SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Religion & Livssyn
16tilføjet af ftg
Kære katarin@
Du må ikke tro jeg er ude efter katolikkerne. Jeg er hverken ude efter katolikker eller nogen som helst andre mennesker. Jeg er ude for at fortælle hvad Bibelen fortæller om forskellige emner, f. eks tilbedelse af Jomfru Maria, helgendyrkelse, kors og så videre. Det er disse ting jeg gerne vil fortælle, men jeg er ikke ude efter nogen.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af joan.d.arc
hej ftg
Det er muligt at du ikke personligt er imod katolikker, men det er et faktum at mange af de artikler som I bringer i Vagttårnet er direkte anti-katolske. http://www.catholicculture.org/docs/doc_view.cfm?recnum=3740
Jeg ved ikke hvorfor I i Jehovas Vidner på én gang vil erklære jer som kristne, samtidig med at I tilsviner kirkens læresætninger så som Treenighedslæren. Enten må I bekende kulør at I ikke er kristne, eller også må I sige at det er I ikke, men at I repræsenterer en anden tro, med jeres forståelse, bøger, læresætninger osv. Det er falsk varebetegnelse hvis I kalder Jer kristne, og så ikke er det. Det skader kristendommens udbredelse, og I spreder mens andre samler! :-(
Fandt lige denne historie:
""Deacon Threatt told a story of how some Jehovah's Witnesses came to his door and he bought a copy of their Watchtower magazine. After seeing the Icon of the Black Madonna of Czestochowa on his wall they asked if he was a Christian, and he told them "Yes, I am a Catholic." "What!" they yelled, "Don't you know the Catholic Church is the whore of Babylon? You can never be saved in the Catholic Church!" "First of all," the deacon demanded, "give me my 35 cents back and leave!" "And furthermore," he told them, "I am not saved by the Catholic Church! I am saved by Christ!" He concluded his homily with an appeal to rejoice in Christ the Savior of all."" http://www.sdnewsnotes.com/ed/roamin/2005roamin/0502roam.htm
Det er sådanne udtalelser om Kirken som gør at jeg får det indtryk at I ikke kan lide den Katolske Kirke. Hvad andet skal man tro, end at Jehovas Vidner ikke kan lide katolikker??? http://www.challengemin.org/out3.html
Kære Katarin,
Du skal ikke finde dig i ftg´s løgne-ånder. Som jeg ser det, er Jehovas Vidner besat af løgne-ånder og de kan kun fortælle dig løgne, godt pakket ind i retorik og floskler.
Det ftg mener og siger til dig er ikke hans egen mening. Jo, på den måde, at hans mening er Jehovas Vidners meninger.
Han vil altid svare dig, som Vagttårnet Selskab A/S skriver og han kan heller intet andet gøre.
Læg nu mærke til, at det jeg her skriver må ftg nødvendigvis sige ja til.
1) Løgne-ånder! Jo, jeg kan jo have lov til at mene hvad jeg vil og i min terminologi er Jehovas Vidner løgnere, idet de siger eet den ene gang og noget andet den anden gang. Når de så bliver konfronteret med den første løgn, lyver de om det og siger, at det har vi misforstået eller det har de aldrig sagt eller det var sandhed " dengang" det blev sagt.
2) Han vil altid svare, som Vagttårnet selskab. Ja, det er jo et faktum.
Så alt i alt, må ftg sige ja til det jeg her skriver til dig.
Hvorfor nu dette? Jo, for nu skal jeg vise dig, hvad der gemmer sig i ftg`s hjerte, som han skjuler for dig.
Her er et citat fra Vagttårnet 1.2.1990 side 14.
"Lovløshedens menneske", som Jehovas Vidner fortolker det.
Talte Paulus om [et enkelt menneske]? Nej, for han skrev jo at dette menneske eksisterede på hans tid og fortsat ville eksistere indtil Jehova udslettede det ved afslutningen af denne tingenes ordning. Det har altså været til i mange hundrede år, og så længe har intet bogstaveligt menneske levet. Udtrykket "lovløshedens menneske" må altså stå for [en skare af mennesker].
[Hvem er denne skare]? Alt tyder på at det er alle kristenhedens stolte, ærgerrige gejstlige der op gennem århundrederne har lavet deres egne love. Dette fremgår af at kristenheden omfatter tusinder af forskellige kirkesamfund og sekter der har hver sit præsteskab, men alligevel alle er i konflikt med de andre hvad lære eller praksis angår. Denne splittelse er et tydeligt vidnesbyrd om at de ikke følger Guds love. De kan ikke være fra Gud. Alle disse religioner har det tilfælles at de ikke holder fast ved Bibelens lære, men har overtrådt regelen: "Gå ikke ud over det der står skrevet."
[Den lovløse er altså et sammensat "menneske"]: [Kristenhedens gejstlige]. De er alle, både [paver, præster], patriarker og protestantiske prædikanter, medansvarlige for kristenhedens religiøse synder. De har udskiftet Guds sandhed med [hedenske løgne] og antaget de [ubibelske lærepunkter om sjælens udødelighed, helvede, skærsilden og treenigheden]. De er som de religiøse ledere til hvem Jesus sagde: "[I er fra jeres fader Djævelen], og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. . . . han er en løgner og løgnens fader." Deres gerninger afslører dem også som [lovløse], for de deltager i handlinger der strider mod Guds love. Til sådanne sagde Jesus: "Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed."
citat fra Vagtltårnet slut.
Katarin,
Så kan du selv bedømme.ftg, er en løgner det er sikkert.
Hvorfor? Ja, det kunne jeg godt lide at finde ud af for jeg er sikker på, at han i virkeligheden er en helt anden person end den han og vi andre oplever.
Hilsen
Enoch
tilføjet af joan.d.arc
Hej ftg
Tak for dit lange indlæg. Det viser med al tydelighed hvad det er du mener om den katolske kirke, men du glemmer helt at det er mange år siden at alt dette skete, som du skriver om.
Du nævner en masse bevægelser som er blevet kaldt kættere af kirken. Hvorfor? Jeg skriver under navnet Joan.d.arc - velvidende at også hun blev kaldt kætter. Men hendes historie viser at selvom kirken tog fejl dengang, kan den godt rette op på sine fejltrin!! Også idag. Kirken har mange gange undskyldt handlinger gjort i fortiden, og det ikke kun overfor katolikker, men overfor alle.
Du skriver ingen undskyldning på dine trosfællers vegne, og går så ud fra at du så mener det samme. At du er imod den Katolske Kirke, som de andre. Mener du også at Kirken er Skøgen fra Babylon: Ja eller nej?
Jeg tillader mig at bruge dagens Evangelietekst og siger på kirkens vegne: Jesus siger i LukasEvangeliet kapitel 10: "Den, som hører jer, hører mig, og den som ringeagter jer, ringeagter mig: men den som ringeagter mig, ringeagter den som udsendte mig."
Guds fred og alt godt!
katarin@
tilføjet af joan.d.arc
kære Enoch
har lige skrevet et svarindlæg til ftg, og er spændt på hvad han skriver tilbage. Jeg må sige at jeg blev skuffet over at han blot sådan henviste mig til en vagttårntekst, og ikke skrev noget om hvad han selv gik og mente.
Ved ikke om han er løgner, men ved at han stikker folk blår i øjnene, ved at udgive sig for at være kristen, og så ikke er det.
Håber da for hans egen skyld at han vil lade hadet ligge, som det troende menneske han er, og forlige sig med sin katolske fortid, og ikke blot sige en masse fra fortidens fæle historie om Kirken. For fæle historier er der nok af, men jeg er ikke katolik i middelalderen, men idag, hvor Kirken er fredens og forsoningens talerør, ja Kristi talerør her på Jorden. Håber han vil kunne se det en dag. :-)
Mangt og meget er skrevet imod Kirken, og mangt og meget er skrevet imod Jehovas Vidner. Vi er begge minoritetstrosretninger, og kunne bidrage hinanden med meget godt, hvis blot ikke man kastede så mange skældsord efter hinanden, men efterlevede næstekærlighedsbudet. Jeg forstår dem jo godt, Jehovaerne, det er svært at stå for skud altid, og derfor har man forsvaret oppe konstant. Kender det jo fra min egen kirke. Ja håber en dag vi kan mødes: og det ikke kun i Himmerige (uden "plankeværk" imellem der skiller os), men også her på Jorden. Ja alle Guds folk!
Guds fred og alt godt!
katarin@
tilføjet af ftg
Er kirken skøgen - ja eller nej.
Kære katarin@.
Det jeg har fortalt dig er et stykke kirkehistorie. Hvad var det der skete efter at Jesus og apostlene døde? Jeg ved godt, at dette er oldtidshistorie nu, og vi skal ikke hænge os i fortid, for det der er sket kan alligevel ikke ændres, men kirkehistorien hjælper os til at forstå den situation kirken befinder sig i idag. Du spørger om kirken er skøgen fra Babylon - ja eller nej? For at forstå dette, må man forstå Kristendommen. Hvor står kirken i forhold til kristendommen? Det skal være sådan at du selv kan se det, og det kan du ikke, bare fordi at jeg fortæller dig det. Det kræver oprigtig bøn til Gud, for at forstå hvad der er sandt og hvad der er usandt. Og så kræver det at man selv undersøger det. Jeg har ikke noget had til andre. Jeg håber at alle vil opnå evigt liv, også Enoch, bonobo og again.
Nu har du set på kirkehistorien, kristenhedens historie. Hvordan var så kristendommen? Det kan du se på vedhæftede link. http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=371652
tilføjet af sebl
Se det i øjnene
Se det i øjnene ftg!
Den eneste årsag til, at JV synes den katolske kirke er så styg er, at mange af jeres proselytter er gamle katolikker. Derfor er de fleste JV'ere usædvanligt skeptiske overfor katolikkerne.
Dette forstærkes af, at Jehovas Vidner er folk der går i for små sko (måske skulle i gøre som Moses ved den brændende busk og tage skoene af):-) Eksempelvis synes i jo, at det modbeviser den katolske kirkes lære, hvis I kan påvise, at Jesus døde på en pæl og ikke et kors (det kan I forøvrigt ikke engang- alt tyder på det var et kors). Men det er et godt eksempel på, at man skal interessere sig for det ligegyldige for at være Jehovas Vidne (er der er noget med at sluge kamelen....)
Så lige for at præcisere et par ting du har forsøgt dig med overfor Katarin@:
1) NT kalder de kristne Hellige. Der er intet ubibelsk ved at have helgener- tænk bare på den forkærlighed hvormed du selv omtaler Bibelens Hellige!
2) Der var en stor forkærlighed for korset i NT. Vi ved fra arkæologiske fund, samt fra adskillige ikke-kristne kilder, at de tidlige kristne dyrkede korset!
3) Katolikker gør ikke Maria til en Gud. Du lyder somom de tilbeder hende- det gør de ikke, men de fokuserer meget på hende. Det kan jeg som protestant have svært ved at relatere til, men jeg kan ikke udfra Bibelen sige, at det er forkert af dem!
ps: Du kunne jo spørge Katarin@ om hun tilbeder helgener eller Maria? Eller spørge hende om hun tilbeder korset? Mit gæt er, at hun ikke svarer, som du synes hun burde svare!!!
tilføjet af joan.d.arc
tak ftg
for dit svar. Jeg ved ikke hvor du vil hen med dit indlæg. Men synes der ligger noget under. Du skriver at det kræver bøn til Gud så man kan skelne sandt fra usandt. Dertil giver jeg dig ret. Men derfra at konkludere at Kirken så er forkert på den, må du længere ud på landet med.
Jeg har søgt mange steder, i forskellige kirker, og siger ikke at kun i den Katolske Kirke er sandheden. Men det er dér jeg finder plads til at bede oprigtigt, det er dér jeg finder oprigtige præster, der kan vejlede mig i mit åndelige liv. Og det er dér hvor Jomfru Maria bliver æret. Præsterne er altid beredvillige til at hjælpe. Og der er ingen fordømmelse, ingen tvang. Jeg er glad for at kunne tilhøre et fællesskab, der rækker langt ud over tid og sted, og samtidig være med i fællesskab, der også har øje for nutidens krav til menneskene. Den er ikke forstokket og stiv, som man kan tro, ved at læse dine indlæg, men helt og holdent træffer sine holdninger ifølge Jesu ord i Bibelen, samt kristen lære. Den har også lært af historien, som vi alle må. Kirken har skiftet stil siden 2.vatikanerkoncil, og var sikkert hårdt tiltrængt, og det er i denne Kirke, jeg har hjemme. At andre udefra synes noget andet om kirken, kan kun skyldes at de ikke har været der, eller at noget andet er bedre for dem pt. Herrens veje er jo uransagelige, og ved jo ikke hvad Han har af planer for hver enkelt. Må vi alle nå til hellighed, kærlighed og Paradis.
Guds fred og alt godt!
katarin@
tilføjet af ftg
Nyt svar til katarin@
Først vil jeg rose dig for, at du altid er så venlig.
Du skriver: "Jeg ved ikke hvor du vil hen med dit indlæg. Men synes der ligger noget under."
Svar:
Der ligger ikke andet under, end at jeg gerne vil have, at du selv kan se det. Det er bedre, at du selv kan se det, end at jeg fortæller dig det.
Den store skøge, Babylon den store, er al religion der har hentet sine læresætninger fra det gamle Babylon. De enkelte religioner er hendes døtre.
I Åbenbaringen 17:1-6 står:
"Og en af de syv engle som havde de syv skåle kom og talte med mig og sagde: „Kom, jeg vil vise dig dommen over den store skøge som sidder på mange vande; med hende har jordens konger begået utugt, mens de der bor på jorden blev berusede af hendes utugts vin.“
Og han førte mig af sted ved ånd[ens magt] ud i en ørken. Og jeg fik øje på en kvinde der sad på et skarlagenrødt vilddyr som var fuldt af [guds]bespottelige navne og som havde syv hoveder og ti horn. Og kvinden var klædt i purpur og skarlagen og smykket med guld og kostbare sten og perler og havde i sin hånd et guldbæger som var fuldt af afskyeligheder og hendes utugts urenheder. Og på hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: „Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder.“ Og jeg så at kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod."
Prøv at læse det der står til sidst: "Og jeg så kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod." Prøv at tænke lidt over det.
Med venlig hilsen, ftg
tilføjet af joan.d.arc
tak igen ftg
for dine rosende ord.. jeg er velsignet med venlighed fra Gud, og går ind for fredelig sameksistens og tolerance. Vi er vel alle voksne mennesker her på debatten.. især her på dette forum med religion..
Allerførst vil jeg uddybe hvad jeg mener med at jeg syntes der lå noget under i dit indlæg. Det er fordi du indirekte skriver at Kirken er Skøgen. For hvordan skal jeg ellers kunne tolke din kommentar: "Den store skøge, Babylon den store, er al religion der har hentet sine læresætninger fra det gamle Babylon. De enkelte religioner er hendes døtre." - du har tidligere skrevet at Babylon var der hvor Treenighedslæren kom fra...
At jeg ikke tolker Bibelen sådan som dig, kommer jo sikkert ikke bag på dig. Jeg tolker at hvem der har kærlighed til Gud og næsten til det sidste skal bestå evigt. Og det uanset religiøs baggrund. Jeg ved at man ingen vegne kommer med fordømmelse og pegen fingre, og at man kommer nærmere Paradis ved venlighed, ydmyghed og kærlighed. Det er Gud der giver os den i så store mængder. Og den der holder ud til enden vil Jesus kalde på. Så al den snak imod Kirken synes jeg er en dårlig taktik af dine trosfæller og magasin.
Jeg ved at mange kirker er opstået som udbrydere af den Katolske Kirke, men det kan ikke nytte noget at man peger fingre af hinanden, for det er Gud der ser på hjerterne. Og de er i det skjulte. Vi kan og skal ikke dømme hinanden om hvem der kommer i Helvede eller Paradis. Men jeg vover at påstå at den der elsker sin næste er kommet langt! Den der ydmyger sig og ikke vigter sig af at vide meget, kunne store ord, men blot elsker er kommet så langt.
I dag er det Lille Terese af Liseau - af Jesusbarnet. Hendes "Lille vej" var kærlighed. Hun inspirerer mange unge og gamle troende selv den dag idag. http://praiseofglory.com/littleway.htm http://www.katolsk.no/biografi/tlisieux.htm
Guds fred og alt godt!
katarin@
tilføjet af Enoch ben Enoch
Kirken? Skøgen? ftg?
Katarin.
Ftg citere fra Jehovas Vidner bogen: ”Menneskets søgen efter Gud. 1990”.
Hovedtemaet er ”Hemmeligheden om det skarlagenrøde dyr”?
Ikke alene Babylon den Store, men også dyret som hun rider på, har været et mysterium lige siden Johannes så dem i den åbenbaring han fik.
England-Amerika, havde arbejdet på at skabe Folkeforbundet. Nu arbejdede den samme dobbeltverdensmagt på at få denne internationale organisation til bevarelse af fred og sikkerhed op af dødlignende afgrund.
Det var således i Amerikas forenede Stater, i San Francisco i staten Californien, at halvtreds nationer (Vatikanstaten og aksemagterne ikke indbefattet) underskrev De forenede Nationers pagt den 26. juni 1945. Denne pagt blev en del af international lov den 24. oktober 1945, da antallet af nationer som ratificerede den var nået op på 29, De fem Store indbefattet. Da var De forenede Nationer en realitet. Generalforsamlingens første møde fandt sted i London den 10. januar 1946; sikkerhedsrådets første møde blev holdt syv dage senere.
Jehovas kristne vidner forstod med det samme at det skarlagenrøde dyr nu var steget op af afgrunden. Men tilbad det ikke, lige så lidt som de sammen med det store Babylon og denne verdens nationer havde tilbedt Folkeforbundet, „dyret“ i sin oprindelige form.
Formålet med De forenede Nationer var at „opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed“, hvilket fremgår af FN-pagten.
De forenede Nationers medlemstal støt er vokset, således at organisationen nu, i 1971, har 128 medlemmer.
For få år siden udtalte Vatikanstatens pontifex maximus sig i afgjorte vendinger om det symbolske syvhovedede, tihornede skarlagenrøde dyr som det store Babylon rider på.
Megen offentlig omtale i hele verden henledte nogle dage i forvejen folks opmærksomhed på at der af pave Johannes XXIII skulle udsendes en vigtig rundskrivelse eller encyklika til alle romersk-katolske biskopper. Det var denne paves ottende rundskrivelse. I et Associated Press-telegram der var dateret „ROM, den 5. april,“ og som blev offentliggjort i New York Times den 6. april 1963, side 2, under overskriften „Anerkendelse af FNs politiopgave“, stod der følgende:
” Monsignore Pisoni har i Corriere della Sera i Milano udtalt at international lov „er blevet endnu mere kompliceret i vor tid på grund af tilstedeværelsen af internationale organer som for eksempel De forenede Nationer, der med autonome militærstyrker skal påtage sig opgaven som ’internationalt politi’“.
Han sagde at encyklikaen ville omhandle „alle folkeslags pligt til at anerkende De forenede Nationers autonome hærstyrke som en international politistyrke“, og at den ligeledes ville drøfte den kolde krig og „indre stridigheder og borgerkrige som støttes af udenlandske kræfter“.
Den 7. april fejrede kristenheden sin palmesøndag til minde om Kristi triumftog, dengang han red ind i Jerusalem (Zion) for at tilbyde sig som byens messianske konge.
I den efterfølgende „hellige uge“ underskrev pave Johannes XXIII sin rundskrivelse „Pacem in Terris“ („Fred på jorden“), mens situationen blev filmet for at blive udsendt over det italienske fjernsynsnet i en særlig udsendelse, og for at fjernsynsstationer over hele jorden kunne få mulighed for at udsende begivenheden.
I rundskrivelsens sidste afsnit var dens udgivelse dateret med ordene: „Givet i Rom ved Sankt Peters Kirken, skærtorsdag den 11. april 1963, vort pontifikats femte år. JOHANNES XXIII.“ Denne encyklika var ikke blot stilet til „præsteskabet og de troende verden over“ men også til „alle mennesker af god vilje“. I rundskrivelsens fjerde del omtalte paven en „verdensmyndighed“, hvormed han naturligvis ikke hentydede til De forenede Nationer, for Vatikanstaten er ikke medlem af FN.
Dernæst sagde han: . . . Det er jo verdensmyndighedens opgave at studere og løse spørgsmål, der på de økonomiske, sociale, politiske og kulturelle områder har betydning for den internationale velfærd. Det drejer sig netop om problemer, der er så indviklede, omfattende og påtrængende, at de frembyder store vanskeligheder og ikke kan løses på en lykkelig måde alene af enkelte landes regeringer.
Det er selvfølgelig ikke verdensmyndighedens opgave at indskrænke de enkelte nationers bestemmelsesret over deres eget område eller at overtage deres anliggender. Den må tværtimod arbejde på . . .
Som det er almindeligt kendt, blev De forenede Nationer (FN) grundlagt den 26. juni 1945, og under denne organisation oprettedes i den efterfølgende tid en række mindre institutioner, der ledes af befuldmægtigede repræsentanter fra forskellige lande. Man har betroet dem store og verdensomspændende opgaver på de økonomiske, sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige områder.
Det er De forenede Nationers højeste mål at beskytte og sikre verdensfreden og at fremme og udvikle venskabelige forbindelser mellem landene — forbindelser baseret på lighed, indbyrdes respekt og et samarbejde over alle den menneskelige foretagsomheds områder.
Det har været en af FN’s mest betydningsfulde handlinger at vedtage den universelle erklæring om menneskerettighederne den 10. december 1948. I fortalen til denne erklæring fastslår man, at alle folkeslag og nationer først og fremmest må stræbe efter en anerkendelse af og en virkelig agtelse for de rettigheder og den frihed, erklæringen nævner.
Det er os ikke ubekendt, at enkelte afsnit i denne erklæring er blevet kritiseret og mødt med forbehold, . . .
Det er da vort varmeste ønske, at De forenede Nationer mere og mere må indrette sin organisation og sine virkemidler efter sin opgaves omfang og ædle mål.
Måtte den dag oprinde, da FN på en virkningsfuld måde kan sikre den menneskelige persons rettigheder. Disse rettigheder udspringer som sagt af den værdighed, vi naturligt besidder, og derfor er de almene, ukrænkelige og umistelige.
Der er særligt grund til at håbe på en sådan udvikling, fordi vor tids mennesker deltager mere og mere aktivt i deres eget lands anliggender, viser en voksende interesse for de internationale spørgsmål og erkender dybere deres egen opgave som levende medlemmer af den verdensomspændende menneskelige familie”.
citat slut fra New York Times den 6. april 1963.
Pave Johannes XXIII knyttede derpå Guds rige sammen med alt det foregående da han i encyklikaens sjettesidste afsnit sagde:
. . . Når det menneskelige samfund så klart som muligt skal afspejle Guds rige, er hjælpen fra det høje uundværlig.
Men afspejler De forenede Nationer på nogen måde Guds rige, eller virker de på nogen måde til fremme for dette rige? Giver pavens beundring for De forenede Nationer eller den internationale beundring for dette „dyrets billede“ sikkerhed for at „de enkelte nationers bestemmelsesret over deres eget område“ vil overleve „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“?
Nej! Ifølge det apostelen Johannes skrev giver dette ikke nogen sikkerhed for ” at folk ( læs Katolikker) som afguderisk beundrer De forenede Nationer og beder for dem, vil opnå livet i Jehova Guds nye tingenes ordning ( Jehovas Vidners opfindelse), som vil følge efter denne universelle krig( Jehovas Vidners opfindelse).
Gud skriver ikke navnene på disse afgudsdyrkere i sin „livets bog“ ( Jehovas Vidners mening).
I denne bog har Jehova billedligt talt skrevet navnene på dem han har fundet værdige til liv „fra verdens grundlæggelse“, det vil sige siden han grundlagde menneskeslægten, menneskehedens verden ( læs Jehovas Vidner).
De ( læs Jehovas Vidner) der længes efter evigt liv i Guds nye tingenes ordning vil derfor ikke deltage i denne afgudsdyrkelse i vor tid.
Den mystiske skøge, ”det store Babylon” ( Jehovas Vidners opfindelse) et religiøst imperium har det fortsat sin eksistens så det har kunnet sidde på alle de syv symbolske bjerge eller verdensriger, lige fra oldtidens Ægypten til nutidens England og Amerika.
Derfor må denne internationale sammenslutning for fred og sikkerhed gå til grunde når den anglo-amerikanske verdensmagt forsvinder i Harmagedon ( det er os)
Denne organisation ( FN) skylder derfor disse syv verdensriger sin eksistens og er udgået fra dem.
Hersker over „folk og skarer og folkeslag og tungemål“, idet hun ( læs den Katolske Kirke) billedligt talt sidder på dem ( FN) . Hun ( læs den Katolske Kirke) påvirker endog disse folkeslags herskere og byder over dem i den udstrækning hun kan. På grund af deres undersåtters religiøsitet finder disse „jordens konger“ det fordelagtigt at antage en eller anden form for religion. ”
citat fra Jehovas Vidners bog slut.
Som du kan ses katarin, fylder ftg dig med løgn fra gang til gang. Han er udemærket klar over Jehovas Vidners ” dødsdom” over alle andre end Jehovas Vidner.
Så alt hvad han vil sige er løgn, hvis det ikke handler om, at den Katolske Kirke er hovedfjenden, iflg. Jehovas Vidner.
Man kan ikke fordømme, beskylde, dræbe og nedkalde Guds tilintetgørelse over nogen ( den Katolske Kirke) uden at ” hade” dem. Jo, ftg.Jehovas Vidner kan åbenbart.
Jeg forstår ikke, hvorfor Jehovas Vidner har et sådan had til alle andre mennesker?
Enoch
tilføjet af ftg
Hvorfor skulle vi hade andre mennesker, Enoch?
Vi er alle børn af Adam og Eva, og derfor i familie med hinanden. Det er du også selv. Du er min egen familie. Så hvordan skulle jeg kunne hade dig? Det gør jeg heller ikke. Og jeg ønsker heller ingens død, men at alle skal nå til en sindsændring, så de kan opnå evigt liv.
tilføjet af Enoch ben Enoch
Det begynder at virke!
Hej ftg.
Jeg blev meget glad for dit svar. Sådan, ftg, nu sker der noget.
Du skriver og jeg citere dig:
..."Og jeg ønsker heller ingens død, men at alle skal nå til en sindsændring, så de kan opnå evigt liv".
cita slut.
Det var godt ftg. Jeg er glad for du ikke
"ønsker nogens død". Jeg er også glad for, at du ønsker alle skal " nå til en sindsændring".
Du lyder helt fornuftig! Ja, undskyld udtrykket, men du ved hvordan det er når man bliver glad, ikke?
Så nu er jeg ved, at nå noget med dig ligesom mine venner again og bonobo. Det begynder at virke. Så katarin, min søster i Herren, kan begynde, at se på dig med klarere øjne.
Du ønsker så heller ikke katolikkers død eller nogens død. Ja, det, som Jehovas Vidner har opfundet " kristenheden", i jeres version, ønsker du heller ikke død over, men nu er der lige pludselig noget at arbejde med.
Så nu håber jeg du mener det du siger og "se så at komme igang" med det samarbejde.
Ja, samarbejde, for det er vel ikke sådan, at dine ønsker går i retning af, at forestille dig, at hele verden skal slutte sig til Jehovas Vidners Organisation, " Verdensimperiet Af Den Eneste Sande Relligion"?
Jeg ser frem til et ligeværdigt samarbejde; for dem du taler til, er allerede frelst af Jesu blod og har det evigt liv i sig.
Så det ville glæde mig meget med lidt respekt fra Jehovas Vidners side, så I kunne gå ud i verden og gøre en forskel og deltage i det store arbejde med at hjælpe og vise sand næstekærlighed.
Vi er alle syndere og derfor har vi alle brug for at føle os ligeværdige. Vi har alle brug for at møde Jesus personligt, sådan du ved Jesus og " den enkelte".
Så nu starter åbenbart en ny tid med dig her på debatten ftg.?
Enoch
Det var glædeligt.
Nu håber jeg ikke du smutter.
Enoch
tilføjet af ftg
Det er godt at du har fået øjnene op
... og begynder at forstå hvad det er jeg og Jehovas vidner fortæller, og hele tiden har fortalt. Vi ønsker ingens død, men at alle skal nå til en sindsændring, så de kan opnå evigt liv. Vi ønsker det samme som vores Gud, Jehova. I 2.Petersbrev 3:9 står:
"Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter [det som] langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring."
Videre siges der i vers 10:
"Dog vil Jehovas dag komme som en tyv; på den [dag] vil himlene forsvinde med en sydende støj og de stærkt ophedede elementer vil blive opløst, og jorden og alt menneskeværk på den vil blive afdækket."
Der kommer altså et retsopgør, fortæller Bibelen, og så må vi bruge den tid der er tilbage, til at hjælpe vore medmennesker til at forstå det.
tilføjet af ftg
Det er af kærlighed til vore medmennesker...
... at vi fortæller det.
tilføjet af Enoch ben Enoch
Samarbejde!
Ja, ftg,
Du begynder, at se ”lyset”. Blot ønsker jeg, at alle Jehovas Vidner skal nå til omvendelse for, for Jesus må vi nødvendigvis bøje os.
Jeg er ligeglad med, om du bøjer knæ i Jehova navn eller Jesu navn, for Jehova Jesus, er navnet. Så jeg vil gerne fremhæve 6 punkter, som du svarede mig på.
1) Så nu er jeg ved, at nå noget med dig ligesom mine venner again og bonobo. Det begynder at virke. Så katarin, min søster i Herren, kan begynde, at se på dig med klarere øjne.
2) Ja, det, som Jehovas Vidner har opfundet " kristenheden", i jeres version, ønsker du heller ikke død over, men nu er der lige pludselig noget at arbejde med
3) Jeg ser frem til et ligeværdigt samarbejde; for dem du taler til, er allerede frelst af Jesu blod og har det evigt liv i sig
4) Så det ville glæde mig meget med lidt respekt fra Jehovas Vidners side, så I kunne gå ud i verden og gøre en forskel og deltage i det store arbejde med at hjælpe og vise sand næstekærlighed.
5) Vi er alle syndere og derfor har vi alle brug for at føle os ligeværdige. Vi har alle brug for at møde Jesus personligt, sådan du ved Jesus og " den enkelte".
6) Så nu starter åbenbart en ny tid med dig her på debatten ftg.?
Så, ftg se fremad. Det er der Jehovas Vidner har deres berettigelse. Samarbejde. Uden samarbejde duer det ikke.
Jeg har et ord fra Herren til dig: ” Vi så nogen, som ” uddrev onde ånder i dit ( Jesus) navn, men de var ikke i vores organisation”.
Jesus svarede: Det skal I ikke gøre dem, som ikke er imod mig er med mig.
Så ftg, du har en enestående chance i dag. At løse de lænker, som har bundet Jehovas Vidner.
Så det ville glæde mig meget med lidt respekt fra Jehovas Vidners side, så I kunne gå ud i verden og gøre en forskel og deltage i det store arbejde med at hjælpe og vise sand næstekærlighed.
Vi er alle syndere og derfor har vi alle brug for at føle os ligeværdige. Vi har alle brug for at møde Jesus personligt, sådan du ved Jesus og " den enkelte".
Så nu starter åbenbart en ny tid med dig her på debatten ftg.?
Venlig hilsen
Enoch