Min søn stjæler!!!!!

HJÆÆÆÆÆLP!!!!!!
Jeg har lige opdaget at min søn på 11 år stjæler penge fra os. I morges manglede der 500 kr fra min mands lomme. Jeg søgte det hele igennem, og fandt ved et tilfælde 400 kr gemt i min søns Playstation. Han havde lagt dem der, hvor man lægger spillet.
Der er joingen tvivl om, at min søn skal stilles til regnskab for sine gerninger. Men hvad pokker gør man? Tilliden bliver jo enormt svær at bygge op igen.
Jeg er virkelig dybt fortvivlet.
Er der nogen herinde, som har prøvet det? Kan man nogensinde å den tillid tilbage?
Hvad gør jeg?
Jeg elsker selvfølgelig min søn, men jeg er virkelig blevet dybt såret over at han kunne gøre det.

Lad mig først sige at jeg ikke er ekspert i børneopdragelse eller lign. Desuden afhænger det hele meget af hvad han er for en dreng.
Det første jeg ville gøre er at tage det rolig. Det er ikke unaturligt. Jeg tror mange børn snupper lidt fra forældrene uden at de senere udvikler sig til dybt kriminelle. Jeg har selv gjort det i sin tid.
Dermed ikke være sagt at der ikke skal gøres noget. Selvfølgelig skal I have en snak med ham, men det er vigtigt at I er rolige og har overvejet og blevet enige om hvordan han skal konfronteres med jeres fund. Det nytter naturligvis ikke at du har en tilgang og din mand en anden. Dog skal det jo også gå rimeligt hurtigt idet du formodentligt har fjerne pengene fra hans Playstation, og han derfor kan regne ud at I ved det. I det hele taget er det jo vigtig for jer alle at få taget snakken og få renset luften.
Jeg ville ikke vælge 'skæld ud' tilgangen idet han er gammel nok til at vide at det er forkert. Prøv at tage en rolig snak, så han på intet tidspunkt er i tvivl om at I (selvfølgelig) elsker ham, og at det også er derfor I konfronterer ham. Prøv at tale med ham om hvorfor han gjorde det, hvad han ville bruge pengene til, osv, så det ikke kun bliver en snak om at det er galt det han har gjort. Man kan selvfølgelig godt nævne at I er kede af det han har gjort, men jeg tror man skal passe på men ikke at tynge ham for meget. I hver fald bør man undgå at side og tude og sige 'hvad har du gjort mod mig!!'
Ligeledes vil jeg også undgå staf som stuearrest, ingen Playstation eller lign, men det er selvfølgelig et temperamentsspørgsmål som også afhænger af hvordan han tager samtalen, om han forstår alvoren mv.
Måske kan samtalen drejes over i at han kan slå græsset, vaske op, eller noget hvis han mangler penge til noget, og at det er sådan man får fat i penge.
Det er klart han skal forlade samtale med et helt klart billede af at det han har gjort er forkert, men et ligeså klart billede af, at I begge har tilgivet ham. Giv ham begge et kram.
Held og lykke med det

Hejsa,
jeg kan godt forstå hvordan du har det. Jeg har selv en søn der snart bliver 11 år. Og han har også taget penge.
Jeg tog en snak med ham - han benægtede i første omgang, men jeg blev ved og sagde jeg heller ville ha sandheden end jeg selv skulle finde ud af det. Det endte med at han græd og sagde sandheden.
Han afleverede alle pengene retur.
Også lavede vi en aftale om at han skulle fortælle mig hver gang han havde fået så meget som en 1 krone af nogen! Han skulle aflever boner hvis han havde været nede og handle så jeg kunne se om jeg nu også kunne stole på ham. Det syntes han jo ikke var så sjovt og han har ikke rørt så meget som en 25 øre siden.
Håber du kan breuge det til noget.🙂
God dag 🙂
Vh Fru. Olsen

Flot svar og fornuftigt svar.
Det vil jeg have in mente, hvis jeg kommer ud for samme situation.

at Løveungen igen idag er blevet bestjålet/frarøvet 50 kr af en af hendes "kammerater", fortæller jeg i stedet en lille røverhistorie om da jeg var barn og stjal penge fra familiens fælles sparebøsse!
Jeg var vel omkring 8 år, da jeg synes at jeg måtte ege en ny hinkesten. derfor snuppede jeg 2,5 kr. i småmønter fra den famøse sparebøsse!
Jeg købte hinkestenen og et nyt stykke kridt på butikstorvet!
Om eftermiddagen da min mor kom hjem fra arbejde, kaldte hun min søster og jeg ind i stuen og forærede os hver en ny hinkesten og et stykke kridt! Hun sagde ikke et ord, men hun holdt nøje øje med min reaktion. Jeg kan ikke huske at jeg sidenhen har været så rød i kammen.
Jeg krummer stadig tæer mens jeg skriver og føler flovheden og skammen over min forbrydelse vælde frem igen.
Tror i nogensinde jeg vovede at stjæle igen?
(Hvordan min mor kunne vide at jeg havde stjålet? Jooo hun havde såmænd købt hinkestenene det samme sted som jeg havde, blot få timer forinden)😖
Så mit råd må være prøv at forære knægten 500 kr. Og sig at i føler han må have et mægtigt behov for netop 500 kr.😃
God Aften
Løvemor

hun ved præcis hvordan sagen skal tackles.

lad ham beholde pengene 🙂