han virker ikke forelsket mere?
nu har jeg vidunderligt nok været sammen med min kæreste i 15 måneder.
man siger også efter 15 måneder, at forelskelsen forsvinder, jeg føler mig stadig forelsket. Men jeg syntes ikke min kæreste gør mere.
vi plejede at snakke sammen hver dag, det har vi gjort i al den tid vi har kendt hinanden, men nu virker det ikke som om han vil det mere, når vi har skype kørende, siger han ingen ting. en i mellem spørg han om noget, men ellers virker han fuldstændig uinterresseret. Jeg elsker min kæreste meget højt. Men jeg tvivler nogle dage på om han stadig gør. Det frustrer mig meget, og gør mig lidt trist. Han viser heller ikke interesse for mig mere, det er som regl altid mig der viser den. Fortæller jeg ham noget jeg har oplevet, eller tænker på, siger han meget kort et svar og skifter emne.
Derfor har jeg bl.a. også prbolemer med at fortælle mine følelser til ham, fordi han bare virker så forbandet ligeglad. Jeg lytter altid til ham og råder og vejleder ham.
Men han gengælder det ikke, og det er ret så hårdt. Vi ses kun i weekenderne og i ferier pga. afstanden. Men Afstand er som regl sund, så mærker man at man savner den anden.
Sommetider glæder jeg mig ikke til at han kommer, og tit virker det ikke som om han glæder sig. Jeg føler ikke jeg kan snakke med ham om det. jeg ved et sted at han vil benægte det, over bevise mig om at sådan er det ikke, give nogle kram og kys. Også opfører han sig præcist som han gjorde før. Sådan plejer det at være. Det er ret tit at han gør sådan, med andre ting jeg har spurgt ham om, med hensyn til vores forhold.
Men er MEGET jaloux og tjekker mig tit. Ringer min telefon, spørg han straks hvem det er.
Han bryder sig ikke om jeg har kontakt med andre drenge, og så snart der kommer en besked ind på min mobil, spørg han hvem der skriver. Selv inden jeg overhovede selv når at registrer at jeg har fået en sms. Når jeg taster på tastaturet og er på msn, spørg han konstant til hvem jeg skriver med. Det irritere mig grænseløst, jeg har spurgt ham om og hentydet til at det genere mig. Han har selvindrømmet at han er meget jaoux.
Hvis han så endelig finder ud af at jeg skriver med en ven, så spørg han hvert 3. minut hvad vi skriver om. Det er jo rimelig provokerende..
Sommetider føler jeg at han bare vil have "ejerskab" på mig, men føler egentlig ikke noget. Jeg tror gerne på at han elsker mig. Han bekymre sig hvis jeg er syg, eller spørg mig ind til min dag, men han interessere sig ikke for mine følelser eller oplevelser.
Jeg viser tit at jeg elsker ham, og siger det også ofte. Han fortæller det også tit, og det er dejligt. Han er angst ved at miste mig, det kan jeg både hører se og føle på ham. Det fortæller han også.
Der er perioder hvor jeg ikke har vist min interesse for ham, simpelthen fordi jeg ikke føler jeg får noget igen, og disse perioder viser han meget stor interesse. Det begynder jeg at gengælde fordi det er skønt at han viser interesse! men idet jeg viser min interesse igen, stopper han med at vise sin. Der var en periode hvor jeg overvejede at gå fra ham, jeg begyndte automatisk at kigge på andre drenge, som jeg tændte mere på.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Men det er bare svært at snakke med ham om det.
Jeg har aldrig kunne tale om hvad der sker inden i mig til folk. Jeg har let ved det,
som en debat her, fordi jeg er anonym og fordi jeg mangler svar. Her kender ingen mig,
og jeg ved jeg vil få den nøgne sandhed.
Så hvad skal jeg gøre? Selvfølge prøve at snakke med ham, men hvordan skal atmosfæren være? Skal det være face to face?
Hvad mener i, og hvordan kan forholdet blive bedre. Jeg ved vi begge vil kæmpe for det.
man siger også efter 15 måneder, at forelskelsen forsvinder, jeg føler mig stadig forelsket. Men jeg syntes ikke min kæreste gør mere.
vi plejede at snakke sammen hver dag, det har vi gjort i al den tid vi har kendt hinanden, men nu virker det ikke som om han vil det mere, når vi har skype kørende, siger han ingen ting. en i mellem spørg han om noget, men ellers virker han fuldstændig uinterresseret. Jeg elsker min kæreste meget højt. Men jeg tvivler nogle dage på om han stadig gør. Det frustrer mig meget, og gør mig lidt trist. Han viser heller ikke interesse for mig mere, det er som regl altid mig der viser den. Fortæller jeg ham noget jeg har oplevet, eller tænker på, siger han meget kort et svar og skifter emne.
Derfor har jeg bl.a. også prbolemer med at fortælle mine følelser til ham, fordi han bare virker så forbandet ligeglad. Jeg lytter altid til ham og råder og vejleder ham.
Men han gengælder det ikke, og det er ret så hårdt. Vi ses kun i weekenderne og i ferier pga. afstanden. Men Afstand er som regl sund, så mærker man at man savner den anden.
Sommetider glæder jeg mig ikke til at han kommer, og tit virker det ikke som om han glæder sig. Jeg føler ikke jeg kan snakke med ham om det. jeg ved et sted at han vil benægte det, over bevise mig om at sådan er det ikke, give nogle kram og kys. Også opfører han sig præcist som han gjorde før. Sådan plejer det at være. Det er ret tit at han gør sådan, med andre ting jeg har spurgt ham om, med hensyn til vores forhold.
Men er MEGET jaloux og tjekker mig tit. Ringer min telefon, spørg han straks hvem det er.
Han bryder sig ikke om jeg har kontakt med andre drenge, og så snart der kommer en besked ind på min mobil, spørg han hvem der skriver. Selv inden jeg overhovede selv når at registrer at jeg har fået en sms. Når jeg taster på tastaturet og er på msn, spørg han konstant til hvem jeg skriver med. Det irritere mig grænseløst, jeg har spurgt ham om og hentydet til at det genere mig. Han har selvindrømmet at han er meget jaoux.
Hvis han så endelig finder ud af at jeg skriver med en ven, så spørg han hvert 3. minut hvad vi skriver om. Det er jo rimelig provokerende..
Sommetider føler jeg at han bare vil have "ejerskab" på mig, men føler egentlig ikke noget. Jeg tror gerne på at han elsker mig. Han bekymre sig hvis jeg er syg, eller spørg mig ind til min dag, men han interessere sig ikke for mine følelser eller oplevelser.
Jeg viser tit at jeg elsker ham, og siger det også ofte. Han fortæller det også tit, og det er dejligt. Han er angst ved at miste mig, det kan jeg både hører se og føle på ham. Det fortæller han også.
Der er perioder hvor jeg ikke har vist min interesse for ham, simpelthen fordi jeg ikke føler jeg får noget igen, og disse perioder viser han meget stor interesse. Det begynder jeg at gengælde fordi det er skønt at han viser interesse! men idet jeg viser min interesse igen, stopper han med at vise sin. Der var en periode hvor jeg overvejede at gå fra ham, jeg begyndte automatisk at kigge på andre drenge, som jeg tændte mere på.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Men det er bare svært at snakke med ham om det.
Jeg har aldrig kunne tale om hvad der sker inden i mig til folk. Jeg har let ved det,
som en debat her, fordi jeg er anonym og fordi jeg mangler svar. Her kender ingen mig,
og jeg ved jeg vil få den nøgne sandhed.
Så hvad skal jeg gøre? Selvfølge prøve at snakke med ham, men hvordan skal atmosfæren være? Skal det være face to face?
Hvad mener i, og hvordan kan forholdet blive bedre. Jeg ved vi begge vil kæmpe for det.