Tilbage til middelalderen.
De høje uddannelser kendetegner et samfunds åndelige og spirituelle kapacitet. Således var der allerede fra 1200 tallet en imponerende aktivitet i Paris, hvor almendannelse var i højsæde på de lavere fakulteter, medens man ved advancement til de højere kunne uddanne sig til jurist, præst og læge, efter at have modtaget den så for tilværelsen vigtige almendannelse, (hvilket det godt nok ikke hed dengang),🙂
Ved reformationen blev disse universiteter arnested for modstanden mod det nye, og de lærdomstraditioner de indtil da havde formidlet forstenede. Som modreaktion opfandtes de videnskabelige akademier hvor Galilei, Francis Bacon og andre store skikkelser, videreførte egentlig forskning.
Gennem middelalderen var universiteterne alene kontrolleret af statsmagten, der dengang i høj grad indbefattede kirken. Almendannelsen trådte i baggrunden eller forsvandt til fordel for et forsvar for kirkens ord og ikke mindst synspunkter.
I 1800 tallet opstod af “asken” universiterne igen med det "Homboldtske" som et enestående eksempel. Dannelse var igen nøgleordet, og som følge deraf, tog verden igen fart.
Men fristen var jo lidt kort, idag er trenden jo, at universiteterne skal være erhvervsuddannende eller rettede, og almendannelsen er igen smidt ud med badevandet.:)
Vi ser igen en reaktion hvor forskning så småt flytter over i institutioner der minder om middelalderens akademier, og lidt væk fra universiteternes favn. Derfra kan man så på behagelig vis, bestille de undersøgelser, man gerne vil have, med et helt bestemt resultat.
Denne forskydning, der jo er foranlediget af den ideologi, den siddende regering er rundet af, har nogle forfærdelige konsekvenser for samfundsudviklingen, og at tale om fri forskning i dag, er at lyve hastigere end en hest kan løbe.
Med de bedste uddannelser degraderet til simple leverandør af forprogrammerede “arbejdere” uden indgående kendskab til dannelsesmæssige faktorer i samfundet, er middelalderens elendighed omkring fornuft og indsigt igen ved at være nået. Med forskningen som gidsel hos statsmagten, der bruger enhver lejlighed til at true dem med mindre økonomiske midler, er den almendannende intellektielle stemme i samfundet forstummet. I middelalderen var det inkvisitionen, der tæmmede universiteterne.:)
Der er nu fri leg for myter og imponerende vrangforestillinger, hvilket de seneste år tydeligt har vist glimrende eksempler på. Der er endda givet lidt mere rum til den antiintellektuelle attitude, (som ligeledes herskede voldsomt under krisen i 30’erne.)
Forskningen er blevet statsmagtens tjener, og den offentlige mening er jo, at det er da det rigtige.:) Man kan vel ikke forlange et andet svar med indsigt, når almendannelse ikke præger beslutningsprocesserne? Sikke et tilbageskridt for almendannelsen og for samfundets muligheder.
Ripple
Ved reformationen blev disse universiteter arnested for modstanden mod det nye, og de lærdomstraditioner de indtil da havde formidlet forstenede. Som modreaktion opfandtes de videnskabelige akademier hvor Galilei, Francis Bacon og andre store skikkelser, videreførte egentlig forskning.
Gennem middelalderen var universiteterne alene kontrolleret af statsmagten, der dengang i høj grad indbefattede kirken. Almendannelsen trådte i baggrunden eller forsvandt til fordel for et forsvar for kirkens ord og ikke mindst synspunkter.
I 1800 tallet opstod af “asken” universiterne igen med det "Homboldtske" som et enestående eksempel. Dannelse var igen nøgleordet, og som følge deraf, tog verden igen fart.
Men fristen var jo lidt kort, idag er trenden jo, at universiteterne skal være erhvervsuddannende eller rettede, og almendannelsen er igen smidt ud med badevandet.:)
Vi ser igen en reaktion hvor forskning så småt flytter over i institutioner der minder om middelalderens akademier, og lidt væk fra universiteternes favn. Derfra kan man så på behagelig vis, bestille de undersøgelser, man gerne vil have, med et helt bestemt resultat.
Denne forskydning, der jo er foranlediget af den ideologi, den siddende regering er rundet af, har nogle forfærdelige konsekvenser for samfundsudviklingen, og at tale om fri forskning i dag, er at lyve hastigere end en hest kan løbe.
Med de bedste uddannelser degraderet til simple leverandør af forprogrammerede “arbejdere” uden indgående kendskab til dannelsesmæssige faktorer i samfundet, er middelalderens elendighed omkring fornuft og indsigt igen ved at være nået. Med forskningen som gidsel hos statsmagten, der bruger enhver lejlighed til at true dem med mindre økonomiske midler, er den almendannende intellektielle stemme i samfundet forstummet. I middelalderen var det inkvisitionen, der tæmmede universiteterne.:)
Der er nu fri leg for myter og imponerende vrangforestillinger, hvilket de seneste år tydeligt har vist glimrende eksempler på. Der er endda givet lidt mere rum til den antiintellektuelle attitude, (som ligeledes herskede voldsomt under krisen i 30’erne.)
Forskningen er blevet statsmagtens tjener, og den offentlige mening er jo, at det er da det rigtige.:) Man kan vel ikke forlange et andet svar med indsigt, når almendannelse ikke præger beslutningsprocesserne? Sikke et tilbageskridt for almendannelsen og for samfundets muligheder.
Ripple