Er jeg for sårbar?

Jeg havde købt farve til at farve mine øjenbryn idag, og min kæreste (gennem 10 år) siger så til mig, hvad farve bruger du til dit leverpostejfarvede hår?
Jeg må indrømme, at jeg blev helt mundlam og enormt såret.
Så siger han ved gud, at jeg ingen selvtillid har.
Det er der vel ikke noget at sige til med sådanne bemærkninger?
I al den tid vi har været sammen har han aldrig nogensinde givet mig en kompliment, men han står og spejler sig i timevis, når vi skal ud, og skal have 5.000 komplimenter inden vi går.
Er han en kælling eller er jeg for sårbar?

derfor giver man HINANDEN komplimenter. Kedeligt forhold hvis man ikke kan give den anden en kompliment.
Jeg har knaldsort hår og blev skidesur da en gammel kæreste sagde at det jo var kedeligt og alt for almindeligt med sort hår og hvorfor jeg ikke afblegede det...?? Jeg er forholdsvis mørk i det så gæt selv hvor åndssvagt det ville se ud hvis jeg afblegede mit hår !!!
Kan godt forstå du blev ked af den kommentar. Det må du virkelig gøre klart for ham, så ikke du ender med at komme med en spydig kommentar til ham når han står og soler sig foran spejlet næste gang

Din kæreste kom med, men havde du haft en god portion selvtillid i bagagen, var du ikke blevet ked af. Så lidt ret har han i sin påstand.

forstå, hvorfor man bevist skal sige noget til den anden, som nedgører, kritiserer og sårer hinanden.
Jeg har før haft mange striber i mit hår i forskellige farver, men har nu min egen hårfarve, tilgengæld er mit hår sundt, blankt og meget langt.
Min kæreste er blevet halvskaldet og gråhåret, men det kommenterer jeg da aldrig.
Synes om at kærester, venner siger positive ting til hinanden.
Jeg er såret ok, men også rigtig sur på ham - skuffet.

at hvis man er i et godt forhold, så giver man hinanden komplimenter.
Jeg tænker også lidt over, hvad det egentlig er for en type, jeg bor sammen med.
Egentlig en underlig type, der aldrig giver komplimenter............
Dem får jeg altid af andre venner og veninder.
Ham må jo have et problem, han er utrolig selvglad selv, selvom han ikke holder sig særlig godt.
Er blevet fed med kæmpevom, næsten skaldet, og ligner bestemt ikke den fyr, jeg mødte for 10 år siden.
Jeg overvejer kraftigt, om jeg gider at beholde ham på grund af den bemærkning.
Gider ikke være sammen med en mavesur, spydig stodder.

men de 10 år er måske gået sporløst hen over dig?
Jeg skal her ikke pirke til dine mindreværdsfølelser, jeg vil nok også have "leverpostejsfarve" in mente - men at gå fra en mand fordi han har forandret sig i løbet af en tidsperiode, det synes jeg er lidt spøjst.
Hvis du virkelig overvejer at gå fra ham, så vil jeg vædde på at der er en masse andre ting, der får dig til at træffe den beslutning.
Leverpostejen er måske lige den sidste dråbe ....

og det fokus bliver flyttet ved at lade det gå ud over dig

for du allene ved at det du gør er rigtigt,, og klart,, er du garanteret pæn(smuk)mænd glemmer bare at se på deres kvinder,,,og når de gør finder de som regel fejl for sådan ser sekretæren på kontoret måske ikke lige ud....bliv ved min pige hold på dit selværd....knuz herfra

på noget af det rigtige.
Men jeg synes nu, at han er meget glad for sig selv.
Altså virker somom i hvert fald..

tusind tak for dit skulderklap.
Jeg tror, at han er frustreret over sit arbejde, som han er rigtig træt af.
De bliver trynet uden respekt.
MEN ok, det skal ikke rigtig gå ud over mit hår, vel:-)
Jeg kan mærke, at jeg har skabt en afstand til ham, for hvad bliver den næste sårende bemærkning.
Det skal han bestemt ikke fortsætte med, for så ser man sig jo om efter en anden.
Det gjorde hans første kæreste, skulle vel bekræftes, og dét har han ikke lært noget af.
Han er heldig, at jeg har gode venner og veninder, der bekræfter mig, og at jeg vel i bund og grund ellers har selvtillid nok.
Men han skulle ikke have været min første kæreste, så havde min selvtillid været nul.