8tilføjet af

Når pumaer jager zebraer

Ældre kvinder vil have ungt kød. Fair nok!
Disse kvinder kaldes pumakvinder og portrætteres i et program på P1 her: http://www.dr.dk/P1/Agenda/Udsendelser/2010/11/05094244_1_2.htm
De unge drenge som pumaerne jager kaldes zebraer.
På savannen er zebraerne oftest magtesløse, hvis ikke de kan løbe hurtigt nok. Så overhaler pumaerne dem og æder dem råt.
Er det sådan metaforen skal forstås? Eller lægger zebraen sig ned frivilligt i den menneskelig version, fordi pumaen er attraktiv?
Det korte og det lange - mit spørgsmål er: hvorfor er nogle unge drenge tiltrukket af ældre kvinder? Og er de det eller bliver de bare nedlagt som et forsvarsløst bytte i samtidens samfundsudvikling og omvendte uligestilling mellem køn?

I udsendelsen på P1 bliver der yderligeres spurgt:Er de et medieskabt fænomen? Et fremskridt for ligestillingen? Eller et eksempel på at også kvinder nu bruger deres magt til at skaffe sig sex og romantik? Og så spørger vi, hvorfor ældre kvinder, der vil have unge mænd, sammenlignes med lækre kattedyr, mens ældre mænd, der er til unge piger, kaldes gamle grise?
tilføjet af

Når pumaer jager zebraer

Jeg har haft erfaringer med yngre mænd gennem de sidste 10 år. Faktisk har jeg haft få forhold gennem mit liv, til mænd der var jævnaldrende eller ældre.
Og jeg jager dem ikke - de har opsøgt mig.
Min erfaring er at ja, de unge kan være meget tiltrukket af ældre kvinder og det af flere årsager. Det har nemlig gjort mig usikker nogle gange og jeg har simpelthen spurgt hvad pokker de så i mig. Jeg har haft to lange forhold med mænd som var ml. 4 og 6 år yngre end mig og jeg må indrømme at jeg i starten havde svært ved at forstå at mænd først i 20´erne ville have mig. I begge tilfælde fik jeg at vide at de godt kunne lide kvinder med erfaring og kvinder som hvilet i sig selv. Kvinder som ikke forventer eller ønsker at de sidder der hele tiden og holder i hånd, og som kan leve med at man flirter lidt så længe man spiser hjemme. Kvinder som har deres eget liv og ved hvad de vil, i stedet for at hænge hele deres identitet og alle beslutninger op på hvad deres kærester vil. Og så er der sexen. Udover mine forhold til yngre mænd har jeg også haft engangs/kortvarige forhold med dem og mit indtryk er helt klart at de nyder at den de er sammen med har prøvet nogle ting af - og måske ikke er så bange for både at give sig hen, nyde OG yde. Jeg fik direkte at vide at én af dem ikke "gad de der 19-årige snerper".
Om det er medieskabt? Det tror jeg ikke. Min mor var også 8 år ældre end min far og alligevel døde han først. Mange har også før Demi Moore og div. serier som Couger Town haft forhold til yngre mænd. Jeg tror bare det handler om at kvinder i dag ikke er afhængig af en eller anden mavesur gammel stodder for at klare sig selv og nu vælger som de har lyst. Selvom jeg ikke selv har jaget de unge, så foretrækker jeg helt klart dem. Jeg synes at mange mænd omkring min egen alder (30-35) er enormt optaget af karriere, materielle goder og derfor blevet kedelige. Det gider jeg ikke, for det spænder ikke overens med mine værdier og jeg vil stadig have det sjovt. Selvom jeg er mor vil jeg gerne opleve noget med min kæreste og jeg vil også gerne opleve at han har noget at byde på i form af sjove og glade energier. Selvfølgelig skal det modsatte også være der, men jeg foretrækker altså en partner med et lyst syn på livet, frem for en der er blevet bitter og mavesur, for det er jeg ikke selv i store doser.
Mht. betegnelserne for mænd og kvinder der er sammen med yngre partnere hænger det måske sammen med at mænd gennem århundreder har haft magten til at udnytte kvindernes ydre og/eller seksualitet, fordi kvinderne var afhængige af et godt ægteskab for at klare sig. Der har helt klart været mange mænd som har udnyttet muligheden for at bruge en helt ung og frisk krop fordi de havde magten til. Men det er jo også en dobbelt påstand at sige at mænd bliver kaldt gamle grise; for mænd der har haft mange og specielt yngre kvinder betragtes jo også ofte som helte der virkelig er rigtige mænd - mens kvinder altid er blevet betragtet som forkerte og upassende hvis de har mange eller yngre mænd.
Sådan er det jo på en måde også nedsættende at kalde kvinder der er sammen med yngre mænd for "jægere" der fanger et bytte. For mig lyder det lidt som om man synes det er forkert og som om de her kvinder gør noget forkert hvis de f.eks. vedkender sig at de synes en ung krop og et ungt sind er mere attraktivt end en ældre model. Jeg synes det lugter lidt af det der luder/madonna-kompleks som lever i bedste velgående. Der er desværre stadig mænd der helst vil tro at kvinder er småfrigide indtil netop DE kommer forbi og får hende op at køre. Det er lidt trist for det siger noget om hvor lidt vi har opnået på det her område.
tilføjet af

Når mis jager kviddder

Fint nok så længe de er over atten og har et godt åndedræt.
tilføjet af

Når pumaer jager zebraer

super indlæg yofilo.
Selvfølgelig er det ikke kun de "ældre" kvinder, der jagter "yngre" mænd - det er ligesåvel den omvendt situation, at de yngre mænd finder hvad de mangler hos kvinder der er ældre end dem selv.
Kan det tænkes, at det er blevet mere synligt, eller at vi taler om det, fordi den seksuelle frigørelse, kvindelige selvstændighed og mulighed for at italesætte det i et offentligt rum er kommet til et sted, hvor det opfattes som acceptabelt. [l]

Forresten, lige en lille hurtig:
Det siges, at det er drønuretfærdigt, at en kvinde, der går i seng med 100 mænd er billig. Hvis en mand gør det, bliver han kaldt homoseksuel. 😃
tilføjet af

Når pumaer jager zebraer

Hvad er egentlig problemet? [???]
Er det ikke ligegyldig med alderen, når bare kemien er der? 😖
Løvinder foretrækker nu heste frem for zebraer 😉
Løvemor
tilføjet af

Jeg jages gerne af husmandsenker!

Ikke så sjældent så jagtes jeg af liderlige gårdmands fruer der vil have horizontal action right on the spot! Ferfor må jeg gerne gemme mig i div kornkamre indtil jeg igen opdages og kvindfolket løber efter mig. Er der noget jeg kan gøre i den situation så jeg slipper for disse vilde misser?
tilføjet af

Når pumaer jager zebraer

Pumaer lever ikke på savannen, men i Nord- og Sydamerika, og har derfor ikke mulighed for at jage zebraer, der lever i Afrika.
tilføjet af

Når pumaer jager zebraer

Ho ho ho Tofteman. Du leverer dagens bedste svar!
tilføjet af

Når pumaer jager zebraer

Pumaer lever ikke på savannen, men i Nord- og Sydamerika, og har derfor ikke mulighed for at jage zebraer, der lever i Afrika.

Det var også min tanke da jeg læste det her.
Hvor er det dog dejligt at der er andre der har fanget, at metaforen er totalt håbløs i sig selv 😉
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.