Depresion,

Jeg troede jeg havde fået "styr" på min depresion, altså på et niv, hvor jeg kan få det til at fungere hverdagsmæssigt, det er ved at være et "pænt" stykke tid siden jeg sidst overvejde at stikke af fra det hele, tage bilen og aldrig komme tilbage, selvmord, o.lign.
Jeg har i år været til faste konsultationer ved lægen hvor det fra starten kun gik fremad, og også en enkelt gang til psykolog, hvilket bare gav mig ny stres for hvor faen finder man de penge på barselsdagpenge, manden på dagpenge, med hus, bil og barn. Er blevet utryg ved andre "grupper" af mennesker end mine allernærmeste, så droppede de unødvendige aftaler med mennesker jeg ikke var tryg ved, og alt blev bedre. Men har nu flere gange selv om jeg har det anstændigt godt om dagen, drømt at jeg begik selvmord eller bad en "kriminel" om at myrde mig, så mand og barn kunne få min livsforsikring udbetalt. (yep enormt makaber tankegang) Men jeg vil ikke dø, jeg vil leve, se min datter vokse og vågne hver morgen ved siden af min mand.
Stoppede ved lægen et stykke tid efter jeg droppede alt hvad der hed aftaler med folk der ikke var mine nærmeste, og alt gik kun fremad.
Men nu er jeg mega bange, reelt bange for at være på vej tilbage i depresionen, og vil gerne have noget hjælp, men synes stadig ikke jeg har råd til at gå til psykolog.
Jeg er 24 år, er der nogen der kender til nogle tilbud i nordjylland?
Er bange for at gøre min mand mere bekymret,han vågnede imorges og han var bange for jeg bare var gået imorges, da jeg gik nedenunder og så tv. Han var bange for jeg var kørt.
Er sku lige til at tude over, kan fandme ikke være bekendt at lægge sådan en byrde på min mand.

det er så ikke mig selv, men min kæreste, jeg genkender. Nu har han igen truet med at tage panodiler, vil køre og vil hænge sig. Jeg kan snart ikke tage mere. Jeg gemmer pillerne, når jeg finder dem, gemmer bilnøglerne og smider rebet væk.
Jeg forstår ikke, at I ikke søger den hjælp, I har brug for. Lægerne vil Jer kun det bedste. Vil I hellere drive psykisk terror mod Jeres kæreste/mand?

Du skriver at du ikke har råd til psykolog,
men så fik jeg den tanke - hvad er mest værd for dig - penge eller dit liv?
Hvis du er så langt ude at du vurderer at tage dit eget liv, så SKAL du til psykolog, tal med din læge, du kan nemlig få ordineret psykolog hvis han vurderer at du er til fare for dig selv.
En psykolog kan hjælpe dig med at undgå at falde tilbage i depressionen, og du er forhåbentlig så glad for dine børn at de får chancen til at være sammen med dig når de vokser op.
Du skriver at manden er på Dagpenge, hvad med dig? Er du på dagpenge? Du er ikke helt alene om byrden, det er også enormt belastende for dig at din familie er lidt perspektivløs, f.eks din mand på dagpenge...og dig selv i en ustabil situation.
Jeg ville klart kontakte din egen læge og tale med ham om tingene. Intet er så håbløst og uoverskueligt at man ikke kan klare det, medmindre man er død...så er det jo ikke ret meget tilbage, men du skylder dig selv og din familie at ikke give op endnu, du er ret ung...
Held og lykke videre, håber I finder en løsning på det sammen. [l]

Pga. manglende arbejde. Er heldigvis ikke i selvmordstanker når jeg er vågen men er skide bange når jeg begynder at drømme at jeg er det.

OG kom "ovenpå" troede jeg i alt fald, men når jeg nu drømmer om det bliver jeg bange.
og bliver mere og mere bekymret når jeg er vågen for det er ikke normalt at drømme den slags. Fortalte min mand om min drøm som så mange andre, men han blev meget alvorlig, og idag fandt jeg ud af han også blev bange.

må du forsøge at dreje det negative til det positive.
Du er ikke fyret endnu, right?
Det at du føler at du står til fyring er noget mange mennesker føler i dag pga. krisen, den er du ikke helt alene om, vær du sikker.
Men hvis du kommer tilbage efter endt barsel med godt humør og gå-på-spirit, så skal det nok gå skal du se, du må huske på at folkene på arbejdet højst sandsynligt har haft det hårdere når du har været væk fordi de skal lære nye folk op i barsels-vikariat, og siden du ikke er fyret endnu, så er det nok fordi de har behov for dig :)
Op med humøret, det skal nok gå! 😃

Hej Bange og Utryg.
Når du er under 37, kan du få henvisning til psykolog, så at du ikke skal tænke på omkostningerne ved det. Du skal gå til din læge og forklare situationen, og udfylde en test på, hvor deprimeret du er, og sandsynligvis vil den vise, at du er berettiget til hjælp. Du skal ikke gå og have det så dårligt!
Held og lykke, og bedste hilsener fra en, der selv har prøvet turen og kom ud på den anden side :-)

Hej,
ved ikke om det en fødselsdepres. som jeg havde men jeg prøvede lidt forskellig og havde stor succes med hypnose, og vil foreslå du kigger på froesig.net mht healing......ved ikke hvad det gør for dig, men et alternativ.

kan bedre hjælpe dig, især emd medicinen..
Gå til lægen, og fortæl om de selvmordstanker du har..
At du er til fare for dig selv..
Hvad for medicin får du nu...
Hvor længe har du fået det..
Og hvis du får antidepressiv medicin nu, må du ikk bare stoppe med den, eller sætte
dosis ned..
Kan ikk forstå hvorfor din kæreste ikk har rykket dig med op til lægen..
Er squ vigtigt, at du går derop, og du får noget antidepressivmedicin for depression..
Det er jo ikk en let depressiv tilstand du er i.....som du beskriver det..

din trang til at isolere dig og tvinge dig til at se dine venner og gå ud. Ikke mere end du orker - men det er vigtigt, at dit liv ikke bare bliver gråt og tomt.
Hold ud - det går over🙂

og siden du ikke er fyret endnu, så er det nok fordi de har behov for dig🙂
Det kunne jo også være fordi, hun er på barsel, og ikke kan fyres før hun kommer tilbage.
Ihvertfald ikke uden problemer.

Helt uden mareridt.
Er såmend meget fint tilpas i løbet af dagen, har skrevet til min læge at jeg har et tilbageanfald men kun om natten. Så må vi se hvad han siger til det, om jeg skal til konsultation igen.

Lige præcist mine tanker, min vikar er ansat 25 timer og har ikke nok. Jeg er fuldtidsansat og havde slet ikke nok. Så ikke lige den bedste udsigt, men hva så kan jeg starte på en uddannelse eller noget.

skriver jeg her (havde forsvoret at jeg ikke ville), men da jeg selv går ved psykolog vil jeg pointere at jeg som som er sygeforsikret i gruppe 1 kun får tilskud til halvdelen af regningen - egenbetalingen var ved 1. kons. 372 kr, derefter 310 kr pr. gang.

glemte at sige, jeg godt kan forstå at du har brug for en psykolog

Mit indlæg lød dog cirka sådan her:
Men du kan ikke lade være med at læse debatten alligevel.
Hvor en tumpe
Efter mit indlæg var der et svar som også røg fordi DU klagede, find dig et andet sted at lege, hvis du ikke kan lide legen her på SOL!

får du et kick af at svine mig til?? Jeg har anmodet om at få mit svar slettet - jeg gider ikke chikaneres mere af folk der sidder og får en stivert af at kalde mig tumbe fordi jeg går til psykolog, hvis jeg skal grines af så er der mange der går til psykolog du kan grine af - du burde selv opsøge én for din syge trang til at chikanere andre der ikke er som dig! Du må være i ledtog med en jeg kender...

Hvad sker der her??
Ja, min chef fik en besked i dag fra en anonym!!! person der har ført til min fyring, nogen må have det skønt lige nu... og ja jeg er tæt på at gøre det utænkelige, men nej, fandme om arbejdsløshed og kærestesorger skal slå mig ihjel.

Hej bange og utryg..
Sikke en masse sjove svar du får.. Ikke for at være nedladende overfor nogen, men at skrive man skal se det positive i stedet for det negativ og man skal modstå, det er altså nemmere sagt end gjort. Tror I ikke at vi gerne ville være glade og postive og bare gøre alle de ting, som er gode for os?! Hvis vi kunne det så havde vi nok ikke en depression eller også var i fuld gang med at gøre vores liv super godt og dejligt, men sådan fungerer det altså bare ikke, når man har depression. Folk må prøve at forstå at vi rent faktisk ikke producerer stoffet serotonin i hjernen mere (Stoffet der gør at man kan være glad og positiv bla. og mange andre ting, som jeg ikke vil kede jer med).
Så kære bange og utro som andre har skrevet så skal du have medicin NU! Jeg havde meget svært ved at indfinde mig med dette, men så tænkte jeg virkelig over det længe - Ville jeg have det bedre eller ej? Det ville jeg sjovt nok. Medicinen har gjort meget for mig, den har gjort at jeg nu kan arbejde med grunden til depressive tilstand. Mit liv er tåleligt nu, jeg kan gå på arbejde og selvmordstankerne er så godt som væk (Kommer kun tilbage, hvis jeg virkelig får nedtur).
Når det så er sagt, så gør medicin bestemt ikke alt, du SKAL også til psykolog og som tidligere skrevet kan du få tilskud til det, så længe du er under 37. Ved godt det stadig er mange penge, men jeg er sikker på du vil synes at de er godt givet ud senere hen. Måske har du endda nogle søde forældre der vil hjælpe? Det var jeg så heldig at have og nu har jeg en dejlig arbejdsplads der hjælper mig.
Så skal du få din kæreste til at hjælpe dig. Din kæreste skal ringe til din læge i morgen, din kæreste skal sørge for du kommer afsted evt. tage med dig og når du får en henvisning til en psykolog skal han igen sørge for du kommer afsted. Ellers kommer man bare ingen steder, det ved jeg fra mig selv, så kan man ikke lige overskue det den dag og bla bla du kender det nok selv :). Jeg håber hver gang jeg skal til psykolog at jeg falder og brækker benet, så jeg slipper. Det er sgu ikke sket endnu, underligt nok :)..
Min mor og far har hjulpet mig til at komme afsted, så jeg kan ikke sige nok gange at du SKAL bare have en til at få dig afsted. Jeg er nu stærk nok til at gå op til psykologen selv, selvom jeg ikke har lyst, men jeg gør det.
Forresten prøv en psykolog, der arbejder med kognitiv terapi, det har hjulpet mig bedst.
Håber dette kan hjælpe dig og held og lykke med det hele.
Hilsen hende der selv har haft skidtet i 8 år, men aom nu er stærkt på vej fremad :)..

Tusind tak, havde det lige ok 1½- 2 måneder er nu sygemeldt fordi jeg er bange for at køre i haven som ligger 200m fra mit arbejde. Alt for let og tæt på hvis jeg er nede. Gal hvor har jeg tudet meget over det de sidste 14 dage.
Er igen afsted til psykologen, føler ikke jeg får noget ud af det. Samme svar som "hjernen" siger til en. Men som man ikke kan føle/forstå ordenligt. Lægen snakker om at give mig anti depresiv medicin snart, ville dog lige se mig en gang her i løbet af ugen. Ved ikke om jeg bliver glad for det eller enormt nede. og har endnu en tid ved psykologen om ca.1½ uge. i det mindste får jeg da løn nu, så er ikke så bekymret over pengene som før.
Dog har jeg nu oven i en kæmpe skyldføelse af at være skyld i min mand er blevet bange for at arbejde. Ikke selvdestruktivt bange, bange for ikke at kunne gøre sit arbejde ordenligt og ikke være god nok, han bliver syg hvis han skal afsted til noget. Ikke pjæk syg, men kaste op og diarre syg. Er edermanme noget forbandet pis. Jeg knækker og 2 dage senere knækker han. Han er dog forberedt på at han skal til psykolog for at komme videre og at han ikke får lov til bare at gå hjemme.