Travl julenat for politiet
Juledagene er højsæson for indbrudstyve, og i år er desværre ingen undtagelse. Flere af landets politikredse melder om en travl juleaften- og nat, hvor opkaldene er væltet ind fra borgere, der er kommet hjem til en gennemrodet bolig.
- Vi har haft en rigtig, rigtig travl nat. Bare på den anden side af midnat har vi haft 19 anmeldelser om indbrud i privat beboelse, siger vagtchef Jesper Pedersen fra Fyns Politi til Ritzau
- Vi forventer mange flere, fordi alle folk langt fra er vendt hjem fra julen endnu, tilføjer vagtchefen, som dog fortæller, at antallet af indbrud julenat er nogenlunde på niveau med sidste år.
Så mange indbrud har politikredsene fået anmeldt (opdateret 25/12 klokken 10):
Københavns Politi:
45 (juleaften)
Nordsjællands Politi:
47 (fra kl. 08 den 24/12 til kl. 06 den 25/12)
Nordjyllands Politi:
37 (fra kl. 07 den 24/12 til kl. 07 den 25/12)
Østjyllands Politi:
30 (24/12)
Fyns Politi:
61 (det seneste døgn)
Hurtigt omsætteligt
Også flere steder i Jylland og på Sjælland har betjente kørt ud til villaer og lejligheder, hvor tyve har været på spil.
- På nuværende tidspunkt har vi været ude til 33 indbrud i vores kreds hele den 24. december. Til sammenligning havde vi sidste år 35 indbrud hele den 24. og 25. december, siger vagtchef Ehm Christensen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
- Erfaringsmæssigt kommer der flere i løbet af formiddagen, så vi har nok en lille stigning, lyder det fra vagtchefen.
Jes Frederiksen, politikommisær hos Østjyllands Politi, fortæller til DR Update, at indbrudstyvene typisk går efter let omsættelige ting som computere og smykker.
- Har man held til at tage kontanter, ryger de selvfølgelig også med, siger Jes Frederiksen.
Stjålet papegøje
Men ikke alle går efter de normale tyvekoster.
- Et af stederne er der sågar blevet stjålet en papegøje, fortæller Ehm Christensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau