16tilføjet af

Min 11-årige datter

Kære Helle
Jeg ved ikke lige hvordan jeg kan forklare det da jeg ikke selv har så meget kendskab til det clairvoyante. Men lad mig forsøge:
Min datter på 11 år har i nogle år haft specielle evner; hun både ser 'skygger' dag og nat og hører stemmer - det er som om 'folk' vil snakke med hende. Ligesom hun ser auraer med forskellige farver omkring personer. Dette har stået på siden hun var ca 6 år gammel.
Vi har været hos en clairvoyant, som ikke tidligere har mødt en pige med så store evner som min datter (hun kommer om til hende når det begynder 'at brænde på' til en lille snak) - faktisk har min datter gjort så stort indtryk på den clairvoyante, at hun bliver nævnt i den foredragsrække der holdes i øjeblikket.
Men hvordan tackler vi forældre det ?
Jeg synes det er svært at håndtere; specielt når jeg ikke selv tror på sådan noget.
Det er jo nemt bare at smide hende afsted til en clairvoyant, men 1) det koster jo penge hver gang og 2) jeg vil jo gerne holde styr på hende og ikke bare kaste det over på en clairvoyant.
Er der nogle 'redskaber' man kan bruge ?
Evt nogle bøger man kan læse om det ?
tilføjet af

prøve med

en psykiater.. det plejer at hjælpe
tilføjet af

Sikke' noget vrøvl !

Min datter fejler intet - har mange venner, ingen problemer med skolen og har et aktivt fritidsliv.
Iøvrigt har vi en psykolog i familien som har taget en familiær samtale med hende - uden at kunne sætte en finger på noget.
Men du er måske også typen der - ligesom jeg - ikke tror på det overnaturlige ?
Tro mig, vi har været hos lægen for at få hende undersøgt for hjernesvulst og lign (tænk sig man kan komme så langt ud)
tilføjet af

øv!

det kan du da ikke være bekendt. Forældrene er desperate, og så forslår du en psykolog. Som om det kan løse alt😕
tilføjet af

måske?

jeg har bare et lille spørgsmål: tror din datter selv på evnerne? og ved hun at du ikke tror på det overnaturlige?
hvis hun selv tror på det, så burde du støtte hende, for måske er det en gave. og kun få personer kan det som din datter kan.
håber i får hjælp, nok ikke fordi det er nødvendigt! men solskinshilsner fra '''' [s][f]
tilføjet af

Åh ja

Hun tror bestemt selv på evnerne og det overnaturlige.
Men hun ved ikke - og skal ikke vide - at jeg ikke selv tror på det.
Det er vel også min lille måde at støtte hende på.
Jeg vil give dig ret, det er måske en gave hun skal værne om - men udelukkende hvis hun selv vil!
Tak for dine tanker og hilsen 😉
tilføjet af

Det er vist bare med at få hende

af sted på troldmands skole ! 😃
tilføjet af

Dette kan virke "ondsvagt" men

Min søn havde det på samme måde, i skolen var der en pige der hele tiden ville i kontakt med ham, hun drillede ham i timerene, da han skulle konfirmeres var det et helvedet, han kunne høre alle dem der var begravet kalde på ham, de ville tale med ham, for de kunne se at han kunne se og høre dem, vi fik fat i en krusefiks, og præsten kom hjem og hjalp, så fik han fred, de lod ham være, pigen i skolen var en pige der for 113år siden havde hængt sig selv i klasseværelset, fordi at hendes far og mor ikke havde råd til at havde hende i skolen mere.
Men mon ikke det er noget alle børn har prøvet, hvem har ikke hørt denne her, når de havde små børn som skulle sove, Far! Far! /Mor! Mor!, der er nogen under sengen jeg kan ikke sove, jeg er bange?, jeg tror at det er noget alle forældre har prøvet.
Det sætter "spøgeriet" i et helt andet "lys", måske har alle den evne, men man "glemmer" evnen, fordi at man når far eller mor kommer ind i soveværelset, er det første de siger, der er ikke nogen/noget, så lukker man af for det, hvem ved, det er kun et gæt, men måske også en forklaring, det kan også komme ved store omvæltninger i et barns liv, hvis der bliver "rokket" ved, hvis alt det de troede på, pludseligt bliver "flyttet", så kan evnen komme tilbage.
Videnskabligt ????, emc`2 ?, eneagi kan ikke nedbrydes, kun ændres til noget andet, menesket er faktiskt kun vand og kalk, også noget eneagi, nerve banerene og hjernen er et stort eneagicenter, og da det er videnskabeligt bevist at eneagi ikke kan nedbrydes?, hvad sker der så med menesket når det dør, er det kun "vandet og kalken" der dør, for hjernen er eneagi, hvad sker der med den eneagi,?, "lever" den vidre?, det er ikke umugligt at det er det din datter kan "se/høre".
Jeg håber i finder en "fornuftig" løsning på jeres problem, det kan både være en "gave" men også et helvedet, for den der har "evnen", især hvis de ikke selv har kontrol over "evnen".
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
tilføjet af

Underligt

citat
Jeg vil give dig ret, det er måske en gave hun skal værne om - men udelukkende hvis hun selv vil!
citat slut
På mig virker det , som om du selv tror på det.
Noget er der, men hvad det er ved ingen endnu.
Måske har din datter nogle evner og måske ikke. Læser hun en del om den slags er det let, i den alder, at indbilde sig selv en masse.
Hvis ikke hun lever sig for meget ind i den verden gør det vel heller ikke skade.
Jeg har altid selv interesseret mig for den slags. Læst alt hvad jeg kunne finde. Efterhånden kan jeg skille "skidt fra kanel".
Faren er jo , at hun lever sig for meget ind i det og derved indbilder sig alt muligt.
Nogle mennesker går helt over gevind og ser overnaturlige ting i alt og alting.
Hvis det var min datter ville jeg heller ikke afvise det, men på den anden side også fortælle hende, at hun skal passe en smule på, at det ikke fylder alt for meget.
En smule sund skepsis er ikke af vejen.
Forstå mig nu rigtigt. Det er svært at forklare.
Jeg tror der er noget, men jeg tror også man skal passe på at det ikke løber løbsk. Jeg har talt med mennesker, som ikke kan skelne en almindelig skygge fra noget, som ikke kunne forklares.
Man kan tale om det, når hun kommer ind på det ,men man kan også sørge for at give en naturlig forklaring, når det er på sin plads.
tilføjet af

Du har muligvis ret

Måske jeg et eller andet sted tror en anelse på det men ikke er bevidst om det.
Min datter læser ikke noget som helst om emnet, så hun kan ikke være 'farvet' af det.
Så sent som i aftes, da jeg hentede hende fra teater, sagde hun, at hun kunne se nogle ånder i skolegården og det forstyrrede hende så meget, at hun ikke kunne koncentrere sig om sin rolle - spooky !
Vi afviser hende bestemt ikke, forsøger at snakke med hende om det så godt vi kan, men mangler nogle 'redskaber' man kan bruge når man ikke fatter så meget af det som man gerne ville.
Jeg havde håbet på Helle Nemborg kunne komme med nogle råd, men hun har åbenbart ikke haft tid denne onsdag 😕
tilføjet af

Hm, hm

citat
Vi afviser hende bestemt ikke, forsøger at snakke med hende om det så godt vi kan,
citat slut
Ja, men I skulle måske prøve at dreje hendes tanker lidt væk, hvis det kan lade sig gøre. Hun ved åbenbart der er noget, der hedder ånder, så helt uden kendskab er hun jo ikke.
Forklare hende det er noget, nogen kan se, men ingen ved hvad det er endnu. At hun ikke skal spekulere for meget på det, men tage det naturligt. Jeg kan blive helt nervøs for, at det skal stige hende til hovedet, så hun ikke kan tænke på meget andet og det er ikke sundt.
Måske kan hun mærke jeres interesse og føler sig lidt interessant. Sådan hun overdriver, det er det jeg kan være bange for.
citat
Vi har været hos en clairvoyant, som ikke tidligere har mødt en pige med så store evner som min datter
citat slut
Det havde jeg aldrig gjort. I gør jo alt for at fremelske det. Undskyld mig.

Jeg læste lidt for meget og tænkte lidt for meget over det engang. Det skulle jeg ikke have gjort. Så jeg lagde det væk. Og det var ikke dårligt. Men det er ikke alle, der formår det.
Jeg har haft flere underlige oplevelser, men tager dem, når de kommer. Som jeg skrev, jeg skelner "skidt fra kanel" og passer på ikke det hele bliver for meget.
Ikke for at skræmme dig, men jeg har haft en meget uhyggelig oplevelse.
tilføjet af

Nope

"Det havde jeg aldrig gjort. I gør jo alt for at fremelske det. Undskyld mig"
Det gør vi netop ikke - fordi vi ikke rigtig kan snakke med hende om det, har vi valgt at lade hende komme til en clairvoyant som bedre kan forklare det end vi kan.
Du skræmmer mig ikke med en meget uhyggelig oplevelse - tværtimod vækker du min nysgerrighed 😉
tilføjet af

Sådan ser vi forskelligt på det.

Men hvem er jeg, at jeg kan sige hvad der er rigtigt. Jeg havde bare ikke gjort det på den måde. Hun føler sig sikkert uhyre interessant og hæfter sig nu ved hver eneste skygge. Underligt at sende et barn til en clairvoyant, pas på hun ikke tager skade af al den opmærksomhed omkring det emne.
Nå, men det må I jo om.
Jeg tænkte nok du ville blive interesseret. Jeg føler mig tvunget til at tro, der er noget vi ikke kan forklare. Men jeg opsøger det ikke selv, som I gør.
Jeg vil kun fortælle, at jeg så en meget uhyggelig skikkelse. Noget meget ondt.
Jeg ville aldrig lade et barn beskæftige sig med den slags ting. Hun ser måske noget, måske ikke, men det havde været bedre at dysse det ned end det modsatte.
Nå, men det er bare min mening.
tilføjet af

Det gør vi nemlig

Altså ser forskelligt på det - og heldigvis !
Hun syntes selv det var uhyre interessant i starten, lige indtil hun kom til at røbe det overfor nogle veninder....De blev bange og trak sig væk fra hende, og det tog nogle måneder inden hun kunne snakke ordentlig med dem igen.
Altså, det er jo ikke sådan, at vi ligefrem sætter hende på en pidestal og spiller fanfare mens vi råber 'her er vores vidunderbarn - kom og se hende'....Jeg er stolt af min datter - selvfølgelig er jeg det - men sgu da ikke pga hendes evner
Jeg kan ikke rigtig forstå, hvorfor det skulle være underligt at sende en 11-årig til en clairvoyant; specielt når moderen er med og når hun åbenbart har så stærke evner - hvorfor skulle det være det ?
tilføjet af

Jeg ved godt du spørger Helle men kig her alligevel.

Der er sikkert stor chance for at din lille guldklump er et indigobarn/krystalbarn
Indikationer på indigo og krystalbørn kan være:
· Søgen efter svar på et højere formål med livet
· Føler sig ældre end sine år
· Problemer med at indpasse sig i skolen og verden
· Føler sig udenfor
· Oplever verden anderledes end de end fleste omkring sig
· Har stærk intuition omkring ting, som andre ikke synes at have
· Føler sig misforstået i snak med mennesker omkring sig om, hvad der er virkeligt
· Føler de er her for at udrette noget
· Føler sig isoleret og alene med sine opfattelser
· Misforstået af familien. Måske familiens sorte får
· Føler sig asocial undtagen i selskab med andre som sig selv
· Er følelsesmæssigt sensitive, mærker alt
Tjek på google der er en blog for forældre med spørgsmål om netop dette hvis du mangler ligesindede;) Det er meget indsigtsfuld og empatisk af dig at omfavne hendes "problemstilling" ved at søge åndelig vejledning. Dejligt at høre en far med et sådant hjerte!
tilføjet af

Kære Bendt K

Kære Bendt K
Rigtig meange af vore børn og unge i dag, ser, hører og fornemmer ting som aldrig før. De er det vi kalder "Krystalbørn" og "Den ny tids børn".
Det er rigtig vigtigt, at få afmystificeret det hele og gjort hende til "ikke specielt barn igen", da det i mine øjne kan være rigtig svært at rumme for vore små sjæle i forvejen.
Jeg har 3 af slagsen, der ser ånder, aura og er meget åbne.....
Gør det til en naturlig del af Jeres dagligdag som jeg hører du har en fin fornemmelse af.
Ingen clairvoyant skal i mine øjne tjene penge på en sådan pige.
Jeg mener faktisk, at de redskaber du her efterlyser, skulle I have fået med Jer allerede, hvis clairvoyanten havde været kompetent!!!
Der er ikke mange clairvoyante i dag, der ville kunne give din datter meget.
Påstår de det, har de misforstået noget.
Din datter skal støttes i at mærke og rumme det store lys hun er. Hun skal have hjælp til at tale med og stole på de budskaber hun får dybt fra sit indre - fra sine engle og hjælpere i den anden verden.
Derudover skal hun have hjælp til at blive lidt afbalanceret og "Lukket ned for energierne om du vil" - hun er stadig barn og skal gøre børneting i mange år endnu.
Jeg ved Steen Kofoed og Healerskolen, har udgivet en lille pjece, der handler om "Psykisk førstehjælp til børn"
Jeg fandt den - se her:
Denne psykiske førstehjælpskasse til børn indeholder 7 små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand, hvis det er bange, bekymret, ulykkelig, panisk, hyperaktiv, eller hvis barnet mærker andres følelser og tilstande frem for sine egne. Alle øvelser kan laves af alle og varer mellem 3 og 12 minutter.
Vi oplever både i vores professionelle virke og i den private sfære, at børn bliver mere og mere sensitive. De sanser det meste af det, der sker omkring dem – og her tænkes ikke på det fysisk synlige. Derimod mærker vores børn de følelser, stemninger osv., som de færdes i. Det betyder, at barnet indretter sin adfærd efter det, som det mærker og føler udenfor sig selv, frem for at mærke sig selv, sine egne følelser og sine egne behov. Det er naturligvis meget belastende for et barn, især i en verden af voksne, der ikke sanser på samme måde som børnene, og derfor ikke altid forstår/accepterer barnets reaktionsmønstre.
Der har aldrig tidligere været flere 12–14-årige unge under psykologisk eller psykiatrisk behandling. De har store psykiske problemer, der bl.a. giver sig udtryk i, at de skærer i sig selv eller har en spiseforstyrrelse. Behandlingstilbuddet til disse unge er for nuværende, at de kan få udleveret lykkepiller og tilbudt sporadiske samtaler med en psykiater
Det er efter vores mening helt uacceptabelt, at vi ikke kan rumme disse børn i vores samfund, fordi vi dermed risikerer at få en hel generation af ulykkelige individer, der ikke føler, at de slår til, forstås og ikke mindst ikke respekteres for den, de er.
Derfor besluttede vi os for, at vi måtte finde frem til en måde, der kan hjælpe barnet til at håndtere denne verden på en mere afbalanceret måde.
Introduktion
Førstehjælpskassen er lavet til forældre, pædagoger og andre voksne omkring barnet, der ønsker at hjælpe det til at få det bedre - til bedre at komme i kontakt med sig selv. Derfor er øvelserne skabt til mennesker, som ikke har noget forudgående kendskab til chakraer og energiarbejde.
Det sensitive barn mærker næsten alt og mærker også ting, som den voksne ikke er i stand til at mærke. Opbyg derfor din egen tillid til, at det, barnet oplever, er rigtigt. Det er nemlig altid vigtigt, at du lytter og er til stede sammen med barnet, og at du har tillid til det, som barnet oplever.
Hvis du eksempelvis synes, at barnet skal være stærkere, og at du vil lave nogle af øvelserne til dette formål, så er det vigtigt at lytte indad til dine egne signaler – altså mærke om det reelt er det, barnet har brug for. Du må ikke fremskynde noget eller ønske, at noget er på en anden måde end den måde, det er i barnet.
Vær tillige opmærksom på, hvordan barnet reagerer under og efter energiarbejdet. Barnet vil som regel meget hurtigt fortælle dig, om energiarbejdet er rigtigt for barnet selv.
Disse energiøvelser er ikke til healere, der skal hjælpe et barn - de er til mor, far og andre voksne omkring barnet. Hvis du ønsker at hjælpe et barn, som ikke er dit, så sørg for at få en af forældrenes tilladelse til at lave energiarbejde, før du går i gang.
Husk derudover, at sund mad, vand og søvn er vigtig for alle - også for dit barn. Bevægelse er også meget vigtigt for det sensitive barn, idet sport og gåture giver jordforbindelse.
At forestille sig:
Til nogle af øvelserne skal du forestille dig noget for dit indre blik. Det kan for nogle virke vanskeligt, men det er lettere, end det lyder. Der er flere lag i det at forestille sig noget:
1) Tænke sig til et billede
Eksempel: Send blåt lys til hals – tænk, at du sender blåt lys til halsen
2) Forestil dig et billede
Eksempel: Du skal forestille dig et billede, hvor du ser, at der strømmer blåt lys til halsen
3) Se det for dig
Eksempel: Se for dit indre, at der strømmer blåt lys til halsen
Om du forestiller dig ting, som beskrevet i 1, 2 eller 3, er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at du laver øvelserne for at hjælpe dit barn.
Chakraer/bevidsthedsorganer

Inden du går i gang med øvelserne, vil vi give dig en lille introduktion til de enkelte chakraer/bevidsthedsorganer, og hvor de er placeret i forhold til vores krop:
Disse 7 hovedchakraer, som påvirkes under øvelserne, er et redskab for vores bevidsthed og er en indgang til vores energistruktur/tanke- og følelsesverden. Det betyder, at når vi påvirker et af disse chakraer, så påvirker vi også sindet – og dermed barnets psyke.


Hæmninger
Det, der muligvis kan standse dig i at komme i gang med at lave disse øvelser, kan være det faktum, at det for mange er en uvant situation at lave energiøvelser med sit barn. Men i virkeligheden er det det samme som at drage omsorg for sit barn i det hele taget – og lige så naturligt som at puste på et blødende knæ og sige: ”Sååå”. Du skal ikke være en anden, end den du er. Du skal være naturlig og afslappet og kan eventuelt lave øvelserne i forbindelse med putte-situationen eller anden form for hygge.
En anden ting, der kan standse dig i at lave øvelserne, er, at dit eget verdensbillede er helt anderledes end det, der her præsenteres. Men man behøver ikke at tro på noget bestemt for at kunne bruge øvelserne. Dog er det vigtigt, at man går helhjertet ind i hver enkelt øvelse, hvis den skal have den effekt, som beskrives.
Vi håber, at du kan bruge de følgende øvelser til at hjælpe dit barn. De syv øvelser kan bruges hver for sig, eller nogle af dem kan sættes sammen til en helhed. Det vigtigste er dog altid samværet, samtalen og en rolig rytme i barnets liv.
Bemærk!
Disse øvelser erstatter ikke konsultation hos læge, psykolog, healer m.m., men er et supplement til anden behandling, som barnet eventuelt har brug for. Øvelserne kan sagtens laves, selv om barnet får medicin.
Øvelserne kan bruges, når barnet:
1) har frygt og bekymring
2) skal lære tilstedeværelse
3) skal lære tilstedeværelse – øvelse der går dybt
4) er hyperaktivt
5) er ulykkelig og i panik
6) er psykisk åben
7) er ude i andres tanker og følelser
Udover disse øvelser er det en god idé at lære dit barn at meditere/tage på fantasirejse – for derigennem selv at tage ansvar for sin situation og aktivt gøre noget for at hjælpe sig selv.
Alt efter hvor gammelt barnet er, så kan du starte med en fantasirejse (du kan i dag købe nogle gode på cd) – husk det skal være til børn.
Vi anbefaler guidede fantasirejser til børn mellem 3 og 12 år.
Meditation fra 12 år og opad.
Anbefalet tidsforløb
Det er meget individuelt, hvor lang tid du skal lave energiøvelserne. Men det er altid en god idé at starte med en meget fast rytme – dvs. at lave energiøvelsen på et fast tidspunkt i en periode på 2–3 uger - herefter kan du evt. fastlægge en ny rytme. Det er vigtigt at lave øvelserne i samarbejde med barnet, så husk, at disse tidsperioder kun er forslag. Det er vigtigt ikke bare at stoppe med øvelserne, når barnet begynder at reagere positivt på dem. Hav tillid og tålmodighed, da øvelserne ikke er nogen mirakelkur, men derimod vinder ved gentagelse. Hvis barnet ønsker at stoppe med at lave energiøvelserne, så respekter dette og indgå i en positiv dialog om årsagen til dette.
Øvelse 1: Frygt og bekymring
Formål: Afhjælpe frygt og bekymring i barnets liv.
Barnet skal komme ind og mærke sig selv, frem for at mærke al den støj der er rundt omkring det.
Tid: 5-12 minutter - Energiarbejdet må laves hver dag. Det er bedst, hvis det sker lige inden sengetid eller om morgenen.
Arbejdet: Barnet skal ligge med lukkede øjne. Bed derpå barnet om at komme ind til sin kerne – komme ind til sit hjerte og mærke, hvad der sker inde i hjertet. Når barnet fortæller, at det mærker det, der er i hjertet, så bed barnet om, at det skal bevæge sig helt ind i sin indre ro.
Andet: Det er en god idé at skabe mulighed for, at barnet selv kan tale om den frygt og bekymring, der er til stede. Lyt uden nødvendigvis at kommentere, hvad barnet føler. Alt efter barnets alder, så kan man også tegne sammen med barnet. Bed barnet om at tegne det, det er bange for!
Øvelse 2: Tilstedeværelse
Formål: Afhjælpe hvis barnet er meget fraværende i sit liv og mest er i sine tanker og i sin fantasiverden - og på en måde fornægter den virkelighed, det lever i. Øvelsen kan også med fordel bruges som afslutning på alle de andre øvelser.
Tid: Øvelsen varer nogle få minutter - Må laves hver dag.
Arbejdet: Barnet står op, mens du holder om fødderne i nogle minutter – bare vær åben og mærk, hvor længe det skal vare
Andet: Det er en god idé at lege med barnet. Dvs. lege det, som barnet ønsker at lege. Lege ude i det fri er at foretrække, så fysikken bliver udfordret.
Øvelse 3: Tilstedeværelse - dyb
Formål: Afhjælpe hvis barnet er meget fraværende i sit liv og mest er i sine tanker og i sin fantasiverden - og på en måde fornægter den virkelighed, det lever i. Denne øvelse går en del dybere end ovennævnte.
Tidsrum: 5-7 minutter. Må maksimum laves en gang om ugen.
Arbejdet: Læg hånden på barnets hjerte – forestil dig, at du sender rød energi til barnets hjerte og se en forbindelse fra hjertet til solar plexus. Forestil dig, at energien bevæger sig mellem de 2 chakraer (2-3 minutter).
Lad derefter den røde energi bevæge sig ned til rodchakraet.
Til slut skal du forestille dig, at du pakker barnet ind i hvid energi. Øvelsen må ikke gives til urolige børn.
Andet: Se øvelse 2
Øvelse 4: Hyperaktive børn
Formål: Afhjælpe hvis barnet har svært ved at finde ro og er hyperaktiv. Øvelsen vil hjælpe med at ”skrue” ned for barnets energiniveau.
Tidsrum: 5-7 minutter. Må maksimum laves en gang om ugen.
Arbejdet: Læg hånden på barnets hjerte – forestil dig, at du sender gul eller grøn energi til barnets hjerte og se en forbindelse fra hjertet til solar plexus. Forestil dig, at energien bevæger sig mellem de 2 chakraer (2-3 minutter). Lad derefter den gule eller grønne energi bevæge sig ned til rodchakraet. Til slut skal du forestille dig, at du pakker barnet ind i hvid energi.
Denne øvelse kan suppleres med, at du bruger øvelse nr. 5 som daglig øvelse – undlad dog at lave øvelse 5 samme dag som øvelse 4.
Andet: Skab så meget ro som muligt i barnets liv. Start med de fysiske rum, få ryddet op – gør omgivelserne rolige og så enkle som muligt. Sørg også for, at du selv og eventuelt andre i familien er i ro. Kig på barnets hverdag, sker der for meget i hverdagen? Hvis der gør, så skær noget væk for at skabe ro.
Øvelse 5: Ulykkelig og panisk
Formål: Afhjælper, hvis barnet virker ulykkeligt og næsten er i en form for panik. Øvelsen vil hjælpe barnet til at genfinde sin ro.
Tidsrum: 3-6 minutter. Maksimum 2 gange om dagen.
Arbejdet: Sørg for selv at være i så meget i ro som muligt, inden du starter. Læg hånden på kronechakraet – vær i ro i 2 minutter. Derefter forestiller du dig, at du lægger noget lyserødt energi omkring hele barnets hoved – i 1 minut.
Andet: Sørg for at bevare roen – skab mulighed for, at barnet kan fortælle, hvad der sker inden i det og accepter, hvad barnet fortæller. Husk at det ikke altid er nemt at sætte ord på følelser, og at det kan tage tid. Tålmodighed og nærvær er vigtigt.
Øvelse 6: Psykisk åben
Formål: Afhjælpe hvis barnet er meget psykisk åben, altså sanser åndelige væsener, mærker andres følelser eller hører lyde/stemmer, som andre ikke kan høre. Øvelsen vil hjælpe til at få ”lukket” for sansningen.
Øvelse 2 kan med fordel bruges som afslutning.
Tidsrum: 3-8 minutter. Maksimum 1 gang om dagen.
Arbejdet: Du må ikke bruge dine hænder - dit arbejde skal gøres på afstand.
Forestil dig, at du sender en klar hvid energi med ro til barnets hjerte, hals og pande (alle tre på én gang).
Det er vigtigt, at du selv er i ro under arbejdet.
Andet: Hvis der er en masse ”åndelige” objekter (bøger, statuer m.m.) i hjemmet, så fjern dem. Hvis der tales om åndelige emner i hjemmet, skal det begrænses og allerbedst stoppes. Barnet må ikke overhøre voksne samtaler om åndelige emner, og pas på med at gøre barnet til noget specielt.
Lyt til barnets behov for eventuelt at sove sammen med en voksen i en periode - eller med lyset tændt.
Det er godt for barnet at være sammen med legekammerater og lege udenfor i naturen.
Øvelse 7: Barnet er ude i andres psykiske tilstand
Formål: Afhjælpe hvis barnet er ude i andres tanker og følelser og dermed har svært ved at mærke sig selv. Øvelsen er et redskab til at lukke for sansningen, så barnet bedre bliver i stand til at mærke sig selv.
Tidsrum: 3-6 minutter. Må laves efter behov.
Arbejdet: Hjælp barnet med at forestille sig, at det lægger et dæksel på sit solar plexus.
Barnet skal lægge sin hånd på solar plexus og forestille sig, at det lægger et låg på. Låget må meget gerne have en farve. Det skal være en lys farve. Husk at hjælpe barnet med at tage dækslet af, når det er i trygge rammer.
Andet: Du kan kombinere denne øvelse med øvelse 2 og massage, fysisk berøring og lege, hvor tilstedeværelse er påkrævet – for eksempel at kaste med bold.
Englekopiering
Hvis du tænker på at kopiere en eller flere øvelser fra ”Psykisk førstehjælpskasse” til andre, som kunne få glæde af øvelserne, så beder vi dig tænke på, at hele introduktionsdelen skal med, da alle informationer er vigtige - så de der skal hjælpe ikke kommer til at gøre noget forkert.
Kilde: www.steenkofoed.dk og www.tove-kofoed.dk.
tilføjet af

...Glemte lige.......

....At skrive - tak for din tillid - hvis der er noget ellers - er du velkommen igen - helt gratis;-)
I Kærlighed Helle Nemborg
www.nemborg.dk
www.clairvoyart.dk
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.