3tilføjet af

Hvad skal dette betyde?

Hej alle.
Jeg havde et almindeligt teenage forhold med en fyr, i omkring 8 mdr.
Han betød rigtig meget for mig, mere end de tidligere kærester jeg havde haft
(Som også var seriøse). Efter problemer i forholdet slog han op,
hvilket nu er omkring halvandet år siden. Jeg havde svært ved at komme over ham
på trods af han havde sluttet det på en meget respektløs måde.
I august sidste år mødte jeg så en dreng som fik mit til at glemme alt om min eks.
Den dreng har nu været min kæreste i et år, men drømme om min eks dukker stadig op.
Drømmene handler for det meste om at mig og eks finder sammen.
Den sidste drøm satte sig dog i mig, da jeg virkelig følte forelskelsen, både under drømmen og da jeg vågnede. Plus at jeg huskede drømmen helt klart.
Hvad skal disse drømme om min eks betyde?
Hvorfor omhandler de ikke min nuværende kæreste?
Håber I vil diskutere emnet med mig, og spørg endelig. Tak :)
tilføjet af

Vi må vide noget mere

Du må fortælle lidt mere om den sidste drøm. Hvad gik den ud på sådan mere præcist?
tilføjet af

En vigtig person i dit liv

Jeg tror din ex kæreste er kommet meget tæt ind på dig, og han har ramt noget dybt i dig, som du ikke havde oplevet med tidligere kærester. Og som du måske heller ikke oplever med den nye kæreste. Jeg er selv old tusse gammel i din verden (40 😉) og det er min erfaring at man ind imellem møder nogle menensker, man føler sig mere knyttet til, elsker mere. Og det gør mere ondt at sige farvel til de mennesker.
Jeg synes du skal finde et sted i hjertet og værne om mindet om din ex-kæreste. Nyd at du har oplevet at føle så stærkt. Jeg tror nmelig ikke det er alle der er så heldige.

[f]
tilføjet af

Svar

Mange tak for interessen og dit svar.
Her får du hele drømmen ..
Den var meget kort, og havde ingen speciel handling.
Jeg stod med ham i nogle baghaver (fremmede haver, som om vi skød genvej)
Lyset tænder i huset til den baghave vi står i, og han hopper gennem hækken og siger til mig at nu skal jeg altså komme her. Jeg tøver (som var det jeg skulle til at gøre meget forkert) men hopper så over hækken ind til ham. Indtil nu har jeg haft en følelse i kroppen af at være anspændt, nervøs og en anelse ked af det(faktisk som nogle af de gange vi havde vores skænderier før vi gik fra hinanden)
Lige i det jeg er inde på "hans side af hækken" begynder "følelsen af kærlighed og nyforelskelse" og jeg kan nu mærke at både jeg og ham har den følelse man har når man er nyforelsket (følelsen af at intet kan standse os).
Vi skynder os ud fra den baghave vi nu befinder os i, ud til en lang, smal landevej, som vi går stille og roligt opad. Der er meget bart omkring os, meget mark og få huse.
Vi når til et t-kryds hvor jeg, på en eller anden uvis måde, ved at til højre fører os direkte hjem, til venstre fører os hjem af en omvej og vejen vi kom fra fører os væk. Vi stopper op og lidt efter går vi til venstre og på en aller anden måde ved jeg at han valgte det fordi han ville tilbringe længere tid med mig.
Herefter vågnede jeg. Kan du se noget mening i det ?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.