4tilføjet af

Han er åbenbart ikke anderledes

Jeg skriver her fordi jeg ikke aner hvad jeg skal stille op med det hele nu.
Vi har været sammen i 5 år. Vi er et ungt par uden børn, bor ikke sammen men er sammen hver dag. Vi har et godt forhold, sådan et der gør at jeg stadig gerne vil kæmpe med det sidste jeg har tilbage af mif selv.
Det hele skete i lørdags. Vi har gennem et par måneder skændtes næsten dagligt, dog ikke værre end hvad vi ellers har været igennem. Derfor troede jeg ikke det kunne nå så vidt. Det som altid har holdt mig oppe gennem disse perioder, har været at han var anderledes, troede jeg. Jeg følte jeg vidste ikke kunne finde på at være mig utro. Men altså han var til fest med arbejdet, jeg snakkede flere gange med ham løbet af aftenen, sagde jeg var ked af det gik så skidt, og han svarede vi nok skulle få det til at fungere. Der lå jeg derhjemme og ventede på ham hele natten.
Han har fortalt han var ude og danse med hende og det ene førte til det andet... Jeg så ham ikke hele weekenden da jeg var vred over han ikke kom hjem som aftalt, og da jeg så ham mandag fortalte han mig så det hele. Jeg ved ikke hvor jeg står nu?? Hvordan ku han gøre det? Han siger det hele jo gik så dårligt, og han lige pludselig "vågnede op" mens han stod og kyssede på hende. Men for f... jeg var da ikke ude og kysse på andre, hvordan kan han så gøre det.
Han er meget ked af det, græder og siger han aldrig vil gøre det igen, men før det lovede han jo også han aldrig ville gøre det.
Jeg er så slidt ned, jeg elsker ham og tror godt jeg kan tilgive fordi det er det jeg gerne vil. Har overvejet parterapi men da vi begge er studernede er der virkelig ikke en øre i overskud. Jeg ved bare ikke hvordan jeg nogensinde skal kunne stole på ham igen. Vi har talt rigtig meget sammen om det. Kan bare ikke rigtig se hvordan vi kan komme videre. Hvad er næste skridt???
Håber virkelig der er nogen som vil dele deres tanker med mig.
tilføjet af

Hmm..

Har været igennem næsten det samme. Én gang utro altid utro.
synes du skal droppe ham.
tilføjet af

Utro

Hej,
blev rørt over din historie, og føler med dig.
En gang utro, altid utro, ja det kan sommetider godt være det er sådan, men der vil altid være undtagelser.
Jeg personligt synes ikke du skal smide 5 år ud af dit liv, sådan helt udenvidere. Kys kan tilgives, han har jo ikke haft et forhold over længere tid. Grunden til utroskab sommetider opstår, tror jeg, har noget med behov der ikke bliver dækket at gøre. Der tænker jeg ikke kun på sex, men også hyggestunder, dialog, kærlige berøringer, små kys, og venskab. Specielt under skænderier i længere perioder glemmer vi hinanden, pga irritation osv. Skab en dialog på en god måde, det kan gøre mange ting. Sørg for at han hjælper dig i gennem det her og genopbygger tilliden til hinanden igen. Det er noget i skal være sammen om.
knus herfra
tilføjet af

Du har sikkert ret Cecilina

Hej Cecilina
Rigtig mange tak for dit svar. Jeg kan virkelig genkende det som du skriver mht at glemme de små vigtige behov i dårlige perioder. Tror det er en af de ting som er med til at man fokusere mere på det negative, i stedet for at blive motiveret til at vende stemningen.
Jeg vil helt sikkert tage det med mig. Selv om det "selvfølgelig" er logik, så glemmer man det bare når det hele ser sort ud.
Emily
tilføjet af

Godt svar

Godt svar!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.