En sørgeligt dum etik?
Den medmenneskelige etik foreskriver, at tvang og tvangsmidler ikke anvendes.
Men den gennemtrumfes ved den tvang og de tvangsmidler, som den bekæmper som modbydelige.
Skal etikken være anvendelig, må tvangen og tvangsmidlerne ikke alene være modbydelige – de skal også være overflødige.
Ellers foreskriver etikken, at noget nødvendigt udelades.
Og det ville naturligvis være en sørgeligt dum etik.
Er det den erkendelse, der banker på døren?
Etikerne demonstrerer ved deres anvendelse af tvang og tvangsmidler, at noget sådant er nødvendigt.
Eller morer det dem at tvinge folk, selvom det er unødvendigt?
Men den gennemtrumfes ved den tvang og de tvangsmidler, som den bekæmper som modbydelige.
Skal etikken være anvendelig, må tvangen og tvangsmidlerne ikke alene være modbydelige – de skal også være overflødige.
Ellers foreskriver etikken, at noget nødvendigt udelades.
Og det ville naturligvis være en sørgeligt dum etik.
Er det den erkendelse, der banker på døren?
Etikerne demonstrerer ved deres anvendelse af tvang og tvangsmidler, at noget sådant er nødvendigt.
Eller morer det dem at tvinge folk, selvom det er unødvendigt?