single/kæreste
Jeg er så heldig at have to gode lange forhold bag mig, er netop kommet ud af det ene, desværre.
Som nyudklækket single synes jeg bare at jeg står tilbage med en følelse af at man er 'død' som single.
Jeg forventer at stå overfor de mest spændende år af mit liv nu, men må sige at de år i forhold er mine lykkeligste!
Jeg føler ikke man er rigtig 'nærværende'/lever livet fuldt ud følelsesmæssigt uden en at holde af og give kærlighed.
Så er der noget galt i at søge kærligheden altid?
Jeg har kun haft to forhold som var gode og sunde så ser ikke mig selv på nogen måde som afhængig af kærligheden (Og dem der er afhængige er afhængige af den første forelskelse, hvilket jeg ikke er)
Uanset hvor hårdt et forhold kan være, så har jeg alligevel hver dag prist mig lykkelig for at være sammen med en der holder af mig.
Er det i orden at sige at man bare ikke vil leve uden kærlighed, eller er det for desperat? Ser ikke mig selv som desperat, bare fuld af kærlighed.
Som nyudklækket single synes jeg bare at jeg står tilbage med en følelse af at man er 'død' som single.
Jeg forventer at stå overfor de mest spændende år af mit liv nu, men må sige at de år i forhold er mine lykkeligste!
Jeg føler ikke man er rigtig 'nærværende'/lever livet fuldt ud følelsesmæssigt uden en at holde af og give kærlighed.
Så er der noget galt i at søge kærligheden altid?
Jeg har kun haft to forhold som var gode og sunde så ser ikke mig selv på nogen måde som afhængig af kærligheden (Og dem der er afhængige er afhængige af den første forelskelse, hvilket jeg ikke er)
Uanset hvor hårdt et forhold kan være, så har jeg alligevel hver dag prist mig lykkelig for at være sammen med en der holder af mig.
Er det i orden at sige at man bare ikke vil leve uden kærlighed, eller er det for desperat? Ser ikke mig selv som desperat, bare fuld af kærlighed.