Skal man virkelig finde sig i det?

Ved ikke lige hvor dette indlæg hører til, men nu vil jeg prøve her:
Jeg har for nogle år siden fået en discusprolaps i ryggen, som ikke kan opereres; jeg har i en del år forsøgt at arbejde, først nogle år på fuldtid, senest på deltid, hvor jeg blev opsagt i min stilling, fordi det var en fuldtidsstilling.
Har været sygemeldt i et år og har søgt kommunen om flexjob. Jeg har og tager stadig en masse piller hver dag (20-25 stk); heraf en del morfinpræperater for at holde mine smerter ud.
Jeg kan desværre kun arbejde et mindre antal timer nu, selvom mit største ønske er at kunne blive rask, hvilket nok er utopi, da prolapsen har været der i mange år.
For et år siden blev min situation forværret af en behandler, der fejlbehandlede mig, og det har nu medført ovenstående situation, hvor jeg har mistet det meste af min arbejdsevne.
Jeg slås virkelig med min sagsbehandler; hendes seneste meldig var at: der er jo mange mennesker, der går på arbejde hver dag med smerter: underforstået - du er jo bare et skvat. Der er opstået en truende stemning - så som: "ja, vi kan jo blive ved med at sende dig i arbejdsprøvninger" selvom de viser, at jeg ikke kan arbejde mange timer mere.
Der forventes en stor ydmyghed og takenemmelighed - og bestemt ikke, at man modsiger systemet eller deres behandling af os "stakler", der ikke frivilligt er havnet i dette Kafka'ske system.
Jeg er nok ikke den, der ydmygt bøjer mit hoved og siger ja og amen - og derfor skal jeg kanøfles - kender nogen denne situation - og hvordan har I klaret det?
Jeg har betalt min skat i mange år (og mange skattekroner) - hvorfor behandles man så sådan?
Skal man virkelig finde sig i det i dag?
Har nogen derude nogle gode råd?

- men det kommer nok lidt an på, hvor i landet du bor. Kan du komme ind under Silkeborg Regionshospital, for så har jeg et forslag, hvis ikke kan du bruge dem til at finde noget tilsvarende - vil jeg tro.
- Jeg er desværre nødt til at løbe, da der jo bliver hungersnød i morgen igen, men jeg kigger forbi senere...

men skriv endelig dit forslag alligevel - glæder mig til at høre nogle forslag. På forhånd tak.

- inden tråden bliver for kold. Jeg kan se at sagen som sådan har du fået en masse forslag til, og Sipa er jo ikke helt idiot. Jeg ville nok også - hvis det skulle den vej - finde mig en advokat. Deres arbejdsprøvningscirkus er ikke for "hvide mennesker" - det er fuldstændig galimatias og de kan ikke selv hitte rundt i reglerne fordi de har mange hensyn liggende i den øverste skrivebordsskuffe at man tror det løgn. Hvis du vidste hvordan "interne cirkulære" ryger rundt til sagsbehandlerne. Det er jo også derfor man får forskellige svar fra uge til uge og fra person til person. Det kommer an på om det har nået at læse hindringscirkulærerne. Det er noget jeg ved, fra da jeg arbejdede på kommunen. - men nok om det.
- I Silkeborg kører et projekt under ledelse af en professor, som jeg mangler navnet på lige nu, (jeg er ikke hjemme)men kontakter du rygcenteret eller beder du din læge gøre det, kommer navnet jo af sig selv. Hans formål er at få folk raske som det primære, men kan det ikke lade sig gøre så funktionsdygtige og SMERTEFRIE uden operation. Det er en meget spændende projekt og de har rigtig gode resultater. Han virker hamrende kompetent. Jeg fik indledningsvis tilbudt en plads i projektet, fordi jeg var diagnoseret af min læge til diskuspolaps, men de undersøger jo en grundigt dernede, så den holdt altså ikke i "i byretten", (jeg har en hofte der smuldre, så den skal skiftes.) men jeg fik en exellent behandling og havde faktisk glædet mig til projektet. Det foregår ikke hele tiden i Silkeborg, men indledes der. De behandler folk fra alle landsdele og det er måske ikke umuligt, at du kunne komme med i projektet. Var det ikke værd at undersøge det nærmere?
- Det er godt nok pinligt jeg ikke kan huske hans navn for han er faktisk tovholder på mit videre forløb, bare fordi jeg har været omkring ham og han ikke mente, der var nogen grund til at min egen læge, som dårligt kendte mig, og som havde stillet en forkert diagnose osv osv. Jeg får den nye hofte i Silkeborg, selvom jeg ikke hører til der og jeg er tydeligvis placeret i en bakke for sig selv hos den "sagskoordinator" der sidder i min hjemkommune. Jeg har intet af de sædvanlige døj, der ligger i systemet. En gang blev jeg bedt om at dokumentere en udgift til transport 2 gange, (fordi de havde smidt den første væk) hvilket jo er svært, når du skal aflevere originalkvitteringer. Det var én opringning fra ham, så behøvede de slet ingen kvitteringer mere! Men der er mange andre ting ved ham, der gør jeg er meget tilfreds med at være under hans vinger.
- Ved du hvad, nu huske jeg, han hedder Kudsk Larsen men kontakt selv rygcenteret via sygehusets telefonnummer. Der ligger en kiroprakter i Silkeborg som kalder sig Sikeborg Rygcenter, så undlad at tage fejl.
- Prøv at ringe dertil og få en snak med dem. Du skal lige vide at jeg faktisk har haft problemt i 4 år og det var uden betydning, så det er ikke tiden der er afgørende for om han vil.
- så lige en anden ting. Hvis ingen kan gøre dig rask, så glem da alt det gas med deres flexjobs og hvad de eller har af ustabile ordninger. Bed om din pension og få det overstået. Kan du ikke holde dig i ro, må du faktisk tjene 60.000 om året uden de rører ved det.

men hvis du har mere på tapetet, så kom endelig med det.
Jeg vil prøve at tage kontakt til dem og se, hvad der kan komme ud af det. Jeg er blevet Mr-scannet 4 gange nu, og 4 gange er prolapsen blevet beskrevet - så jo, jeg er syg.
Som jeg kan læse det ud af jeres svar, så er det en korrekt opfattelse fra mig af, at jeg er/bliver meget dårligt behandlet i systemet - og det er jeg glad for at høre. Man tror jo efterhånden, at det er en selv, der er skyld i alle disse gevordigheder.
Det føles som at være Don Quixote, der slås med vindmøller......
Rart at vide, at man ikke er fuldstændig sindsyg.
Har du nogen ide om, hvad det vil betyde, hvis jeg anmmoder om en anden sagsbehandler?
Er de ikke bare så indspiste, at attituden fra den første bliver overført til den næste?
Hvad sker der, hvis man "bare" beder om sin pension - skal man så ikke alligevel igennem arbejdsprøvninger osv?
Du lyder, som om du kender systemet, så derfor alle disse sprøgsmål.
Jeg takker dig mange gange for dit gode svar og håber, at du har mod på at svare på resten.
Ha' en fortsat god bededagsferie....

Har hørt alt for mange rystende historier, om det udhulede, underbetalte, danske vældfærdssystem.. alt for mange ryger gennem maskerne i nettet, og bliver kørt i ring.
Sørgelig hilsen Klaus

Jeg vil forsøge at prøve nogle af jeres forslag - om ikke andet så er det altid rart at få lidt trøst, når det ser sort ud.
Hvis ingen træder frem og fortæller om virkeligheden, så kan den falske "virkelighed" desværre overtage.
Så ind imellem må den faktiske sandhed frem. Mange tror nok, at vores socialsystem er perfekt, men som en skrev, så er maskerne altså temmelig store.
Mange tak.

ring til kommunens afdelingsleder på den afdeling, hvor din sagsbehandler sidder og forklar situationen: sig der er dårlig kemi imellem dig og din sagsbehandler, men lad være med at svine sagsbehandleren til, for det kan give bagslag. Du bliver sikkert opfordret til, at skrive ovenstående i et brev til kommunen og gør så det.
Hører du ikke noget i løbet af 14 dage, så kontakt kommunen igen, da kommunen har møder hver 14 dag...

Du skriver, at der er en behandler der har gjort din fysiske tilstand værre, forhåbentlig en autoriseret, for så kan du lægge sag an imod behandleren...
Held og lykke med det..

det vil jeg overveje - jeg er efterhånden meget træt af hende - og jo, sagen er anmeldt til Patientklagenænvnet, hvor der nu efter 10 mdr endnu ikke er afgjort, om der i det hele taget er tale om en fejlbehandling.
Først derefter kan man, hvis det bliver godtgjort, at der er tale om fejl, begynde at se på, om loven er overholdt og dernæst så til sidst begynde at tænke på erstatning!