Jeg gør det ikke igen

Da jeg i går kom hjem til min kone, fra arbejde. Og fortalte min lille historie, så sagde hun at det skulle du ikke have gjort. Mår jeg taler med andre , familie ,venner så er der både for og imod. Nu vil jeg høre jer. Sagen er den at jeg normalt aldrig tager nogen op at køre. Det skulle lige være en pæn pige, men den er der ikke så mange af mere, eller også er jeg blevet for gammel. Da jeg kommer kørende i min bil. Vi er ude på landet , cirka 10 km. Fra min bopæl. Så springer der to drenge ud på vejen og gør tegn til at jeg skal stoppe. Først troede jeg at de havde brug for hjælp til et eller andet. Så jeg bremsede hårdt op. Og før jeg nåede at reager så sad der to drenge på mit bagsæde. Må vi køre med dig, vi er kommet forsendt til bussen og vi skal på biblioteket, det er sidste dag. Så spørger jeg. Ved jeres for og mor det her, hvor gammel er i. Vi er 8 og 10 år vores forælder ved ingen ting, de tror at vi er med bussen. Skal jeg ikke lige ringe til jeres forælder. Nej det må du ikke, vil du ikke godt køre os. Ja men ikke før end i er spændt fast, så kør vi. De blev sat af ved biblioteket og jeg kørte hjem, og så skulle de selv tage bussen til bage. Og det har de nok også gjort, for jeg har ikke hørt nogen efterlysninger nogen steder fra.

i går kørte vi rundt i syndes by Århus, vi skulle til bazar west og Tilst, men vi kunne ikke finde rundt i byen, så vi måtte spørge flere gange, ved et bus stoppested stod der 2 unge fyre af anden etnisk oprindelse, end dansk, og de kendte vejen, så vi tog chancen og tog dem med, de var vældig flinke, og ret hurtigt fandt vi bazaren, men vi havde nok ikke gjort det, hvis det have været mørkt.

burde de faktisk være blevet efterladt.