skilsmisse barn skidt eller godt

Jeg ved godt at en skilsmisse er hårdt for børn, og det ikke er ønske senariet for børn, hvis skilsmissen ikke har været grundet vold, alkohol eller lignende.
Men jeg kunne godt tænke mig at høre fra alle jer, som har været en skilsmisse igennem, og havde børn, hvordan reagerede de, hvor gamle var de, har det det godt nu osv.
man høre så meget når man siger skilsmisse med børn, hvordan kan du gøre det?, Skilsmisse børn bliver aldrig til noget stort?, skilsmisse børn kommer i kriminalitet?, skilsmisse børn er ikke til at holde ud, opfører sig skrækkeligt?, Børn i skilsmisse familie bliver selv skilt som voksen?, og Skilsmisse børn er ofret og får men for livet osv. osv.

Kan sige at jeg selv er skilsmissebarn, el dvs var knap 17 år da det skete. Men må sige mine forældre nok burde have været skilt noget før. [:*(]
Så grundet min sene alder er der ikke så meget at sige herfra, andet end jeg har synes det er meget besværligt i julen og helligdage...
Men grunden til jeg reagerer på din tråd er, at jeg selv overvejer at blive skilt. Har 2 børn på 8 og 10 år, og ved sørme ikke, hvordan de vil reagere på den givne situation.

Min snart eks mand og jeg har været sammen i 12 år, gift i de 4,5... Vi har sammen 2 skønne unger på 9 og 4 år. Det har været min beslutning, at vi skal skilles, hvorfor min eks tager det meget hårdt.. Men det jeg egenlig ville skrive var, en samtale jeg havde med vores datter på 4år igår aftes, da jeg puttede hende: Mor dig og Far skulle slet ikke ha haft børn.. okay sagde jeg hvorfor ikke? Nej for I skændes og det kan vi ikke lide, jeg bliver ked af det når I er uvenner!! Uha den sved... Men hun har jo ret, det er slemt for dem, at høre. Min store dreng, føler sig også tilside sat. Han vil gerne bo sammen m sin Far, og det er så planen, men selv om jeg prøver at være ekstra opmærksom på ham, kan jeg jo se, at det gør ondt, når hans lillesøster snakker om, at vi skal bo sammen.. uhhh det er sgu en barsk omgang.[:*(] Men nødvændig, da mine føelser efter vores sidste nedtur, ikke er vendt tilbage og jeg respektere og holder for meget af ham til at kunne lyve.
Min mand har gået med en depression, on and off igennem rigtig mange år.. Nu har han endelig været ved lægen og fået nogle antidepp. som har gjort det muligt for ham igen at være den mand han ønsker at være!! Jeg er så stolt af ham, og samtidig gør det så forbandet ondt, at skulle hive tæppet væk under vores liv nu, hvor det ellers tegne lyst igen😖
Jeg er også selv skilsm. barn og følte mig totalt svigtet, da min Mor rejste m min lillesøster...Min Far gjorde det så godt han kunne, jeg var lige startet i skole. Og jeg fik da en ok barndom, på trods af deres roderi.. Jeg har altid ment, at børnene er bedre tjent m to glade forældre hver for sig, end m to ulykkelig sammen.
Min eks og jeg har aftalt, at så snart den værste sårethed har lagt sig, vil vi gøre hvad vi kan for at bibeholde vores venskab!! Det gør vi også nu, men det er svært ikke at komme til at prikke i nogle ømme områder en i mellem[f]
Så pøj pøj, hver tro mood dit hjerte!!
Knuz Malu

Man skal passe meget på med at lade sig skille hvis man har børn. Grundlæggende er jeg af den opfattelse, at en samlet familie er bedst for alle. De kunne i gamle dage, hvorfor pokker kan man så ikke holde sammen på familien i vore dage? Mine forældre blev skilt og fandt sammen igen to gange. Uanset hvordan og hvorledes, så vil jeg aldrig tilgive deres skilsmisse. Jeg har faktisk valgt børn fra på den baggrund, er i dag 20. Så en skilsmisse kan betyde meget for et barn, for slet ikke at tale om barnets forhold til sine forældre som voksen.