livsmod
det forsvinder bare langsomt.
Jeg har kæmpet meget længe nu for at holde det oppe, men kan ikke.
Jeg syntes jeg står i en mærkelig situation, og ønsker forskellige ting.
For det første har jeg både i dag og i går fået forskellige tilbud fra gutterne om hvad vi kunne lave.
Det jeg glad for.
Jeg har da også lavet nogle af disse ting.
Det er godt.
Hvorfor føler jeg mig alene?
Ved jeg ikke.
Syntes det er blevet værre siden min kæreste slog op, og det er længe længe siden.
spg 12: Vil det hjælpe med ny kæreste? (mest for om jeg kan glæde mig fremad)?
Jeg tror det er svært at få en så god kæreste som den forrige, hvilket også bringer mit humør nedad.
Ikke mere kærestesnak.
Jeg ønsker pigevenner, da det kunne være sjovt at kende den side lidt bedre.
Jer med pigevenner derude! Er der overhovedet noget super ved pigevenner?
"ærger mig også over alle piger tror at man vil score bare man siger hej"
Nu vil jeg nart møde mange mennesker/venner igen, om en times tid.
Hvorfor er jeg så ked af det?
Kan det være at alt det med at skule til at vælge hvad man skal i sit liv, tager på en? Og hvis man ikke har en plan gør det bare værre?
Det værste af alting er:
Jeg er hobby kongen eller var. Mine hobbyer står stille, jeg er gået i stå. Jeg har ikke længere mod på at lære mig selv ting mere. Lige nu handler alt om socialt samvær. Før i tiden kunne jeg klare mig på gulvet med en skrutrækker i hånden, og hvad der var til at finde rundt omkring i verden som jeg kunne lære noget af.
Tror også jeg er ked af netop ikke at have de evner mere, de evner at kunne koncentrere mig længere tid om småting og sager, bare nyde at have en interesse i noget, er gået totalt i stå for mig.
I dag og i weekenden er det bytur med vennerne igen. Jeg tager nogle gange med fordi jeg godt kan lide at tage i byen, andre gange fordi jeg ved at jeg skal være social. Det kræves der af nutidens ungdom.
Sommeren kommer snart, og jeg har en del venner at tilbringe den sammen med, og får lavet en masse sommerting. Bader, spiller volley, ferietid, griller🙂(uden piger som jeg syntes er synd) spiller computer i nætterne. Jeg har det da super godt og laver da en masse gør jeg ikke? Hvad er det jeg savner? hvad er mit håb og mine mål? Noget er der galt, men er det kun mig selv der tror det i min dumme hjerne?
Det er somom jeg bare mangler at nyde alle de her ting til fulde, de her ting vi laver og starter og har det sjovt med.
Kan ikke huske om jeg havde det perfekt da jeg havde kæreste på, men noge gange giver jeg også det at være single skylden, selvom jeg godt ved jeg ikke må!
Hvis jeg har lyst i dag, kan jeg arrangere en grillaften i morgen med 10 mennesker og spas i gaden så nemt som ingenting.
Tilbage til single: Har haft lækker sød kæreste i 2 år, nu det slut. Men Jamen jeg burde da være glad for at have haft en sød lækker kæreste i 2 år som jeg også garanteret var forelsket i den gang, burde jeg ik? Det punkt er jeg da også heldig så?
I dag står den ikke på så meget, men håber der når at ske noget inden sengetid, er ikke helt sikker på bytur alligevel :)
alkohol bringer mig nogen gange i lidt mut humør, og derfor undgår jeg det nogengange med vilje.
Sidst i byen mødte jeg en sød pige🙂Anja, vi snakkede om camping, sandwich og filmskuespillere. Hun strøg mig på ryggen et tidspunkt, og da de skulle gå sagde hun jeg var lækker🙂refereret til vennelækker eller blah ved jeg ikke så meget om! Desuden snakkede hun noget om at hun var til generte fyre, og er det mig der er blind? Når jeg jo ikke lige er den frembrusende det råber lalalalalaaala uden at have de nærmeste venner ved mi side!
Nå, den sidste her var bare et dejlig møde med en dejlig dame, sku jeg have spurgt efter nr? Eller hvad skulle jeg gøre? Har aldrig scoret på diskotek før he :)
Puha, er der nogen der kan sammenligne sig med mig?
Midt i det hele er det ikke længe siden jeg kom ud af en depression (op om morgenen klokken 5, i bad 1 time, ikke sove, græde når jeg vågnede, skubber venner 6 mil væk). Jeg klarede den helt selv, ved at tvinge mig igennem og fordi jeg har de psykiske krafter til det, af en eller anden grund. (det jeg stolt af naturligvis). Og det sidder da også stadig og trykker lidt, men kan ikke længere kalde det depression.
En dejlig person som mig, der aldrig kunne finde på at skabe uvenskabheder og altid vil de andre det bedste og hjælper til enhver tid, jeg bør da også have nemt ved at få venner ik? Jeg skal bare presse lidt mere på ik? Jeg er typen der aldrig kunne finde på at spørge en ny potentiel kammi om vi sku blah blah over sms.
Oven i alt det hele, har jeg super lækker overkrop, dejligt ansigt, og sødt smil, samt godt udstyr ;)
Er det min "ikke" frembrusenhed der skaber ingenting?
Det var kludret🙂Men således det i min øverste del, således skulle det fortælles til jer.
Måske er mit problem bare at nyde det jeg har, for jeg har dælme meget godt.
Jeg har kæmpet meget længe nu for at holde det oppe, men kan ikke.
Jeg syntes jeg står i en mærkelig situation, og ønsker forskellige ting.
For det første har jeg både i dag og i går fået forskellige tilbud fra gutterne om hvad vi kunne lave.
Det jeg glad for.
Jeg har da også lavet nogle af disse ting.
Det er godt.
Hvorfor føler jeg mig alene?
Ved jeg ikke.
Syntes det er blevet værre siden min kæreste slog op, og det er længe længe siden.
spg 12: Vil det hjælpe med ny kæreste? (mest for om jeg kan glæde mig fremad)?
Jeg tror det er svært at få en så god kæreste som den forrige, hvilket også bringer mit humør nedad.
Ikke mere kærestesnak.
Jeg ønsker pigevenner, da det kunne være sjovt at kende den side lidt bedre.
Jer med pigevenner derude! Er der overhovedet noget super ved pigevenner?
"ærger mig også over alle piger tror at man vil score bare man siger hej"
Nu vil jeg nart møde mange mennesker/venner igen, om en times tid.
Hvorfor er jeg så ked af det?
Kan det være at alt det med at skule til at vælge hvad man skal i sit liv, tager på en? Og hvis man ikke har en plan gør det bare værre?
Det værste af alting er:
Jeg er hobby kongen eller var. Mine hobbyer står stille, jeg er gået i stå. Jeg har ikke længere mod på at lære mig selv ting mere. Lige nu handler alt om socialt samvær. Før i tiden kunne jeg klare mig på gulvet med en skrutrækker i hånden, og hvad der var til at finde rundt omkring i verden som jeg kunne lære noget af.
Tror også jeg er ked af netop ikke at have de evner mere, de evner at kunne koncentrere mig længere tid om småting og sager, bare nyde at have en interesse i noget, er gået totalt i stå for mig.
I dag og i weekenden er det bytur med vennerne igen. Jeg tager nogle gange med fordi jeg godt kan lide at tage i byen, andre gange fordi jeg ved at jeg skal være social. Det kræves der af nutidens ungdom.
Sommeren kommer snart, og jeg har en del venner at tilbringe den sammen med, og får lavet en masse sommerting. Bader, spiller volley, ferietid, griller🙂(uden piger som jeg syntes er synd) spiller computer i nætterne. Jeg har det da super godt og laver da en masse gør jeg ikke? Hvad er det jeg savner? hvad er mit håb og mine mål? Noget er der galt, men er det kun mig selv der tror det i min dumme hjerne?
Det er somom jeg bare mangler at nyde alle de her ting til fulde, de her ting vi laver og starter og har det sjovt med.
Kan ikke huske om jeg havde det perfekt da jeg havde kæreste på, men noge gange giver jeg også det at være single skylden, selvom jeg godt ved jeg ikke må!
Hvis jeg har lyst i dag, kan jeg arrangere en grillaften i morgen med 10 mennesker og spas i gaden så nemt som ingenting.
Tilbage til single: Har haft lækker sød kæreste i 2 år, nu det slut. Men Jamen jeg burde da være glad for at have haft en sød lækker kæreste i 2 år som jeg også garanteret var forelsket i den gang, burde jeg ik? Det punkt er jeg da også heldig så?
I dag står den ikke på så meget, men håber der når at ske noget inden sengetid, er ikke helt sikker på bytur alligevel :)
alkohol bringer mig nogen gange i lidt mut humør, og derfor undgår jeg det nogengange med vilje.
Sidst i byen mødte jeg en sød pige🙂Anja, vi snakkede om camping, sandwich og filmskuespillere. Hun strøg mig på ryggen et tidspunkt, og da de skulle gå sagde hun jeg var lækker🙂refereret til vennelækker eller blah ved jeg ikke så meget om! Desuden snakkede hun noget om at hun var til generte fyre, og er det mig der er blind? Når jeg jo ikke lige er den frembrusende det råber lalalalalaaala uden at have de nærmeste venner ved mi side!
Nå, den sidste her var bare et dejlig møde med en dejlig dame, sku jeg have spurgt efter nr? Eller hvad skulle jeg gøre? Har aldrig scoret på diskotek før he :)
Puha, er der nogen der kan sammenligne sig med mig?
Midt i det hele er det ikke længe siden jeg kom ud af en depression (op om morgenen klokken 5, i bad 1 time, ikke sove, græde når jeg vågnede, skubber venner 6 mil væk). Jeg klarede den helt selv, ved at tvinge mig igennem og fordi jeg har de psykiske krafter til det, af en eller anden grund. (det jeg stolt af naturligvis). Og det sidder da også stadig og trykker lidt, men kan ikke længere kalde det depression.
En dejlig person som mig, der aldrig kunne finde på at skabe uvenskabheder og altid vil de andre det bedste og hjælper til enhver tid, jeg bør da også have nemt ved at få venner ik? Jeg skal bare presse lidt mere på ik? Jeg er typen der aldrig kunne finde på at spørge en ny potentiel kammi om vi sku blah blah over sms.
Oven i alt det hele, har jeg super lækker overkrop, dejligt ansigt, og sødt smil, samt godt udstyr ;)
Er det min "ikke" frembrusenhed der skaber ingenting?
Det var kludret🙂Men således det i min øverste del, således skulle det fortælles til jer.
Måske er mit problem bare at nyde det jeg har, for jeg har dælme meget godt.