Hvad hvis man kun har en chance??

Jeg har mistet min kæreste for lang tid siden, men kan ikke komme over ham.. Folk siger til mig at jeg nok skal finde "den eneste ene".. Men det er ham, og det ved jeg!! Det ville næsten være nemmere hvis jeg ikke vidste hvem har var og at det er ham der er min "soul mate" for nu kan jeg jo lige så godt give op... Alle har EN soul mate.. Og min vil ikke ha' mig, hvad gør man så??

Hej
Jeg har som dig mistet den mand jeg har elsket allerhøjest ( jeg er 44 år). Vi var soulmates, vores tanker krydsede hinanden, vi var begge lige vanvittige forelskede fra første blik. Alligevel ville omstændighederne at vores veje skulle skilles. Jeg tænker stadig meget på ham ... men er sikker på at der findes flere soulmates. Tror også at jeg igen vil finde én som jeg kan føle mig lige så nært knyttet til. Det betyder ikke at jeg vil glemme ham, blot at han får et lille hjørne af mit hjerte, så der kan blive plads til ham jeg venter på.
Et godt råd er, at gemme de minder, smykker , billeder eller hvad du har fra ham væk. Det kan tage lidt tid, men det hjælper. Slet hans mails, søde sms'er hvis du har gemt dem. Det hjælper dig til at gøre dig fri.
Held og lykke

Ja det er også det, jeg har prøvet på at sige til mig selv.. han bor langt væk, så jeg ser ham ikke så tit. Vi var kun sammen i en kort periode, men vi var så forelskede og det var en dum måde vi gik fra hinanden på.. Men jeg vil følge dit råd og lade være med at kigge på hans billeder hver dag.. Jeg rejser også væk i noget tid, så håber på at være kommet over ham når jeg kommer hjem igen!! Men tak for dit svar, og jeg er imponeret over at du kan være så optimistisk - du har jo rimelig sikkert mange flere minder om din mand. Held og lykke til dig også.. =)

Held og lykke til dig, håber du finder ham som er dig værdig... En god ide at rejse væk, når du kan det. Det giver dig nogle nye indtryk, der kan gøre tiden lettere for dig. Jeg tror ikke at det kun er antallet af dejlige oplevelser der afgør hvor svært det er, mere dybden af dem.
At mindes og.. græde af og til er bare OK. Det gør jeg også stadig. Men livet skal ikke spildes, vel? Så vi skal videre - og det er jo ikke alt vi skal forstå - lige nu!
Hej hej

Hej mig
Jeg forstår dig udemærket - man møder ham som får en til at føle sig hel og der får en til at føle en boblende glæde i maven bare ved tanken om at tale med ham eller se ham. Ham hvor det bare er naturligt at I to skal være sammen. Jeg har prøvet det, mistede ham og har stadig lang vej endnu før jeg kommer over tabet. Jeg spørger også mig selv om man kun har en chance - jeg tror at det er forskelligt fra person til person. Mit råd til dig er - Gi' dig tid - Lyt til dig selv, gem de ting der minder dig om ham lidt væk men lad vær med at smide dem væk (det gjorde jeg og det fortryder jeg), tal med vennerne og græd når du har brug for det og lad vær med at haste ind i et nyt forhold af alle de forkerte grunde. Så sårer du dig selv og en anden på vejen.
Held og lykke

Hej jeg har selv været i den situation.
Et ren helvede.Der kan gå år, og nogen siger tiden læger alle sår, dil liv går videre.Måske finder du en ny, og i passer måske ik hel så perfekt, som den gamle.
Men man må ikke samligne vi er alle forskellige.
Du skal bare så finde ud ad, om du elsker ham, der må dukke op, og jeres forskelligheder.

Hvordan gik I fra hinanden på?
Har selv prøvet noget ligende, der kom en anden mand ind i billedet her, og jeg gik fra min eneste ene, det varede dog kun en uge, med den anden mand, heldigvis for det da, jeg savnede min eneste ene så meget, og fik heldivis en ny chance af ham, hvilket jeg er meget glad for idag, da vi er forlovet.
Men ellers, hvis du gerne vil over ham, så ingen billeder, ingen mail, ingen telefonnumre, slet det, altså mail og numre, og så mød nogle nye mennesker. Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men du kan gå i byen, møde nogle nye mennesker den vej, og når du har det sjovt, tænker du jo heller ikke på ham.
- Futte