komme over en pige?

Hej sol
Min eks kæreste og jeg slog op i forsommeren. Vi er begge 23år og nåede at komme sammen små 5 år. Da vi slog op var vi stadig meget glade for hinanden. Vi trængte bare til at prøve noget nyt. Sommeren over havde hun stadig lyst til at komme sammen med mig. Jeg havde egentlig også lyst, men jeg holdt hende lidt hen, fordi jeg ville være sikker på at det var det rigtige. Da jeg så endelig er sikker på at jeg vil komme sammen med hende igen. Havde hun ikke lyst mere. Det er en måned siden. De sidste 3-4 uger, har vi mødtes af og til og drukket lidt kaffe og set lidt film og bare hygget os. Jeg har hele tiden håbet at hun stille og rolig fik lyst igen. Men i aften tog hun så snakken med mig, om det ikke var svært for mig at være venner med hende, nu hvor hun ikke havde lyst. Så snakkede vi lidt. Og hun sagde blandt andet, at hun ikke følte det samme mere. Det var ligesom en kniv i hjertet på mig. Og jeg sagde bare farvel til hende. Og har siden skrevet at jeg syntes vi skal aflyse de aftaler vi har resten af ugen. Nu står det jo endelig klart for mig, at jeg skal komme over hende. Tidligere har jeg hele tiden håbet at vi ville finde sammen igen. Men nu tror jeg løbet er kørt.
Er der nogen der har prøvet en lignende situation, og ved hvordan man skal komme over en pige, som man svinger super godt med og stadig elsker rigtig højt?

I har udskudt formålet med at slå op. Gå ud og prøv noget nyt og se hvad der udbydes af oplevelser, venner og kærester. Er du så stadig mest interesseret i hende efter et år, så tag stilling til den tid.
I var bare alt for unge til at være bundet så hårdt op.

godt nok er forholdene lidt anderledes, men hjertesorger er de samme! Der er ingen opskrift på hvordan man kommer videre. Men det jeg tror vil være sund for dig er at være alene noget tid, prøve at få nye ting ind i dit liv, gør ting som ikke var muligt før! Det du skal igennem nu er bestemt ikke nemt, sorg, fortvivlelse, frustration, og måske endda had i sidste ende. Men alle disse følelser er helt normale, men i sidste ende skal du tilgive, for at komme videre med dit liv, det gjorde jeg!
Tilgivelse er en gave, du giver dig selv.
En tidligere fange i en koncentrationslejr besøgte en ven, som havde delt skæbne med ham.
”Har du tilgivet nazisterne?”, spurgte han sin ven.
”Ja”, svarede vennen.
”Det har jeg ikke. Jeg er stadig besat af had til dem”, sagde den anden.
”I så fald”, sagde vennen stille, ”er du stadig deres fange”. [f]

for gode svar.
Jamen helt konkret er jeg i tvivl om jeg bare skal give slip. Fordi jeg ved at hun stadigvæk er meget glad for mig. Og jeg har som nævnt samme følelse for hende.
Vi er jo på ingen måde træt af hinanden. Vi nyder jo stadigvæk at være sammen.
Men er det sundt? Skal man cutte kontakten til hende? Skal jeg undlade at drikke kaffe, lave mad osv med hende indtil jeg er helt ovre hende? Fordi der kan jo gå 1år+?

Du skal IKKE se hende. Start med at gøre ting for din egen skyld i stedet! Du skal ikke ignorere hende, bare vær stille og rolig overfor hende og vis dit overskud. Respekter dig selv. Du må ikke bevare håbet og du skal ikke lade dig selv sidde og vente indtil hun måske finder de følelser frem igen.
Kom ud og find nogle interesser. Ha' noget at gå op i og sørg for at hyg dig så meget som muligt med venner, byen, fodbold osv.
Tag den tid, det tager! Du vil samtidig virke mere attraktiv overfor hende, når du går din egen vej og viser overskud og viljestyrke!
Hun er jo ikke den eneste pige i den her verden :)

Har selv været den tur igennem, dog senere i livet end dig.
Sjovt er det langtfra, men vi kunne ikke mere sammen, dog ses vi stadig som venner.
Det første par år var det hele lidt anstrengt mellem os, men hendes unger fra tidligere forhold fik os begge overbevist om at vi jo godt kan være venner uden at have et forhold.
Teenagere kan se og føle meget mere end vi "voksne" lige går og tror.
Vi så ikke meget til hinanden de første år, langsomt er vi igen blevet en del af hinandens liv, nu som venner. Ingen af os er i forhold igen, vi trives alene, hun med sine børn, jeg med min hund.
Tiden lige efter bruddet brugte jeg på at fordybe mig i arbejde, så mine gamle venner igen og nød generelt livet uden at tage hensyn til andre end mig selv. Noget af et ego trip ja, men en fandens god tid med en masse sjove oplevelser og spændende mennesker.
Brug dit netværk og nyd livet, du har langt mere at byde på end du lige går og tror.
Om hun er der om et år❓Det ved ingen, tiden vil vise jer om det skal være jer to igen, lige nu er det dig der er den vigtige, hun har truffet sit valg. Accepter at du ikke længere er en del af hendes hverdag og start med at leve livet som glad single.
I dag er jeg nærmest legeonkel for hendes børn, de ser mig ikke som en far, de er jo hos deres biologiske far hver 3 weekend.
Min rolle er mere som praktisk legeonkel, ser efter dem når hun har aften arbejde en dag hver anden uge. Vi bor i samme lille by med ca 3500 indbyggere.
Børnene kommer over til mig hvis deres computer driller eller cyklen skal lappes, nyder tiden med børnene, de er så glade og livsbekræftende.

Det hjælper tro mig 🙂