At ældes med værdighed

Det er lidt svært at finde en rigtig kategori til det, men denne her kommer vist nærmest. Det handler om at blive ældre og gammel.
Hele mit liv er jeg blevet antaget for at være VÆSENTLIGT yngre end min alder. Idag skyder folk mig ofte helt op til 25 år yngre...det føles ikke rart. Mange siger jeg skal tage det som et kompliment...men det kan jeg SLET ikke mærke. Jo, jeg kan godt mærke folks godhjertede intentioner, men FØLELSEN indeni er skæv og forkert. Jeg BLIVER jo ikke yngre af at folk tror jeg er det...og jeg har slet ikke LYST til at være yngre. Jeg har derimod lyst til at, det er ok at have den alder jeg har, og at gøre de ting jeg gør...
Jeg har brugt MEGET, meget tid og energi på at finde ud af hvad det er for et fænomen, og hvordan det hænger sammen...at jeg bliver ked af det, hver gang folk giver mig et kompliment hænger jo ikke sammen.
Klart fordomme også har med det at gøre. af en eller anden grund, kan tanken om heavy metal og kvinder på 47 i goth-kluns ikke forenes...Gider jeg ikke gå så dybt i. Det er ikke der, hunden ligger begravet.
Forleden dag kom min søn hjem med en DVD med en optagelse fra 2002, tror jeg det var med Roger Waters. Det er ham, der er hovedkraften i Pink Floyd (I ved - ham der skrev "The Wall"). De har jo eksisteret siden midten af 60'erne, og dengang syntes jeg, de var ualmindeligt GRIMME at se på...men okay der var jeg heller ikke selv så gammel. Så så jeg senere "Pink Floyd i Pompei" fra begyndelsen af 70'erne..Hvor var ham Roger Waters dog nærmest hæslig at se på...men et total musikalsk geni og en alvidende mand. Dygtig sangskriver (ikke særlig god sanger...hehe)
Men da jeg så, så ham på den DVD min søn havde med...der havde han transformeret sig til en FLOT, FLOT mand. Høj, rank med et spillevende glimt i øje, smukt gråt hår, FANTASTISK, uovertruffen dygtig musiker, og med en sans for den perfekte lyd, som INGEN kan gøre ham efter. Der forstod jeg pludselig noget meget vigtigt....
Han er en ældre mand, jeg kan se op til!
Alle dem jeg ser op til er enten døde, eller yngre end mig. Hvordan kan man blive ældre og gammel, hvis man ikke har nogen at blive ligesom?
Hvor er der en ældre kvinde, jeg kan blive ligesom? Og nej...ikke min mor. Hun har aldrig været mit forbillede...og det er måske der hunden ligger begravet?
Når der ikke er nogen ældre omkring en, der kan vise en vejen, så går man ad den vej, der bliver til mens man går den. Der er ikke nogen der har gået her før en.
Selvfølgelig er jeg den person, jeg er, med erfaringer og det hele, men jeg har hele vejen igennem skulle opfinde mine egne modeller. Både som mor, som kone, kæreste og som mormor. Jeg ligner ikke de traditionelle modeller...ikke fordi mine måder er forkerte, for der er tusindvis af måder at gøre tingene rigtigt på, men det svære er for mig at finde ud af træde ind i en verden, hvor det er MIG, der viser andre vej, og så meget respekt har jeg slet ikke for mine egne modeller...
Så jeg mangler forbilleder og selvsikkerhed...derfor kan jeg ikke finde ud af at blive gammel på en værdig måde...Og det ønsker jeg faktisk af hele mit hjerte. Det var sgu noget af en aha-oplevelse....
Som sagt vil jeg meget gerne høre jeres erfaringer eller tanker, hvis I vil dele ud af dem...det betyder sgu noget at bruge hinandens erfaringer på en god måde...

Da jeg går ud fra at du, trods dine 47 år, er ved dine lemmers fulde brug, så synes jeg du skal gå lidt ud i det gode vejr idag..
Dit indlæg HAR jeg forstået, men er dog af den opfattelse at du simpelt har for meget tid til bare at pille dig i navlen.
Du skal bare sørge for ikke at blive gammel FØR tid, du er godt på vej lige nu..

Det kan godt være, at du finder en styrke i at have et forbillede, men allerede her binder du dig selv fast i nogle uheldige normer. For så vil du være LIGESOM hende! Hvis du kan holde trit er det en succes og hvis ikke, tjaaa - så er det vel en fiasko?
Den mest succesfulde måde at blive ældre på er, at du ikke har noget forbillede, men at sætter dig nogle mål for, hvordan du gerne vil VÆRE. Jo tættere du lever op til dit eget ideal om den rigtige livsførelse, des mere vil din personlige udstråling afspejle - alt det du sikkert gerne vil opnå: Selvværd, styrke, overskud, personlighed, tolerence og indblik.
Nogen gange er rollen ligesom kærlighed: Hvis du opsøger den, får du den ikke - hvis du bare er ærlig overfor dig selv, så kommer den næsten automatisk!
Pudsigt nok er mange af det helt store og respekterede "gamle mennesker" jo langt fra kønne - set med glamourøjne - tag personer som Golda Meir, Mother Theresa, Nelson Mandela, m.m. Fælles for dem er ikke en fysisk skønhed som i de kulørte blade, men en enorm personlig udstråling! en udstråling, som de IKKE har opnået gennem wannabe-adfærd, men ved at sætte sine egne personlige mål i livet - som har har stræbt efter - og pånået!
Deres rollemodeller var - dem selv!

God weekend!

Jeg er IKKE ved mine lemmers fulde brug, men det kommer jo ikke dbeatten ved, hvor jeg sidder henne synes du? du kan svare på indlægget eller lade være...
Er det at pille sig i navlen at nå til nogle erkendelser i sit liv? Hvad var ellers meningen med et debatforum hvis ikke man netop kunne snakke om sådan nogle ting? Slap nu lige af ik?
Hvorfor i alverden skal jeg "sørge for ikke at blive gammel før tid"...hvad betyder det? Jeg vil finde ud af hvad "at blive gammel" er for noget...det skjal du sgu da ike blande dig i...tsk tsk

Jeg tror det vil være godt for dig, at holde op med at lede efter svarerne udenfor dig selv.
Jeg er ikke så gammel som dig, men alligevel er det normalt at folk enten skyder mig til at være væsentligt ældre eller yngre end jeg er - det er meget sjældent nogen rammer plet, bare i årtiet jeg tilhører, hvis de skal gætte på min alder.
Jeg har heller ikke som du, nogen udseendesmæssige forbilleder i min nære kreds - hele min familie er storrygere og kvinderne er ældet som man kan forvente for en storryger. Jeg ryger ikke selv og allerede nu kan jeg se en forskel fra deres billeder omkring min aldersgruppe og til mig selv.
Jeg er holdt op med at lede efter forbilleder som jeg kan lægge mig op af. Mit ydre er noget særpræget, og jeg forsøger ganske enkelt at gøre det bedste med det jeg har. Det betyder at jeg beder om råd hos f.eks. frisøren, så jeg får en frisure der passer til mit ansigt og mine farver, og at jeg går mere op i form og farver på mit tøj, end om det nu lige er topmoderne for sæsonen.
Det handler om at kredse om sine egne unikke træk og bruge de muligheder de giver. Jeg har f.eks. en krop der passer godt til de snit som var moderne i 50´erne. Det har heldigvis været moden igen i de sidste par sæsoner, hvilket betyder at der er masser af tøj at "lege" med. Det er muligvis ikke moderne i næsten sæson - til gengæld er jeg helt min egen, og ikke nødvendigvis kedelig eller ældet uden ynde, selvom jeg ikke slavisk følger andres billede af, hvor jeg burde være udseendesmæssigt eller i øvrigt.
Dete r sundt at sætte sine egne standarder, også med de her ting.

En del af det smukke ved at blive ældre er også - at kanterne slibes af!
Jeg tror ikke du er så gammel endnu.

At kanterne slibes af?
Der ligger en forventning til en om et eller andet. Men hvad nu hvis netop min måde at blive ældre på, IKKE omfatter det? Er det GIVET man skal leve op til det for at kunne kalde sig "ældre"...og dermed mener jeg, opnå den respekt, som man opnår som ældre.
Eller med andre ord...hvis jeg ikke gør som forventet, så kan jeg ikke respekteres?

Det var et velment råd fra en, som kender forskellen på udfaldet ved at stå stejlt og ved at se sagen fra flere vinkler.
Du er desværre for ung til at kunne adoptere oplevelser fra folk, som har oplevet dem på egen krop. Jeg vil anbefale dig at vende tilbage med sådan et stort emne - til om nogle år.

At mit indlæg kan virke meget mere som om det handler om udseende end jeg egentlig mener. Jeg prøvede at beskrive at det der havde gjort Roger Wtaers til en meget flot mand...netop var alderen. At hans enorme dygtighed som ung, kun har fordoblet sig i det uendelige, fordi han har så meget pondus...i kraft af sin alder.
Det var det at alderen klædte ham utrolig godt der fik mig til at reflektere og kigge indad...Jeg mangler sgu nogen at se på og identificere mig med.
Jeg tror i modsætning til dig, at vi lærere utroligt meget af de ældre i vores familie og nære omganngskreds.
Feks. er det dem der viser os, hvordan man gør når man holder jul, påske, tager på ferie, sørger når nogen dør...det er dem der viser os vejen. Med tiden som man træder ind i nye perioder og faser af ens liv, tager man stilling til nye spørgsmål i forhold til ens identitet.
Kan du mon forestille dig, hvordan det er at have en kæreste, som var yngre end den datter, der netop havde gjort en til mormor? Kan du forestille dig, hvilken berebsforvirring der sker i ens identitesfølelse? Når man siger "kærlighed har ingen alder"...så er jeg ikke ubetinget enig ihvertfald...for det var aldersprobelemt der ødelagde det....
Der var ingen forbilleder jeg kunne se på...ingen tradition for at man gør sådan og hvordan man SÅ lever.
"Det handler om at kredse om sine egne unikke træk og bruge de muligheder de giver."
"Dete r sundt at sætte sine egne standarder, også med de her ting."
Ja...deri har du nok ganske ret, men jeg må vist så erkende, at jeg ikke er siker nok på mig selv til at holde fast....men erkendelse er jo det første skridt på vejen.
Tak for dit meget gode indlæg...det giver stof til eftertanke...

Men jeg forstår stadig ikke, hvad det er rådet består i. Vil du forklare mig det en gang til?

- men for det første, så har du jo masser af tid til at finde "gammelmodeller" for det er jo da et stykke ude i fremtiden.
- så skal jeg også lige have fundet ud af hvad du mener med "med værdighed" er det en blanding af ynde og noget andet? Hvordan ville du definere en værdighed forbundet med alderdom? Kan vi se bort fra ble og respirator? For den vej magter jeg næsten ikke en solskinsdag.
- så kan jeg jo sige til dig, at i den mellemliggende tid - altså fra nu og til du bliver gammel, så kan du jo lægge en plan for hvordan du vil ældes med ynde med dig selv som rollemodel. Ganske vist en retoucheret billed, men ser du sådan ud som 55-årig, og frem til din alderdom, så kan det vel næsten ikke gå hurtigt nok, med at komme dertil. De grå striber, skal da i håret mormor!! Det kan der da ikke være tvivl om.
- Jeg spekulerer egentlig ikke så meget over alder. Jeg regner med det kommer til mig af sig selv og ungdomsdyrkelsen har jeg aldrig sådan rigtig fattet pointen i, andet salgsargumenterne fra dem der vil sælge den.

Du er 47 år og brokker dig over, at folk synes du ser ung ud?
Kan ikke sætte mig ind i det, men jeg har da stadig også to årtier til den alder kommer og jeg frygter den allerede.
Måske mener folk, at du ser yngre ud, fordi du klæder dig efter hvad en yngre person ville gøre.
Ja fint nok, man skal have lov til at klæde sig som man vil, men ville du, hvis du skulle være ærlig, mene at de var passende, at en gammel 80-årig bedstemor havde bar mave og navlepiercing? Har altid opfattet den der Goth-stil som en ungdommelig rebel image.
Hvorfor har du så travlt med at finde en at se op til? Måske skulle du bare tage et kig på dig selv og bestemme, hvad du vil opnå i livet, som dine børn kunne se op til.
Ved ikke helt hvad Roger Waters historien har at gøre med indlægget, det virker ikke som om han ynder med ælde, men bare ynder fordi det er det der kræves. Ville ikke se op til ham. Han har bare fundet ud af, at hvis man skal have succes, bliver man også nødt til at have udseendet nu til dags.
(Han minder lidt om en grim udgave af Richard Gere)

Jeg genkender noget af det du skriver fra jeg var 47 år, men havde travlt med en syg og døende mor, en meget yngre kæreste, og arbejde, jeg tænkte da engang imellem på det at ældes med ynde, og jeg har tit sagt det i sjov at det ville jeg. I dag er jeg 70 år (hvor tiden dog er fløjet) og jeg har det godt og får at vide af mine venner at jeg hviler i mig selv, og at de er glade for at kunne komme og snakke med mig, jeg har aldrig bevidst gjort noget for at blive den jeg er i dag, jeg har bare altid været mig selv, men har altid godt kunnet lide at tale med ældre mennesker, men egentlig aldrig haft et forbillede, jeg har mange unge venner og nogle på min egen alder og ældre, de gi'r mig meget allesammen, hver på deres måde, jeg er mor/farmor og oldemor, det er også meget berigende, jeg kan sige det på den måde at i dag kan jeg sidde tilbagelænet og se på tingene fra en helt anden synsvinkel. Man modnes med årene henimod alderdommen, det er hvad jeg har oplevet, og heldigvis for det, det mest ynkelige er da at se Hollywood stjerner på min alder el. deromkring, der er så gennem plastikopererede, at de dårligt kan smile. Så hav tålmodighed og nyd det liv du har lige nu, det er mit råd.
kærlig hilsen en 70 årig

Haha...nej du ble og respirator viser forfald...det er så forfærdeligt ydmygende. Det gør mig ked af det at se....
Jeg mener at jo netop Roger Waters lige pludselig stod der og viste en KOLOENORM værdighed. Det er vist ike helt alderdom jeg snakker om i forhold til ham...bare alder - han er blevet SMUK med alderen. Der er noget der har givet ham den kæmpe enorme udstråling. Den ånd, den viden, de perspektiver han sætter i scene ved at transponere sine visioner fra sin kreative sans ud til virkeligheden. Hans VIDEN og EVNER lyser ud fra ham... Det har med alder og værdighed at gøre...
Jeg kigger mig om for at finde andre eksempler. Mennesker der er blevet SMUKKE af at blive ældre...det er ALDRIG udseendet det handler om. Som en anden nævner...Mother Theresa var sgu ikke billedskøn, men hvem ville ikke gerne besidde hendes power?
Marshall Rosenberg, ham der definerede termerne for "Non Violent Communication", han er på samme måde som Roger Waters en mand der er blevet enormt smuk af at blive gammel.
Ja...jeg er nødt til at blive mere klar på, hvad mine roleidealer går ud på ihvertfald...desværre har jeg ikke gråt hår...har kun lyst leverpostej...og det farver jeg sort. Kan jeg ligeså godt...det er flottere!
Ungdomsdyrkelse? tjah...det kommer jo an på hvad det er. Hvis det er at ældre skal se ud som de unge, så lang tid det er muligt...så synes jeg alle er tabere, for det KAN jo ikke lade sig gøre...den eneset vinder der er er dem der sælger produkter der kan hjælpe den fortvivlede drøm på vej...Det er heller ikke lige mit spil...
Men jeg kan enormt godt lide at omgås unge mennesker. Dem jeg kender er enormt sprudlende, fulde af idéer, humor og er meget fordomsfri. De stiller fede spørgsmål til livet. Det udfordrer mig og giver mig et fedt modspil i en spændende retning...det dyrker jeg sgu meget...;o)
Men jeg ville faktisk gerne være ældre på en måde, hvor ikke jeg blev så misfortolket...hvor folk fik mere øje på den jeg er , og ikke den de tror jeg er...men det ved jeg godt er mit eget ansvar at sørge for.
Jeg bliver ikke yngre af at omgås unge mennesker. Det er da at nedvurdere dem, og det de er, hvis man kun omgås dem for at opfylde sine egne drømme. Jeg omgås dem af respekt for dem....
Du har da ret...alderen kommer af sig selv. Det faldt mig bare ind...at jeg ikke ved, hvordan man bliver gammel, for det jeg har set i min omgangskreds, det er ikke min stil om jeg så må sige... Som alle de andre faser i mit liv, må jeg opfinde denne her selv. Jeg kunne bare godt tænke mig, at når jeg når dertil, at jeg så HAR så meget power at give af, som jeg synes Roger Waters og Marshall rosenberg har. Det var ligesom at finde vejen til det, der var motivationen for mit indlæg....

Hej Halfevil.
Jeg forstår godt hvad du skriver om.
I en periode af mit liv virkede jeg også yngre på folk, end jeg er, men det er gået over :)
Det generede mig ikke noget videre, men da jeg begyndte at spekulere over det, så ændrede det sig, så mon ikke også det kommer til at ske for dig?
Jeg tror at du har levet en stor del af dit liv uden forbilleder, og klaret det fint, så jeg tror da det ville være en god ide hvis du holdt udkig efter forbilleder.
Jeg havde ikke bevidst forbilleder i mine unge dage, men det er kommet med alderen. Jeg er helt uenig i at det tager ens selvstændighed væk, man kan sagtens have forbilleder uden at lade det styre ens liv. Faktisk synes jeg det er vigtigt at have forbilleder, som jeg også skrev om i et indlæg for et stykke tid siden. Hvis du er interesseret i at læse det, så er linket her:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=161&posting=828412#828412
Da jeg læste dit indlæg, så kom jeg til at tænke på Karen Blixen, måske kunne du bruge hende til noget? Jeg synes du skal gå på opdagelse og samle forbilleder, hvor du kan bruge aspekter af dem i dit eget liv.
God jagt fra P&C

Tak for et rigtig dejligt indlæg! Jeg er glad for at du kan genkende mine tanker...vidyunderligt at høre fra en der har været der selv...og nu har fundet en vej!
Jeg tror at du har den power jeg tænker på...Du siger det der med, at ældes med ynde har at gøre med at hvile i sig selv. Det tror jeg er meget af det svar, jeg søger...
Men du ved..tit når man finder et svar, så dukker der tusind nye spørgsmål op.
For at HVILE i sig selv, skal man have fundet sig til rette, med sig selv...og jeg tror ikke..ved det ikke med 100% sikkerhed...men jeg tvivler lidt på, om jeg har så meget respekt og selvsikkerhed til overs for mig selv, så jeg føler jeg kan tillade mig at stille mig i den position, hvor det er mig der lyser en vej op for andre.
Hvordan kommer man til en erkendelse af at man er ok, og at man HAR noget at give? Det er da vist det der kan bringe mig nærmere det jeg søger....

Tusind tusind tak for et fantastisk indspark!
Du anslår nøjagtig den tone jeg synger i! Hvor er det et fantastisk indlæg du har skrevet...det er jo det! Det er faktisk sundt at kige sig omkring og se, hvem er det man har lært noget af? Hvis råd er det man mangler, når man står overfor en svær beslutning?
Det var faktisk synd at den debat ike blev så lang...at den ike tiltrak så mange debattører, for du skriver SÅ flot! Og det er smukt at dedicere en tak til sine medmennesker...Jeg blev meget rørt!
Det er også rigtigt at jeg ikke har haft ret mange forbilleder. Faktisk havde jeg min far...og det var det. Han holder ikke til alle livets faser og ikke hele vejen rundt i det at jeg er hans datter. Jeg er meget det man kalder mønsterbryder, der går man jo ad ubetrådte stier...men ikke kun. Jeg har ihvertfald set mig omkring i verden og fundet hvem der kunne bidrage med viden, indsigt, færdigheder, som jeg kunne anvende. Indianere, kunstnere, forskere, journalister, forfattere....mange forskellige
Jeg tror SÅ meget også, du har ret i det med ændringerne er ved at komme til mig nu..Jeg kan mærke det. Der er sket så meget i mit liv det sidste år...Så mange kampe der er færdige, og som vi er gået ud af som vindere. Jeg kan slappe af nu, nyde livet...hvile..men jeg har bare aldrig PRØVET at hvile før. Jeg har ALTID skulle kæmpe...Jeg skal lige vende mig til det. Det føles vidunderligt...jeg er IKKE ked af at en periode i mit liv er slut. Jeg tror sgu at overgangen mellem faserne i ens liv er forbundet med glæde, hvis man har det ok med dem...
Jeg ved ikke hvorfor det er givet at man skal SØRGE over tingene. Jeg kunne jo sørge, hvis jeg var utilfreds og følte mig utilstrækkelig...Jeg føler mig bare ikke "beundringsvædig" nok til at gå foran her...genkender du det?
Jeg tror det er rigtigt hvad du siger, man kommer til at kunne se min rigtige alder på mig snart. Det håber jeg. Jeg ønsker at hvis folk skal give komplimenter, så skal det være for noget jeg gør....
Karen Blixen? Ja...du siger noget! Er der noget du kan anbefale?

Ved første møde troede jeg du rent faktisk var en 32-35 år.

Indre glæde og indre ærlighed er målet til VÆRDIGHED.
Er du indehaver af de indigriencer så er du godt på vej.
Er du ikke, så arbejd på det.

min datter så, for hun så mig første gang da jeg var 21 ;o)
Okay...jeg ved ikke hvem du er, men må jeg bore i hvorfor det var, at du troede jeg havde den alder? Var det bare udseendet? (Tøjet, Stemmen, Latteren, Musiksmagen, Interesserne (hvis sådan noget har alder))
Hvorfor faldt det dig mon ikke ind at jeg kunne være ældre? Gjorde jeg noget "ældre" ikke gør?
Hvad ændrede sig inde i dig, da du opdagede jeg var så gammel (ved ikke hvor gammel jeg var da vi mødtes)?
Jeg spørger om alt det her, fordi det det betyder noget for mig, at forstå alder rigtigt. Vil geren trænge ned i den der "overraskelse" når det går op for folk hvor gammel jeg er...jeg kan ikke umiddelbart afkode hvad der ligger i den...det interessere mig
Omvendt, når folk siger jeg skal gætte hvor gamle de er...så går jeg HELT i baglås...jeg ANEr det ikke. Jeg kan IKKE se alder beskrevet i tal på folks ansigter....Det er faktsik et total mysterium for mig...måske er det bare en ven jeg mangler...
hm...
dunno

Det er nok bare mig selv, der har misforstået det hele.
Jeg troede jo at indlægget handlede om din usikkerhed og tvivl ved det at blive ældre, og det var på det grundlag, jeg gerne ville bidrage.
Nu har jeg forstået at dagsordenen handler om at blive bekræftet som 47 årig - og ikke som ældre. ;o)
Jeg læste faktisk forkert 2 gange, jeg troede nemlig, at der stod "...med værdighed".

Stadig god weekend til dig!

Tusind atk for dit indlæg. Vi er slet ikke enige...eller også er jeg ikke helt med på hvad du siger.
Ærlighed er et begreb i mange former...Man skal altid holde sig til at fortælle det man oplevede sådan som man så det. Ikke mere og ikke mindre...Når det kommer til FROSTÅELSEN af hvad der skete...så ændrer det sig med tiden. Den måde jeg opfattede en eller andens reaktion på da det skete, er på en måde, men med nærmere kendskab til personen, og en hel del reflesion over tingenes sammenhæng, så ændrer ens holdning sig. Begge de holdninger man har givet udtryk for er ærlige nok...de er bare afgivet på forskellige tidspunkter.
Man kan også forstå ting igennem andres fremstilling af dem...og se dem på en måde...og gennem sin egen fremstilling som måske er noget helt andet...ærlighed er at man mærker efter hvad det gør ved en og at man holder sig til det...ikke forstiller sig...
Men nu ved jeg ike lige hvad du mener med ærlighed....

Hej igen.
Jeg kender indtil marven at kæmpe... det brugte jeg en stor del af min ungdom til. Når jeg ser tilbage, var det næsten en uendelig række slag jeg udkæmpede, nogen var det værd og andre bestemt ikke! Jeg kender også lettelsen over ikke at behøve at udkæmpe hver en kamp mere.
Mht. Karen Blixen er der ikke noget bestemt jeg tænkte på, men hun var også mønsterbryder, stolt og interessant, tror jeg. Hun var vist også manipulerende og magtsyg, men sådan er det vist for det meste, hvis man da ikke lige er Mother Theresa. Folk består af godt og mindre godt.
For mig behøver forbilleder ikke at være perfekte. Det er en lettelse, for så behøver man ikke selv at være perfekt for at du' til noget. Men forbilleder kan bruges til at bevæge sig hen imod noget bedre. Det er jo ligesådan med din far. Han duer som forbillede indenfor nogle områder, men han er ikke det perfekte menneske, heldigvis... Tænk at skulle leve op til en perfekt forælder, det må da kunne give traumer...
Det at møde en mønsterbryder synes jeg også er inspirerende, det skulle såmen ikke undre mig, hvis du fungerer som forbillede for nogen, uden at du overhovedet ved det...
P&C

"Dagsordenen" er...at jeg ønsker at finde rollemodeller, idealer...mennesker som jeg kan se op til, og som kan vise mig vej, til at blive ældre med værdighed. Sådan ca. det...
Ønsker at høre andres erfrainger mere end andres råd...Kan bedre bruge erfaringer og tanker over emnet.
Er du fornærmet over, at jeg ikke æder den der med, at blive ældre handler om at slibe kanter af?

Og ikke forstille sig,ikke spille yngre eller ældre,ikke gøre noget som man egentlig ikke synes om eller har lyst til.
At kunne sige til og fra, lytte og mærke sig selv,det er det jeg mener med ærlighed.

Du ønsker ikke andres erfaringer, du ønsker i denne tråd helt tydeligt at blive bekræftet af andre. Det er derfor jeg ved, at du slet ikke er gammel nok til at debattere alderdom.
Så inden du debatterer alderdom, skal du lige over den forsinkede teenagealder og blive almindelig voksen. Frygt ikke alderdommen - den ligger så fjernt fra dig - at du slet ikke behøver bekymre dig!
Kom nu ikke og sig - at du ikke blev forsøgt mødt på netop "det annoncerede emne" ;o)

Kærlig hilsen
ÆldreEndDig ... som afgår ved døden ved afsendelsen af dette indlæg. ;o)

Men jeg kan ikke se den 35årig kvinde du gerne vil se ud som.
Du er og ligner en kvinde midt i 40erne,og det er der intet galt i.
Hvorfor nogen bilder dig ind du virker meget yngre skal jeg ikke kunne vide, jeg synes du ser slidt og medtaget ud,du retter ikke din ryg når du står og går.
Ved du at der ligger noget psykologist gemt i din holdning.
Ret ryggen du er god nok dit lille pusss

"At kunne sige til og fra, lytte og mærke sig selv" - vi er meget enig i at det er vigtigt at kunne, og blive VED at kunne. Det er ikke noget der giver sig selv, at fordi man er god til det på et tidpunkt, at man så er det altid...
Det er ihvertfald en meget vigtig ingrediens i det "at ældes med værdighed"....
Jeg kender to personer der er sådan. Dene ene er en ven, de andre to er mine børn.
HELT fantastisk "hensynsløst" ærlige. Aldrig slinger i valsen - fuldstændig befriende ærlige...ikke fornærmende på nogen måder, de går bare aldrig på kompromis med deres følelser. Aldrig noget der er pakket ind, skjult, forstillet eller kunstigt.
Problemet med det for mig er bare...at de er yngre end mig. Jeg kan beundre dem som mennesker, men jeg mangler nogle, der er ÆLDRE end mig, der gør sådan...og meget meget mere af det jeg har brug for at lære i denne her proces ...forstår du hvad jeg mener?

Det var nu ikke det der var min hensigt at samle et hold rygklappere...Jeg vil meget gerne høre folks refleksioner over deres EGNE processer. Tanker folk gør sig i sit liv angående faser de gennemgår. Tnaker folk gør sig om at blive ældre....
P.S.
Nej, jeg fejler ikke noget "psykologisk", Men jeg er født med skæve knogler i rysgøjlen. Det hedder et Scheyermannsyndrom. Det er det der gør at jeg ikke kan rette ryggen. Men synes du det var på sin plads at skrive her i SOL-en...det er dog ikke en viden der har med debatemnet at gøre, og en viden der ligger udenfor forummet, og som jeg ikke selv har bragt til torvs. Jeg synes du skulle stoppe det der nu, uanset hvem du er. Men det er ufint det du gør.

Ævl fra den ene ende til den anden. Synd du døde uden at tro andet om dine medmenesker end det værste.
"Will he remember the lesson of giving?" Roger Waters - fra "Set The Controlls For the Heart Of The Sun"

Det var flovt jeg troede bare du havde en form for mindreværd og er sky af natur.
Slet det bare hvis du kan.

Jeg kan ikke slette. Du kan klage over dit eget indlæg på klageknappen. Så er der nogen, der sletter det.

De er begge rollemodeller til nogen ting. Som du selv siger...det er ikke hele vejen rundt. Klart Karen Blixen havde også tanker og teorier som støttede nazismen, det er jo bare op til en selv at tage det man kan bruge og lade resten ligge...som en anden klog SOL-ist har skrevet.
Var det politiske kampe du kæmpede?
Jeg har kæmpet en umanerlig hård kamp for min søn...han er nu 14 år...og vinder! Livet er åbnet op for ham nu. Han har gjort stormende fremskridt det sidste halve år...har aldrig set noget lignende...selvfølgelig er jeg der ved hans side, men han styrer meget selv nu. Og han tager den helt rigtige retning. Jeg har lige siden at tingene vendte rundt, bare betragtet et mirakel folde sig ud for mine øjne.... Det er ubeskriveligt.
Der er nok mange kvindelige forbilleder i omgivelserne...Til dato har jeg nok mest haft brug for at se på dem, der udkæmpede hårde personlige kampe og som viste mig vejen der. Nu er det tid til at få øje på dem i mine omgivelser som gør noget helt andet.
Jeg har nok ikke været så opmærksom dem, der rent faktisk er imine omgivelser. Eller dvs. jeg har sørme øje på dem i min omgangskreds som er beundringsværdige...der er ikke en, jeg ikke beundrer for et eller andet...men det der med at vise mig en vej, til at blive ældre med værdighed...det mangler jeg endnu...De er der jo sikkert nok....Jeg skal bare lære at SE.
Dine indlæg har været meget berigende for mig. Mange tak. Jeg har læst dem med stor glæde! Du virker som et meget klogt menneske.

Du skriver.
Selvfølgelig er jeg den person, jeg er, med erfaringer og det hele, men jeg har hele vejen igennem skulle opfinde mine egne modeller. Både som mor, som kone, kæreste og som mormor. Jeg ligner ikke de traditionelle modeller...ikke fordi mine måder er forkerte, for der er tusindvis af måder at gøre tingene rigtigt på, men det svære er for mig at finde ud af træde ind i en verden, hvor det er MIG, der viser andre vej, og så meget respekt har jeg slet ikke for mine egne modeller...

Kære M.. der findes ingen traditionelle modeller, og dog en antal, som er holdt nede af Janteloven, manden/familien.o((
Og hvorfor SKULLE du opfinde rolle/modeller.
Fordi det er det du ønsker, du er hvad jeg kalder en headstrong kvinde. Noget af de værste slags endda,o)) eller superstrong.
Hvordan bliver man gammelt skriver du.
Kære M. man bliver ikke gammelt, man bliver aldrig gammelt, og specielt ikke dig.
Du er tvunget søgende, du får ingen ro. Du er aldrig klogt nok ,o))
Det er den person du er, kontroversielt, headstrong, søgende, krævende. En bitch for nogen, dejligt forfriskende for andre, et skiftende rollemodel for andre!!!!
Du er tvunget om at være din egen rollemodel ,o) til den dag du mener nu er det nok.
Nu skal jeg passe på ikke at skrive mere ,o)
Bare min mening, og det var dig som spurgte.
Godt weekend
vh
Tom

WOW - Det må jeg nok sige. Enkelt, klart og kontant...
Jeg er nødt til at læse dit indlæg nogle gange. Der er simpelthen noget i det som sætter mine opfattelser helt på hovedet...Meget stærkt indlæg. Det gør noget ved mig, men jeg ved endnu ike hvad...
Jeg vender lige tilbage senere med et svar...
HUH...tom...sejt skrevet. TAK!

Det var også politiske kampe jeg kæmpede, jeg kæmpede alle former for kampe...
Min teori er at når man står i "deep shit" så er der to veje at gå: At kæmpe eller være offer. Der valgte jeg at kæmpe, og det er jeg godt tilfreds med. Men når man så ikke står i lort til halsen mere, så behøver man ikke kæmpe hele tiden, og det gik der lidt tid før jeg indså...
Det lyder som en dejlig livsbekræftende oplevelse du har fået ved at din søn er kommet på rette spor. Tillykke med det!
Med hensyn til kvindelige forbilleder som aldrende, så er jeg så heldig at jeg kan bruge min mor, hun bevarede sine meningers mod og sin form for ynde et godt stykke ind i alderdommen. Men når jeg bliver 70 må jeg nok til at se mig om efter et andet forbillede hvad det angår...
God weekend fra P&C

bliver vi ældre.
Synes dit indlæg er lidt ude af trit med virkeligheden.
Alle lære nogle ting her i livet.
Samtiden gør at du får (har) tid til at tænke på livet,ligesom filosofi.
Der sker mange ting her i verden.og husk en pænt glas kan gå i tusind stykker.
Husk på du har en søn er det ikke en forbillede?
Beklager men synes du har små bekymringer

Og dat handler ikke om at jeg brokker mig over at folk synes jeg ser ung ud...jeg er faktisk ligeglad med om jeg ser ung eller gammel ud. Og det er ikke det der er essensen i mit indlæg...
Jeg kom til en erkendelse...Vi er nødt til at se på hinanden for at lære, hvordan vi skal gøre. Og det er bland andet sådan noget som at at mellem faserne i sit liv.
Jeg har travlt med at finde nogen at se op til, fordi jeg gerne vil ældes med værdighed. Jeg vil gerne have en udstråling af power der kan give andre ro, tillid...Svært at forklare. Det som Roger Waters har...og en anden som hedder Marshall Rosenberg. Han har samme slags power....
Hvis du ikke forstår historien om Roger Waters så har du slet ikke fattet havde indlægget og debatten handler om. Desværre. For den handler om , hvad vi kan lære af hinanden, og at Roger Waters lige pludselig lærte mig noget helt enormt stort...bare ved at være sig selv. Det blev jeg meget ydmyg og taknemmelig overfor....
Goth er ikke rebelsk. Goth er ældgammelt...men alt for mange forveksler det med punk og post punk, emo's og sådan noget...

Det største svaghedstegn, når man ikke kan mødes på argumenter!
...eller kommunikation? Fremmedord?

Ved du kan lide rock..
Men hvordan har du det med klassisk musik??
Hvad mener du er den største forskel mellem klassisk og rock? Hvad mener du er klassisk musiks største fordel og ulempe og ditto for rocken? :-)
Spørger af ren interesse.

Og for at det ikke skal være helt offtopic vil jeg gerne tilføje at jeg tror at man bliver gammel når man får "slebet kanterne af" som en anden skrev og at man er 100% gammel når man er blevet helt rund og passer ind alle steder, når man ikke mere har ønsker og behov, eller ikke længere tror på at ens ønsker og behov kan dækkes og opfyldes, der er ikke noget mere nedtrykkende at se end et menneske der ikke har en livsgnist, fordi det minder en om at livet ikke har mening, eller jo, men kun fordi man selv syntes det har!
Det virker ikke som om du mangler den heldigvis :-) ...det vigtige at have er selve "gnisten" (den forhindre dig i at blive gammel)
Kan det være at din trang til at hvile i dig selv er et utryk for at du er ved at miste din gnist? At du ikke rigtigt ved hvilken vej du skal gå....personligt har jeg ingen idé...

Du gør dig for mange spekulationer.
Du er ikke så egenartet som du selv tror eller som du ønsker,du er mere ordinær end jeg først trode.
lad være med at tænke så meget,du er en halvgammel kone, det er det du giver udtryk for i dit mailudtog.
Jeg har kendskab til kvinder der er ældre og mere spændende og mere ungdommelige og guddommelige end dig.
Du er ikke frisindet, vel nok mere det modsatte,du er bare til støj hvor de fleste andre er til musik,det har ikke noget med alderen at gøre om man er tonedøv eller ej.
Du er ganske alm kedelig og ganske ordinær.

Du har ganske ret i, at de ældre i familien har noget at bidrage med. Jeg havde blot opfattelsen af, at det handlede om dit ydre, og ikke om dit indre.
Det lyder som om du på nogen punkter er blevet svigtet af de ældre i din familie - om det er som barn og/eller voksen kan jeg ikke helt gennemskue, men der er ingen tvivl om at det er svært.
Igen vil jeg bare prøve at opfordre dig til at sætte din egen standard. Ikke fordi du skal være narcissistisk og tro at du kan alt selv, men fordi du ikke har nogen til at gøre det for dig. Du bliver nødt til at mærke efter, dybt inde i dig selv, hvem og hvad du er - og hvis du ikke er den person du er/vil være idag, så må du forsøge at gøre de positive tiltag der skal til, for at du bliver det.
Det er absolut ingen let vej og det er noget som måske kan kræve både blod, sved og tårer, men det er det værd. Du vil måske endda selv opnå at blive et forbillede for de yngre i din egen familie. Du kan blive det forbillede som du selv manglede, så den næste generation ikke oplever det samme svigt som du har gjort.
Hvis du har svært ved at finde vej, kan det godt betale sig at bruge penge på et par psykologsamtaler eller evt. en coach. Ikke fordi du fejler noget, men fordi du har behov for vejledning og redskaber til at finde dig selv.
Der et par gode bøger, du måske kan have glæde af i din udvikling, nemlig Dr. Phil´s "Self Matters" og "Life Strategies". Jeg kan ikke huske de danske titler på stående fod, men han skriver bl.a. om at finde sit "autentiske jeg" dvs. at nå bunden af dig selv og kende dig selv godt nok til at vide, hvem du er og hvad du gerne vil eller står for. Hvis du kan se bort fra at det ér en amerikansk tv-psykolog der har skrevet dem er de faktisk ganske brugbare, fordi de både indeholder passager som virker provokerende og dermed tankevækkende, men også konkrete råd og vejledninger i hvordan du kommer videre mod dit mål med at finde dig selv.
Jeg håber virkelig at du finder det du søger, så du kan komme i balance og få fred med dig selv :)

Margrehte Auken :-) Hørte hende for nylig i en tv-debat, hvorhun netop snakkede om disse ting, fordi den handlede om hende, der ville være mor som 62-årig.
Hun var pragtfuld!!

du virker ikke som en der kan noget.

du vil høre om erfaringer - og ikke ha' råd - fra ældre kvinder, der ældes med værdighed! Og rollemodeller.!
Ved ikke rigtig hvorfor jeg svarer. Godt nok er jeg gammel, men værdigheden kniber det altså med! Min ERFARING er at gammel bliver man hvis man lever længe nok og 'de værdige' virker gamle længe før 47.
Selvfølgelig ændrer man sig med alderen. Du kan ikke li' udtrykket at slibe kanter af, men rundere blir man altså, for erfaringen har vist at der er visse ting og visse personer, som det ikke kan betale sig at hidse sig op over/diskutere med/forholde sig kritisk til og som man så som ældre tør vælge fra, hvor man som yngre - jeg ville og gjorde, og det tror jeg også du gør - forfægtede sine idealer og meninger med fynd og klem.
Heldigvis i nogle tilfælde - desværre i andre må jeg indse at jeg ikke derudover er blevet ældre trods mine 60 år. Det ser bare sådan ud og er et fysisk nedslidningsproblem.
Og så Halfevil, - DU af alle vil ha' rollemodeller! Så har jeg godt nok taget helt fejl af dig! Kunne bedre forestille mig, der var skræmmemodeller, som man kunne blive forskrækket over mindede lidt om en selv, - og så få skuden rettet op.
--- Men når det nu skal være, så ville jeg ikke hverken i det ydre eller det indre være ked af at ligne nylig afdøde forfatterinde Jytte Borberg! Altså helt udenfor referat!
47 år, - er du egentlig klar over hvor ung du er? :)

jeg bruger lynlås,mine snørebånd ligger til vask

Ikke undre mig en tøddel at dette kom fra en god halv
gammel forsmået musemsgendstand af en runken kvinde.
Kustoden.

jeg bliver 47 til sommer, jeg synes ikke jeg er gammel, og jeg føler mig ikke gammel og jeg modtager som dig tit komplimenter at jeg ikke ser så gammel ud......... jeg ved det godt og har det fint med det.......
Hvorfor kan du ikke lide dig selv.........

du lallende olding :-)))))

De er en navlepillerske som har tid som skidt! Det ses jo tydeligt med alle de der latterlige indlæg De sidder og gnidder af hver dag her på sol. Tag De hellere en frisk travetur ud i skoven så får De lidt flere positive tanker og desuden gider vi andre solister heller ikke lægge øren til al Deres nyreligiøse bavl som jo ligefrem vælder ud af alle Deres åbentstående og ildelugtende kropsåbninger hver evig eneste dag og nat. De er totalt godnat! Godnat!
vh. Spirrevippen.