Langsomt
voksede du,
døsende
i
stilhedens skjul,
pulserende
dybt
under min hud
vuggende i takt
med
mine bevægelser,
rummelige
varme
og
bløde.
Jeg elsker dig.
Snart
kommer
du
flydende
ind i min drøm,
som en vision,
uforståelig,
skrøbelig,
fri,
vidunderlig
og levende.
Jeg mærker dig.
Dine kærtegn,
din hånd,
dit hjertes slag,
uendeligheden,
vore åndedrag,
et strejf
af fællesskab
i dyb harmoni.
Dit liv er mit
lidt endnu.
tilføjet af Kvinde 43
Gætter
på, du er gravid 😉
Smukt digt 🙂 og held og lykke [l]
tilføjet af ogsovidere
Jeg gætter ikke
Hjerteligt tillykke Cortina.
Jeg er helt og altid imponerede over nyt liv, det må være en godt gæste værelse at være ind.
Held og lykke og tak for sharing 🙂
[l]
Klaus
tilføjet af contina
Til Kvinde43 + ogsovidere
I skal begge have tusind tak, men jeg er ikke gravid (forhåbentlig ikke) jeg har skrevet digtet til min søn, der alt for tidligt føler sig meget stor - altså efter min mening.
Digtet starter jo med ordene: - Langsomt voksede du, altså datid - han er kommet ud, (for nogle år siden) og efter ordene 'jeg elsker dig' kommer fremtiden, hvor han kan komme flydende ud og blive fri for sin "omklamrende" mor.
Hans liv er mit, lidt endnu...
Grunden til jeg skrev det ind her, var egentlig faderens udtalelse omkring digtet: - Det er jo erotisk, sagde han. Dette havde slet ikke været i mine tanker, og så var det at jeg tænkte, hvad mener andre om det?
Jeg er meget glad for jeres ord omkring digtet. TAK!
tilføjet af ogsovidere
En mor kan
hvad vi andre ikke kan
Og slippe godt afsted med det 🙂
Jeg tror at læse ikke altid er vores/mit stærkeste side, og som jeg læser dit digt (igen) så virker det som om du føler nyvokset liv.
Om ikke andet så var det et smukt digt, som fortæller meget om hvordan du er 🙂
[l]
Klaus
tilføjet af contina
Tusind tak, Klaus,
dine ord varmede! [l]
Mon ikke også, at digte mere skal føles end forstås som konkrete ordsammensætninger...
[f][f][f]
Contina
tilføjet af Kokobananaz
Fra Poetisk geni til poet
Jeg er selv en erfaren digter, og jeg synes du skal droppe de fise fornemme ord. Ingen ved hvad åndedrag er for nogt. Sig f. eks lungepust i stedet. det ved folk hvad er. Drop også linjeskift, et godt fif herfra er at pille enter tasten af det er hurtigt gjort med en god skruetrækker så slipper du for de dumme linjeskift. Randi[l]
tilføjet af contina
Hejsa poetgeni!
Tak fordi du gad læse mit digt, [l] du har ret i et udsagn - de linjeskift er ikke gennemtænkt godt nok.
Du skriver, at ingen ved hvad ordet åndedrag betyder. Og så spørger jeg, betragter du dine medmennesker som dumme - eller er dig selv "poetgeniet", der ikke forstår dette poetiske ord? - Ordet 'lungepust', om en ufødt baby, lyder for mig nærmest uhyggeligt - de fleste ord har jo flere betydninger, så det er en god ide at bruge hovedet, inden teksten skrives.
Her er et uddrag fra et andet digt.
MOLEVIT
I virkelighedens virkelighed
er det idealisternes snobberi
der skimtes i glansen
af enfoldigheden.
Kan helheden være hel?
😉
tilføjet af enfoldige
Venligt hej . . .
Jeg er ganske upoetisk (som så mange andre u- ´er), men undres over, bl.a. her på bloggen, at der altid er en eller anden, der forsøger at punktere (lungepust eller ej) et ærligt bidrag til den fælles oplevelse/eftertanke. Du virkede heldigvis som om du ikke for alvor tog dig af tilrettevisningen. M.h.t. linieskift, så kan jeg oplyse, at en ignorant som mig er glad for linieskift. For det første fortæller det mig, at her er en tekst, der ikke skal tages bogstaveligt i gængs forstand. For det andet er linieskiftet en typografisk finesse, der giver plads til "baggrunden", til det budskabsbærende medie, til fri tanke - inspireret af budskabet. Med andre ord - hvis digte SKAL forstås med digterens øjne, så er alt tabt. Digte skal forstås med egne øjne, eget hjerte, egen "forstand". Som sagt indledningsvis har jeg ingen forudsætninger for at være kompetent kritiker - alligevel, mas bare på, dine digte sætter jo tydeligvis noget spændende i gang hos andre. Og husk, gem dine digte til dem de er skrevet til. De bliver til gode meningsfulde gaver.
tilføjet af Kokobananaz
En forsinket hjælpende hånd til det spirende poet
Jeg har gået de sidste par måneder og tænkt på hvordan jeg skal formulere svaret til dig, jeg syntes du skal passe på med gentagelser "kan helheden være hel" spørg i stedet kan helheden være det modsatte af vacuum, og forvir eventuelt læseren med eksembelvis at opstille den pågældende sætning således "kan det modsatte af to halvdele af den hele halvhed være det dobbelte af ingenting" du kan supplere din digte med at referere til pop-kulturen eksembelvis programmer på DR1 såsom Hammerslag, det har jeg gjort i mit digt "Mit fallos-idol" hvor jeg bruger Søren Ryge, som Toy-boy
Knuz og kram din Randi [l][l][l][l]