At stå med sit døende barn i armene...

Det at have et alvorligt sygt barn forandrer et menneske. I hvert fald mig. Jeg har prøvet det!
Da jeg stod med min døende datter i armene besluttede jeg følgende, der har ændret mit liv til noget meget mere positivt:
• At huske at nyde de timer jeg har med mennesker, jeg kan lide – for jeg ved nu hvor forbandet hurtigt det kan slutte
• At glæde et andet menneske hver dag. Bare lidt
• At tage imod de små glæder, tilværelsen byder mig. Hver dag!
F.eks. kan jeg nu gå og nyde det smil jeg fik af en pige i indkøbscentret i dag. Jeg ved godt, at det bare var et smil og at der ikke lå noget bag; men nu ved jeg hvor vigtigt også det er.
• Ind i mellem at tænke på hvad jeg ville sige, hvis en, der stod mig nær, var dag! Hvad vil jeg fremhæve ved hendes kiste?
• At leve hver time, som det er min sidste. Måske er det det?
• At huske på at vore børn er en skrøbelig gave, som – alt for hurtigt – kan blive taget fra os igen. Som alt andet i livet.
• At huske på at jeg skal leve med den måde, jeg behandler andre på – også når de er døde.
• At nyde det levende. Alt andet er ussel mammon, der blot forsøder tilværelsen, men ikke ER livsindholdet.
• At huske på de positive ting, og nedtone dem, der står i vejen.
Eksempel: Når jeg kører gennem byen og de 7 lyskurve viser grønt, mens de 3 viser rødt, husker jeg på de grønne, som jeg skal bruge til at komme videre. .... Hvad gør du???
MVH
GL

Så ender man inde ved altings kerne -
Alle unødvendige lag skrælles simpelthen af, for de er ikke, kan aldrig være vigtigere end : kærligheden -
Det værste overhoved, der kan ske for en, er det du står i, og hvor jeg føler med dig, det må gøre så ondt -
Ja børn er en skrøbelig gave, livet er en skrøbelig ting og det underlige er jo, at midt i al skrøbeligheden findes styrken alligevel, når man er åben for den -
Du har gjort det stærkeste man kan gøre, du vender smerten og handler på den, du vælger det positive og nære -
Mange varme hilsner til dig
guller

Jeg synes, at det du har skrevet ville være godt for os alle at læse.
At vi skal huske at leve livet, og at nyde det.
Nu har jeg ((heldigvis)7-9-13)) ikke stået i din situation med at det var mit barn der døede, men jeg har dog mistet mennesker der stor mig meget nær, og jeg følte lidt af en opvågning. Huskede på, at mit liv er dyrebart. At selv de små ting tæller.
Den morgen jeg stod hos min mor da hun døede, og brød solen frem i samme sekund som hun udåndede. Da kom jeg til at smile. Jeg følte lettelse. Lettelse over at mit liv gik videre, at solen stod op.
Jeg sørger stadig, men husker også. De gode ting. De sjove situationer.
Jeg lever højt på smil fra andre mennesker. Smiler også gerne tilbage, og håber at andre føler samme glæde som jeg.
Ha´det nu godt. Pas godt på dig selv. Nyd livet. Det skylder vi os selv og vores medmennesker.

Skriver jo bare fra hjertet og jeg er glad hvis nogen kan have lidt gavn af det *SS*
MVH
GL

Jeg er blevet langt mere positiv og nyednde af det, og det er da nogle år siden
MVH
GL

Hej
At stå med et døende menneske er aldrig sjovt. At tale med mennesker om deres sorg er aldrig sjovt, og jeg ved det- Jeg er bedemand.
Ganske rigtigt som du skriver skal vi alle huske at nyde livet imens vi er her.
At miste et barn er det værste der kan ske, og jeg kan kun anbefale dig/jer at få prof. hjælp enten vi spædbarnsdød (hvis det er et barn - du nævner ikke alder) og ellers hos en psykolg. man kan få tilskud fra sygesikringen hvis i går igennem egen læge-))
Hold mpdet oppe og tal sammen
//dennis
jeg ha

Tak for medfølelsen og hjælpen. Rart at høre det fra en prof'
Det er en del år siden det skete, og et par skilsmisser senere må jeg jo give dig ret. Jeg kunne godt have brugt hjælp til at bearbejde den traumatiske oplevelse
Men jeg føler selv at jeg er kommet meget stærkere ud på den anden side nu, så behovet er ikke så stort
Mit budskab er også et andet. Nemlig at glæde sig over nu'et og de små ting. Og at fokusere på alt, man kan nyde. Det ændrede mit liv
MVH
GL

for sent at få hjælp. Det kræver bare, at DU ønsker det.
Det behøver ikke være proffessionel hjælp, brug dem som VIL hjælpe dig, de findes. Bare det, at åbne op og snakke med dem som elsker og holder af en, er en MEGET stor hjælp.
Jeg snakker af egen erfaring, har altså osse siddet med et dødt barn i mine arme, hun DØDE 2 gange, men lever heldigvis nu. Men med den slags skader på hjernen som manglede ilt gir. Men selv DET, kan man overleve, hvis man ønsker det.

Knuuus

dejligt livs bekraftede indlæg.

til hverdag fare de fleste bare derud af med 120 itimen og tager det meste for givet mig selv inklusiv.
jeg er ret neorotisk(synes min kone ) når jeg tænker på alle de ting der kan overgå mine børn
det er ikke altid det, der for mig til at holde mere af livet .
de fleste af dem der "overlever " noget traumatist kommer ud at det styrket og afklaret .
jeg ville ønske der var en genvej .
en af genvejene kan jo være at læse dit smukke indlæg.
vh riverman

er ikke en sjov rejsekammerat, men overvinder man bare lidt af den, har den som regel forvandlet en til et klogere, smukkere og/eller stærkere menneske.
Håber, at du er kommet til det punkt i sorgen, hvor du "lever" igen.

Er der livskvalitet du vil debattere?

SU.

Kære GL
Smukt skrevet, og meget nærværende og vedkommende.
Vi bør alle standse op ind imellem og føle efter de nære værdier frem for at stresse rundt efter penge og døse materielle ting.
Da jeg læste dit indlæg kom jeg i tanke om følgende livsfilosofi, som en bekendt sendte mig for længe siden:
Syltetøjglasset og Kaffen...

Når tingene i dit liv virker næsten uoverkommelig; når 24 timer pr. dag ikke er nok, så husk syltetøjsglasset og kaffen...

En professor stod foran sit filosofihold med nogle ting foran sig. Da timen begyndte, tog han, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt og de var enig om, at det var det.

Så tog professoren en kasse med småsten frem, og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig mellem golfboldene. Derefter spurgte han igen holdet om glasset var fyldt og det mente hans klasse nok, at det var.

Herefter tog professoren en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han om det var fyldt. klassen svarede enstemmigt "ja" og derefter laveder professoren 2 kopper kaffe og hældte dem begge ned i glasset, hvilket effektivt fyldte de hulrum der var mellem sandkornene. Studenterne grinede...
"Nuvel" sagde professoren, da latteren var stilnet af. " Hvis I nu forestiller jer, at dette glas repræsentere jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting -jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner -de ting som selv hvis alle andre ting gik tabt, og kun disse ting var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt. Småstenene er de andre ting, der betyder noget -såsom job, hus, bil osv... Sandet er alle de andre småting".

Professoren fortsatte: "Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det sammen gælder i livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de små ubetydelige ting, får i aldrig plads til de ting, der vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting, der er kritiske for jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Tag endnu en runde på golfbanen. Der vil altid være tid til at gøre huset rent og ordne afløbene. Tag jer af golfboldene først -de ting der virkelig betyder noget. Få styr på prioriteterne -resten er bare sand.

"En af de studerene rakt sin hånd i vejret og spurgte hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede. "Jeg er glad for at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv synes at være, så er der altid plads til et par kopper kaffe sammen med en ven".
Kærlig hilsen
Carmen, der sender dig en masse varme og positive tanker :o)

Det var en meget rammende fortælling.
Vi alle glemmer vist at leve. De fleste har for travlt med job mm.
Jeg har selv som GL stået i den situation med et dødt barn i mine arme. Hun overlevede da heldigvis med de skader hun fik. Men det er da heldigvis så lidt nu at hun kan leve.
Det sidste år har jeg selv kæmpet mig tilbage til livet og har da fundet vejen, så jeg kan se lyset for enden af tunnelen.
Livet er VÆRD at leve selv med de skrammer man kan få.

God søndag Nete :-)

......det er jo dig, det er den du er!
Derfor er det aldrig for sent, at høre en andens trøstende ord, for helt ærlig "Løjser", det var jo ikke længere siden end i morges, hun var lige der, i dine tankers bevidste eller ubevidste spind, hun var der, -- Ikke? - Lidt foran, - lidt bag ved de andre tanker, hun svæver rundt derinde i dine tankers univers 24 timer i døgnet, der skal kun et ord, en løsrevet sætning om noget helt andet, en lugt en smag, og hun står der, lige der frem foran dig, og vil gudskelov gøre det resten af dit liv!
Den oplevelse er jo alt andet lige, en uendelig stor del af vores nuværende personlighed på godt og ondt!

Med venlig hilsen

jalmar

at gøre os stærkere :o)
Jeg tror ikke vi bliver pålagt flere eller større byrder end vi kan klare, selvom det indimellem virker ret uoverskueligt og umenneskeligt.
Vi skal bare lære at sætte pris på alle de positive ting, frem for at se sort og smalt på alt det negative.
dermed ikke sagt at man ikke må være ked af det, eller vred, såret eller på anden måde vise negative følelser. Jeg tror nemlig heller ikke det er sundt at ignorere disse følelser. de skal have lov at komme ud, så man er i stand til at komme videre, og stærkere ud på den anden side :o)

Så også et stort kærligt kram til dig fra
Carmen

........er du bare ubegavet.

J A L M A R

I det auditorium, hvor vi sad, havde proffesorerne ikke mulighed for at lave kaffe.
Mon det er derfor vi så den samme forklaring med 2 øl? Eller er det de nye trend for alkoholpolitikker? Studerende drikker vel ikke kaffe nu om dage. KAN der ikke blive råd til øl (hvad der altid kan) så har den foretrukne drik vel været the?
Men mit billede af to venner der deler to øl, er så meget anderledes end to der drikker kaffe.
Jeg kan godt drikke kaffe "med fjenden" - man aldrig øl. Det gør jeg kun med venner.

Jeg har kun set den i denne ene udgave :o)
Nej jeg tror seriøst ikke man skal hænge sig så meget i om det er kaffe, te eller øl man drikker sammen med vennerne. Pointen er at man værdsætter og tager sig tid til det der er vigtigt i ens liv.
Så nyd du bare en øl sammen med dine venner, - eller et glas vin, hvis det er det der passer bedst til dig og dine venner :o)
Kærlig hilsen
Carmen

skrammer er med til at gøre os stærke. Sikkert osse nogen gange for stærke.
Mit humør i dag passer sammen med vejret. Noget solskin og noget regn. Men heldigvis mest glæden over at være i live.

Kærlig hilsen og knuus fra Nete :-)
som nu har valgt livet TIL og ikke fra, som sidste år.

.........til jer der ikke har prøvet det!
En af de meget dårlige oplevelser, man desværre får oveni under disse omstændigheder, er en masse nævenyttige menneskers "Fisken efter Sjæle"!
Det skorter ikke på "Velmenende råd" fra vildt fremmede mennesker, hvor de så end får oplysninger fra, de lyder f.eks. som følger:
Den mildeste!
"Søg Gud han vil lindre din smerte!"
Den svære at kapere!
"Gud har nu kaldt dit barn hjem til sig, og det skal man da Ikke sørge over, det får nu en smukkere tilværelse end du ville have givet det her på jord!"
Den Ledeste!
"Det er Jehovas straf for et syndigt liv, vend dig mod Ham og tag imod Ham i dit hjerte, som ellers vil blive som hærdet stål!"
Med flere, fra mennesker der ringer på din dør, og siger:
"Jeg er kommet for, at du kan søge trøst i denne svære time!"
Et Godt råd, - - Kyl dem på Røv og Albuer ud, Lad dem aldrig komme ind i dit hjem.
Heldigvis, og husk det, det er ikke alle Kristne der er "Ukristne i deres gøren og laden!"
Men husk også, der er mennesker der kun vil hjælpe, og Muligvis Kan, i kraft af de måske selv har prøvet lignende situation.
Med venlig hilsen
jalmar

Kommer vidst ikke bag på nogen som helst at netop den type indlæg kommer fra dig.
Efter alt det lort du selv har været årsag til her på solen tænker på Nete Kolding osv.
Så skal vi nu til at være dine soulmates eller vil du søge frelse for livets forskellige sider, så søg Gud og ikke Sol.
mvh Karen Berg

Jeg har også siddet med mit døende barn og set det udånde,efter to års svær sygdom af en hjernetumor 7år gammelt.
Bagefter da det blev verdag igen(jeg var alene med tre børn,den ældste dog næsten voksen og den yngste 5år,samt den 7årige jeg ikke fik lov at beholde)begyndte folk at undgå mig.Flygtede over på modsatte fortov,slog blikket ned osv.Det føltes meget ondt,selvom jeg godt vidste at det var fordi at de var bange,de anede ikke hvad de skulle sige til mig,og ubevist deres egen angst for at det samme skulle hænde for dem.
Jeg prøvede at holde sammen på stumperne,imens jeg gik rundt i en osteklokke for at holde sorgen i ave,jeg kunne ikke tillade mig at græde eller være ked af det.Den ælste blev så vred på mig,hun gik også selv rundt og skulle klare sorgen,og den lille skulle jo passes og have en god opvækst.
Efter et par år på denne måde kunne jeg ikke mere.Den ælste havde fundet en dejlig kæreste ,flyttede hjemmefra og jeg begyndte at spise mange nervepiller,for den lille skulle have det godt nu med en glad Mor,hun var jo også blevet noget forsømt under hendes brors lange sygdomsforløb,det kunne ikke være anderledes,jeg har ingen familie der kunne hjælpe mig.Det blev til fler og flere piller,og da lægen sagde stop nu må du ikke komme højere op i dosis,begyndte jeg at spæde til med alkohold.
Så begyndte det at gå stærkt,jeg væltede konstant rundt i en kæmpe blandingsrus,for nu var der mere smerte at døve,da jeg godt kunne se hvor den yngste led.En dag gik det heller ikke længere.Storesøster trådte til og den lille blev fjernet fra mig og sat i familiepleje,og så begyndte jeg at drikke virkeligt voldsomt.I 3år var jeg konstant nærmest bevistløs af piller og sprut,intil jeg en dag blev afhentet på foranledning af min ældste,og indlagtpå alm hospital.Der fik jeg at vide at vis at jeg ikke stoppede nu og kom i nedtrapning af medicinen,ville jeg være død i løbet af få måneder,og det var jeg ikke i tvivl om passede,for det kunne jeg godt selv mærke.Egentlig ville jeg helst dø,men noget fik mig alligevel til at vælge livet,og en lang sej og meget hård tid begyndte.Det lykkedes,efter et par år var jeg helt clean igen.Alt skulle så være godt nu,den yngste er blevet stor,har fået eget værelse og også en dejlig kæreste.Men nej,Mor her er blevet hende man ser ned på og fordømmer i det forholdsvis lille sanfund jeg bor i.Alle venner er væk,ingen taler til mig og sender mig øjne fulde af foragt,hvor jeg tydeligt kan læse deres tanker.Der går den fordrukne so,som er ligeglad med sit barn og får det fjernet,lad os komme væk,hende vil vi ikke have noget at gøre med,selvom ingen har set mig påvirket af noget som helst de sidste 4år.Jeg er dømt af omverdenen,og alle har tilsyneladene glemt at jeg engang var et meget velfungerende menneske,hvis ene barn blev alvorligt syg og døde,man husker kun at jeg drak og fik et barn fjernet,det andet har de forlægst fortrængt.Jeg lever nu stille og roligt,har et godt forhold til begge mine døtre,har lært at være ligeglad med folks vuderende blikke på mig,jeg har alligevel ikke brug for dem mere.Jeg er ved at starte en ny vennekreds op uden for denne lille by jeg bor i,og jeg har klogeligt lært at holde min kæft med at jeg har mistet et barn,for så kan jeg være temmelig sikker på at det menneske jeg betroede det til,får frygtelig travlt med at undgå mig.
Jeg skal nok klare mig,jeg har masser af livslyst igen og tid til at lave det jeg altid så gerne har vilet men ikke haft tid eller mulighed for.
Dette var et stykke historie fra mit liv,jeg fik pludselig trang til at skrive det her,hvor tråden starter om et dødt barn,og så har jeg et håb om at mange læser det,og det vil sætte nogle tanker igang om at man ikke skal dømme et menneske der er gået ned,der er altid en meget hård grund til det,og det er meget hårdt at have brug for forståelse og hjælp og så opleve at alle starter en masseflugt væk fra en,og så er det jo så let at sige pu ha hende hun drikker,så har man ikke nøde at tænke hvorfor gør hun det?var jeg med til at svigte hende og uha vis man tør,ja jeg svigtede hende,da jeg gik over på det andet fortov.
Hilsen Moderen til den døde og de to levende.

Jeg kom til at sætte mit indlæg i en forkert tråd,det er absolut ikke hendvendt til Karen Berg,jeg har meget dårlig erfaring med disse selvhøjtidelige frelste hellige der tror de skal frelse sjæle,de giver mig kuldegys,for de er sjælekvæstere.

du sgu. GL har sgu ikke lavet noget lort for mig. Hvad bilder du dig ind. GL fortæller om noget meget skrækkeligt i hans liv og så stamper du på ham. Han deler den sorg, han har følt. Det er sgu stort af ham.
Ved du selv hvor grimt det er at stå med et døende barn?? for det gør jeg.
GL er ikke den type, som laver lort for andre. Han er Gentlemanden, som hjælper på alle måder, men bestemmer osse Løjseren (Emil-typen), som med god humor formår at glatte ud, når det hele bliver for hårdt.
Og nej det er IKKE skrevet for at dupere ham. For det er IKKE nødvendig. Men er for at forsvare mig selv osse.
Så Karen Berg find dig et andet offer.
Og andre skal den slags hetz ikke snart stoppes helt?

God søndag Nete :-)

Du ligger der på lur og slikker Løjseren i røven ved hver en chance.

Skriv en bog.
Det at miste en barn er sørgeligt men det ER en af livets mange facetter.

Jeg ser det fra mit synspunkt og du fra dit. Det er jo meningen med en debat. Vi har ikke alle brug for diverse rygklappere;-)

at finde et andet nick.

TAK

du henviste til NeteKolding og så er det galt hun forsvarer GL? Hvor ligger dit problem.? hun ved vel bedst, om han har gjort hende noget forkert.
Hvor i hendes indlæg slikker hun ham i røven eller klapper ham på ryggen.? hun holder sig til det faktum, at han IKKE har udsat hende for noget grimt.

Nu er de begge endelig tilbage på Sol'en og så er I negative mennesker på nakken af dem med det samme. KÆFT hvor er I bare for dumme. Er da vist ikke uden grund de har holdt sig væk.

Du er den mest usympatiske, perverse og sadistiske person jeg længe har set. Kan du holde dig selv ud? Hvad gik skævt i dit liv for så koldt et menneske som du her viser dig for at være må være et helvedes god grund ellers ser jeg ingen undskyldning for din opførsel. Jeg er forundret at du findes.

Tak for din rørende beretning om dit livs smerte.
Du har været et helvede igennem, du har oplevet når mennesker er værst men du er kommet tilbage til livet igen og der er det vigtigste. Glem dem som fordømte dig, tilgiv dem for du er den stærkeste og sejeste som overvand dit livs krise.
Du kan hvis du vil flytte til et nyt sted hvor ingen kender din fortid, du kan finde i forskellige foreninger hvor du kan på ny opbygge din livsglæde.
Jeg beundrer dit mod, trods smertelige oplevelser har du bevaret livslysten. Der skal lykkes for dig at får et tåleligt tilværelse.
Modtag min hjerteligste medfølelse. Ønsker dig held og lykke i fremtiden.
Kærlig hilsen
Venus

Og sådan kører gamet her på SOl.dk
Der er konstant nogen der ligger på lur
og venter.
Venter på at slå ned på dem de ikke lige
synes falder i deres smag.
Det er meget usmageligt som det foregår
Og det vel og mærker voksne mennesker vi
her er iblandt.

Den bruges i dag som undervisning af plejepersonalet
MVH
GL

.......jeg advarer imod i tråden noget før.
Desværre hører man jo om mennesker, der er kommet i kløerne på disse som du Faktisk med et virkelig slåend ord Kalder:
"Sjælekvæstere!"
Ud fra mine egne oplevelser, har jeg tit spekuleret på, om disse mennesker virkelig tror på alt det de fyrer af om Gud, eller om Deres egentlige bagtanke og inderste Lyst er:
"Denne sætten sig i besiddelse af et andet menneskes evne til at tænke, lige netop på det tidspunkt hvor man er mest sårbar, og derfor modtagelig for den værst tænkelig form for Dominans!"

Med venlig hilsen
jalmar

jeg tvivler efterhånden på at det er voksne mennekser, som er her. Hvis det er det, så er det sørme meget sørgeligt.
Ved ikke, om jeg skal grine eller græde, for hvis dem som er her og kommer med de underlige kommentarer, er et udsnit af normale mennesker, tror jeg, at jeg vil beskæftige mig mere med dem, som ER unormale, de har da mere empati og respekt end de "såkaldte" normale her.

Nu har GL og Kristina skrevet noget af deres grimme historier om, hvordan de er kommet videre i livet. Det synes jeg er så HAMMERENDE flot gjort. Men at der så er nogen, som synes, at de IGEN skal gå efter manden i stedet for emnet. Det skammer jeg mig sgu over.
TAKKER GL, for at du delte det med os alle. Ved hvor meget smerte, der er bag sådan en historie.

God søndag og knus Nete :-)

knuus

Tak for dine pæne ord.Det er nemlig så rigtigt at disse Sjælekvæstere,som jeg kalder dem,er magtsyge,dominerende mennesker uden evne til at tænke selv,der her har fundet en nice,hvor de kan sidde og føle sig højt hævet i Guds navn,og vente på endnu et ullykkeligt sårbart menneske,at manipolere rundt med.
Om de selv tror på det de fyrer af,så tror jeg at det gør de,og de tror også de er udvalte af Gud til at "knuse sjæle".Men ubevidst for dem selv er det magtsyge der driver dem.

brug for folk der støtter og bakker os op, og klapper os på ryggen.
Tal for dig selv dit ufølsomme væsen.

fulde din følelse af afmagt. Verden er somme tider mere uretfærdig end man kunne ønske sig.
Vi mistede et barnebarn i fødselen pga. lægefejl.
Det var ikke en god oplevelse at stede et nyfødt barn til hvile.
PS. Tænk på dem der lever, men glem aldrig.
Knus fra mig.

Men dine evner rækker vist ikke langt som diplomat.

har du ret Jalmar.
PS. Må du få en god Påske.

en møgsæk

hvor kan folk være onde....og fordømmende....hvor var de da du trængte til hjælp og nogen at lette dit hjerte til....
Uha hvor jeg blir ked af at læse dette.......hvorfor kunne folk ik se gennem din smerte......hvorfor hjalp de ikke da de kunne se de kørte af sporet???.....jeppe drikker siger de.....jamen HVORFOR drikker jeppe.....??....nogle af tørst...men mange som trøst.....og det var der den onde verden for dig blev til at holde ud.....hvor smerten og savnet var nogen lunde udholdeligt.....
Havde folk nu,..istedet for at luske over på den anden side af fortovet....stoppet op og sagt....puha....ved ikke hvad jeg skal sige...og ord er vel egentlig det hele uvedkommende.....bare ha holdt om dig.....og ladet dig snakke og snakke...tilbudt at aflaste med den lille så du kunne gi dig selv lov at sørge....hvor var alle dem som kunn ha hjulpet dig.........de var rendt bort....for uha uha...sådan noget snakker man ikke om....det fortier man...så er det hele nok glemt om noget tid......men deres verden fortsatte....og din gik i stå..........hvor ville det være dejligt hvis folk ville bekymre sig og blande sig noget mere...istedet for at ha nok i deres eget........
sender dig mange tanker og kæmpe krammere.........og hold du bare hovedet højt og ryggen rank....og vær ligeglad med hvad andre tænker............du har jo også bevist du kunne komme ud på den anden side....det har desværre kostet noget på kontoen......
og kan sg godt forstå du tænkte tanken om at bare slippe det hele og livet.....for tror ikke nogen....med mindre de selv har prøvet at miste et barn.....ved hvad du gennemgik......
Har 6 dejlige børn......og kan slet ik udholde tanken hvis der skulle ske mine unger noget........kan slet ikke sætte mig ind i dit tab.........men har sgi lyst til at gi folk et ordentligt spark i bagdelen.....for at få dem til at interessere dem for lige deres eget...
mange tanker og hilsner

Jeg vil gerne vide om det er mig du henvender dig til,og kalder en møgsæk(Jeg troede ikke hellige brugte sådanne ord.)Det kan jo ikke være til gentlemandløjseren,da det er et skældsord man bruger til kvinder.Hvis det er til mig vil jeg venligst bede dig uddybe hvad du mener med jeg er en møgsæk,og hvorfor? Moderen.

Utroligt at der tilsyneladende kan gemme sig sådan en lille dum tøs indeni dig!

efter at have læst dit indslag sidder jeg her med et blødende hjerte og tænker hold da kæft hvor er du stærk. jeg har selv måtte se at miste et barn han var født 28 svagers uge og overlevede kun i 22 timer efter fødslen men tabet har været stort. men du har givet mig lidt håb til at komme vidre med hverdagen så tusinde tak!

Hvis jeg har kunnet gøre - bare lidt - for at gøre dit liv bedre, har jeg ikke været her forgæves.
MVH
GL

......har vel opdaget, at netekolding og Tuttemor, er én og samme person???
Hvordan kan man dog være så falsk, at bruge 2 navne,hvoraf det ene er til at forsvare sig selv med*griner højt*
Mvh pausefisken