Min bedste ven

Altid har jeg været imod utroskab. Alligevel er jeg sammen med en gift mand. Han har gennem de sidste mange år været min bedste ven, og pludselig en dag var vi sammen. Selvom vi begge er enige om at stoppe lader det til vi ikke kan undværre hinanden. Hver gang vi prøver er det som om vi bliver atter bliver ført sammen. Jeg ved at jeg ikke alene ødelægger mit eget liv, men også hans. Jeg kan bare ikke se hvordan jeg skal kunne gå fra en jeg elsker så højt.
Nogen der kan hjælpe?

Jeg har selv gennem 1½ år haft et forhold til en gift mand, og det er ikke nemt bare at gøre det forbi, når man har fået følelser indvolveret. Jeg har et par gange prøvet at stoppe forholdet med min partner, men begge gange gik der ikke mange dage før vi ikke kunne holde os fra hinanden. Ingen af os kan undvære hinanden og på nuværende tidspunkt har vi ingen planer om at stoppe forholdet. Vi indså at det var formålsløst, ingen af os kan som sagt undvære hinanden, og derfor har vi besluttet at fortsætte vores forhold, og sådan har det nu kørt mere end et år. Jeg tænker tit at vi begge er med til at spolere hans liv, og familie, og mit eget liv, jeg kommer ikke videre sålænge jeg er sammen med ham, og hans familie kunne gå i opløsning fordi han bruger mange kræfter andre steder, men vi har det egentligt okay med vores nuværende forhold, hvorfor så gøre en ende på det. Jeg tror ikke vi ødelægger mere, end vi eventuelt har gjort.
Der var nok ikke meget hjælp at hente til dig her, kun at det er meget svært, vanskeligt og hårdt, og skal du helskindet ud, skal du gøre det hurtigst muligt. Held og lykke!
Et ordsprog siger "Du skal altid lytte til dit hjerte, ikke din hjerne", så måske skal i slet ikke gøre en brat ende på det, når du elsker ham...

hejsa
vil bare lige minde dig om at du ikke ødelægger hans liv, da det ikke er dit ansvar hvad han gør...han vil åbenbart også være sammen med dig, så hvorfor ikke bare nyde det så længe du kan!!!
Kærlig hilsen Karisse

Så lad være med at se ham din klamme so!!!!!!

Helt ærligt, hvad laver sådan en som dig i et debatforum? Hvis du ikke har noget fornuftigt at sige, så hold dig væk!
Til lkr vil jeg sige: Følg dit hjerte og hvis/når forholdet en dag ikke holder længere så glæd dig over den tid i fik sammen.
Og det er ikke dig der gør noget galt i jeres forhold, det er ham der må tage en beslutning.
Knus fra Dorte

spørg ham, hvad han vælger: dig eller hans kone?
tage det stille og roligt i starten, hvis han vælger dig...
lad vær' med at stille for store krav og forventninger til ham, så hvis han ikk' vælger dig bliver du ikk' alt for skuffet..
men hvis han nu vælger dig så giv ham lidt plads så han lige kan vænne sig til tanken om ikk' at bo sammen med hans familie...
KySs...