træt af skylden..

her det sidste "pæne" stykke tid har mig og min mor skændtes meget..
Vi kan næsten ikke føre en normal samtale uden at snerrer af hianden..
4 år siden fandt hun sammen med en der er godt ældre end hende selv, og selv accepter jeg det(:
siden da har hun forandret sig, før var hun den for der ville sine børn det bedste.. Hun har ændret sig helt vildt!!
Hun drikker, unden min stedfar må vide det, og gemmer alkohol på mit værelse og giver mig skylden for de tomme øl flaskerS: For leden drak hun 2 flasker hvidvin og sagde til hende mand at jeg havde drukket en halv🙁hun er bare ikke den som hun var.. Sandheden er at jeg syntes hun er en møgso, og at hun ødelægger mit liv, må ikk engang gå nogen steder hen uden hun skal vide navn og adresse.
Hun ligner min mor men det er hun sku ikke.. hun har slået mig nogle gange.. fx fordi jeg ikke ville i skole fordi jeg blev mobbet for groft.. Jeg vil gerne bo hos min far men tør ikk sige det til hende, jeg er bange.. for 2 måneder siden kom hun og hendes mand op og skændes han skred for en kort tid og i mellem tiden haved hun taget farlig medicin, da jeg kom hjem om aftenen sad min lillesøster på 4 alene nede i stuen og da jeg kom op til min mor lagde hun bare og sagde hun ventede på at dø, jeg kontaktede min storebror og han kom samt en abulance.. da min stedfar/hendes mand kom hjem tog han alt medicinen og ville begå selvmord, sagen er de er begge phykisk syge og jeg magter det ikk.. jeg magter ikk at få skylden ud og ind for at jeg ødelægger familien.. og det min skyld hendes mand, er blevet endnu mere syg.. altså phykisk.. jeg kan ikke mere :/

men det aller vigtigste i de svære situationer i dit liv (for dem er der en del af) er at du lærer af dem og bliver stærkere. Det kan du kun hvis du selv bestemmer dig for det. Ikke at du ikke kan være ked af det og ønske dig anderledes, men lær af det og brug det til andre situationer.
Evt snak med din far og fortæl ham det hele uden han skal blive sur på din mor

Min far er bange for min mor ..

Det lyder som om din mor er bange for din stedfar... :(
Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, udover at der på din skole burde være nogle socialpædagoger, som du kan tale om det med. Du kan evt. vise dem denne mail du har skrevet.
Som udgangspunkt ville jeg mene at du burde tale med din mor alene, men det lyder lidt som om hun er medafhængig, og så tror jeg ikke det er nogen god ide, da man så generelt ikke er særlig modtagelig. Nu ved jeg selvfølgelig ikke om hun er i et misbrug, men jeg ved at når man er, så lyver man meget for sig selv, og derfor reagerer man ofte fjendtligt når man bliver konfronteret med sandheden, da løgnene er en slags overlevelsesmekanisme, man bruger for at kunne holde sig selv ud.
Hvis du derimod får en snak med én, som brænder så meget for at hjælpe mennesker i din situation, at de har taget en lang uddannelse for at komme til at arbejde med det - så tror jeg din mor og dig - ved at arbejde hårdt og måske smide papfar ud - kan få det godt sammen igen.
Al mulig liv og lykke herfra! [s]

Så må han tage affære og helst hurtigt, der vil nok komme et opgør der er ubehageligt for alle, men hellere det end at fortsætte flere år i den håbløse situation I er i.
Du kender situationen, men Din lillesøster er/bliver et lille uforstående uskyldigt væsen.

er vist noget af det mindste af det hele. Du og din søster skal have noget hjælp nu. Hvis din far er så bange for din mor (hvad er det for noget?) at han ikke kan beskytte jer, så kan det jo være ligemeget med at sige det til ham. Han skal nok få det at vide, når han har brug for det. Henvend dig til din klasselærer og forklar, hvad der foregår. Det må da også påvirke din skole, eller hvad?

have fat i en voksen, der kan hjælpe, og det kan kun gå for langsomt. Du skal ikke bo sammen med to alkoholikere, der gejler hinanden op til "selvmordsforsøg" og en mor, der fortæller dig, at hun ligger og venter på at dø.
Er der ikke en lærer, en nabokone, en venindes mor eller far eller en anden voksen, du kan tale med? Hellere i dag end i morgen.
Du kan også selv henvende dig til socialforvaltningen på kommunen og bede om en akuttid med din sagsbehandler. Både du og din lillesøster bliver omsorgssvigtet på det groveste, og spørgsmålet er, om din mor overhovedet skal have børn til at bo i sit hjem.
Pyt med skænderierne og med, at din mor vil vide, hvor du går hen - det er almindelige konfliktsituationer mellem forældre og teenagebørn. Men druk og selvmordsforsøg - DET skal I ikke leve med.