Solveig? dette er måske ikke det rigtige sted

og spørge, men har ikke kunne finde andet på nettet.
Det drejer sig om Ex´en skal giftes!
Jeg står i den situation at min ex. skal giftes.
Vi har et barn sammen er næsten 3 år på det tidspunkt!
Jeg har endelig mest forstået at hxn ikke skal med, da de fra beder sig børn med.
Havde så tænkt på at hxn da skal se det, og står på afstand og se det.
Så melder fadren at de havde tænkt at barnepigen kunne køre vores barn der til (altså kirken) og afl. igen. dette har jeg sagt klart nej til - barnepigen har ingen køre kort og er temmelig ny startet, og der er nogle problemer i henhold med at hun er meget blød, har svært ved at sætte grænser med mere. (får så oplyst at det er det de hun har hørt at man gør rundt omkring, jeg har aldrig hørt det - kun at samværs forældren afl. og afh.)
Jeg foreslår så at jeg kunne komme med vores barn og de kunne sms og jeg henter igen - dette fra beder bruden sig, hun ville Have det meget dårligt med at se mig der den dag?
ja nu står vi så! Jeg må indrømme at jeg har meldt over fra dem at jeg på barnets vejne takker nej.. ved det... men man må kende hele historien for at forstår mine valg.
Høre gerne foreslag, og gerne hvad I har hørt/gjort❓
Skal lige siges jeg har tilbudt at min søster kunne gøre det. (har de ikke svaret på)
De kommer med forslaget barnets farfar og farmor - men barnet har kun set dem 3 gange og resten over skype, de kan ikke kommunikere sammen pågrund af sprog. (her har jeg sagt nej)
Der skal siges at vi endelig ind til nu har haft det umærket - naturligvis lidt anstrengt men det er gået.

Jeg ryster på hovedet. Det er da noget underligt noget. Hvilken glæde skulle et barn på tre år have af at overvære et bryllup. Hvis det var mig ville jeg ikke sige nej til barnets far, men det blev mig, og ingen anden, der kom med barnet. Til nød min søster, hvis hun og barnet kender hinanden godt.Ellers kunne de have det så godt. Det er da en underlig brud. Stoler hun ikke på sin kommende mand. Du får da vist problemer i fremtiden.
Barnets farforældre ville jeg sige til, at de var velkomne til at komme og hilse på deres barebarn. Man skal ikke tage familien fra børnene.

Der er ingen tre-årig, der har glæde af at være til globryllup og det er bare en "balladebrik" mere. Det har dit barn ikke brug for. Varetag hans og kun hans interesser.
Lad din efterfølger få sin dag, med illusionen om at være den eneste ene. Det er jo det, det handler om, når hun ikke har lyst til at se dig i kirken. Illusioner!
Det betyder ikke, som en anden skriver, at i nok får problemer senere, måske nærmere tvært imod.

Jeg syntes da ellers problemerne er godt i gang, allerede nu.

Kære dig
Hold lav profil, nyd dagen med dit barn og husk det er jer to det handler om og få et godt liv, og ja et 3 årigt barn får intet ud af at være til globryllup. Brug ikke energi på at nurse din ex med løsninger, han skal nok henvende sig når han vil se sit barn.
Du skal passe på dig selv og dit barn, gør noget som gør jer glade og se fremad.
Det tjener dig og dit barn bedst, og tag endelig ikke bekymringer på forskud.
80 % af ens bekymringer går aldrig i opfyldelse.
Forvent det bedste af dine medmennesker, det kommer tilbage til dig og dit barn 😃

faktisk sat nogle ting på plads kan jeg mærke ;)
Han har ikke kontaktet mig endnu, og jeg må indrømme at, især dig morgenfryd - har givet mig et "hop" for lige det du skriver er jo det jeg har gjort ind til nu ;( nurse ham til løsninger osv.

Kære Lenelll[f]
Ja, jeg tror, at alle os der har børn med ex-partnere kan fornemme, hvor du står. Vi vil barnet det bedste og inden vi ser os om, så er der gået kludder i samarbejdet og taberen blev så barnet.
Så når det handler om børn/forældresamarbejde, skal vi virkelig vælge vores kampe med omhu og se på, hvad der tjener barnet bedst. Og jeg ved godt, at det er meget svært, fordi vi jo for det første skal samarbejde med et menneske, som vi har valgt ikke at leve sammen med, men samtidig så kommer der jo som oftest også andre udefra - nye partnere - som vi så pludselig også skal forholde os til. Så nogle gange kan det være meget svært at holde tungen lige i munden og gøre det "rigtige".
Når jeg kigger på, hvad der er i barnets bedste interesse, så er det, at vi accepterer, at mor og far kan have vidt forskellige måder at se verden på. Og at vi nogle gange som forældre, må sluge nogle kameler for at få samarbejdet til at fungere. Det betyder ikke, at vi ikke skal reagere, hvis barnet udsættes for omsorgssvigt af den ene eller anden form. Og det gælder ikke kun vores egne børn. Vi ar pligt til at handle, når/hvis vi oplever et barn er i fysisk/psykisk fare.
Men et barn er ikke i fare, fordi far glemmer madpakken til børnehaven eller glemmer at give barnet hat på. Selvom det kan være et irritationsmoment, at han glemte madpakken, så er jeg sikker på, at børnehaven ville finde en løsning på det problem. Er der derimod tale om, at eksempelvis et 3 årig barn lades uden opsyn og hvor der er fare for barnets sikkerhed, så mener jeg, at det er rimeligt at reagere. Men som sagt, så gælder det alle børn vi kommer i kontakt med og ikke kun vores egne børn.
Det vigtigste for dig og dit barn må være, at I bevarer et godt samarbejde. Jeg kan ud fra dit indlæg se, at der stadig er åbent for forhandling mellem jer, så værn om den åbenhed. Hvis du bliver alt for stejl omkring emner, som i bund og grund måske ikke er så vigtige, så kan det ende der, hvor de trækker en streg og tingene ikke længere er til diskussion. For det er sådan juridisk, at du faktisk ikke kan sætte dig imod deres planer med brylluppet, hvis det er hans barneweekend det falder i. Loven er sådan indrettet, at beskytte barnet mod, at den ene forælder kan sabotere barnets kontakt til den anden forælder. Love er jo som regel så firkantede, at det desværre også nogle gange koster børnene, så vores vigtigste opgave som forældre må være selv at give barnet de bedste betingelser at leve under.
Nu er problemet med brylluppet så opstået, og derfor kræver det jo også en løsning.
Jeg har lige umiddelbart svært ved at gennemskue, om det er dig der mener, at jeres datter skal deltage. Jeg tolker det som dig der taler for, at jeres datter skal med. Derfor vil jeg sige, at der har du så været ude på et område, hvor du havde gjort bedst i ikke at blande dig. Hvad de vælger at gøre eller ikke gøre er deres valg, idet det er deres bryllup. Jeg er sikker på, at hvis det er dig, der har foreslået, at hun skal med, så har du haft de bedste intentioner, men stadig så havde det været mest optimalt, at de havde haft frie tøjler til selv at træffe valg omkring hendes deltagelse eller ej i brylluppet.
Jeg er sikker på, at din datter meget hellere vil hygge sig på legepladsen med dig eller læse en god bog, så er du den der har talt for hendes deltagelse, så vil jeg foreslå dig at trække den tilbage igen.

De kærligste hilsner
Solveig Ellingsen

skulle, de har sagt at de ville have hende med for at kunne tage foto af hende med dem - så senere kan sige til hende se du var tænkt på og se du er med på billeder, deter det hun har skrevet til mig.
Fint nok men barne pigen har ingen kørekort - de fra vælger min søster -
Jeg har sagt nej på mit barnes vejne.

Han kom og gjorde som om at de da havde sagt at de ville have min søster med..
Må sige at jeg bare er så træt af det -
Men efter "snak" igen igen... blev det så sådan - hun skal med og min søster køre osv. osv.
Det går 3 dage så får jeg en lang sms om at de hends (brudes) søster nu pludselig godt kan have hende og at barnepigen så skal med til at overtage hvis nu barnet bliver for meget!
Jeg har talt frem nu og ser så at det er deres weekend og meldt at de kan gøre hvad de vil - Så de ringer barnepigen op og aftaler (dette tror jeg så ikke på de får gjort, men.. )
Jeg har taget fri det er nemlig min arbejdes weekend, men modtager jo skatten senere + hans brors børn som jo skal bo i mit hus i dage de er i DK.
Så det er på plads! uden nogen enighed kan man jo sige.
Ved endelig ikke rigtig hvad jeg føler!
Men glad på skattens vejne at det er på plads og hxn glæder sig og snakker om det, vi har jo set kirken der går vi jo tit ture og og har snakket om hvad Bruden skal have på..
Uhm ved ikke rigtig hvordan vi gør det i henhold til familien, jeg kan mærke på mig selv at jeg ikke vil skulle står med rolle på bare fordi de ønsker at alt skal se godt ud, ude fra!
Så hvordan vi alle forholder os.. hvis og aå fremt? Tja.
Måske (håber) går det hele af sid selv.