VURDERING AF OLDTIDENS HISTORIESKRIVERE

Der er en god grund til at vi ikke skal forvente fuld harmoni mellem Bibelen og andre historiske beretninger fra oldtiden. Jeg tænker her på de mænd der skrev disse beretninger. Leksikonet World Book Encyclopedia fra 1966 gør opmærksom på følgende:
"Historikeren er et menneske. Han elsker og hader ligesom andre mennesker. Han har sin egen tro, opfattelse af værdier, indstilling og mening; der er visse ting han håber på og frygter for, ... Han udvælger det han betragter som vigtigt." (Bd.9, s.233)
Dette får nogle spørgsmål til at melde sig: Hvad var det for mænd der skrev oldtidens verdslige historie? Med hvilken ret kan de gøre krav på vores tro og tillid? Havde de forudsætninger som gør at de er mere pålidelige end de der skrev Bibelen?
I mange af oldtidens riger var det skik og brug at lade præsterne skrive de historiske beretninger. Selv de kongelige skrivere var efter alt at dømme oplært i skoler som præsterne drev. De allerfleste af de gamle inskriptioner fra Ægypten, Assyrien, Babylonien og Persien skulle enten forherlige kongen eller statens guder, som kongen repræsenterede. Historikere og arkæologer foretrækker måske at betragte disse statslige beretninger som "verdslige" i modsætning til Bibelens "religiøse" beretning. Man sagen er at disse gamle ikke-bibelske beretninger er langt mere religiøse end de er "verdslige". Hvad enten vi synes om det eller ej, er det uundgåeligt at religionen kommer med ind i billedet. Man stilles altså over for spørgsmålet: Har de andre gamle religioner skabt mere ærlige historieskrivere end den religion Bibelen repræsenterer?
Lad os for eksempel betragte de assyriske historieskrivere. Om deres beretninger siger assyriologen D.D.Luckenbill på grundlag af mange undersøgelser:
"Man opdager hurtigt at det motiv der drev de kongelige skrivere ikke var at give en nøjagtig skildring af de begivenheder som fandt sted år efter år under kongens regering. ... Som oftest er det tydeligt at den kongelige forfængelighed krævede at man tog let på den historiske nøjagtighed." (Ancient Records of Assyria and Babylonia, bd.1, s.7)
En anden autoritet med hensyn til den nære orient i oldtiden, Professor Olmstead, giver et eksempel på dette når han henviser til at assyrerkongen Assurbanipal "koldt beregnende tog bid efter bid af sin faders to sidste felttog til Ægypten, indtil der i den sidste udgave ikke er noget som han ikke selv gør krav på". (Assyrian Historiography, s.7) Nøjagtighed og ærlighed var altså ikke fremtrædende træk hos oldtidens ikke-hebraiske historieskrivere.
I betragtning af disse faktorer, hvad kan vi da med rimelighed forvente af sådanne historiske beretninger? Lad os antage at den bibelske beretning fortæller at et af disse riger vinder en sejr over Israel eller Juda rige. MoNd de ikke-bibelsker optegnelser ville fortælle herom? Ganske afgjort! Og de ville sandsynligvis også overdrive sejrens størrelse. Der er inskriptioner som beviser at de plejede at gøre dette. Hvis på den anden side et af disse riger led et nederlag, ville deres fædrelandshistorie da oplyse om dette? Lad os se et eksempel på det i morgen.

Du kan da ikke bare sige alle oldtidens historieskrivere (undtagen Bibelens) var dårlige, fordi nogle kulturer havde utroværdige historieskrivere. Den nybabylonske kultur er eksempelvis kendt for sine meget præcise og troværdige historieskrivere - især når det gælder kronologi.
Astronerme kan med deres nuværende store viden om himmellegemernes bevægelser, tjekke tidsangivelserne i de nybabylonske tabletter. Det viser sig at de er mere end nøjagtige - indimellem (eksempelvis ved solformørkelser) passer de på klokkeslet. Det kan man da ikke kalde unøjagtigt, eller utroværdigt. Eksempelvis er de nybabylonske kilder langt mere præcise end Bibelen, når det gælder Jerusalems ødelæggelse (den nøjagtige dato kendes fra de nybabylonske kilder - fra Bibelen ved vi kun, at det i år 587 eller 586 fvt).

-X-

Ja, naturligvis vil du behandle det senere. Du er nemlig fuldstændig ligeglad med validiteten af de sumeriske historieskrivere - det du vil er at miskreditere de nybabylonske historieskrivere pga 1914 spørgsmålet. Men det kan du ikke finde nogle historikere der vil være med til - de nybabylonske historieskrivere var nemlig yderst præcise.
Derfor gør du noget andet - finder nogle oldkulturer med dårlige historieskrivere, konkluderer, at man ikke kan stole på dem - senere henviser du til dit gamle indlæg om, at man ikke kan stole på de gamle historieskrivere, så I kan køre jeres 1914 show!
Men du kan godt glemme det - jeg skal nok holde dig fast på, at de nybabylonske historieskrivere var til at stole på!
"Jer er fuldstændigt overbevist om, at dr. Freedman et sted i sine notater til kapitlet i BANE udtrykkeligt forklarer, at årstallet 587/86 højst er forkert med et år, medens årstallet 597 er et af de meget få sikre tidspunkter i hele vor kronologiske repertoire. Jeg ved, at han stadig er overbevist om dette, ligesom jeg er det. Der findes, så vidt jeg ved, ikke det mindste bevis som overhovedet antyder muligheden af at præster eller konger ændrede tidspunkterne i den Babyloniske krønike af fromhedsgrunde. Jeg er fuldstændig enig med Grayson." (9. august 1981 - professor E. F. Campbell, medforfatter af det 7'ende kapitel af bogen "The Bible and the Ancient Near East.
"Det er sandt, at der findes en del uvished når det gælder den bibelske kronologi for denne periode, men denne uvished hidrører fra uklare og måske modsigende angivelser i bibelen, og har intet at gøre med de kronologiske oplysninger og beviser, som kileskriftsteksterne og andre ikke-bibelske kilder angiver for den nybabyloniske periode. Dette er en af de bedst kendte perioder i hele den fortidige verden, og vi kan være fuldt sikre på at tidspunkterne er rigtige indenfor et år eller så, og mange af tidspunkterne er eksakte på dag og måned. Der findes derfor absolut intet belæg for de kommentarer og udtalelser Vagttårnsselskabet giver med udgangspunkt i nogle påstand de gjorde om vores usikkerhed. Hvad jeg nærmere bestemt tænkte på var, den uenighed som råder blandt forskere om hvorvidt Jerusalems fald skal dateres til 587 eller 586. Fremtrædende forsker er uenige på dette punkt, og desværre har vi ikke den babyloniske krønike for denne periode, som vi har når det gælder Jerusalems erobring år 587 (dette tidspunkt er nu nøjagtigt fastslået). Men diskussionen gælder kun højst omkring et år (587 eller 586), og kan derfor ikke have nogen forbindelse med de opfattelser som fremføres af Jehovas Vidner, hvilke tydeligt ønsker at omskrive hele historien for perioden og ændre tidspunkterne ganske dramatisk. Der findes intet som helst til støtte for dette." (16. august 1981) Dr. D. N. Freedman, medforfatter af det 7'ende kapitel af bogen "The Bible and the Ancient Near East.
Jeg er forøvrigt også enig med de to specialister i, at Bibelen entydigt siger Jerusalem blev ødelagt i år 587/586 fvt, så du må nok imødese skarp opposition, når du når så langt i den indlægsrække du er igang med (hvis formål er mere og mere åbenlyst).

Nu mente ftg åbenbart igen ikke, at debatten var missionerende nok. Så sletter man den da bare igen...