Min venindes kæreste

Jeg har en veninde, som jeg har kendt i mange år, og som har en helt forfærdelig kæreste.
De bor sammen, men det er altid hende, der gør rent, vasker tøj, vasker op osv.
Hun har ofte beklaget sig over ham, hvortil jeg har sagt, at hun ikke skal finde sig i det. alligevel er der ingen ændring...
Jeg forstår simpelthen ikke, at hun finder sig i det - han kan ikke engang finde ud af at rede sengen! Hun påstår, at hvis hun f.eks. sætter ham til at støvsuge, så gør han det ikke ordentligt, og så kan hun lige så godt gøre det selv (hvis det var mig, ville jeg nok sørge for, at han fik lært sig at gøre det ordentligt
i stedet).
Derudover viser han overhovedet ingen interesse for hendes veninder (herunder mig) - de to lever næsten adskilte liv på mange måder. Han finder os vist for larmende og fyldt men selvstændige meninger, så vi skræmmer ham nok lidt. Men f... hvor er han dog kedelig og sur! Hvis man støder ind i dem sammen, går han altid - vild underlig opførsel!
Jeg prøver at holde ham udenfor samtalen, når jeg er sammen med min veninde, men det gør mig lidt harm på hendes vegne - men det må hun vel selv styre... Eller hvad skal jeg snart finde på at sige til hende? Jeg har gjort min holdning klar overfor hende, når hun selv har bragt emnet på banen, så nu er det vel op til hende selv?
Hun har før overvejet at forlade ham, men ombestemt sig igen, jeg ved også, at han ikke altid taler lige pænt til hende, men det er vist blevet bedre siden sidst, hun truede med at smide ham ud.
Nogle gange har jeg mest lyst til selv at skælde ham ud og bede ham udvise noget respekt, men det bør vel være min veninde selv, der gør dette.
Hvad mener I om dette?

Har du prøvet at ændre din position til at være som en flue på væggen, og så se det hele udefra?
Jeg har ondt af den fyr. Og jeg forstår at han stritter imod alt det man forventer af ham. Og du siger, selvom du havde sagt til din veninde at hun ikke skal finde sig i det, så virkede det overhovedet ikke på ham?
Jamen for fanden da!! Hvis nogen sagde til din fyr at han fanme ikke skal finde sig i den måde du opfører dig på, ville du så ikke NETOP sige "de kan da rende mig noget så grusomt"? Ville du finde dig i at hans venner blander sig i om du skal støvsuge og vaske korrekt op?
Herre Jemini menneske.
Mvh Lagermann

-eller søskende kærester.
Ja det jo ikke dig og mig der skal leve sammen med dem Samba ;O) Men at blande sig.. -Nope den går ikke. At hun til tider har brokket sig over for dig, kan meget vel være at hun lige har haft brug for at få "luftet" lidt ud og selvfølgeligt aner hun din negative holdning til kæresten og den stemning der, kan jeg forestille mig, er imellem dig og hendes kæresten, det tror jeg ikke går at skjule...
Men Samba..!! Hun er selv herre over sit liv og man kan ikke blande sig omend man har en forbandet lyst.
Jeg har selv en halv-søster som jeg aldrig ser, hun valgte "om jeg så må sige" familien fra, frem for hendes "træmand" ;O))) Han en dum, tyranisk, kold og kynisk skiderik i mine øjne, men jeg skal heldigvis ikke vaske hans tøj ;O))
Men som jeg siger det. Hun må jo holde af ham, for nu har de levet sammen i 25 år.
Det samme vil vise sig på længere sigt med din veninde og hendes kæreste. Holder de ud og sammen så må du nok acceptere "hendes" valg.
Bare vær hendes gode veninde som altid, det vil hun garanteret foretrække og sætte stor pris på ;O))
Jeg ville meget gerne have haft min søster, men hun har valgt at udelukkende leve sit liv med HAM. Så det kan man jo så tolke som man vil...??? Jeg har accepteret og lært atleve med det...
-så min poiente til dig er; bevar dit venindeskab, det betyder mere end din mistillid til ham ;o)) Men det gode venindeskab består også i at du lære at acceptere hendes valg og "opfører" dig pænt når i er sammen, altså du kan ikke gå og irettesætte ham, over for hende, den går ikke. Det bliver hun træt af på sigt.
Men skide besværligt er det da, med sådanne forhold, når man skulle kunne hygge og have det rart sammen, alle sammen...
Men se i øjnen at han måske rent faktisk ikke kan fordrage dig, det jo heller ikke til at vide...???
Med smil herfra
/Mummi

Skulle hun bare sidde i sofaen og blive fed.

men jeg tror at nogle veninder misforstår nogle ting, din veninde har behov for at læsse af, og så skal du bare lytte og ikke komme med gode råd, for du ved jo ikke hvad det er der gør at de to føler sig tiltrukket af hinanden, så vær en god psykolog, og bare lyt til veninden, det er det man har veninder til, og lad så de to finde ud af at leve deres liv selv....forøvrigt, læs lige "mænd er fra mars og kvinder fra venus", så tror jeg du forstår hvad jeg mener, jeg håber det bedste for dig og din veninde
knus xxnn

...at bedømme når man ikke lige kender situationen på førstehånd.
Nu ved jeg ikke om din veninde presser sin kæreste så meget at han helt slår bak. Der er ikke noget værre end at gøre et stykke husarbejde for så at blive råbt af bagefter fordi det ikke er gjort godt nok. Der står de fleste af og tænker at så kan det også være lige meget. Er man en mere afslappet type og insisterer ens modpart på at man skal være perfekt og leve i et Bo Bedre hjem, så kan man godt gå hen og blive lidt gnaven, man har måske heller ikke lyst til at tilbringe tid med modpartens venner hvis man ved de ikke bryder sig om en.
MEN...er han typen, der foretrække at ligge på sin flade og råbe af kæresten, så er det naturligvis ikke godt. Min eks var for eksempel modbydelig. Bankede jeg i bordet, kunne han opføre sig menneskeligt i en 14 dage og så var det ellers det.
Jeg brokkede mig ikke til veninderne, men de kunne naturligvis se og høre hvordan det stod til. I det mindste så de toppen af isbjerget og forsøgte at snakke med mig om det.
Jeg kender mange lignende situationer hvor det har været mig, der var veninden og min erfaring er, at der sker ikke noget førend personen selv er klar til det. Så mit råd er, sig gerne din mening, men kun hvis du bliver spurgt. Lad være at presse på. Vær høflig overfor manden, husk på at han er din venindes kæreste og at hun har i det mindste lige nu valgt at blive sammen med ham. Det er ikke din kamp, det bliver det kun i det øjeblik du føler, at din veninde ikke kan tage vare på sig selv.
PS. Postede først dette indlæg det forkerte sted, så derfor kommer den lige igen. Beklager lagermann.

Nemlig stakkelse fyr han føler sig også overset han ved at hans kæreste veninder ikke kan lide ham !
self. vil han da så heller ikke prøve at skabe kontakt til jer når det er ham der kommer ind i jeres kreds helt alene burde i tage imod ham mere venligt
og hvis i nu har taget godt imod ham og han gad bare ikke jer (hvad ved jeg ) så kan du da også bare være ligeglad med ham ! du skal jo ikke rydde op efter ham ! så lad hende gøre hvad hun vil og føler !
Det er mit råd!

Hvem er det, som gerne vil have ryddet op? Er det ham, hende eller dig?
Jeg boede sammen med en ven for mange år siden. Han ville altid lave regler for lejlighedens udseende, selvom vi var to. Han kunne sige ting som "jeg får gæster, så du skal fjerne din del af rodet, inden de kommer".
Min holdning til den slags var og er stadig: "Hvis du vil have ryddet op, så ryd op." Jeg har vigtigere ting at tage mig til. Og JA min lejlighed roder nogle gange, og NEJ det generer mig ikke det fjerneste.

Jeg har eller rettere HAVDE en god veninde. En veninde der var en meget god og kærlig person men som havde forbandet svært ved at finde kærligheden. Da der endelig en dag dukker en fyr op der forelsker sig i hende, tager hun imod med kyshånd. Det var fedt at hun havde fundet én at være sammen med og som hun havde det godt med. Men meget hurtigt så vi mindre og mindre til hende. Det var vi lidt skuffede over men det viser sig så, at han faktisk helst vil have hende for sig selv og vi har langsomt bare vænnet os til, at vi ikke kan se hende så tit. Vi bliver aldrig inviteret over til hende, medmindre han ikke er der og hun kan ikke længere gå ud om aftenen medmindre han ikke er hjemme heller. Så hvis vi vil mødes med hende skal det være om dagen og der er man jo som regel enten på arbejde eller har timer. Her i sommer skal hun på ferie med ham, så der ser vi hende heller ikke. Men hun er glad for ham og der er ikke meget vi kan gøre ved det, selvom man føler sig uretfærdigt behandlet hver gang man tænker på det. Jeg vil ikke på noget tidspunkt sige at jeg synes det er ok, men jeg vil lade tiden gå dens gang og se hvad der viser sig. Måske slår de op og hun vender tilbage eller måske når der er gået et stykke tid ser jeg hende ikke igen. Men jeg ved én ting, det er hendes valg. Hvor meget det end er mig imod, så KAN jeg ikke blande mig. Måske mister du en veninde helt på det, hvis du gør det. Løb ikke den risiko, det er en ven/veninde for værdifuld til.

...en underlig holdning at have. Hvis man er to om at rode er man vel også to om at rydde op. Hvis man altid bare lader tingene ligge og flyde bliver det da et forfærdeligt hjem at bo i. Også selv om man synes rod er ok. Man må da vise respekt for andre, hvis man har valgt at bo sammen, og i det mindste rydde op efter sig selv. Hvis man er for egoistisk til det bør man bo alene.

Da de blev kærester, prøvede vi alle i venindekredsen at inkludere ham, men han viste ingen interesse.
Desuden mener jeg, at han opfører sig som forkælet møgunge, der forventer at min veninde skal lave alt det huslige (som han var vandt til fra sin mor).
Vi har absolut ikke givet udtryk for modvilje overfor ham, kun overfor veninden, når hun har beklaget sig over hans opførsel.
Så det du siger der, er helt skudt forbi i denne forbindelse.

Det er sådan set også på den måde det har kørt længe, og selvom jeg synes, at min veninde fortjener bedre end ham, er det jo hendes valg. Jeg er bare bange for, at hun "nøjes", pga, vane og trygheden i et langt forhold.
Da jeg fandt sammen med min nuværende kæreste, blev jeg lidt chokeret, da hun sagde "gid jeg havde sådan en sød kæreste". Det var lige før jeg begyndte at græde, da hun sagde sådan.

Ingen af dem har rengøringsvanvid, tro mig! Så det er helt alm. rengøring, tøjvask osv., som han nægter at deltage i.

min venindes kæreste nægter at være til stede, når veninderne er der (selv hvis man mødes tilfældigt skrider han, hvis hun stopper for at snakke med os). Og han nægter hende ikke at se os, han synes bare, vi er en dårlig indflydelse (selv hendes egen søster kan han ikke lide).
Men jo, det er hendes valg, så jeg må acceptere det (selvom han er en skid).

så...

Glad for at høre fra dig, for min tanken i går efter jeg postede indlægget var at mine sidste linier måske så lidt hårde ud sådan ”sort på hvidt..” Men ud fra din profil tænkte at du kunne tage det.
For det er min klare holdning og mening at man lige så godt kan kalde en spade for en spade. Og i min og min søsters forhold foreligger det ganske enkelt sådan at hendes mand kan ikke fordrage mig og jeg ikke ham…
Men som du og din veninde måske er forskellige, så er min søster og jeg. Og derfor kan vi ikke gå ud fra at deres partner er nogen vi skulle kunne lide, men at være lidt bekymrede på deres vegne, det kan ingen tage fra os at vi er… Når man nu bare vil alle´s bedste…
Det med ”vanens magt..” -det kender jeg selv alt for godt til og lige pludseligt var der gået… Jaaa, over 20 år… Men som så mange er inde på i din tråd her, så skal du bare være der for din veninde, også den dag det måske får en ende…
Men for guds skyld..!! Brug aldrig denne her; Nå, hvad sagde jeg, for det er netop IKKE det man lige har brug for i den situation, hvis den måtte opstå på et tidspunkt…
Jeg forstå din bekymring for din veninde når hun har sagt sådan om din kæreste.. Håber dog det bedste for jer begge…
Det er unægtelig svært at styrer en farlig tiger indeni og så skulle være som en lille sød missekat, men det går at styre også for dig er jeg sikker på ;o))
Smil og dejlig week-end fra
/Mummi

der har du højst sandsynligt ret. Men det er lidt skørt, eftersom han ikke kender mig og aldrig har ønsket at komme til det.
Hver gang man spørger ham om noget eller bare siger hej, svarer han med enstavelsesord og flygter ud af lokalet.
Han er efter min mening sær, og på grund af denne opførsel (og den måde han behandler min veninde) bryder jeg mig ikke om ham.
Jeg forstår virkelig ikke, hvad hun vil med ham, da hun er meget imødekommende og udadvendt, han er en kedelig gnavpotte.
Men som situationen er nu, lader jeg bare som ingenting og lader og lader min veninde om at bringe ham ind i samtalen, hvis hun har behov for det.
Frygteligt for dig, at du har det sådan med din svoger, det må være nogle "hyggelige" familiesammenkomster ;)
Mvh Sambassen

;o))))))))

Ja det virker skørt når nogen ikke kender en til bunds-gående at de kan have en sådan attitude over for én..??
Men som ung og unge mennesker imellem sker der også tit det, at når der kommer kærester til, så ses dissse tit og ofte som rivler/rivalinder på en eller anden måde..??
En noget omend svær balance gang..!!
Men håber dog i vil/kan finde den berømte gylden middelvej, hen af vejen.
Mht. familie sammenkomster..??
Jeg hader kunstige mennesker og har en evne at kunne gennemskue folk, der har jeg så truffet mine forholds regler og været mig, som jeg er. Da jeg ikke kan finde ud af andet.
Det kommer man nu én gang længst med, dog handler det mange gange om at finde den diplomatiske miné/attitude frem ;O))
Nu er der dømt dyner, nat nat til dig ;O)
Kærligst
/Mummi