Når mobberi tager overhånd

En ildelugtende prut medførte i januar, at fire unge mennesker blev stukket ned under en fest i den amerikanske by Bristol.
Nu er den 21-årige Marc Higgins tiltalt for drab og drabsforsøg ved retten i New Britain i Connecticut, skriver avisen Harford Courant.
Marc Higgins er anklaget for at have dræbt sin jævnaldrende kammerat, Matthew Walton, og såret tre andre unge, som alle deltog i festen.
Higgins gik angiveligt amok, efter at han hele aftenen var blevet drillet og hånet over en prut, som han havde slået i det festlige lag.
Ifølge øjenvidner var Higgins 'meget beruset', da han pludselig forlod festen og hentede tre knive, som han senere brugte til at stikke de fire unge med.
Higgins, som nægter sig skyldig i anklagerne, har tidligere fortalt politiet, at han ønskede at vise, at 'folk ikke skulle gøre nar ad ham'.
http://ekstrabladet.dk/112/article1504558.ece
Et bevis på at det ikke er klogt at mobbe andre.
Hvordan ser du på mobning og er du selv blevet mobbet?

og dem der mener at de har rent til det ..skulle have nosserne skåret af med en sløv kniv

..... fra 1.klasse og frem til 7 klasse - uden at lærerne eller andre udover mine forældre gjorde et forsøg på at stoppe det.
Den dag idag kan jeg på min arbejdsplads og i mit studie som sygeplejerske opleve at selv lærer og vejledere gør nar af deres studerende... hvilket ødelægger så forbandet meget for den enkelte elev....
idag har mit selvværd et knæk som ikke kan heles helt - der vil altid være en revne som kan bryde op igen... (jeg er 23 idag)

af dig at klare en uddannelse. Jeg stoppede på studiet grundet mobning. Kunne ikke overskue det længere, og det er "voksne" folk, vi taler om. Mobning er noget svineri.

Jeg er også blevet mobbet. Selvtilliden bliver ødelagt. Raseriet bobler indeni.
En lærerinde, jeg havde i skolen, kan være glad for jeg ikke gjorde alvor af at slå hende ihjel. Lysten var der. Drevet af angst for hende. Jeg var ved at besvime af skræk engang imellem. Hun havde nogle udvalgte ofre. Bl.a. også en kollega. Ufatteligt hun fik lov til at drive sin mobbevirksomhed.

da jeg var indlagt. Det er mange år siden, men alligevel nærværende. Hele afdelingen var bange for afdelingssygeplejersken.
Min nyfødte søn drejede hun øret rundt på og kaldte ham en sløv padde. Han var for tidligt født og faldt let i søvn, når han skulle have bryst. Og jeg mener: DREJEDE og sagde : Din sløve padde, i en meget vred tone. Det var ikke i dag, den var gået.
Hun kunne jo lade mig passe det selv. Når hun var gået kunne vi hygge os i fred, spise, et lille hvil o.s.v.
Jeg var bange for hende og turde ikke sige noget, men mit had brændte i mig.

Nogle år senere var der en læge, der undersøgte fødselsoplevelser. Jeg skrev og fortalte ham om min oplevelse af hele den situation. Fik jeg svar, NEJ.
Hun skældte mig hæder og ære fra, fordi jeg fortalte min mor jeg havde hovedpine og hun bad hende om en tablet til mig. Men hun ventede til min mor var gået. Så skal jeg lige love for jeg fik læst og påskrevet. Jeg blev meget syg med høj feber. Det var nok ikke ikke hendes skyld, men gjorde det værre.
En elev dirrede af skræk for hende. Nogle mere end andre. Desværre er hun død i dag, for ellers ville jeg fortælle, hvad jeg mente om hendes rædselsregime.
Tænk at jeg i dag kan sidde her og fortælle. Det havde jeg ikke drømt om. Denne vrede har jeg båret på i 53 år. Sikkert værst for mig, derfor er jeg glad for at få luft på denne måde.
Mobbere bør vide, hvad de gør ved mennesker.

Man skal nu ikke tro meget har ændret sig. For er man meget syg er man svag og det benytter mobbere sig af den dag i dag. Jeg tænker på en bestemt natsygeplejerske.
Jeg kan jo også forstå på hende, der læser til sygeplejerske, at det ikke har ændret sig. Kun måden det udføres på.
Min søster var også i lære til sygeplejerske, hun sprang fra. Ville ikke finde sig i tonen. Det er mange år siden, men der mobbes altså stadig forstår jeg.
Hvad går der af de mennesker. Hvilken nydelse har de af at ødelægge andre. Jeg kan godt forstå man i en læresituation føler sig nødsaget til at holde mund, men der burde være et sted, hvor man kunne klage.

dræbte for mange år siden en af sine mobbere. Hvor havde jeg ondt af den unge mand og har ofte tænkt på ham. Hvor har han været ulykkelig.
Ja, det var en familiefar han dræbte og det var naturligvis ikke så godt, men det drilleri, den unge mand blev udsat for var grusomt.
Jeg blev også mobbet på min læreplads. Så han havde hele min sympati dengang og mange andres, ved jeg.
Læremesteren havde også et ansvar og han burde have stoppet de to svendes voldsomme drilleri. Jeg håber samvittigheden havde det skidt. Der var mange "bortforklaringer" bagefter.

Jeg fik uddannelse og gode jobs og har klaret mig flot på det plan.
Men socialt var jeg knækket, jeg kunne sagtens få piger med ud på dansegulvet, men blev de interesserede i mere flygtede jeg, så kærlighed, sex og børn har været udelukket.

Livet som den exmobbede er aldrig let - man vil bærer de ar hele livet. jeg gik for mange år siden ned med en voldsom depression - grundet mobningen... jeg blev som en zombie og kunne ikke rigtig få min verden til at hænge sammen... heldigvis har jeg en god stærk familie som hjalp mig igennem - men langt fra alle har det sådan, så jeg føler mig utrolig privilligeret.
hvad angår mobning på arbejdspladsen så er det idag svært at sige fra - og det er endnu mere svært når man som studerende egentlig bare skal holde mund og gøre som der bliver sagt... åh gud hvor er jeg dog blevet beskyldt for mange ting de tre ud af 7 steder jeg var.... og det var noget vildt tåbelige ting...såsom at jeg på 30sek skulle have taget en patient og smidt patienten ud af sengen have hånet patienten og lagt patienten op i sengen igen... - og det var vel og mærket ikke min patient...
desværre er mange afdelingssygeplejersker af den gamle skole ret - hmm - fastlåste... de vælger en rutine og hvis alle ikke tør at sige fra fordi hun er i den position sååå giver det hende alt den magt hun ønsker...
idag er min store inspirationskilde Thyra Frank.... hun er også en speciel sygeplejerske, men det er godt - hvilket har været med til at jeg har kunnet tage denne uddannelse - fordi jeg blev overbevist om at det var okay ikke at være standard sygeplejerske...
jeg er af den overbevisning at vi, os som er blevet mobbet - uanset hvordan, hvornår og hvorfor, er blevet det fordi vi alle har specielle evner eller en udstrålig som mobberen gerne selv ville have haft.
det må ikke ødelægge vores liv - også selvom det er svært... og jeg tror at vi er de mennesker med størst indsigt i andre mennesker - så lad os bruge det og lad os tromle em ned som mobber - på en verbal og intelligent måde, for så kan de ikke nå os....