Ham og jeg. Hvad nu?

Hey
Efter at ha mødt FYREN på en rejse til Østrig er jeg lidt på bar bund efter jeg er kommet hjem.
Jeg kan næsten ikke vente med at se ham igen, og der er kun gået en uge. Vi bor 150 km fra hinanden, men jeg er parat til at flytte! Ved godt at det lyder lidt forhastet... Men det slog klik den første aften, og vi slog simpelthen benene væk under hinanden! Han ville have mit nummer og bad om at vi helt sikkert skulle holde kontakt og ses igen så snart vi kom hjem! Hans skridt, dejligt. Og de første sms'er begyndte også at dukke op på mobilen.
Mit spørgsmål er nok mest til jer fyre, hvad ville I have at pigen skulle gøre nu? Hvad ville være fedt? Hvad ville ikke skræmme jer? Jeg vil jo ikke flytte ind til ham og giftes i morgen. Jeg vil bare gribe chancen og have en dejlig kæreste og være en dejlig kæreste for ham... Jeg har aldrig mødt en fyr jeg passede så godt sammen med! Vi var lige vilde og havde prøvet en masse begge to... Så jeg vil gøre faktisk alt, men vil absolut ikke virke for frembrusende (for så ved jeg godt hvad der sker!) Uha. Ville selv have det på samme måde...!
Jeg vil gerne høre jeres mening :-)

ku være interessant at vide -

Sådan vil du sikkert sige om mig nu.
Jeg ved jo selvfølgelig ikke, hvor gammel du er, men livet har lært mig, at man skal slå en anelse koldt vand i blodet når man tror, at man har mødt den eneste ene på en ferietur.
Man har det simpelthen stjerneskøn sammen i den periode man er på ferie, hygger, kysser krammer, elsker og er totalt tabt for omverdenen. men, glem ikke, at begge parter er i et kunstigt paradis.
Man er jo i en ønskesituation, intet andet at tænke på end at hygge sig, være sammen, dagdrømme.
Når man kommer hjem er der helt andre, vandte omgivelser som måske kan få glorien til at blegne lidt.
Afstanden til din nye stjerne har jo også sin betydning. I øvrigt, hvorfor vil du flytte til ham?? Spørg ham, om han vil flytte til dig.. Det vil med det samme give dig en fornemmelse af, hvor seriøst det er fra hans side.
Men, bortset fra alle disse ting: Tag hen til ham, nyd tiden, nyd hinanden og forhåbentligt gør du mine sorte tanker til skamme og bliver ovenud lykkelig og får dit eget fodboldhold.
Nyd livet og held og lykke.
Allan.
Ps. Man kan ligefrem fornemme kærligheden lyser ud af dit indlæg. Klø på....

Jeg er 24 år gammel. Hans job gør at han ikke kan flytte, og jeg har ikke noget der trækker i min by, og har længe leget med tanken om at flytte. I hans by er der også meget bedre jobmuligheder for mig, så det er jo også et stort plus :-)
Jeg har aldrig haft så det så godt og været så glad som da jeg mødte ham! Jeg kan ikke huske at jeg har grint og smilet så meget, og jeg ku mærke på ham at han virkelig var glad, hvilket gjorde det endnu mere fedt! Jeg har ikke vist så meget interesse som han har, og på vej hjem havde vi svært ved at sige farvel til hinanden, og han blev ved med at kramme og kysse mig...
Det er nemlig det med "ferie-flirt" der skræmmer mig, for jeg føler virkelig at det er stærkt det her... Og hvis jeg ikke er helt skør, så virker han også meget interesseret i mig. Jeg er sgu også en super sød og dejlig pige :-)
Han virkede nemlig ikke som om at han ville give slip på mig, tværtimod! Og det var sådan en fed fornemmelse. Men det virker nemlig lidt forvirrende nu. Jeg vil ikke skrive for meget, jeg vil ikke ringe for meget. Jeg vil ikke prsse på, men samtidig vil jeg ikke give slip og virke uinteresseret... Påsken nærmer sig, og det betyder fridage som skal udnyttes ;-)

Lige først en kommentar til en sætning "Hans skridt dejligt" .... det er da ret ligefremt at skriver at du syntes at hans skridt(lem) er dejligt.
Nå så til det seriøse.
Jeg kunne nok blive skræmt hvis det som jeg opfattede som en skiferie flirt, bare sådan lige flyttede til min by. Men hvis jeg elsker hende så er det jo bare fedt.
Hvad med at du nøjes med at lufte tanken om at du faktisk godt kunne flytte lidt tættere på ham på et tidspunkt. Og så høre hvad han mener.
Hvis han oprigtigt syntes at det kunne være fedt så kig på det til sommer eller efteråret, så kan i inden da nå at se om det er noget. 150 km er jo ikke så slemt.
Men lige er spørgsmål som du kan stille dig selv. Hvordan vil du have det med at flytte og så opdage efter 2 måneder at det ikke er noget alligevel?
Mvh Jacob

Kort sagt, så "go for it". Hvis det er manden i dit liv, skal han ligevel lære dig at kende fra din rigtige sider, så er det bedre at starte med det ærlige ansigt fremad.
Men måske kunne du fortælle han lidt om at du har lyst til at komme til ham(eller omvendt), og hvad du frygter ol.
Det eneste er at pass på hverdagen, den kommer hurtigere end du kan sige "kludermandenforvkindeduer". Så tag afsted og begynd at forene paradise med den hverdag.
/T

he he, jeg mente at det at han tog skridtet og bad om mit nummer, og den måde han sagde at vi skulle ses igen var dejligt....! Ikke noget om hans kønsdele...

Ville nu heller ikke rykke teltpælene op lige nu, men er bare klar på at flytte :-) Til sommer for eksempel.
Er bare ikke bange for at prøve noget nyt.
Jeg vil selvfølgelig tale med ham om alt det her, god idé. Det er bare også rart at drøfte det med nogen helt udenforstående, hvis du/I forstår? :-)
Bare lige for at få et spark ind fra virkelighedens verden...
Jeg indrømmer at jeg er ramt hårdt af Amors pil, og det er noget nyt for mig... Ikke at jeg har været en slem pige, har faktisk bare aldrig haft interessen for det modsatte køn (øh, heller ikke sagt at jeg er lesbisk! - ikke at der er noget galt i det) :-)

Hvis jeg må komme med et velment råd, så tror jeg, at du skal prøve forholdet lidt af på hjemmebane inden du begynder at flytte rundt i landet. Det er sgu' træls at rive sine teltpæle op - og flytte til et vildt fremmed sted, hvor man kun har sin kæreste, hvis det så viser sig, at han ikke lige var det, man troede..
Vær dog kærester et stykke tid...find ud af om den stormende forelskelse også kan holde til lidt hverdag...og kan det det, så flyt alt det du lyster...Men stik lige en finger i jorden først...det er bare så træls at blive skuffet og føle sig dum, fordi man lod sine følelser udelukke fornuften..
Held og lykke
Maia

Prøve at forhøre dig om hvad han skal lave i påsken, og om han ikke har lyst til et besøg.
Tjeck forholdet ud, også når det bliver lidt mere hverdag... Hvis det er noget, så luft tanken om at flytte og spring ud i det med begge ben!

Jeg kan nemlig ikke vente med at lufte ordene "Hvad har du egentlig af planer i Påsken....?" :-)
Jeg må simpelthen tage chancen, for hvor tit er det lige at det sker at man får røde kinder, sommerfuglene slås om pladsen i maven, hans duft har sat sig fast i mine næsebor, hans smil og dejlige øjne ses foran mig om jeg går, står eller ligger, hans ord hvisker stadig i mine ører, jeg kan mærke hans fingre der lukker sig om min hånd, og at han let og blidt trækker mig ind til sig, uha uha uha, Amor har ramt mig for første gang, uha uha, jeg skal passe på jeg ikke skvatter :-)
Jeg mener at det er lykken. Kan mærke at jeg bliver forelsket og jeg kan mærke at han savner mig, giver også forsigtigt udtryk for at jeg savner ham ....
Glædelig påske, foråret er her...