Noget i mig, som jeg vil vise dig.

Kvinden i intethed på en trone, hun lå på langs, kedede sig dybt i sit indre. ,, Jeg vil se på andet, end intet af intet. '' Sagde hun rug og hvæs, i dyb stemme. ,, Intet er jo og se; i intet. '' Beklagede hun sig. ,, Jeg vil sætte noget igang. '' Sagde hun og kløede sig på hovedet. ,, Jeg vil skabe liv'' Sagde hun og undret sig. ,, Hm.. Jeg vil lave livets punkt. '' Sagde hun kiggende rundt, forviret, men bestemte sig. Med Magi.. I sine to fingres knipsen, skabte hun et meget, meget, lille punkt, af hidsighed i sig, for utålmodigt at udvikle sig. ,, Lille punkt, nu åbner jeg dig, og lader dig udvikle dig. '' Hun så livet udvikle og skabe og udvikle sig. ,, Nu har jeg noget vidunderlig at se, i alt evighed, af liv udvikle sig. Jeg elsker liv så meget, at jeg skaber andre verdner, usynligt for de andre verdner. Liv af
liv for hvert for sig i mine verdner, er, det der er meningen for mig. Nu vil jeg aldrig kede mig. Sov godt du blonde kære pige.. Jeg håber at du ikke, at du synes dårlig om mig. Hej.