Hvorfor har jeg så lidt held i mit kærlighedsliv?
ADVARSEL - MUR AF TEKST PÅ VEJ!
Hej alle,
jeg skriver normalt ikke mange indlæg i den her rille, men jeg vil gerne prøve og høre andres besyv på min problemstilling.
Sagen er, jeg er single, og hvis der er noget, jeg ønsker brændende, så er det en kæreste. Problemet er, jeg bare aldrig har haft heldet med mig på det område.
Og skal jeg se helt objektivt på det hele, så giver det ingen mening. Uden at lyde selvfed eller noget, så er jeg en charmerende, sød og meget sjov fyr. Har masser af venner og veninder, og har generelt aldrig haft besvær med at møde nye mennesker og få nye venner. Og har i det hele taget et indtryk af at folk jeg omgås til dagligt med rigtig godt kan lide mig. I gymnasiet fik jeg endda det største legat, der uddeles. Det gives til en specielt bemærkelsesværdig elev, der har kammeratskab i højsædet og en uhøjtidelig tilgang til livet og egne evner. Jeg ser mig selv som et meget rummeligt menneske, der hviler i sig selv. Jeg bærer fx aldrig nag, kan altid tilgive - og gider ikke hænge mig i fortiden, vil hellere forholde mig til den situation, man er i, eller har bragt sig i. Vil gerne se det bedste i andre folk. Jeg er næsten altid i godt humør, og det er også et af mine kendetegn. I det hele taget synes jeg, jeg har en positiv indstilling til livet.
Rent udseendemæssigt er jeg heller ikke en grim fyr. Jeg er adopteret fra Sydkorea. Vejer måske lidt for meget, men træner to-tre gange om ugen i FW og er alligevel lidt markeret. Er 1.80 høj og bredskuldret - kraftig af bygning og har briller. Jeg går op i mit udseende, bliver klippet regelmæssigt hos en dygtig frisør, bruger ansigtsrens og sådan noget forfængeligt noget ;-). Jeg går også (lidt) op i tøj, og synes da altid, det er ok stilet, det jeg har på.
Jeg spiller en masse musik, og det er min største fritidsinteresse. Er tit ude og spille kopimusik fredag og lørdag og tjene en lille skilling på det. Har også tidligere medvirket i større musikalske projekter - i det hele taget har jeg haft stor succes i min musikalske karriere. Jeg ser mig selv som en talentfuld musiker, og spiller og bliver tilkaldt til at spille med rigtig dygtige folk.
Til dagligt læser jeg på Århus Universitet, og klarer mig fint. Klarede mig også fint igennem gymnasiet med et solidt gennemsnit osv. Så det er heller ikke fordi, jeg er dum eller ubegavet.
Jeg ved, man ikke decideret kan jagte kærligheden, men jeg gør virkelig, hvad jeg kan, for at komme ud og møde nye mennesker. Jeg er absolut ikke den generete type, og er meget udadvendt og er ikke bleg for at snakke med nye mennesker - også nye piger, naturligvis. Går fx i byen og deltager i sociale arrangementer på universitet og rundt omkring i Århus.
Hvis jeg skulle pege på nogle lidt kedelige sider af mig selv, så har jeg nogle gange et lidt umætteligt behov for opmærksomhed - dog ikke for en hver pris, men specielt igennem musikken kan jeg få mættet det behov, men jeg er opmærksom på det, og prøver altid at holde mig selv nede, og mine nærmeste venner siger nu også, at SÅ meget bemærker de det heller ikke. Jeg har nogle gange lidt for nemt ved at ty til sarkasme og ironi, fordi jeg nogle gange føler, det bliver akavet, hvis det bliver alt for seriøst. Jeg er dårlig til at tale om meget seriøse emner. I flæng kan det vel også nævnes, at konfliktsky er mit mellemnavn, og jeg springer nogle gange over hvor gærret er lavest.
Jeg har ikke 100vis af piger på mit CV fra fortiden, men der er da et par stykker, men aldrig noget der kan betegnes som et decideret seriøst forhold.
Nogle vil måske spørge ind til, om det er fordi, jeg bliver friendzoned, og det er det måske til dels, hvad problemet er, men det er absolut ikke, fordi jeg ikke kan vises handling med de piger, jeg har været lidt interesserede i. De har simpelthen bare ikke være interesserede i mig. Endvidere synes jeg også, det er svært at vurdere om piger i byen fx reelt set ikke er interesserede eller bare er generte.
Min standard i piger er høj, men ikke urealistisk høj - og fx vil en god humor sagtens kunne kompensere for et par kilo for meget på sidebenene.
Nogen vil måske også påpege, at det er fordi, jeg har alt for meget fokus på det, at jeg ikke har heldet med mig. Dem vil jeg dog genre komme i forkøbet og sige, det synes jeg nu ikke. Jeg bruger fx masser af tid med mine kammerater, hvor vi fx bare ser Champions League eller spiller FIFA og har generelt mange andre jern i ilden end lige piger.
Det blev godt nok en lang omgang ... Håber I overlever!
Alle gode råd modtages med kyshånd.
- Useriøse henvendelser og respons frabedes bestemt, men venligst.
Ciao.
Hej alle,
jeg skriver normalt ikke mange indlæg i den her rille, men jeg vil gerne prøve og høre andres besyv på min problemstilling.
Sagen er, jeg er single, og hvis der er noget, jeg ønsker brændende, så er det en kæreste. Problemet er, jeg bare aldrig har haft heldet med mig på det område.
Og skal jeg se helt objektivt på det hele, så giver det ingen mening. Uden at lyde selvfed eller noget, så er jeg en charmerende, sød og meget sjov fyr. Har masser af venner og veninder, og har generelt aldrig haft besvær med at møde nye mennesker og få nye venner. Og har i det hele taget et indtryk af at folk jeg omgås til dagligt med rigtig godt kan lide mig. I gymnasiet fik jeg endda det største legat, der uddeles. Det gives til en specielt bemærkelsesværdig elev, der har kammeratskab i højsædet og en uhøjtidelig tilgang til livet og egne evner. Jeg ser mig selv som et meget rummeligt menneske, der hviler i sig selv. Jeg bærer fx aldrig nag, kan altid tilgive - og gider ikke hænge mig i fortiden, vil hellere forholde mig til den situation, man er i, eller har bragt sig i. Vil gerne se det bedste i andre folk. Jeg er næsten altid i godt humør, og det er også et af mine kendetegn. I det hele taget synes jeg, jeg har en positiv indstilling til livet.
Rent udseendemæssigt er jeg heller ikke en grim fyr. Jeg er adopteret fra Sydkorea. Vejer måske lidt for meget, men træner to-tre gange om ugen i FW og er alligevel lidt markeret. Er 1.80 høj og bredskuldret - kraftig af bygning og har briller. Jeg går op i mit udseende, bliver klippet regelmæssigt hos en dygtig frisør, bruger ansigtsrens og sådan noget forfængeligt noget ;-). Jeg går også (lidt) op i tøj, og synes da altid, det er ok stilet, det jeg har på.
Jeg spiller en masse musik, og det er min største fritidsinteresse. Er tit ude og spille kopimusik fredag og lørdag og tjene en lille skilling på det. Har også tidligere medvirket i større musikalske projekter - i det hele taget har jeg haft stor succes i min musikalske karriere. Jeg ser mig selv som en talentfuld musiker, og spiller og bliver tilkaldt til at spille med rigtig dygtige folk.
Til dagligt læser jeg på Århus Universitet, og klarer mig fint. Klarede mig også fint igennem gymnasiet med et solidt gennemsnit osv. Så det er heller ikke fordi, jeg er dum eller ubegavet.
Jeg ved, man ikke decideret kan jagte kærligheden, men jeg gør virkelig, hvad jeg kan, for at komme ud og møde nye mennesker. Jeg er absolut ikke den generete type, og er meget udadvendt og er ikke bleg for at snakke med nye mennesker - også nye piger, naturligvis. Går fx i byen og deltager i sociale arrangementer på universitet og rundt omkring i Århus.
Hvis jeg skulle pege på nogle lidt kedelige sider af mig selv, så har jeg nogle gange et lidt umætteligt behov for opmærksomhed - dog ikke for en hver pris, men specielt igennem musikken kan jeg få mættet det behov, men jeg er opmærksom på det, og prøver altid at holde mig selv nede, og mine nærmeste venner siger nu også, at SÅ meget bemærker de det heller ikke. Jeg har nogle gange lidt for nemt ved at ty til sarkasme og ironi, fordi jeg nogle gange føler, det bliver akavet, hvis det bliver alt for seriøst. Jeg er dårlig til at tale om meget seriøse emner. I flæng kan det vel også nævnes, at konfliktsky er mit mellemnavn, og jeg springer nogle gange over hvor gærret er lavest.
Jeg har ikke 100vis af piger på mit CV fra fortiden, men der er da et par stykker, men aldrig noget der kan betegnes som et decideret seriøst forhold.
Nogle vil måske spørge ind til, om det er fordi, jeg bliver friendzoned, og det er det måske til dels, hvad problemet er, men det er absolut ikke, fordi jeg ikke kan vises handling med de piger, jeg har været lidt interesserede i. De har simpelthen bare ikke være interesserede i mig. Endvidere synes jeg også, det er svært at vurdere om piger i byen fx reelt set ikke er interesserede eller bare er generte.
Min standard i piger er høj, men ikke urealistisk høj - og fx vil en god humor sagtens kunne kompensere for et par kilo for meget på sidebenene.
Nogen vil måske også påpege, at det er fordi, jeg har alt for meget fokus på det, at jeg ikke har heldet med mig. Dem vil jeg dog genre komme i forkøbet og sige, det synes jeg nu ikke. Jeg bruger fx masser af tid med mine kammerater, hvor vi fx bare ser Champions League eller spiller FIFA og har generelt mange andre jern i ilden end lige piger.
Det blev godt nok en lang omgang ... Håber I overlever!
Alle gode råd modtages med kyshånd.
- Useriøse henvendelser og respons frabedes bestemt, men venligst.
Ciao.