massemordene i Bamberg brev
fra Borgmester Johannes Junius fængslet beskyldt for at være heks
frit oversat
brev af Borgmester Johannes Junius, 24 juli 1628
Mange hundrede tusinde gode nætter, højtelskede datter
Veronica. Innocent jeg er kommet i fængsel, uskyldig, jeg har været
tortureret, uskyldige jeg skal dø.
For hvem kommer ind i Malefit z House skal være en
heks eller blive tortureret, indtil han opfinder noget ud af hovedet
og - Gud nåde ham - bethinks ham om noget.
Jeg vil fortælle dig, hvordan det er gået med mig.
Da jeg var! rst tid sat til tortur, min svoger,
Dr. Braun, Dr. Kotzendorffer, og to mærkelige læger var der.
Så Dr. Braun spørger mig, "Kinsman, hvordan kommer du her?"
Jeg svarer, "Gennem falskhed og gennem ulykke".
"Hør, du," han retorter, "du er en heks. Vil du bekender det
frivilligt?
Hvis ikke, vil vi bringe vidner og skarpretteren for dig ". Jeg sagde,
"Jeg er ingen heks, jeg har en ren samvittighed i sagen. Hvis der er
tusind vidner, jeg er ikke angst, men jeg vil gerne høre dem "
Så forbundskansler søn blev sat foran mig, der sagde, at han havde
set mig. Jeg bad om, at han skulle være taget i ed og lovligt undersøgt,
men Dr. Braun nægtede det.
Så forbundskansler, Dr. George Haan, blev anlagt, der sagde, at
samme som hans søn. Bagefter Hopfen Else.
Hun havde set mig danse på Hauptsmoorwald (Bemærk: en stor
skov, ca 8 AMS væk fra Bamberg), men de nægtede
at sværge hende i.
Jeg sagde: "Jeg har aldrig givet afkald på Gud, og vil aldrig gøre det - Gud
allernådigst holde mig fra det. Jeg vil hellere bære, hvad jeg skal ".
Og så kom også - Gud i højeste Himlen forbarm - den
bøddel, og satte fingerskruer på mig, både bundet hænder
sammen, så blodet sprøjtede fra neglene og
overalt, så i fire uger, jeg kunne ikke bruge mine hænder, som
du kan se fra at skrive.
Derefter de strippet mig, bundet mine hænder bag mig, og
trak mig op på stigen. Så jeg tænkte himmel og jord
var på en afslutning. Otte gange har de udarbejder mig op og lad mig falde
igen, så jeg har lidt forfærdeligt smerte. Jeg sagde til Dr. Braun, "Gud
tilgive dig for således at misbruge en uskyldig og hæderlig mand ".
Han svarede: "Du er en Slyngel".
Og dette skete fredag den 30. juni, og med Guds hjælp, jeg havde
til at bære tortur.
Når de er på sidste skarpretteren førte mig tilbage til cellen, sagde han til
mig: "Herre, jeg beder dig, for Guds skyld, bekende noget, om det
er sandt eller ej. Opfinde noget, for du kan ikke udholde
tortur, som du vil blive sat til, og selv hvis du bærer det hele, men
De vil ikke undslippe, ikke engang hvis du var en jarl, men en tortur
vil følge en anden, indtil du siger du er en heks. Ikke før at ",
sagde han, "vil de lade dig gå, som du kan se, at alle deres forsøg,
en er ligesom en anden ".
Så kom kansler George Haan, som sagde kommissærerne
havde sagt det Prince-Bishop ønskede at fremsætte et sådant eksempel på
mig, ville at alle blive forbavset. Og så jeg bad, da
Jeg var i elendig tilstand, at der gives en dag til eftertanke og en
præst.
Præsten blev nægtet mig, men den tid til eftertanke var givet.
Nu er mit kæreste barn, se i hvad hazard jeg stod og står stadig. Jeg
må sige, at jeg er en heks, selvom jeg ikke er - jeg skal nu
afkald Gud, selvom jeg aldrig har prøvet det før. Dag og nat
Jeg var dybt bekymret, men til sidst kom der til mig en ny idé. Jeg
ville ikke være ængstelig, men da jeg havde fået nogen præst med
som jeg kunne tage råd, ville jeg selv tænke på noget
og sige det. Det var vel bedre, at jeg lige sige det med munden og
ord, selvom jeg havde ikke rigtig gjort det, og bagefter jeg
kunne bekende det til præsten, og lad dem stå til ansvar for det, der
tvinge mig til at gøre det. . .
Og så jeg lavede min bekendelse, som følger, men det hele var en løgn. Nu
følger, kære barn, hvad jeg tilstod for at undslippe de store
Angst og bitter tortur, som det var umuligt for mig at
bære det længere.
Så jeg var nødt til at fortælle, hvad folk, jeg havde set (på heksen Sabbat). Jeg
sagde, at jeg ikke havde anerkendt dem. "Du gamle
Knægt, må jeg sætte torturbøddel på din hals. Sige - var
Kansleren ikke er der? "Så sagde jeg ja.
"Hvem ellers?" Jeg havde ikke genkendt nogen. Så sagde han: "Tag en
gade efter den anden ".
Begynd på markedet, gå ud på en gade og tilbage på den næste".
Jeg havde for blot at nævne flere personer der. Så kom den lange gade jeg
vidste ingen. Var nødt til at navnet otte personer der. Derefter
Zinkenwörth - endnu en person.
Derefter over den øvre bro til Georgtor, på begge sider. Vidste
ingen igen. Har jeg kender ingen i slottet - hvem det nu
Det kan godt være, jeg taler uden frygt. Og således løbende
spurgte de mig på alle gader, selv om jeg ikke kunne og ville
ikke sige mere. Så de gav mig til bøddel, fortalte ham at strip
mig, barbere mig over det hele, og satte mig til tortur. "Den slyngel
kender en på Torvet, er med ham dagligt, og endnu vil ikke
Navnet ham ".
Med dette de betød Borgmester Dietmeyer: så jeg var nødt til at navngive ham
også. Så jeg var nødt til at fortælle, hvad forbrydelser, jeg havde begået. Jeg sagde
ingenting. "Hoist den karl op!" Så sagde jeg, at jeg skulle dræbe min
børn, men jeg havde dræbt en hest i stedet. Det hjalp ikke. Jeg havde
også taget en hellig vand, og havde begravet den. Da jeg havde sagt dette,
de forlod mig være i fred.
Nu, kæreste barn, her har du alle mine handlinger og bekendelse, for
som jeg skal dø. Og de er lutter løgn og opfindelser, så hjælp
mig Gud. For alt dette var jeg nødt til at sige gennem Frygt for det
tortur ud over, hvad jeg allerede havde været udsat for.
For de aldrig lade være med tortur indtil en tilstår
noget, der skal han nogensinde så fromme, skal han være en heks. Ingen
undslipper, selvom han var en jarl. Hvis Gud sender ikke midler til
bringe sandheden frem i lyset, vil hele vores slægt blive brændt
Gud i himlen, ved, at jeg ikke kender det mindste ting. Jeg dør
uskyldig og som en martyr.
Kære barn, holde dette brev hemmelighed, så folk ikke! nd det,
jeg ellers skal blive udsat for tortur mest ynkeligt og fangevogtere vil blive
halshugget. Så strengt det er forbudt. . . . Kære barn, betale denne mand en
daler. . . . Jeg har taget flere dage at skrive dette: mine hænder er
begge lammet. Jeg er i en sørgelig situation. . . .
God nat, for din far Johannes Junius vil aldrig se dig
længere.
Kære barn har seks tilstod imod mig på én gang: forbundskansleren,
hans søn, Neudecker, Genre, Hoffmeister Ursel, og Hopfen Else - alle
falsk, gennem tvang, da de alle har fortalt mig, og bad
min tilgivelse i Guds navn, før de blev henrettet. . . .
De ved intet, men godt for mig. De blev tvunget til at sige det,
lige som jeg selv var.
Nå ja , iblandt ofrene var børn fra 7 år som blev tortureret og brændt på bålet som hekse.
Jeg vil aldrig lade nogen glemme hvad kristenheden har gjort af forbrydelser imod menneskeheden..
http://www.malefiz-haus.de/uk-mh/uk-junius.html
frit oversat
brev af Borgmester Johannes Junius, 24 juli 1628
Mange hundrede tusinde gode nætter, højtelskede datter
Veronica. Innocent jeg er kommet i fængsel, uskyldig, jeg har været
tortureret, uskyldige jeg skal dø.
For hvem kommer ind i Malefit z House skal være en
heks eller blive tortureret, indtil han opfinder noget ud af hovedet
og - Gud nåde ham - bethinks ham om noget.
Jeg vil fortælle dig, hvordan det er gået med mig.
Da jeg var! rst tid sat til tortur, min svoger,
Dr. Braun, Dr. Kotzendorffer, og to mærkelige læger var der.
Så Dr. Braun spørger mig, "Kinsman, hvordan kommer du her?"
Jeg svarer, "Gennem falskhed og gennem ulykke".
"Hør, du," han retorter, "du er en heks. Vil du bekender det
frivilligt?
Hvis ikke, vil vi bringe vidner og skarpretteren for dig ". Jeg sagde,
"Jeg er ingen heks, jeg har en ren samvittighed i sagen. Hvis der er
tusind vidner, jeg er ikke angst, men jeg vil gerne høre dem "
Så forbundskansler søn blev sat foran mig, der sagde, at han havde
set mig. Jeg bad om, at han skulle være taget i ed og lovligt undersøgt,
men Dr. Braun nægtede det.
Så forbundskansler, Dr. George Haan, blev anlagt, der sagde, at
samme som hans søn. Bagefter Hopfen Else.
Hun havde set mig danse på Hauptsmoorwald (Bemærk: en stor
skov, ca 8 AMS væk fra Bamberg), men de nægtede
at sværge hende i.
Jeg sagde: "Jeg har aldrig givet afkald på Gud, og vil aldrig gøre det - Gud
allernådigst holde mig fra det. Jeg vil hellere bære, hvad jeg skal ".
Og så kom også - Gud i højeste Himlen forbarm - den
bøddel, og satte fingerskruer på mig, både bundet hænder
sammen, så blodet sprøjtede fra neglene og
overalt, så i fire uger, jeg kunne ikke bruge mine hænder, som
du kan se fra at skrive.
Derefter de strippet mig, bundet mine hænder bag mig, og
trak mig op på stigen. Så jeg tænkte himmel og jord
var på en afslutning. Otte gange har de udarbejder mig op og lad mig falde
igen, så jeg har lidt forfærdeligt smerte. Jeg sagde til Dr. Braun, "Gud
tilgive dig for således at misbruge en uskyldig og hæderlig mand ".
Han svarede: "Du er en Slyngel".
Og dette skete fredag den 30. juni, og med Guds hjælp, jeg havde
til at bære tortur.
Når de er på sidste skarpretteren førte mig tilbage til cellen, sagde han til
mig: "Herre, jeg beder dig, for Guds skyld, bekende noget, om det
er sandt eller ej. Opfinde noget, for du kan ikke udholde
tortur, som du vil blive sat til, og selv hvis du bærer det hele, men
De vil ikke undslippe, ikke engang hvis du var en jarl, men en tortur
vil følge en anden, indtil du siger du er en heks. Ikke før at ",
sagde han, "vil de lade dig gå, som du kan se, at alle deres forsøg,
en er ligesom en anden ".
Så kom kansler George Haan, som sagde kommissærerne
havde sagt det Prince-Bishop ønskede at fremsætte et sådant eksempel på
mig, ville at alle blive forbavset. Og så jeg bad, da
Jeg var i elendig tilstand, at der gives en dag til eftertanke og en
præst.
Præsten blev nægtet mig, men den tid til eftertanke var givet.
Nu er mit kæreste barn, se i hvad hazard jeg stod og står stadig. Jeg
må sige, at jeg er en heks, selvom jeg ikke er - jeg skal nu
afkald Gud, selvom jeg aldrig har prøvet det før. Dag og nat
Jeg var dybt bekymret, men til sidst kom der til mig en ny idé. Jeg
ville ikke være ængstelig, men da jeg havde fået nogen præst med
som jeg kunne tage råd, ville jeg selv tænke på noget
og sige det. Det var vel bedre, at jeg lige sige det med munden og
ord, selvom jeg havde ikke rigtig gjort det, og bagefter jeg
kunne bekende det til præsten, og lad dem stå til ansvar for det, der
tvinge mig til at gøre det. . .
Og så jeg lavede min bekendelse, som følger, men det hele var en løgn. Nu
følger, kære barn, hvad jeg tilstod for at undslippe de store
Angst og bitter tortur, som det var umuligt for mig at
bære det længere.
Så jeg var nødt til at fortælle, hvad folk, jeg havde set (på heksen Sabbat). Jeg
sagde, at jeg ikke havde anerkendt dem. "Du gamle
Knægt, må jeg sætte torturbøddel på din hals. Sige - var
Kansleren ikke er der? "Så sagde jeg ja.
"Hvem ellers?" Jeg havde ikke genkendt nogen. Så sagde han: "Tag en
gade efter den anden ".
Begynd på markedet, gå ud på en gade og tilbage på den næste".
Jeg havde for blot at nævne flere personer der. Så kom den lange gade jeg
vidste ingen. Var nødt til at navnet otte personer der. Derefter
Zinkenwörth - endnu en person.
Derefter over den øvre bro til Georgtor, på begge sider. Vidste
ingen igen. Har jeg kender ingen i slottet - hvem det nu
Det kan godt være, jeg taler uden frygt. Og således løbende
spurgte de mig på alle gader, selv om jeg ikke kunne og ville
ikke sige mere. Så de gav mig til bøddel, fortalte ham at strip
mig, barbere mig over det hele, og satte mig til tortur. "Den slyngel
kender en på Torvet, er med ham dagligt, og endnu vil ikke
Navnet ham ".
Med dette de betød Borgmester Dietmeyer: så jeg var nødt til at navngive ham
også. Så jeg var nødt til at fortælle, hvad forbrydelser, jeg havde begået. Jeg sagde
ingenting. "Hoist den karl op!" Så sagde jeg, at jeg skulle dræbe min
børn, men jeg havde dræbt en hest i stedet. Det hjalp ikke. Jeg havde
også taget en hellig vand, og havde begravet den. Da jeg havde sagt dette,
de forlod mig være i fred.
Nu, kæreste barn, her har du alle mine handlinger og bekendelse, for
som jeg skal dø. Og de er lutter løgn og opfindelser, så hjælp
mig Gud. For alt dette var jeg nødt til at sige gennem Frygt for det
tortur ud over, hvad jeg allerede havde været udsat for.
For de aldrig lade være med tortur indtil en tilstår
noget, der skal han nogensinde så fromme, skal han være en heks. Ingen
undslipper, selvom han var en jarl. Hvis Gud sender ikke midler til
bringe sandheden frem i lyset, vil hele vores slægt blive brændt
Gud i himlen, ved, at jeg ikke kender det mindste ting. Jeg dør
uskyldig og som en martyr.
Kære barn, holde dette brev hemmelighed, så folk ikke! nd det,
jeg ellers skal blive udsat for tortur mest ynkeligt og fangevogtere vil blive
halshugget. Så strengt det er forbudt. . . . Kære barn, betale denne mand en
daler. . . . Jeg har taget flere dage at skrive dette: mine hænder er
begge lammet. Jeg er i en sørgelig situation. . . .
God nat, for din far Johannes Junius vil aldrig se dig
længere.
Kære barn har seks tilstod imod mig på én gang: forbundskansleren,
hans søn, Neudecker, Genre, Hoffmeister Ursel, og Hopfen Else - alle
falsk, gennem tvang, da de alle har fortalt mig, og bad
min tilgivelse i Guds navn, før de blev henrettet. . . .
De ved intet, men godt for mig. De blev tvunget til at sige det,
lige som jeg selv var.
Nå ja , iblandt ofrene var børn fra 7 år som blev tortureret og brændt på bålet som hekse.
Jeg vil aldrig lade nogen glemme hvad kristenheden har gjort af forbrydelser imod menneskeheden..
http://www.malefiz-haus.de/uk-mh/uk-junius.html