At skilles
Har lige nu bare allermest brug for at komme af med en masse tanker.....
Jeg har det på en meget underlig måde, tankerne flyver frem og tilbage lige fra den ene yderlighed til den anden. Grunden der til er at min mand og jeg er gået hver til sit efter at have været gift i 19 år. Vi var enige om at det var det eneste rigtige at gøre da vi ikke havde noget positivt mere at give hinanden.
Begge var vi godt klar over at et ægteskab ikke var en konstant dans på roser, men vores konflikter havde overtaget hverdagen så det nærmest var ulideligt for os begge, og vi formode ikke at komme ud at den negative tankegang vi hver især havde. Når vi i perioder prøvede på at rette op på det lykkes det også, men perioderne blev korter og snakken om at gå hver til sit meldte sig ofter og ofter fra os begge.
Vi er gået hver til sit som venner og snakker godt sammen, og det er også nødvendigt da vi har en datter på 8.
Det der fylder i mit hovde lige nu er at jeg flere gange end jeg regnede med savner min mand når jeg er alene. Og jeg kan ikke finde ud af om det er fordi jeg stadig elsker ham eller om det er vanen/trykheden jeg savner.
Og så er det jeg tænker, der var jo en grund til at vi gik hver til sit........
Den forvirrede
Jeg har det på en meget underlig måde, tankerne flyver frem og tilbage lige fra den ene yderlighed til den anden. Grunden der til er at min mand og jeg er gået hver til sit efter at have været gift i 19 år. Vi var enige om at det var det eneste rigtige at gøre da vi ikke havde noget positivt mere at give hinanden.
Begge var vi godt klar over at et ægteskab ikke var en konstant dans på roser, men vores konflikter havde overtaget hverdagen så det nærmest var ulideligt for os begge, og vi formode ikke at komme ud at den negative tankegang vi hver især havde. Når vi i perioder prøvede på at rette op på det lykkes det også, men perioderne blev korter og snakken om at gå hver til sit meldte sig ofter og ofter fra os begge.
Vi er gået hver til sit som venner og snakker godt sammen, og det er også nødvendigt da vi har en datter på 8.
Det der fylder i mit hovde lige nu er at jeg flere gange end jeg regnede med savner min mand når jeg er alene. Og jeg kan ikke finde ud af om det er fordi jeg stadig elsker ham eller om det er vanen/trykheden jeg savner.
Og så er det jeg tænker, der var jo en grund til at vi gik hver til sit........
Den forvirrede