Hvad er evangeliet?
Ved juletid hører og taler folk i mange lande om evangeliet. Udtrykket er meget almindeligt, men ligger der mere i det end de fleste forestiller sig? Kan du og dem du holder af få særlig gavn af evangeliet?
Ordet „evangelium“ betyder „god nyhed“, og gode nyheder er altid velkomne — ikke blot ved juletid. Men „evangeliet“ er ikke bare en hvilken som helst god nyhed. Det er en helt ekstraordinær god nyhed fra en bestemt kilde, og den handler om et særligt emne. Det er faktisk et budskab som Gud har bestemt skal nå ud til hele menneskeheden.
Eugênio Salles, ærkebiskoppen af Rio de Janeiro, talte om denne gode nyhed idet han sagde: „Vi burde handle i overensstemmelse med evangeliet og ikke i lyset af ideologier.“ Heri har ærkebiskoppen ret. Men for at handle i overensstemmelse med evangeliet må man vide hvad evangeliet er. Hvordan kan vi finde ud af det? Og hvordan kan vi have gavn af at handle i overensstemmelse med evangeliet?
Det er ofte blevet misforstået hvad evangeliet er. I 1918 hyldede Kristi Kirkers Fællesråd i USA det nu opløste Folkeforbund som det politiske udtryk for Guds rige på jorden og proklamerede at „Folkeforbundet har sin rod i evangeliet“. Denne organisation kunne ikke leve op til sit mål — at bevare freden. Fællesrådet havde tydeligvis taget fejl. Folkeforbundet havde intet som helst med evangeliet at gøre.
I de senere år har tilhængere af befrielsesteologien frejdigt bragt evangeliet på tale når de har agiteret for deres idéer om politiske og sociale reformer. Derved har de tilsidesat det virkelige evangelium. Det brasilianske tidsskrift Veja oplyser: „Den katolske kirke begyndte at foretrække det sociale rige frem for at dække det åndelige behov hos sine trofaste medlemmer. De som søgte ordet Gud i en prædiken fandt ofte kun floskelagtige argumenter mod sociale uretfærdigheder.“
En forbedring af levevilkårene eller et nyt politisk system er måske en god nyhed for nogle. Men en nyhed af den slags er ikke den gode nyhed, evangeliet. En biskop indrømmer at kirken har undladt at prædike det egentlige evangelium, og udtaler: „At vi siden 60?erne har forsømt den åndelige undervisning af de troende skyldes at en materialistisk livsholdning har overskygget vores lære.“
En artikel i det amerikanske tidsskrift Time pegede på at også protestanterne har mistet evangeliet af syne. Der stod: „Ikke nok med at de traditionelle trosretninger ikke formår at få deres budskab igennem, men de er også i stigende grad usikre på hvad budskabet egentlig går ud på.“ Hvad burde deres budskab være? Hvad drejer evangeliet sig om?
Ordbog over det Danske Sprog definerer ordet „evangelium“ som „budskabet om Kristus og det kommende gudsrige . . . læren om og troen paa Kristus som menneskenes frelser“. Ordet er også blevet defineret som „en fortolkning af det kristne budskab (’det sociale evangelium’)“; „en religiøs lærers budskab eller læresætninger“. Er alle disse definitioner dækkende? Nej, ikke hvis vi taler om evangeliet. Det virkelige evangelium er baseret på Bibelen, og derfor er kun den første af de tre definitioner korrekt. De to sidste giver kun udtryk for hvilken betydning ordet „evangelium“ har fået i vor tid.
I tråd med dette står der i Vine's Expository Dictionary of New Testament Words at evangelium i De Kristne Græske Skrifter („Det Nye Testamente“) „betegner de gode tidender om Guds rige og om frelsen som, gennem Kristus, modtages i tro og på grundlag af hans sonende død“. Det er vigtigt at være klar over dette eftersom en korrekt forståelse af den sande gode nyhed har stor betydning for vort velbefindende nu og for vor fremtidige lykke.
Som det fremgår af førnævnte ordbog er evangeliet nært forbundet med Jesus Kristus. De fire bibelske beretninger om hans liv på jorden kaldes derfor meget passende for de fire evangelieberetninger. Lige fra begyndelsen af Jesu menneskelige tilværelse var nyheden om ham en god nyhed. En engel forkyndte Jesu fødsel og sagde: „Se, jeg forkynder jer en god nyhed [et evangelium] om en stor glæde som vil blive hele folket til del, for i dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren.“ — Lukas 2:10, 11.
Den nyfødte Jesus ville vokse op og blive Kristus, den lovede Messias. Han ville åbenbare Guds hensigter med frelsen, give sit fuldkomne liv for menneskeheden, blive oprejst og derefter blive den udvalgte konge i Guds rige. I sandhed godt nyt! Det er derfor beretningen om ham kaldes evangeliet eller den gode nyhed.
Under sin korte tjeneste på jorden forkyndte Jesus nidkært den gode nyhed. Mattæus beretter: „Jesus tog nu rundt til alle byerne og landsbyerne, og han underviste i deres synagoger, forkyndte den gode nyhed om riget.“ (Mattæus 9:35) Han forkyndte ikke blot for at folk skulle føle sig bedre tilpas. Nej, Markus citerer Jesus for at sige: „Den fastsatte tid er udløbet, og Guds rige er kommet nær. I må ændre sind og I må tro på den gode nyhed.“ (Markus 1:15) Ja, de som adlød og reagerede positivt på den gode nyhed erfarede at budskabet ændrede deres liv.
Efter Jesu død fortsatte hans disciple med at forkynde evangeliet. De talte ikke blot om Riget men fortalte også den gode nyhed om at Jesus var blevet oprejst til Guds højre hånd i himmelen og at han havde ofret værdien af sit fuldkomne menneskeliv til gavn for menneskeheden. Som den Gud har udvalgt til at herske over hele jorden som konge i Guds rige, vil Jesus være det redskab hvorved Gud tilintetgør sine fjender og genopretter Paradiset på jorden. — Apostelgerninger 2:32-36; 2 Thessaloniker 1:6-10; Hebræerne 9:24-28; Åbenbaringen 22:1-5.
I dag er der yderligere et aspekt ved den gode nyhed. De mange bibelprofetier der er blevet opfyldt er et vidnesbyrd om at Jesus nu er blevet indsat på tronen og at vi lever i de sidste dage for denne tingenes ordning. (2 Timoteus 3:1-5; Åbenbaringen 12:7-12) Den tid nærmer sig hastigt da Riget vil skride til handling over for Guds fjender. Kunne der være en bedre nyhed?
Ordet „evangelium“ betyder „god nyhed“, og gode nyheder er altid velkomne — ikke blot ved juletid. Men „evangeliet“ er ikke bare en hvilken som helst god nyhed. Det er en helt ekstraordinær god nyhed fra en bestemt kilde, og den handler om et særligt emne. Det er faktisk et budskab som Gud har bestemt skal nå ud til hele menneskeheden.
Eugênio Salles, ærkebiskoppen af Rio de Janeiro, talte om denne gode nyhed idet han sagde: „Vi burde handle i overensstemmelse med evangeliet og ikke i lyset af ideologier.“ Heri har ærkebiskoppen ret. Men for at handle i overensstemmelse med evangeliet må man vide hvad evangeliet er. Hvordan kan vi finde ud af det? Og hvordan kan vi have gavn af at handle i overensstemmelse med evangeliet?
Det er ofte blevet misforstået hvad evangeliet er. I 1918 hyldede Kristi Kirkers Fællesråd i USA det nu opløste Folkeforbund som det politiske udtryk for Guds rige på jorden og proklamerede at „Folkeforbundet har sin rod i evangeliet“. Denne organisation kunne ikke leve op til sit mål — at bevare freden. Fællesrådet havde tydeligvis taget fejl. Folkeforbundet havde intet som helst med evangeliet at gøre.
I de senere år har tilhængere af befrielsesteologien frejdigt bragt evangeliet på tale når de har agiteret for deres idéer om politiske og sociale reformer. Derved har de tilsidesat det virkelige evangelium. Det brasilianske tidsskrift Veja oplyser: „Den katolske kirke begyndte at foretrække det sociale rige frem for at dække det åndelige behov hos sine trofaste medlemmer. De som søgte ordet Gud i en prædiken fandt ofte kun floskelagtige argumenter mod sociale uretfærdigheder.“
En forbedring af levevilkårene eller et nyt politisk system er måske en god nyhed for nogle. Men en nyhed af den slags er ikke den gode nyhed, evangeliet. En biskop indrømmer at kirken har undladt at prædike det egentlige evangelium, og udtaler: „At vi siden 60?erne har forsømt den åndelige undervisning af de troende skyldes at en materialistisk livsholdning har overskygget vores lære.“
En artikel i det amerikanske tidsskrift Time pegede på at også protestanterne har mistet evangeliet af syne. Der stod: „Ikke nok med at de traditionelle trosretninger ikke formår at få deres budskab igennem, men de er også i stigende grad usikre på hvad budskabet egentlig går ud på.“ Hvad burde deres budskab være? Hvad drejer evangeliet sig om?
Ordbog over det Danske Sprog definerer ordet „evangelium“ som „budskabet om Kristus og det kommende gudsrige . . . læren om og troen paa Kristus som menneskenes frelser“. Ordet er også blevet defineret som „en fortolkning af det kristne budskab (’det sociale evangelium’)“; „en religiøs lærers budskab eller læresætninger“. Er alle disse definitioner dækkende? Nej, ikke hvis vi taler om evangeliet. Det virkelige evangelium er baseret på Bibelen, og derfor er kun den første af de tre definitioner korrekt. De to sidste giver kun udtryk for hvilken betydning ordet „evangelium“ har fået i vor tid.
I tråd med dette står der i Vine's Expository Dictionary of New Testament Words at evangelium i De Kristne Græske Skrifter („Det Nye Testamente“) „betegner de gode tidender om Guds rige og om frelsen som, gennem Kristus, modtages i tro og på grundlag af hans sonende død“. Det er vigtigt at være klar over dette eftersom en korrekt forståelse af den sande gode nyhed har stor betydning for vort velbefindende nu og for vor fremtidige lykke.
Som det fremgår af førnævnte ordbog er evangeliet nært forbundet med Jesus Kristus. De fire bibelske beretninger om hans liv på jorden kaldes derfor meget passende for de fire evangelieberetninger. Lige fra begyndelsen af Jesu menneskelige tilværelse var nyheden om ham en god nyhed. En engel forkyndte Jesu fødsel og sagde: „Se, jeg forkynder jer en god nyhed [et evangelium] om en stor glæde som vil blive hele folket til del, for i dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren.“ — Lukas 2:10, 11.
Den nyfødte Jesus ville vokse op og blive Kristus, den lovede Messias. Han ville åbenbare Guds hensigter med frelsen, give sit fuldkomne liv for menneskeheden, blive oprejst og derefter blive den udvalgte konge i Guds rige. I sandhed godt nyt! Det er derfor beretningen om ham kaldes evangeliet eller den gode nyhed.
Under sin korte tjeneste på jorden forkyndte Jesus nidkært den gode nyhed. Mattæus beretter: „Jesus tog nu rundt til alle byerne og landsbyerne, og han underviste i deres synagoger, forkyndte den gode nyhed om riget.“ (Mattæus 9:35) Han forkyndte ikke blot for at folk skulle føle sig bedre tilpas. Nej, Markus citerer Jesus for at sige: „Den fastsatte tid er udløbet, og Guds rige er kommet nær. I må ændre sind og I må tro på den gode nyhed.“ (Markus 1:15) Ja, de som adlød og reagerede positivt på den gode nyhed erfarede at budskabet ændrede deres liv.
Efter Jesu død fortsatte hans disciple med at forkynde evangeliet. De talte ikke blot om Riget men fortalte også den gode nyhed om at Jesus var blevet oprejst til Guds højre hånd i himmelen og at han havde ofret værdien af sit fuldkomne menneskeliv til gavn for menneskeheden. Som den Gud har udvalgt til at herske over hele jorden som konge i Guds rige, vil Jesus være det redskab hvorved Gud tilintetgør sine fjender og genopretter Paradiset på jorden. — Apostelgerninger 2:32-36; 2 Thessaloniker 1:6-10; Hebræerne 9:24-28; Åbenbaringen 22:1-5.
I dag er der yderligere et aspekt ved den gode nyhed. De mange bibelprofetier der er blevet opfyldt er et vidnesbyrd om at Jesus nu er blevet indsat på tronen og at vi lever i de sidste dage for denne tingenes ordning. (2 Timoteus 3:1-5; Åbenbaringen 12:7-12) Den tid nærmer sig hastigt da Riget vil skride til handling over for Guds fjender. Kunne der være en bedre nyhed?