Vi dytter af de døde

Vi dytter af de døde, negligerer andres børn og sætter medborgere i livsfare i trafikken.
Meget tyder på, at der foregår en eskalering af hensynsløshed i samfundet. Når bedemænd kører i kortege med sørgende, dytter andre bilister og møver sig ind i mellem følget.

Hensynsløshed breder sig
På legepladser kommer forældrene med en attitude om, at deres børn er vigtigere end andres, og på motorvejene bliver vejarbejdere dagligt udsat for fare, fordi bilister ignorerer hastighedsbegrænsningen.
Hensynsløsheden er blevet så stor en del af dagligdagen, at staten takker, når borgerne overholder love, der beskytter andres liv og lemmer.
Handler om selvhævdelse
“Det handler i høj grad om selvhævdelse. Folk føler sig så enestående, at de mener at have ret til selvudfoldelse på andres bekostning. Andre mennesker er reduceret til forhindringer eller vidner.
Ham, der bryder ind i kortegen kræver med sin dytten, at hans, ifølge ham, helt legitime frustration og vrede over at blive forsinket bliver bevidnet af de formastelige sørgende.
Tidligere har vi altid haft respekt for andre menneskers sorg. Det har vi ikke mere, og det er et alvorligt skred,” siger professor i filosofi ved Aarhus Universitet Lars-Henrik Schmidt.
Stress og konkurrence
Omvendt mener professor Thomas P. Boje fra RUC, at hensynsløsheden skyldes stress over, at arbejds- og familielivet er blevet individualiseret og konkurrencepræget.
Boligselskaber melder om flere og grovere nabokonflikter, hver femte offentligt ansatte er blevet truet eller udsat for vold, butiksansatte bliver overfuset af kunder og køreskoleelever chikaneres og trues af andre trafikanter.
Omvendt udfører flere danskere end nogensinde før frivilligt arbejde, og måske tegner de et mere korrekt billede af danskeren i 2011.

jamen hvad sker der-ud med perle

Handler om selvhævdelse
“Det handler i høj grad om selvhævdelse. Folk føler sig så enestående, at de mener at have ret til selvudfoldelse på andres bekostning. Andre mennesker er reduceret til forhindringer eller vidner.
...
” siger professor i filosofi ved Aarhus Universitet Lars-Henrik Schmidt.
Stress og konkurrence
Omvendt mener professor Thomas P. Boje fra RUC, at hensynsløsheden skyldes stress over, at arbejds- og familielivet er blevet individualiseret og konkurrencepræget.
...

Jeg er helt enig med professor Schmidt i, at folk føler sig enestående.
Der er en betegnelse for dette: "sovereign people" - overlegne mennesker. De tager regler og love som vejledende for dem selv men tvungne for alle andre.
Jeg synes, det er relativt nyt for "almindelige" mennesker. Det har altid været sådan for kongelige og adelen, men her var det almindeligt accepteret, at sådan fungerede verden. Men nu er der kommet en flok overmennesker, som vi andre ikke uden videre accepterer som noget særligt, og det giver ofte fuldstændigt ukontrollerede reaktioner fra dem.
Vi har længe set princippet i trafikken, hvor "road rage" er velkendt. Vi ser det på debatterne, hvor folk nedgør hinanden totalt uden kendskab og baggrund - egentlig burde det være pinligt at opføre sig sådan, men det varer nok en generation, inden vi kommer så vidt.
Jeg har ikke nogen løsning på problemet - det ville jeg kunne, hvis det var stress, der lå til grund. Det er mægtig ubehageligt, at den gensidige respekt er så meget under pres.

Nu er antallet af legepladser i slutningen af vko perioden jo meget mindre end antallet af legepladser før vko perioden, så problemerne på legepladserne må også tilsvarende være mindre.
❓[sun] [sun] [sun] Flere legepladser efter valget ! [sun] [sun] [sun]