Hvorfor få børn?

Jeg undre mig over hvorfor folk VÆLGER at få børn?
Det er jo ikke for børnenes skyld, men mere for en selv?
Jeg ønsker ikke svar som " jeg ville have en der ville elske mig ubetinget"
Vh Helle, 24 år

Det er i hvert fald min mening.
Hvis du har børn, kan du ikke dø.
Du lever videre via din børnene. Muligt er det egoistisk, men det er dette mekanisme som har fået dig til at være her.
vh
Tom

Naturen har sørget for at vi sikre arten ved at give os sexdriften, derfor parrer vi os og har det - som regel - meget sjovt med at lave dem.
Nu vi taler børn, min lille pige har netop skræmt livet af mig ved at komme snigende ind og sige BØH!
Ja jeg vil ikke undvære den lille skid!
Løvemor

Det ligger helt tilbage i urtiden. Vi har været istand til at udvikle os fra abestadiet til det, vi er idag for at arten kan overleve. Vi er endda nået længere frem. Idag er vi ved at rense generne for en ny form for overlevelse via genteknologi. Vores globus er ved at være lige lovlig varm, så måske om 1 mill. år SKAL vi et andet sted hen for at overleve (Noah´s ark), så nytter det jo ikke noget, vi har svæklinge med.
Man føder ALDRIG unger for børnenes skyld. Kig på dyrene. Men vi har da heldigvis stadighed kærlighed tilovers for vores børn, eller hvad???

Behovet i hjernen der mener man skal have børn. En mekanisme vi kan takke, for stadig at være i live.
Det er et rent narkotikum. Det er pga. dette narkotikum folk får børn.
"Det er jo ikke for børnenes skyld, men mere for en selv?"
Hvis barnet ikke vil fødes, så skal det lade være med at svømme hen til ægget.

Nogen gange tror jeg det er fordi at det "gør man jo", det er da helt efter bogen.
Jeg fik dog børn fordi jeg virkelig gerne ville og fordi det for mig og min mand på en eller anden måde er en sammensmeltning af os 2 sammen, noget unikt vi har skabt som vi kan elske ubetinget.
Til gengæld kan jeg sagtens forstå dem der vælger ikke at få børn, dem der vælger at beholde deres uafhægighed og frihed til at gøre som det passer dem, både økonomisk og personligt.Nogen gange ville jeg ønske at det var mig, men sådan tror jeg alle forældre har det ind imellem, men man ville jo ikke undvære dem for noget i verden.
Har man lyst til at få børn er man ikke i tvivl, så har du ikke lyst... så lad være!

børn er en glæde at de vosker og tage et ansvar for dem og de opgaver der er med det jeg elsker børn og den måder de er på.venlig hilsen Britt[l][s]

Jeg har ikke et svar! Men jeg syntes at det er et rigtig godt spørgsmål.
Misforstå mig nu ikke - jeg har intet imod børn. Et af de bedste jobs jeg har haft, var da jeg arbejdede som pædagogmedhjælper i 7 md. Først med 3-5 årige og siden med 6-7 årige.
Men børn - og et GODT barneliv - kræver utrolig meget!
Økonomi.
Plads.
Stabilitet - både i hjemmet, mellem forældrene, i de daglige rutiner .. og ja - det kræver rutiner. Et ord vi er blevet "hjernevaskede" til at opfatte som noget negativt.
Omsorg.
Tid!! Jeg skriver pt. speciale i børns liv - og har læst mange mange undersøgelser hvor man har snakket med børn om deres liv.. de savner TID med deres forældre. De savner FOKUS fra deres forældre. De savner IKKE STRESS fra deres forældre. Legoland o.l. er da meget fint - men de fleste af børnene vil hellere bare hygge, for legoland er ofte lig med stressede forældre, der gør børnene usikre og utrygge.
Men det kræver også meget af parforholdet!
Det ER stressende at blive vækket flere gange om natten i 1-2-3 år!
Det ER vigtigt at få snakket om "kedelige" ting som:
- rolle- og ansvarsfordeling (hvem gør hvad?)
- syn på opdragelse og metoder
- opfattelse af hvad et GODT barneliv er for en størrelse
- villighed til at blive i forholdet og arbejde på det i vanskelige, og måske også kærligheds-udmattede, perioder
- fysiske og psykiske rammer (hvad skal barnet IKKE inddrages i?)
- prioriteringen af livets mange facetter: barnet, jobbet, partnere, parforholdet, venner, interesser osv. Hvad kommer først? Ikke ideologisk - men i praksis? ER en af jer typen der vil sige "jamen det er jo mit job - jeg kan ikke bare..."?
For slet ikke at tale om landsbyen der ikke er der mere! Hvilken mennesker består jeres netværk af? Hvilke pålidelige, ansvarlige voksne ér der, til at træde til i forskellige situationer, som fx. sygdom, lukkedage i intstitutionerne, "forældre-ferie", babysitting, akutte behov for nogen at ringe til, alternative kontaktpersoner hvis børnehave ol. ikke kan få fat i jer? osv.
Og selvfølgelig det helt store spørgsmål:
Vil du gerne VÆRE forælder?
Eller vil du gerne HAVE en baby/et barn?
Man tror det ikke, men der er STOR forskel. Det første handler om at sætte sig ind i hvad forældre-ANSVARET kræver .. og vurdere om man er leveringsdygtig. Det handler om det lille nye menneske, som man påtager sig at oplære i alle livets facetter. At støtte, vejlede og opmuntrer. At give tillid, tryghed, selvværd og selvtillid. At være der FOR.
Det andet er egoistisk. Det handler om at dække et sine egne behov = behovstilfredsstillelse. Det handler om at have en der er der for DIG.
Køb en guldfisk! Eller noget andet, der ikke stiller de store fysiske eller følelsesmæssige krav. Der er nok ødelagte sjæle i denne verden, der voksede op i et omvendt forældre/barn forhold - hvor barnet forventedes at være der (til glæde) for forældrene!
Jeg giver min undrende stemme med: hvorfor VÆLGER folk at få børn? ... og tilføjer: UDEN først at sætte sig ind i hvad det i virkeligheden kræver, i en travl hverdag.. af dem selv og af deres økonomi og af deres parforhold?
Vh maja, 32 år