3 aspekter af Gud
Sri Isopanishad , mantra 16
pushann ekarshe yama surya prajapatya vyuha / rasmIn samuha tejo yat te rupam
kalyana-tamam tat te pasyami / yo 'sav asau purushah so 'ham asmi
OVERSÆTTELSE
O min Herre, O oprindelige filosof, universets opretholder, O regulerende princip, målet for de rene hengivne, og velynderen af menneskehedens stamfædre, fjern venligst Din transcendentale stråleglans og lad mig se Din lyksalige form. Du er den evige Højeste Personlige Guddom. Du er som solen, som også jeg er.
KOMMENTAR af AC. Bhaktivedanta swami Prabhupada
I kvalitet er der ingen forskel på solen og dens stråler. Kvalitativt set er de ens. På lignende måde er der ingen forskel i kvalitet på Herren og de levende væsener. Der er én sol, mens solens stråler udgøres af utallige molekyler. Solens stråler er dele af solen; tilsammen udgør solen og dens stråler hele solen. På selve solplaneten bor solguden, og på den højeste åndelige planet, Goloka Vrindavana, der hvor brahmajyoti-glansen udstråler fra, nyder Herren på samme måde Sine evige lege. Dette bekræftes i Brahma-samhita (5.29):
"Jeg tilbeder Govinda, den oprindelige Herre, den første stamfader, der passer på køerne og opfylder ethvert ønske i boliger fulde af åndelige juveler omgivet af millioner af ønsketræer. Han tjenes altid i kærlighed og med stor ærbødighed af hundred- og tusindvis af Lakshmier, lykkegudinder."
I Brahma-samhita beskrives det, at på samme måde som solens stråler udspringer fra solen, er Brahmajyoti'en det blændende hvide lys der stråler ud fra den højeste åndelige planet, Goloka Vrindavana. Det er ikke muligt at indhente oplysninger om Guds planet, før man har lagt brahmajyoti'ens blændende lysskær bag sig. Upersonalistiske filosoffer, blændede som de er af den tindrende brahmajyoti, kan hverken opfatte Herrens faktiske bolig bag den eller Hans transcendentale form. Sådanne upersonalistiske tænkere er begrænset af deres manglende kundskab og derfor kan de ikke forstå Herren Krishnas fuldstændigt lyksalige transcendentale form. I denne bøn i Sri Isopanishad bliver Herren derfor bedt om at fjerne den strålende brahmajyoti, og åbenbare Sin fuldstændigt lyksalige transcendentale form for Sine rene hengivne.
Gennem erkendelsen af den upersonlige brahmajyoti kan man opleve det Højestes Væsens lykkebringende aspekt, og gennem erkendelsen af Paramatma, den Højestes altgennemtrængende aspekt, oplever man en endnu højere grad af lyksalig oplysning. Men når den hengivne møder den Personlige Guddom ansigt til ansigt, indgår han direkte i det Højeste Væsens mest lyksalige aspekt. Den Højeste Sandhed tiltales her som den oprindelige filosof og universets opretholder og velynder, så følgeligt kan den Højeste Sandhed ikke være upersonlig. Det er afgørelsen vi får her fra Sri Isopanishad.
Ordet pushan ("opretholder") er særligt betydningsfuldt, for selv om Herren er opretholderen af alle skabninger, er Han i særdeleshed gundstigt stemt over for Sine hengivne. Efter at have passeret den upersonlige brahmajyoti og fået indsigt i Herrens personlige aspekt og Hans mest lykkebringende evige form, da forstår den hengivne den Absolutte Sandhed i Sin fuldkommenhed.
I sin Bhagavat-sandarbha skriver Srila Jiva Gosvami, "Den Absolutte Sandhed kommer perfekt til udtryk i Guddommens Personlighed, for Han er almægtig og besidder fuldstændige transcendentale kræfter. Den Absolutte Sandheds fuldstændige kræfter kommer ikke til udtryk i brahmajyoti. Derfor indebærer Brahman-forståelse kun en delvis forståelse af den Personlige Guddom. O lærde vismænd, den første stavelse i ordet bhagavan (bha) har to betydninger: Den første er 'den, der fuldstændigt opretholder', og den anden er 'beskytteren'. Den anden stavelse (ga) betyder 'vejviser', 'leder' eller 'skaber', og stavelsen van angiver, at hvert eneste væsen lever i Ham, og at Han også lever i et hvert væsen. Med andre ord repræsenterer den transcendentale lyd bhagavan ubegrænset kraft, viden, vitalitet, rigdom, styrke og indflydelse - alt dette uden det mindste anstrøg af materien."
Herren opretholder Sine rene hengivne helt og holdent og fører dem ad den progressive vej til fuldkommen hengivenhed. Som lederen af Sine hengivne opfylder Han deres højeste ønske ved at tilbyde dem Sig Selv, som er det yderste mål med den hengivne tjenestes proces. Gennem Herrens årsagsløse nåde ser Hans hengivne Ham ansigt til ansigt, og således hjælper Han Sine hengivne til at opnå den allerhøjeste åndelige planet, Goloka Vrindavana.
Eftersom Han er skaberen, kan Han tilføre Sine hengivne alle de kvalifikationer, der er nødvendige, for at de i sidste ende skal kunne nå Ham. Herren er alle årsagers årsag. Eftersom Han ingen årsag har, er Han med andre ord den oprindelige årsag. Ved at manifestere Sin egen indre energi nyder Han følgeligt Sig Selv. Den ydre energi manifesteres ikke direkte fra Ham men af Hans purusha ekspansioner, igennem hvilke Han opretholder den materielle manifestation. Gennem sådanne ekspansioner skaber, vedligeholder og ødelægger Han den kosmiske manifestation igen og igen.
De levende væsener er ligeledes Herrens egne adskilte ekspansioner, og fordi nogle af dem ønsker at spille rollen som herskere og på den måde efterligne den Højeste Herre, tillader Han dem at træde ind i den kosmiske skabelse, hvor Han giver dem fuld mulighed til at udfolde deres tilbøjelighed til at herske over naturen. Det er kun gennem tilstedeværelsen af Hans uadskillelige dele, de levende væsener og deres egensindige ønsker, at hele den fænomenale verden vækkes til dåd af årsag og virkning.
Således bliver de levende væsener givet alle muligheder for at herske over den materielle natur; dog er det Herren Selv i Hans fuldstændige aspekt som Paramatma, Oversjælen, purusha'en, der er den virkelige hersker. Der er et ocean af forskel på det levende væsen (atma) og den styrende Herre (Paramatma). Paramatma er den, der styrer, og atma'en er den, der styres. De tilhører således to forskellige kategorier. Da Paramatma fuldt ud samarbejder med atma, og tilligemed befinder Sig i hans hjerte, kaldes Han for det levende væsens konstante ledsager.
Herrens altgennemtrængende aspekt - der eksisterer under alle omstændigheder, det være sig vågen, sovende, eller umanifesteret, og hvorfra jiva-sakti'en (livskraften) udspringer som både betingede og befriede sjæle - kaldes Brahman. Da Herren er oprindelsen til både Paramatma og Brahman, er Han ligeledes oprindelsen til alle levende væsener såvel som til alt andet. Den, som forstår dette, engagerer sig med det samme i Herrens hengivne tjeneste. Sådan en ren og fuldt bevidst hengiven er fuldstændigt knyttet til Herren i hjerte og sjæl, og når sådan en hengiven mødes med andre ligesindede hengivne, fortager de sig intet andet end at forherlige Herrens transcendentale bedrifter.
De, der ikke er så fuldkomne som de rene hengivne - nemlig de, som kun har erkendt Herrens Brahman- eller Paramatma-aspekter, kan ikke sætte pris på de perfekte hengivnes handlinger. Herren hjælper altid Sine rene hengivne ved at indgyde den nødvendige kundskab i deres hjerter, og gennem Sin specielle gunst fjerner Han al uvidenhedens mørke. De spekulative filosoffer og yogi'erne kan ikke forestille sig dette, for de stoler mere på deres egne evner. Som nævnt i Katha Upanishad (1.2.23) kan kun de, som er blevet begunstiget af Herren, lære Ham at kende. For andre er dette ikke muligt. En sådan speciel gunst skænker Han kun Sine rene hengivne. Sri Isopanishad peger derfor mod Herrens gunst som midlet til at føre os hinsides brahmajyoti'ens virkefelt.
pushann ekarshe yama surya prajapatya vyuha / rasmIn samuha tejo yat te rupam
kalyana-tamam tat te pasyami / yo 'sav asau purushah so 'ham asmi
OVERSÆTTELSE
O min Herre, O oprindelige filosof, universets opretholder, O regulerende princip, målet for de rene hengivne, og velynderen af menneskehedens stamfædre, fjern venligst Din transcendentale stråleglans og lad mig se Din lyksalige form. Du er den evige Højeste Personlige Guddom. Du er som solen, som også jeg er.
KOMMENTAR af AC. Bhaktivedanta swami Prabhupada
I kvalitet er der ingen forskel på solen og dens stråler. Kvalitativt set er de ens. På lignende måde er der ingen forskel i kvalitet på Herren og de levende væsener. Der er én sol, mens solens stråler udgøres af utallige molekyler. Solens stråler er dele af solen; tilsammen udgør solen og dens stråler hele solen. På selve solplaneten bor solguden, og på den højeste åndelige planet, Goloka Vrindavana, der hvor brahmajyoti-glansen udstråler fra, nyder Herren på samme måde Sine evige lege. Dette bekræftes i Brahma-samhita (5.29):
"Jeg tilbeder Govinda, den oprindelige Herre, den første stamfader, der passer på køerne og opfylder ethvert ønske i boliger fulde af åndelige juveler omgivet af millioner af ønsketræer. Han tjenes altid i kærlighed og med stor ærbødighed af hundred- og tusindvis af Lakshmier, lykkegudinder."
I Brahma-samhita beskrives det, at på samme måde som solens stråler udspringer fra solen, er Brahmajyoti'en det blændende hvide lys der stråler ud fra den højeste åndelige planet, Goloka Vrindavana. Det er ikke muligt at indhente oplysninger om Guds planet, før man har lagt brahmajyoti'ens blændende lysskær bag sig. Upersonalistiske filosoffer, blændede som de er af den tindrende brahmajyoti, kan hverken opfatte Herrens faktiske bolig bag den eller Hans transcendentale form. Sådanne upersonalistiske tænkere er begrænset af deres manglende kundskab og derfor kan de ikke forstå Herren Krishnas fuldstændigt lyksalige transcendentale form. I denne bøn i Sri Isopanishad bliver Herren derfor bedt om at fjerne den strålende brahmajyoti, og åbenbare Sin fuldstændigt lyksalige transcendentale form for Sine rene hengivne.
Gennem erkendelsen af den upersonlige brahmajyoti kan man opleve det Højestes Væsens lykkebringende aspekt, og gennem erkendelsen af Paramatma, den Højestes altgennemtrængende aspekt, oplever man en endnu højere grad af lyksalig oplysning. Men når den hengivne møder den Personlige Guddom ansigt til ansigt, indgår han direkte i det Højeste Væsens mest lyksalige aspekt. Den Højeste Sandhed tiltales her som den oprindelige filosof og universets opretholder og velynder, så følgeligt kan den Højeste Sandhed ikke være upersonlig. Det er afgørelsen vi får her fra Sri Isopanishad.
Ordet pushan ("opretholder") er særligt betydningsfuldt, for selv om Herren er opretholderen af alle skabninger, er Han i særdeleshed gundstigt stemt over for Sine hengivne. Efter at have passeret den upersonlige brahmajyoti og fået indsigt i Herrens personlige aspekt og Hans mest lykkebringende evige form, da forstår den hengivne den Absolutte Sandhed i Sin fuldkommenhed.
I sin Bhagavat-sandarbha skriver Srila Jiva Gosvami, "Den Absolutte Sandhed kommer perfekt til udtryk i Guddommens Personlighed, for Han er almægtig og besidder fuldstændige transcendentale kræfter. Den Absolutte Sandheds fuldstændige kræfter kommer ikke til udtryk i brahmajyoti. Derfor indebærer Brahman-forståelse kun en delvis forståelse af den Personlige Guddom. O lærde vismænd, den første stavelse i ordet bhagavan (bha) har to betydninger: Den første er 'den, der fuldstændigt opretholder', og den anden er 'beskytteren'. Den anden stavelse (ga) betyder 'vejviser', 'leder' eller 'skaber', og stavelsen van angiver, at hvert eneste væsen lever i Ham, og at Han også lever i et hvert væsen. Med andre ord repræsenterer den transcendentale lyd bhagavan ubegrænset kraft, viden, vitalitet, rigdom, styrke og indflydelse - alt dette uden det mindste anstrøg af materien."
Herren opretholder Sine rene hengivne helt og holdent og fører dem ad den progressive vej til fuldkommen hengivenhed. Som lederen af Sine hengivne opfylder Han deres højeste ønske ved at tilbyde dem Sig Selv, som er det yderste mål med den hengivne tjenestes proces. Gennem Herrens årsagsløse nåde ser Hans hengivne Ham ansigt til ansigt, og således hjælper Han Sine hengivne til at opnå den allerhøjeste åndelige planet, Goloka Vrindavana.
Eftersom Han er skaberen, kan Han tilføre Sine hengivne alle de kvalifikationer, der er nødvendige, for at de i sidste ende skal kunne nå Ham. Herren er alle årsagers årsag. Eftersom Han ingen årsag har, er Han med andre ord den oprindelige årsag. Ved at manifestere Sin egen indre energi nyder Han følgeligt Sig Selv. Den ydre energi manifesteres ikke direkte fra Ham men af Hans purusha ekspansioner, igennem hvilke Han opretholder den materielle manifestation. Gennem sådanne ekspansioner skaber, vedligeholder og ødelægger Han den kosmiske manifestation igen og igen.
De levende væsener er ligeledes Herrens egne adskilte ekspansioner, og fordi nogle af dem ønsker at spille rollen som herskere og på den måde efterligne den Højeste Herre, tillader Han dem at træde ind i den kosmiske skabelse, hvor Han giver dem fuld mulighed til at udfolde deres tilbøjelighed til at herske over naturen. Det er kun gennem tilstedeværelsen af Hans uadskillelige dele, de levende væsener og deres egensindige ønsker, at hele den fænomenale verden vækkes til dåd af årsag og virkning.
Således bliver de levende væsener givet alle muligheder for at herske over den materielle natur; dog er det Herren Selv i Hans fuldstændige aspekt som Paramatma, Oversjælen, purusha'en, der er den virkelige hersker. Der er et ocean af forskel på det levende væsen (atma) og den styrende Herre (Paramatma). Paramatma er den, der styrer, og atma'en er den, der styres. De tilhører således to forskellige kategorier. Da Paramatma fuldt ud samarbejder med atma, og tilligemed befinder Sig i hans hjerte, kaldes Han for det levende væsens konstante ledsager.
Herrens altgennemtrængende aspekt - der eksisterer under alle omstændigheder, det være sig vågen, sovende, eller umanifesteret, og hvorfra jiva-sakti'en (livskraften) udspringer som både betingede og befriede sjæle - kaldes Brahman. Da Herren er oprindelsen til både Paramatma og Brahman, er Han ligeledes oprindelsen til alle levende væsener såvel som til alt andet. Den, som forstår dette, engagerer sig med det samme i Herrens hengivne tjeneste. Sådan en ren og fuldt bevidst hengiven er fuldstændigt knyttet til Herren i hjerte og sjæl, og når sådan en hengiven mødes med andre ligesindede hengivne, fortager de sig intet andet end at forherlige Herrens transcendentale bedrifter.
De, der ikke er så fuldkomne som de rene hengivne - nemlig de, som kun har erkendt Herrens Brahman- eller Paramatma-aspekter, kan ikke sætte pris på de perfekte hengivnes handlinger. Herren hjælper altid Sine rene hengivne ved at indgyde den nødvendige kundskab i deres hjerter, og gennem Sin specielle gunst fjerner Han al uvidenhedens mørke. De spekulative filosoffer og yogi'erne kan ikke forestille sig dette, for de stoler mere på deres egne evner. Som nævnt i Katha Upanishad (1.2.23) kan kun de, som er blevet begunstiget af Herren, lære Ham at kende. For andre er dette ikke muligt. En sådan speciel gunst skænker Han kun Sine rene hengivne. Sri Isopanishad peger derfor mod Herrens gunst som midlet til at føre os hinsides brahmajyoti'ens virkefelt.