3tilføjet af

Hjælp jeg har købt høns

Jeg håber der er nogle, der kan hjælpe mig.
Jeg købte min første hønseflok her i marts måned uden og sætte mig ordenlig ind i tingene og søger nu hjælp (bedre sent end aldrig).
Jeg ville have 10 isa Brawn og da vi kom frem, fik vi et godt tilbud på at købe hvad der var og det blev til 21 stk.. De 11 var et år gammel og 10 var ca. 20 uger.
Min hønsegård har et indedørsareal på ca. 20 m2 og udenfor er der 28 m2.
Så til mit spørgsmål:
Jeg har 3 høner der er skruk og kunne godt tænke mig kyllinger og overvejer derfor at anskaffe mig en hane og har derfor følgende spørgsmål.
- Skal jeg have flere haner og i såfald hvormange
- har jeg for mange høns til det vil gå godt og bør jeg derfor evt. slagte det 11 gamle og så skaffe mig 1-2 haner.
Min hønseflok er kun tænkt som en sjov hobby, vores mange æg har familie og naboer glæde ved og er derfor ikke en nødvendighed.
Jeg bor på en stor gård og må gerne holde mange høns.
tilføjet af

haner

Jeg har engang haft to haner, og de slås ustandseligt, så jeg vil anbefale en. Han skal nok klare arbejdet!
Jeg ved ikke hvor mange høns, man skal have til at gå. Havde selv 10 og det var mere end nok for os. Det er vel en vurderingssag. God fornøjelse med dine høns.
tilføjet af

Haner

Jeg vil foreslå lukker 3-4 høns sammen med en hane og samler æggene fra til f.eks. to af de skrukke høns. Lad dem gå 2-3 dage inden du tager dem fra,så du er sikker på de er befrugtet.Når de ældste høns går i fjertab og stopper æglægningen kan du ligeså godt slagte dem og koge noget suppe på dem. Du får jo også nye høns der starter tidligt næste år. Det er sjovt selv at ruge æg ud og lave egne kyll.særlig når man har skrukke høns.
Held og lykke med det...
tilføjet af

En hane kan sagtens have

En hane kan sagtens have et harem på 16 eller flere høner. Jeg havde da jeg bestyrede et hønseri (ca. 40.000 dyr) med rugeægsproduktion ca 6 - 7 % haner i forhold til høner og de fleste æg var befrugtede (92%) flere haner med en flok som dine vil skabe uro.
Iøvrigt skal du lige tjekke reglerne for hobbyhøns da 21 dyr er omkring grænsen hvor det ikke længeere regnes som hobbybrug og du derfor kommer ind under nogle regler hvor det slet ikke kan betale sig at have hønsene da der skal være fast tilsyn, tjek af salmonella og andre sygdomme med meget jævne mellemrum. Husker ikke tallet for antal dyr som blev indført i forbindelse med bekæmpelse af salmonella og senere revideret i forbindelse med fugleinfluenza. Men det kan helt sikkert findes et sted på nettet hvilket jeg vil anbefale, da jeg husker at jeg selv var meget forbavset over så få dyr der måtte være for at det kunne regnes som hobbybrug. Det vil jo være møgærgerligt at blive ramt af den regel og måske både skal betale bøder og andre ting.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.