Spørg Dig Selv Hvorfor.
For mig har det væsentligste i mit liv, været at lære, at udvikle og at tjene. Jeg har i mit job som sygeplejerske og siden som medium-clairvoyant oplevet, at det der må stå over alt andet, er ydmygheden og det at vide, at jeg i starten intet ved.
Jeg bliver igen og igen nødt til at granske mit indre for at finde motivet til, hvorfor jeg handler som jeg gør. Dvs. for mig følges spirituel og personlig udvikling ad. De kan ikke stå alene.
Det kan godt være vi synes det er fedt og sjovt at kunne se Aura se afdøde, høre stemmer osv., men husk på; Hvad er formålet, hvad skal vi bruge det til?
Jeg oplever desværre i denne tid, at mange glemmer dette i deres iver efter at udvikle sig, at blive bedre end naboen, at kunne høre flere og højere stemmer, at kunne se flere farver osv.
Her må vi stoppe op og spørge os selv?
Hvad er formålet ?
For mig er det motivet bag handlingen, som afgør om en handling er god eller ej. Det er motivet der er afgørende for om jeg kan rette ryggen og kigge mig stolt i spejlet og glæde mig, eller om jeg kigger skyndsomt væk og måske er lidt flov.
Tag f.eks. dette eksempel:
Min nabo ligger syg. Han skal have handlet og lavet mad, men magter det ikke selv. Han er en gammel mand, der ingen pårørende har til at hjælpe ham, men til gengæld har han en million på bankkontoen.
Som den søde nabo jeg er tilbyder jeg at hjælpe ham. Det interessante her er hvorfor?
Hvorfor vil jeg så gerne hjælpe min nabo?
Der er flere mulige svar:
1. Fordi jeg tænker at jeg ville blive glad for hjælp hvis det var mig der lå syg og ikke kunne selv.
2. Fordi naboen har en lækker hjemmehjælp som jeg gerne vil score.
3. Fordi han har en million i banken – og det kunne være jeg kunne blive enearving.
Osv. Osv.
For mig er det ikke handlingen der er afgørende, men det motiv /den hensigt der ligger bag handlingen.
Kierkegaard har udtrykt det så fint, så jeg tillader mig at citere ham med det, der har været min rettesnor det meste af mit voksenliv:
"At man, når det i Sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der.
Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han – men dog vel først og fremmest forstå det han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min mer-forståelse ham slet ikke.
Vil jeg alligevel gøre min mer-forståelse gældende, så er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham.
Men al sand hjælpen begynder med en ydmygelse; Hjælperen må først ydmyge sig under den han vil hjælpe og derved at forstå, at det at hjælpe ikke er at herske, men at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste, men den tålmodigste, at det at hjælpe er villighed indtil videre at finde sig i at have uret og ikke forstå det den anden forstår."
Så igen, spørg dig selv: Hvorfor.
Kilde; Søren Kierkegaard: ”Samlede værker bind 18:
”En ligefrem meddelelse”
Jeg bliver igen og igen nødt til at granske mit indre for at finde motivet til, hvorfor jeg handler som jeg gør. Dvs. for mig følges spirituel og personlig udvikling ad. De kan ikke stå alene.
Det kan godt være vi synes det er fedt og sjovt at kunne se Aura se afdøde, høre stemmer osv., men husk på; Hvad er formålet, hvad skal vi bruge det til?
Jeg oplever desværre i denne tid, at mange glemmer dette i deres iver efter at udvikle sig, at blive bedre end naboen, at kunne høre flere og højere stemmer, at kunne se flere farver osv.
Her må vi stoppe op og spørge os selv?
Hvad er formålet ?
For mig er det motivet bag handlingen, som afgør om en handling er god eller ej. Det er motivet der er afgørende for om jeg kan rette ryggen og kigge mig stolt i spejlet og glæde mig, eller om jeg kigger skyndsomt væk og måske er lidt flov.
Tag f.eks. dette eksempel:
Min nabo ligger syg. Han skal have handlet og lavet mad, men magter det ikke selv. Han er en gammel mand, der ingen pårørende har til at hjælpe ham, men til gengæld har han en million på bankkontoen.
Som den søde nabo jeg er tilbyder jeg at hjælpe ham. Det interessante her er hvorfor?
Hvorfor vil jeg så gerne hjælpe min nabo?
Der er flere mulige svar:
1. Fordi jeg tænker at jeg ville blive glad for hjælp hvis det var mig der lå syg og ikke kunne selv.
2. Fordi naboen har en lækker hjemmehjælp som jeg gerne vil score.
3. Fordi han har en million i banken – og det kunne være jeg kunne blive enearving.
Osv. Osv.
For mig er det ikke handlingen der er afgørende, men det motiv /den hensigt der ligger bag handlingen.
Kierkegaard har udtrykt det så fint, så jeg tillader mig at citere ham med det, der har været min rettesnor det meste af mit voksenliv:
"At man, når det i Sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der.
Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han – men dog vel først og fremmest forstå det han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min mer-forståelse ham slet ikke.
Vil jeg alligevel gøre min mer-forståelse gældende, så er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham.
Men al sand hjælpen begynder med en ydmygelse; Hjælperen må først ydmyge sig under den han vil hjælpe og derved at forstå, at det at hjælpe ikke er at herske, men at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste, men den tålmodigste, at det at hjælpe er villighed indtil videre at finde sig i at have uret og ikke forstå det den anden forstår."
Så igen, spørg dig selv: Hvorfor.
Kilde; Søren Kierkegaard: ”Samlede værker bind 18:
”En ligefrem meddelelse”