Når man ikke...

Kan få den man gerne vil have...

Kender I følelsen af det? Den lange svære kamp og de evindelige følelsesudbrud. man har det egentligt godt.. i sin hverdag..men lige så snart mine tanker farer i hans retning er jeg solgt igen.. Jeg kan ikke forklare mine følelser.. mine tanker.. men jeg ved, at jeg nu efter 1½ år stadig ikke har glemt ham.. det er sq svært!
Hver eneste gang mine tanker er på musik spøger han i mine tanker.. så meget karisma så meget individ-.. jeg elsker HVER en centimeter af ham! Og jeg har ikke elsket før..
/sometimes lige sucks!

alle har vel prøvet det, og man kan ikke gøre noget ved det. Men det går langsomt over hvis man selv bliver klar over at der aldrig vil komme til at ske noget. har du været sammen med ham?

Ja... det har jeg. Og vi var så tæt på :-(

jeg kender det meget.. sidder i det lige nu.. dog er det ikk 1½ år, men "kun" et halvt efter brudet.. vi belv enige om brud pga at vi følte begge vi kørte i ring.. vi fandt begge en kæreste lidt over en måned efter.. jeg har slået op med min pga følelserne for min eks.. jeg ved han føler for mig også, men det er så svært fordi han har kæreste på, og han ikke aner hva han skal gøre.. han er p.t bange for at opgive det han har, for hvis vi kommer til at køre i ring igen, tror ingen af oz rigtigt på det vil komme til at fungere... og han holder sku af hende pigen..
jeg er forvirret og mine følelser kører rundt i kroppen, ved ikke om det for at fange fornuften.. men jeg ved, at jeg ville ønske bar et eneste kys fra ham.. det ville gøre underværker.. jeg ville flyve til den syvende himmel... men tror jeg ville savne ham endnu mere bagefter..

Den gang jeg havde det sådan, var der ingen mulighed for at der kunne ske noget, da det var imod reglerne (ligesom en lære ikke må date en elev)
jeg fortalte ham hvordan jeg havde det, og fik bare afvide at jeg skulle komme over det... :o(

det er ikke rart..
problemet her er bare, at han stadig indimellem fortæller mig, at jeg er den mest fantastiske pige og dejligeste pige han har mødt....

Har det på samme måde... har den samme følelse.. og et kys.. ja.. suk..

hvordan kan det være at I ikke er sammen? Bor i langt fra hinanden eller....?

Jeg ved det ærligt talt ikke.. Men det blev aldrig til noget, da han havde bedt sit firma om at blive ustationeret.. men det skete aldrig.. så det er vel noget med jeg ikke er tiltrækkeligt..
Eller jeg ved det ikke... for han vil stadig se mig..

vi er venner nu.. og snakker godt sammen.. og jeg vil ikke miste ham ved at bringe det på bane en gang til..
jeg holder mig til at ses som venner

det er så trist:( mit hjerte banker kun for ham.. selvom jeg prøver at sige til mig selv at det ikke går, han har jo trodsalt kæreste på.. men? ak ja... i går, et strøf af hans hånd hen over mig... det gør det slet ikk bedre.. vi holdt halvt i hånd, ingen af oz turde rigtigt + vi var sammen med en flok venner der ikke skal vide noget...

Jeg kender det så godt så godt! Det er forfærdeligt! Jeg sidder på 5. år og er stadig ulykkeligt forelsket. Jeg prøver at sige til mig selv at jeg skal opgive alle håb - men det er så svært så svært. Hun er alt for mig og jeg kan ikke lade være med at sammenligne alle andre kvinder med hende... Det er så hårdt for jeg ved at det ikke nytter noget. Jeg er så ensom og går glip af så mange ting pga hendes spøgelse. Men det er absolut nøedvendtigt at komme videre. Sagde til mig selv i næste uge, at nu skal det være. Så jeg har startet med at fortælle hende hvor ondt det gør - men at hun aldrig må kontakte mig mere. Jeg har slettet alle hendes smser og hendes telefonnummer. Men min verden er tom... hulk snøft - det er så svært

jeg har stadig hans sms'er.. de hjælper mig gennem mine svære tider... men de gør nu heller ikke meget gavn, nu hvor jeg ikke kan få ham.. de er medvirkende til min savn... men , jeg vil ikke slette dem, det kan jeg bare slet ikke...

ja det er hårdt! jeg tog en dyb indånding og slettede dem allesammen uden at kigge på dem en sidste gang! Flere af dem var over tre år gamle og meget meget betydningsfulde øv øv - men jeg tror smserne er et af symptomerne på min søben og det er nødvendigt at fjerne dem.... hvis de hjælper dig så lad være.. men hvis du godt ved med dig selv at de mest er der for at du kan søbe lidt i dem en gang imellem... så synes jeg du skulle slette dem

det kan jag faktis ikk blive enig med mig selv om...! jeg ville bar ønske jeg vidste hvor jeg skal gøre mig af mig selv.. men du har jo slettet dine, så kan du fortælle mig om du er kommet videre siden ?

det svært at sige, for det hele er så nyt (altså min beslutning om at komme videre). Det var en af mine gode venner der tvang mig til at slette dem, og jeg stoler på at det var en god ting at gøre. For, som du selv siger, så gør de ikke nogen gavn. De ligger der bare for at du har en falsk ide om at du stadig har ham i dit liv. Men det er jo et sted at starte, hvis du ved at du SKAL have ham ud. Jeg er nået der til. Hun SKAL ud, ellers kommer jeg ALDRIG videre. Så jeg tror det er en god ting, men lige nu gør det ondt. SMS'erne er jo kun en lille ting ud af mange.
Men mit råd til dig er nok at slette dem... Painfull as it may be...