Mangler hende...

Tak for den bedste tid i mit liv, er ked af at det skal være slut nu, ville have gjort alt for at beholde dig, og vil gøre alt for at få dig tilbage. Venter på jeg vågner op og det hele bare er en ond drøm, at du stadigvæk ligger ved siden af mig og holder mig i hånden. Ved ikke hvordan jeg skal sige det, jeg er ikke som andre drenge der altid kommer videre og finder en anden. Jeg er svag og alt for følsom og det hader jeg mig selv for. Jeg ser kun én pige i hele verden og det er dig, du var min første kæreste og hvis det stod til mig også den sidste. Jeg har mistet lysten til alt. Ved godt du kommer videre og finder en anden, du skal bare vide at der er en dreng der altid tænker på dig, hver aften han ligger i sin seng, hver morgen han står op, hver dag han sidder i skolen, og drømmer om dig hver nat. Hvert evig eneste sekund tænker han på ÉN pige som nok aldrig nogensinde bliver hans igen. Og uanset hvem du en dag finder sammen med, vil personen aldrig nogensinde elske dig højere end mig. Jeg ved godt jeg ikke var nogen perfekt kæreste, og jeg har lavet mange fejl. Men min kærlighed til dig, den er større end noget andet og det vil den altid være. For hvordan skal jeg nogensinde komme videre når jeg har mødt en pige som dig. Du gav mig et brev dengang vi havde været sammen en måned, og jeg læser det hver evig eneste aften og ønsker mig tilbage til dengang. Du har været så sød og kærlig mod mig. Vi har haft det så godt sammen, det tog mig tid at tage dig i hånden dengang… Men hvor er jeg lykkelig for jeg gjorde det.
Ved godt du ikke har det på sammen måde som mig, men vil bare sige tak, tak fordi du har været dig. Tak fordi du har været den bedste kæreste, du har gjort mig så glad men nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Finder aldrig den glæde igen. Men det var det hele værd, for jeg er stolt og lykkelig over at have fået lov til at være din kæreste og jeg gjorde virkelig mit bedste, selvom det ikke var nok. Vil aldrig nogensinde glemme dig, Det smukkeste navn i hele verden.. .. de smukkeste øjne, din duft.. vil aldrig glemme dig. Du har givet mig den bedste tid i mit liv. Uden tvivl, Og håber du en dag vil vende tilbage til mig… for jeg vil altid vente på dig og vil altid være klar til at elske dig, hvor som helst når som helst. Elsker dig min marzipangris. Vil jeg altid gøre.
Din <3 for altid.
//Hvordan skal jeg komme videre når jeg har oplevet DEN perfekte, alt jeg nu møder på min vej
vil blot virke overfladisk og uægte…
Den eneste måde jeg vil kunne glemme dig på, er at få et hjertestop.. for mit hjerte banker kun for dig!
Du kysser mig, rør mig, smiler til mig i mine drømme, det gir mig håb i troen på.. at du vil blive min igen.
Endnu en nat uden dig ved min side, kan ikke vente med at komme i drømmeland, for det er det eneste sted der er rart at være, for i drømmeland holder vi to stadigvæk i hånden, og jeg kysser dig på munden når du er faldet i søvn, ligesom jeg altid gjorde.
Savner at blive provokeret og drillet af dig, savner at stryge dig blidt i håret når vi skal sove, savner at gøre tingene nemmere for dig.. Savner at forkæle dig, savner dine søde øjne, og dine sjove lyde, savner din bløde hud, savner dine læber, savner dig…
Hvis du bad mig om at græde for dig, så ville jeg gøre det.
Hvis du bad mig om at lyve for din skyld, så ville jeg gøre det.
Hvis du bad mig om at dø for dig, så ville jeg gøre.
Der er ikke nogen pris jeg ikke vil betale, for at sige de her ord til dig.
Jeg elsker dig …
Og nej, jeg elsker dig ikke kun… Jeg forguder dig
Vidste ikke at noget kunne være så dejligt, den tid vi har haft sammen den har været bedre end noget andet! Ved godt jeg burde være glad for den tid jeg nåede at få sammen med dig, men det er svært når jeg ved hvor mange dejlige ting og minder vi nu går glip af.. Havde aldrig troet at det ville kunne slutte mellem os.. ikke efter den tid, hvor vi har været så glade sammen… hvis jeg vidste vi kun ville få den her tid sammen, havde jeg nydt dig meget mere… ved ikke om jeg tog dig for givet til sidst.. det skammer jeg mig over, du fortjener virkelig at blive behandlet som en prinsesse, for det er du.. du er min prinsesse! Du er så sød ved andre, og du fortjener mere end nogen anden at have det godt og blive forkælet og få kærlighed.. ville bare ønske det var mig der kunne få lov til at gøre alle de ting for dig, for det ved du jeg ville… tag mig tilbage Sandra.. giv os en chance, jeg ber dig, af hele mit hjerte.
Jeg savner dig sådan, din varme… Din bløde kinder, og din vejrtrækning når du ligger ligeså sød og stille og sover… JEG SAVNER DIG VIRKELIG SÅ MEGET.
Det gælder om at placere håbet det rigtige sted i hjertet. Et sted hvor det ikke er glemt, men hvor det heller ikke er bestemmende for dit liv… sådan burde jeg gøre.. men håbet om at du kommer tilbage er så stort at det fylder hele mit hjerte og hele min krop..
Jeg så i dag, havde glædet mig til at se dig.. men det gjorde samtidig rigtig rigtig ondt. Havde sådan lyst til at smile til dig og gå hen og give dig et kys på kinden.. gjorde ondt at se at du ikke engang gav mig et enkelt blik.. men jeg må stoppe med at være naiv, du har ikke brug for mig, kun i mine drømme.. jeg håber uden at tro... nu er jeg nødt til at sove, for jeg savner dig så meget.. kan ikke vente med at være sammen med dig hele natten… bar snakke med dig, holde om dig, dufte til dig, og kysse dig.. håber aldrig jeg vågner fra den drøm jeg har tænkt mig at drømme.. vil aldrig vågne.. aldrig
Det er vigtigt at forstå, at er noget specielt.. hun er ikke som alle andre piger, der vil aldrig være nogen i hele verden der ville kunne give mig det hun kan, hun er perfekt.. det er der bare ikke andre end mig der ved.. det er ikke ordene hun siger, det er måden hun siger dem på.. hendes øjne, når hun kigger på mig, smelter jeg.. jeg vil ikke have det skal være sådan her, jeg vil ikke ende ensom.. men jeg vil have hende.. jeg vil have Sandra, for jeg ved hun er den eneste pige for mig.. og om det tager mig resten af mit liv, og om jeg bliver såret og lider nederlag.. vil jeg blive ved med at holde hovedet højt og kæmpe for den som jeg ved jeg vil have.. og det er dig! Og der vil aldrig være andre end dig i min verden… jeg tænker bare på alle de ting vi har lavet sammen… tænker på de dejlige tider på hvor vi hyggede os sådan.. tænker på dengang vi var på stranden sammen os to.. hvor jeg plaskede koldt vand på dig… jeg er forelsket i dig, og jeg bliver stadigvæk mere og mere forelsket i dig for hver dag der går.. kan ikke stoppe.. ved ikke hvornår mit hjerte siger stop.. men du bliver ved med at fylde mere og mere
Nu ligger jeg igen og kan ikke sove… så dig igen i dag, dit smil reddede hele min ellers kedelige weekend.. Du virker rigtig glad og det er dejligt at se, er virkelig glad for at du ikke føler den her smerte… Du skal have det godt, du skal smile, du skal leve… Jeg skal nok klare mig, har stadigvæk billedet af dig hængende ved siden af min seng.. har stadigvæk den dyne og hovedpude som du plejede at bruge, lukker tit øjnene og holder om din hovedpude i håbet om at der stadigvæk bare er en lille bitte smule af din duft tilbage. Vågnede en dag for ikke så længe siden, jeg havde drømt om dig, om os… da jeg vågnede helt forvirret var jeg først helt sikker på at det hele bare var en drøm… de 10 sekunder hvor jeg troede du stadigvæk var min, de var fantastiske…
Jeg dør, jeg er allerede død… min tomme krop går bare stadigvæk rundt.. det er ikke mig, selvom det ligner mig.. jeg døde den dag du forsvandt… det er der bare ikke nogen der ved, endnu…
Hvor jeg dog savner dig...<3 Hvorfor gør jeg det her, jeg er allerede glemt, betyder ingenting.. savner dig..Jeg savner dig så inderligt, du tænker nok ikke på mig, det ville være naivt at tro. Der er så mange spændende mennesker omkring dig, hvorfor skulle du tænke på en lille uduelig dreng som mig? Jeg har sådan lyst til at skrive til dig, snakke med dig, men mest af alt, at holde om dig... Og fortælle dig hvor meget du betyder for mig.. Jeg ber dig, vil du ikke nok elske mig igen, Give det den chance som det fortjener... Jeg elsker dig jo bare...
Der er ikke noget af det her der giver mening for andre end mig selv sikkert..
Nu har hun mødt en anden.. Den pige jeg elsker er sammen med en anden mand, troede ikke noget kunne gøer så ondt! Jeg er færdig, helt færdig, kørt helt ned...

Kære dig.
Det var dog et rørende brev. Men tro mig, sådan føler vi det allesammen, den dag det er slut.
Man tror ikke på man overlever, hvordan kan man det, når den eneste man elsker ikke er der mere.
Men det gør man. Det gør alle bare man venter lidt tid. En dag kommer der en anden, der stråler mere end den anden. Man tror ikke på sig selv, kan dette være rigtigt. Men tro mig, det er rigtigt.
Jeg troede ikke selv, jeg ville overleve, jeg var syg, tabte mig, al glæde var væk. Men den kom tilbage. Du kan være helt sikker, selv om det er slemt i øjeblikket.

Lige foreløbig, det er over 2 måneder siden nu, græder mig stadigvæk i sævn om natten. Og tænker på hende, og ikk mindst hendes nye fyr[:*(]

2 mdr er ikke lang tid, og jeg forstår godt din frustration over at hun har fundet en ny. Men det er desværre oftest sådan folk kommer videre... Jeg tror desværre ikke på, at der er en balance i et forhold hvor parret elsker hinanden lige meget! Derudover er det yderst sjældent folk skilles ad som venner.
M.h.t. helingsprocessen tager det for nogle måneder for andre år, og selv derefter vil det nok aldrig være helt glemt men det vil blive lettere at forholde sig til. Jeg tror personligt ikke på den med at længden af et forhold svarer til længden af heling. Tid kan jeg dog godt forholde mig til (det er så dejlig vagt). Spørgsmålet er så bare hvor lang tid?? Jeg har været.. druk, gråd, find selv på flere...igennem, og det er først nu et par år efter jeg vågner op og ikke tænker på min ulykkelige/ugengældte kærlighed som det første.
Det er umådelig svært at være den, der står tilbage med uafklarede følelser og der ingen formel for hvordan man bliver afklaret. Det er så forskelligt fra person til person. Som jeg skrev i starten, finder nogle sig en ny kæreste (som din ex), nogle får hævn, får det sidste ord eller succesoplevelser der styrker sindet... Jeg tror ikke, du hjælper dig selv ved at være tæt på hende og fastholde kontakten med hende. Jeg tror, du ville have godt af at komme lidt væk fra hende og fokusere på dig selv. Tag eventuelt en interesse op, du længe har ville dyrke og så dyrk noget sport, hvis du ellers er til det. Sport har en utrolig positiv virkning på sindet, og det styrker ens selvværd samtidigt. Sæt dig nogle mål, som ikke har noget med hende at gøre men med dig selv. Hvad kunne DU godt tænke dig?
Jeg ville også ønske vedkommende, der stod mig nært et langt og lykkeligt liv, og at jeg kunne se vedkommende i øjnene med et oprigtigt smil, men det kan jeg ikke lige nu for så får jeg håb-falske håb. Og det er selvom vedkommende har gjort det klart for mig, at mine følelser ikke kan gengældes. Indtil jeg kan finde ud af at acceptere det, skal jeg ikke indenfor en meter af personen.
Jeg ved, det ikke er nogen trøst det jeg har skrevet lige nu men jeg er sikker på, når du en dag (ingen specifik tidsramme fastsat🙂ser tilbage, vil kunne sætte det i perspektiv, forholde dig til det og lægge det i baggrunden.
Kram
Lap-dog

Spiller fodbold på højt plan, træner hver evig eneste dag næsten. Og ja, det er sådan set det eneste tidspunkt jeg ikke tænker på hende...

godt, og sådan skal du blive ved.. Hvis du kan overskue det, var det måske også godt at finde en interesse, der lagde op til at møde det andet køn. Det behøver ikke nødvendigvis udvikle sig til en ny kæreste, men det kan give et nyt venskab/bekendtskab, og det er også med til at skabe succesoplevelse og fjerne fokus fra din sorg. Og brug din viljestyrke fra din sport. Jeg forestiller mig, at man som fodboldspiller skal være handlekraftig og have viljestyrke (være stædig). Brug det!
Derudover synes jeg du skal tænke godt og grundigt over det jeg skrev med at få skabt lidt afstand til hende. Det kan hjælpe dig til at få lidt ro på dine tanker. Sådan lidt à la ude af øje, ude af sind... Derefter er det tiden, der afgører resten..

For at lede mine tanker væk fra hende, men spiller fodbold, og går i skole og er lige flyttet hjemme fra, så der er ikk tid til mere:( Min selvtillid er i bund, og det går virkelig ud over resten af min hverdag...
Først nu jeg indser hvor meget hun betød for mig, har altid været klar over hun var noget specielt og jeg gjorde virkelig alt for hende, men hun betød bare alt, indser nu at hun gav mig ro, hun gjorde mig afslappet, hun gav mig overskud og lyst til livet... Alle de ting har jeg mistet[:*(] Og hvorfor skal hun være sammen med en anden fatter det ikke[:*(]

så arbejd på at acceptere det, for den del mangler du væsentligt.

er der tyndet ud i denne tråd? Er der ikke slettet en del indlæg? Jeg synes den var længere tidligere på dagen.

Det lyder så ligetil at "arbejde på det" jeg har ikke lavet andet de to seneste måneder, men lige lidt hjælper det

ikke så saglig en måde at få leveret et ellers reelt nok budskab på. Hvordan arbejder man egentlig på at acceptere det? Og hvorfor styrer du ikke bare udenom tråden, hvis den irriterer dig Undren?
Til R32. Uafklarethed er en del af sorgen (det er hendes måde at komme videre på. Det kunne ligeså godt have været dig) men vil aftage med tiden, men det forudsætter handlekraft fra din side. Der er desværre ikke nogen nem måde at komme igennem det her på. Giv tid.
P.S. Har du ikke en god ven/veninde du kan tale om det med? Eller måske dine forældre kunne hjælpe dig lidt. De har trods alt lidt livserfaring på bagen..

Jeg har masser af venner, men jeg føler ikke jeg får noget ud af at snakke med dem.. De kan ikke forstå hvordan jeg har det, og snakker kun om piger på et helt andet niveau end mig hvis du forstår? Jeg har også et par gode veninder som jeg foretrækker at snakke med om det, den ene er dog blandt min eks. kærestes bedste veninder, og når jeg prøver at snakke med hende om det, virker hun kold overfor mig, og prøver at snakke udenom. Og kan egenligt godt forstå hun ikke vil tage noget parti på nogen måde.
Forældre er udelukket, det har aldrig ligget til vores familie at snakke om den slags sammen.
Er sgu ked af hvis jeg irritere nogen med alt mit pladder, føler mig ogs lidt som en svækling. "Normale" drenge, ville nok ikke være så langt ude som mig.
jeg tror efterhånden jeg hader mig selv.. jeg er pinlig over mig selv og de ting jeg har opnået.. for hvad har jeg opnået? ingenting… Jeg har mistet den jeg elsker...hvorfor overvinde den her smerte, når jeg ved at det næste nederlag venter lige rundt om hjørnet? Jeg er fyldt med had, sorg, fortvivlelse…
Min værdighed er for længst væk, den smed jeg væk dengang jeg tiggede og bad om at blive elsket, følelsen af at være elsket af en anden… Den betød mere for mig end jeg havde regnet med, følelsen af at der var en der havde brug for mig, at jeg ikke var ligegyldig. Det var en god følelse.. Hun gav mig så meget

det kan være svært at tale med nogle man ikke føler har gennemgået de samme problemstillinger som en selv, plus at skulle tale med nogle der står ens ekskæreste nær. Derfor foreslog jeg bl.a. det med at få nye bekendtskaber.
Du irriterer måske nogle med dit skriv og hvad så? Det her er din måde at få luftet ud på. Husk på det er et anonymt fora hvor folk skriver hvad som helst og gerne uden filter på. Jeg tør væde med at mange af de sure opstød man ser herinde ville være pakket lidt anderledes ind, hvis folk stod ansigt til ansigt. Men så må jeg også sige, jeg synes du skal prøve at se om der ikke var en mulighed for at efterleve nogle af de råd der er blevet givet her.. for du vil jo gerne komme "helskindet" ud af det her ikke?
Og faktisk lader du til at være en meget "normal" dreng. Du har bare behov for at lufte dine følelser lidt mere end andre måske har. Det er der ikke noget galt i. Det har jeg også selv, men ikke i et fora som dette. Ros dig selv for at overleve div. kritik. Det gjorde jeg nok ikke :)
Jeg forstår ikke helt hvad du mener med, når du siger du ikke føler du har opnået noget? Du opnår da en masse. Du går i skole, dyrker sport på højt plan og prøver at stå på egne ben ved lige at have været flyttet hjemmefra. Det er da en masse omvæltninger, og tager mod og tid at klare. M..h.t. kærlighedslivet, så kommer jeg til at gentage mig selv.. med tiden....
Du kan ikke se det nu, og det vil være ligegyldigt hvor mange gange vi udveksler svar og meninger men du vil få det bedre! En dag, om et par måneder eller år. Det er ikke til at sige.. men det vil ske.

At jeg kunne gøre noget for at vinde hende tilbage... Man opgiver da ikke bare den man elsker? Det vil jeg komme til at fortryde, det ved jeg.. Men jeg vil så gerne gøre noget for hende.. Hvis du forstår?
forh..... jeg savner hende så meget,,,

man holder ikke op med at elske, men hun har ikke de samme følelser for dig. Gengælder ikke dit savn eller sorg. Det gør sindssygt ondt at skulle erkende! Og det gør man nok inderst inde aldrig helt. Man håber... men håbet vil mindske.. Du skal ikke tænke på at gøre noget for hende men noget for dig selv. Græd ud, få talt ud, få oparbejdet noget selvtillid og giv tid. Så nu er jeg gået i hak, som et stykke vinyl ;)..
Jeg håber, og tror på du får overvundet din sorg på et tidspunkt.
Afslutningsvist en sætning taget fra gammel en sang, jeg hørte i radioen en dag, som egentlig er ret simpel og kliche-agtig men sand "the miracle of love will take away your pain, when the miracle of love comes your way again..."
Held og lykke fremover.
Godnat

Er godt klar over jeg gentager mig selv, og stiller de sammen spørgsmål igen og igen, bare med en ny emballage, hvis man kan sige det sådan..
Føler jeg har stillet spørgsmål ved alle de ting som jeg lige har haft på hjertet, men føler bare stadigvæk jeg er det samme sted, flytter mig ikke rigtig...
Det virker bare så sk*** svært at få lagt låg på og komme videre, når man ligner et stort spørgsmålstegn, og ikke rigtig har erfaring med den slags[:*(]

Jeg fik idag noget at vide som jeg egenligt godt vidste, mine 4 nærmeste drenge venner sagde at de ikke kan kende mig mere, og savner mit gamle jeg. Jeg forstår dem godt, jeg kan knap nok kende mig selv mere... Men grunden til jeg lukker mig selv inde er at jeg ikke har lyst til andres selskab lige pt. er det så unormalt? Giver det nogen mening at være sammen med ens venner hvis man alligevel ikke føler for det, og er sig selv og har tankerne det rigtige sted? mit humør lige pt. er sgu som en rutschebane tur.. Nogle gange er det okay, men når jeg tænker på hende, går jeg helt ned.. Altså helt ned

du er ikke unormal. Måske du kunne sige til dem, at du har brug for lidt tid alene men vender tilbage når du har fået lidt ro på tankerne. Det tror jeg nok, de ville kunne respektere. Men du skal så huske at komme til dem, når du er kommet lidt ovenpå. Det er vigtigt man husker på sine venner, også selv når man er i parforhold. Det er ikke til at vide om et parforhold (generelt) holder, men venskaber derimod kan (med lidt næring) holde hele livet igennem. Men det ved du godt.
Og du skal nok få det godt igen. Rutcshebaneturen ender på et tidspunkt. Tankerne om hende vil dukke op fra tid til anden, men du vil bedre kunne lægge dem i baggrunden og ikke lade dem styre din hverdag. Jeg vil igen råde dig til at tale det ud med nogen, du kan sidde ansigt til ansigt med, og som kan give dig en fortrolighed, du ikke kan få her.
Once
P.S. Jeg læste et svar du havde skrevet til en anden debatør i en debat, der ikke omhandlede dig.. og jeg vil nok sige, jeg synes du lyder som en sød ung fyr med hjertet på det rette sted. Det er et rigtigt godt udgangspunkt for at møde en ny pige på et tidspunkt. Ikke nu hvor du har kærestesorg, selvfølgelig, men en dag.

Nu har jeg bare hold mig for mig selv de sidste 2 måneder.. Det virker som om de har opgivet mig, og jeg er bare bange for at de ikke vil kunne forstå mig, for dem er piger og forhold ikke det samme som for mig.. De virker meget mere ligeglade med deres tankegang på piger?
Tak for det, har virkelig indset hvor ondt det gør, derfor bliver jeg ogs ked af det hver gang jeg læser om nogen der er i samme situation, det virker måske lidt underligt at prøve at hjælpe andre, når man ikke engang kan klare sine egne problemer.. Men det med at have hjertet på det rette sted, det virker ikke til at være en fordel, jeg har den opfattelse at det altid er de egoistiske, kolde, og hårdeste der kan trække sig som vindere.. Jeg har aldrig trådt nogen over tæerne, og jeg har altid behandlet min eks. kæreste godt.. Jeg har ogs et spørgsmål, kan man være for god mod sin kæreste? Jeg gjorde alt for hende.. Men alligevel stoppede hun med at elske mig?

Det er hele tiden 1 skridt frem og 2 tilbage, idag skulle jeg over og aflevere nogle skole papirer til en veninide som bor lige ved siden af min eks. kæreste, og der holdte hendes nye kærestes bil selvfølgelig lige ude foran.. nu er resten af min dag ødelagt, nok også dagen imorgen. En af mine venner har tilmed hånet mig idag, og gjort nar af mig, og sagt nogle grimme ting om mig og min eks. kærestes forhold. Det er nu man finder ud af hvem der virkelig er ens venner.
Før alt det her, troede jeg virklig jeg var ved at få bygget noget rigtig godt op, masser af venner, den dejligste kæreste man kunne tænke sig, skolen gik godt fodbolden gik godt.. Alt det svarede kun til et korthus? Der skulle bare pustes en enkelt gang så faldt det hele sammen.. Føler det ramler sammen, troede ikk det kunne blive værre. Men det kan det godt, hvad bliver det næste mon? Bare kom med det hele nu, kan ikke komme længere ned alligevel

Det kunne godt blive værre! nu skrev hun også til mig (min eks. kæreste).. Jeg skulle lige informeres om at det gik godt med ham den nye.. Har sgu ikk rigtig lyst til at leve mere nu.. hmm