Vil ikke have, at min datter ser sin far for meget
Hej med jer.
Jamen
Hej hej der ! [(:]
Vil ikke have, at min datter ser sin far for meget
I må undskylde den første besked.. Her kommer alle mine forvirringer:
Jeg er så heldig at være enlig mor til en dejlig datter på 13 måneder. Situationen er den, at jeg for nogle år siden blev forelsket i en tysker, da jeg var afsted som skiinstruktør i Østrig. Siden flyttede vi sammen, og det endte med, at jeg blev gravid. Jeg blev rigtig glad, for jeg elsker børn, og jeg har altid gerne ville være mor. Faren første reaktion var til gengæld "Sheisse".. Men da han først var kommet sig over chokket, sagde han, at han gerne ville være far til barnet. Han har dog altid været lidt af et festmenneske (diskotek hver weekend, cigaretter, hash og marihuana var en fast del af hans liv), og jeg gjorde det derfor klart for ham, at han jo selvfølgelig var nødt til at ændre sin levestil. Det gik han med til, men så længe jeg jo kun var gravid, kunne han da lige nå at feste det sidste.. Det skal lige siges, at han på det her tidspunkt var 33 år (men altså stadig en teenager indeni. Nogle måneder inden fødslen var hans fritidsaktivitet (wakeboard) begyndte at fylde mere og mere samtidig med, at han stadig ville se alle sine venner samt feste. Jeg lod ham bruge den tid han ville, fordi jeg var helt sikker på, at han så nok skulle være der for mig og min datter efter fødslen..
Allerede ved fødslen skuffede han: Jeg havde veer i tre dage inden vi endte med at køre til hospitalet ved 19-tiden lørdag aften. Allerede kl. 23.10 var min datter kommet til verden. På den "korte tid", som selvfølgelig var fyldt med en masse smerte samt forvirring, fordi der kun var to jordmødre samt en læge til tre fødsler på én gang, lykkedes det faren, at klage over, at han var sulten, tørstig, rygetrængende og at det var alt for varmt inde på stuen.. Jeg kunne have slået ham ihjel. Her sidder jeg med verdens største smerter, og alt hvad han kan tænke på, er hans småproblemer.. Nå, men jeg fik født min datter, og vi kom ned på stuen.. Næste morgen kommer mine forældre tidligt på besøg, hvilket var rigtig dejligt, men faren ser jeg ikke skyggen, før jeg tæt ved middagstiden ringer og vækker ham.. Hertil skal det i øvrigt siges, at jeg havde gjort det meget klart for ham, at han skulle være der 100 procent for os, når vores datter kom til verden, og jeg ville allerhelst have haft et familieværelse, så han også kunne have sovet der, men dette var han ikke interesseret i.
To dage efter, at vi er kommet hjem fra hospitalet, vil han ud og stå på wakeboard (jeg troede ellers, at han havde taget fri fra arbejde for at være sammen med sin lille familie)... Og sådan fortsætter det ellers.. Fester og venner kom altid før familien.
Desuden er han super doven, og gider ikke stå op om morgen, når han skal på arbejde (han kommer altid 10-15 min for sent).. Og når han kommer hjem fra arbejde skal han altid bruge mindst en time på at bade og slappe af på sofaen før han kan tage sig af sin datter.
På et tidspunkt fik jeg nok.. Kærligheden var forsvundet, og jeg var bange for, at faren i længden ville få en dårlig indflydelse på min datter.. Jeg flyttede til Danmark, og det har været super dejligt, at bo tæt på min familie igen. Hverdagen med min datter er desuden meget bedre uden faren. Vi har fundet ind i en god rytme, og hun er hele tiden super glad og tilfreds.
Til at starte med snakkede faren kun med hende over messenger og derudover besøgte vi en gang imellem ham og hans familie.
Nu står jeg så i den situation, at jeg har fundet en ny kæreste. Vi elsker hinanden rigtig højt, og min datter er helt vild med ham, ligesom han også elsker hende rigtig højt. Jeg føler virkelig, at jeg har fundet den perfekte far til hende, og livet er super dejligt...
MEN nu har min datters biologiske far jo pludselig mærket, at der er kommet en trussel ind i billedet, og lige pludselig vil han til at tilbringe hvert sekund med sin datter. Han fører dog stadig sit "dårlige" liv med cigaretter, hash, marihuana og fester, og jeg vil ikke tillade, at min datter skal være hos ham alene.. Jeg har sagt til ham, at vores datter først kan sove hos ham, når hun selv vil det, så der går jo nok nogle år.. Hun skal i hvert fald under ingen omstændigheder sove ham eller i det hele taget være alene hos ham, hvis hun er ked af det hele tiden... Han mener dog, at det kun er en tilvænningssag..
Vi har fælles forældremyndighed, men jeg overvejer om jeg nu skal søge om fuld forældremyndighed... Tror i, at jeg kan vinde sagen, så min datter ikke skal tilbringe weekender alene hos sin far før hun selv har lyst til det?
Jeg er så heldig at være enlig mor til en dejlig datter på 13 måneder. Situationen er den, at jeg for nogle år siden blev forelsket i en tysker, da jeg var afsted som skiinstruktør i Østrig. Siden flyttede vi sammen, og det endte med, at jeg blev gravid. Jeg blev rigtig glad, for jeg elsker børn, og jeg har altid gerne ville være mor. Faren første reaktion var til gengæld "Sheisse".. Men da han først var kommet sig over chokket, sagde han, at han gerne ville være far til barnet. Han har dog altid været lidt af et festmenneske (diskotek hver weekend, cigaretter, hash og marihuana var en fast del af hans liv), og jeg gjorde det derfor klart for ham, at han jo selvfølgelig var nødt til at ændre sin levestil. Det gik han med til, men så længe jeg jo kun var gravid, kunne han da lige nå at feste det sidste.. Det skal lige siges, at han på det her tidspunkt var 33 år (men altså stadig en teenager indeni. Nogle måneder inden fødslen var hans fritidsaktivitet (wakeboard) begyndte at fylde mere og mere samtidig med, at han stadig ville se alle sine venner samt feste. Jeg lod ham bruge den tid han ville, fordi jeg var helt sikker på, at han så nok skulle være der for mig og min datter efter fødslen..
Allerede ved fødslen skuffede han: Jeg havde veer i tre dage inden vi endte med at køre til hospitalet ved 19-tiden lørdag aften. Allerede kl. 23.10 var min datter kommet til verden. På den "korte tid", som selvfølgelig var fyldt med en masse smerte samt forvirring, fordi der kun var to jordmødre samt en læge til tre fødsler på én gang, lykkedes det faren, at klage over, at han var sulten, tørstig, rygetrængende og at det var alt for varmt inde på stuen.. Jeg kunne have slået ham ihjel. Her sidder jeg med verdens største smerter, og alt hvad han kan tænke på, er hans småproblemer.. Nå, men jeg fik født min datter, og vi kom ned på stuen.. Næste morgen kommer mine forældre tidligt på besøg, hvilket var rigtig dejligt, men faren ser jeg ikke skyggen, før jeg tæt ved middagstiden ringer og vækker ham.. Hertil skal det i øvrigt siges, at jeg havde gjort det meget klart for ham, at han skulle være der 100 procent for os, når vores datter kom til verden, og jeg ville allerhelst have haft et familieværelse, så han også kunne have sovet der, men dette var han ikke interesseret i.
To dage efter, at vi er kommet hjem fra hospitalet, vil han ud og stå på wakeboard (jeg troede ellers, at han havde taget fri fra arbejde for at være sammen med sin lille familie)... Og sådan fortsætter det ellers.. Fester og venner kom altid før familien.
Desuden er han super doven, og gider ikke stå op om morgen, når han skal på arbejde (han kommer altid 10-15 min for sent).. Og når han kommer hjem fra arbejde skal han altid bruge mindst en time på at bade og slappe af på sofaen før han kan tage sig af sin datter.
På et tidspunkt fik jeg nok.. Kærligheden var forsvundet, og jeg var bange for, at faren i længden ville få en dårlig indflydelse på min datter.. Jeg flyttede til Danmark, og det har været super dejligt, at bo tæt på min familie igen. Hverdagen med min datter er desuden meget bedre uden faren. Vi har fundet ind i en god rytme, og hun er hele tiden super glad og tilfreds.
Til at starte med snakkede faren kun med hende over messenger og derudover besøgte vi en gang imellem ham og hans familie.
Nu står jeg så i den situation, at jeg har fundet en ny kæreste. Vi elsker hinanden rigtig højt, og min datter er helt vild med ham, ligesom han også elsker hende rigtig højt. Jeg føler virkelig, at jeg har fundet den perfekte far til hende, og livet er super dejligt...
MEN nu har min datters biologiske far jo pludselig mærket, at der er kommet en trussel ind i billedet, og lige pludselig vil han til at tilbringe hvert sekund med sin datter. Han fører dog stadig sit "dårlige" liv med cigaretter, hash, marihuana og fester, og jeg vil ikke tillade, at min datter skal være hos ham alene.. Jeg har sagt til ham, at vores datter først kan sove hos ham, når hun selv vil det, så der går jo nok nogle år.. Hun skal i hvert fald under ingen omstændigheder sove ham eller i det hele taget være alene hos ham, hvis hun er ked af det hele tiden... Han mener dog, at det kun er en tilvænningssag..
Vi har fælles forældremyndighed, men jeg overvejer om jeg nu skal søge om fuld forældremyndighed... Tror i, at jeg kan vinde sagen, så min datter ikke skal tilbringe weekender alene hos sin far før hun selv har lyst til det?
Vil ikke have, at min datter ser sin far for meget
Hvis din ex ryger hash, så kan du sagtens få forældremyndighden.. Sådan noget kan det offentlige Danmark ikke li ´..
Vil ikke have, at min datter ser sin far for meget
Du vil ikke have din datter ser din rigtige datter for meget. Håber du selv kan læse hvad du skriver. Du tager udgangspunkt i dig selv og ikke barnet.
Du kendte din eks-kærestes levestil, og du håbende på at et barn ville ændre hans verden, at han i bund og grund ville få en åbenbaring, som sagde nu skal jeg være voksen og moden og tage mig af mit eget barn. Din virkelighed, men din eks levede ikke i denne virkelighed, og man kan sige han sagde det han mente, at barnet kom forstyrrende ind i jeres liv efter hans mening. Det er i orden at håbe på en forandring, det er i orden at blive såret, når nu han ikke kan og vil leve op til dine forventninger, men om det er ok på den baggrund, at din datter ikke skal se sin rigtige far er jeg ikke sikker på.
Din datters far lever ikke som du mener en far skal leve, men hvis du nu ser bort fra hvad du mener han bør leve efter, er han så han glad mand, en givtig mand, en god far på trods af han ikke lever op til dine forventninger, så synes jeg du skal se ud over din egen næsetip, og spørger dig selv er dette for min skyld eller det for mit barns skyld. Dette er det vigtige, er han en direkte dårlig far, som jeg ikke læser på et tidspunkt du skriver han er, hvad gør så du skal tage din datters far fra hende?
Kun en tanke du skal gå efter er det for din egen skyld eller er det for din egen skyld du tager denne beslutning du skal tage.
Håber det bedste for din datter, dig og din eks med det fælles ansvar i har over for et levende væsen, som er skøn, når det nu er jeres fælles datter. Husk dig og din eks er knyttet for resten af livet, når I vælger at få børn sammen, så skal I også vælge at gøre det bedste for jeres datter sammen, sådan er det også at være forældre på godt og ondt.
Knus og kram
Du kendte din eks-kærestes levestil, og du håbende på at et barn ville ændre hans verden, at han i bund og grund ville få en åbenbaring, som sagde nu skal jeg være voksen og moden og tage mig af mit eget barn. Din virkelighed, men din eks levede ikke i denne virkelighed, og man kan sige han sagde det han mente, at barnet kom forstyrrende ind i jeres liv efter hans mening. Det er i orden at håbe på en forandring, det er i orden at blive såret, når nu han ikke kan og vil leve op til dine forventninger, men om det er ok på den baggrund, at din datter ikke skal se sin rigtige far er jeg ikke sikker på.
Din datters far lever ikke som du mener en far skal leve, men hvis du nu ser bort fra hvad du mener han bør leve efter, er han så han glad mand, en givtig mand, en god far på trods af han ikke lever op til dine forventninger, så synes jeg du skal se ud over din egen næsetip, og spørger dig selv er dette for min skyld eller det for mit barns skyld. Dette er det vigtige, er han en direkte dårlig far, som jeg ikke læser på et tidspunkt du skriver han er, hvad gør så du skal tage din datters far fra hende?
Kun en tanke du skal gå efter er det for din egen skyld eller er det for din egen skyld du tager denne beslutning du skal tage.
Håber det bedste for din datter, dig og din eks med det fælles ansvar i har over for et levende væsen, som er skøn, når det nu er jeres fælles datter. Husk dig og din eks er knyttet for resten af livet, når I vælger at få børn sammen, så skal I også vælge at gøre det bedste for jeres datter sammen, sådan er det også at være forældre på godt og ondt.
Knus og kram
Vil ikke have, at min datter ser sin far for meget
husk at han stadig er far til barnet uanset hvad du gør og at alle på et eller andet tidspunkt bliver nysgerrig om hvem der er ene far eller mor
Vil ikke have, at min datter ser sin far for meget
Som skilsmisse barn må jeg sige at der er en kæmpe forskel på og være biologisk far eller en rigtig far for et barn.
Ja han gav dig en klat som bliv til en dejlig pige så det er da fint at han vil se sin datter, men hvis han stadig laver den slags nummere betyder det jo at han ikke er sit ansvar voksen. Og din datter må hellere være lidt ældre inden hun besøger ham alene, eller også må manden betale for jer begge 2 så du også er i nærheden hvis der skulle blive noget. Husk at det er barnet som i begge skal gå ud fra og ikke hans eller dine behov.
Ja han gav dig en klat som bliv til en dejlig pige så det er da fint at han vil se sin datter, men hvis han stadig laver den slags nummere betyder det jo at han ikke er sit ansvar voksen. Og din datter må hellere være lidt ældre inden hun besøger ham alene, eller også må manden betale for jer begge 2 så du også er i nærheden hvis der skulle blive noget. Husk at det er barnet som i begge skal gå ud fra og ikke hans eller dine behov.