Min datter er bange for sin far!

Jeg, eller nej VI står i en værre kattepine. Min datters far og jeg gik fra hinanden for 6 år siden, det var mig der gik - da han svingede psykisk, og truede med selvmord, var voldig dominerende, utro, og mental nede på skift, konstant. jeg kunne til sidst ikke klare det, og min datter skulle have en dejlig barndom!
Dette er han dog aldrig kommet sig over!!!!!! Jeg er en so, har altid været det, en dårlig mor, det er min skyld han døjer med psyken, osv.
Et arbejde har han aldrig formået at holde på, han bliver fyret og har gennem mit forhold til ham haft så mange forskellige jobs at jeg ikke kan huske antallet.
Men det var selvfølelig ALDRIG hans skyld.
Hans mor er også psykisk syg, og han har ikke haft den bedste barndom, de to har er dårligt forhold til hinanden.
Jeg har en ny og dejlig mand, som min datter elsker og forguder, og han ved hende.
Min ex mand har den sødeste kærste, som jeg har haft en rigtig god kontakt til og holder meget af. Hun er den bedste bonusmor man kan forstille sig.
Jeg har dog INGEN kontakt til hverken min ex mand eller hans kærste.
DET vil han nemlig IKKE HAVE. Hun har valgt hans side. forståligt nok...
Problemet er at det efter 5 år med kontakt til hans søster, når der skal aftales noget man ikke kan formidle gennem sfo, ( jeg har intet nr til dem) er ved at hænge mig så langt ud af halsen, jeg synes han er barnlig!!!!!!
at jeg faktisk til tider overvejer at skifte nr så de heller ikke har mit- men det kunne jeg jo ikke finde på, tænk hvis der skete noget med min datter på samvær.
Det endelige problem er at min datter nu er 8 år gammel, og nu forstår nogle ting og gør sig mange bekymringer. Hun kan simpelthen IKKE FORSTÅ at hende far HADER mig, ( midlest talt) Hun kommer grædende hjem når hun har været på weekend og er helt ulykkelig over hans kommentarer og utalelser ang. mig.
Hun er samtidig meget bange for at han fåe det af vide- nej mor så bliver det bare værre for mig at være derude. hun fortæller at han råber og skriger af dem, og at kærsten ikke tør sige ham imod.
Hvor galt det står til ved jeg jo af gode grunde ikke. jeg ser dem jo ALDRIG, og har INGEN kontakt til faren.
Men når jeg tænker tilbage på min tid med ham, ja så kommer angsten og tårene.....
vi boede på krisecenter i mere end et halvt år.
han truede min familie... forfulgte mig LÆNGE...
hun var lille da jeg gik, ca 1½ år, mon hun kan huske noget?????
Hun er bange for hans vrede, og hun har virkelig respekt for manden, hun kan grædende tigge mig om han ikke må vide noget.
Hun kom fra samvær igår og dette citat kommer fra hende, dog efter en god weekend.
Mor må jeg godt be om noget mad? Mig: ja selvfølelig, har du ikke spist i skolen?
Hende: nej kun et stykke agurk, for jeg kan ikke lide det ost jeg altid får på. Mig: det må du sige til far. Hende: Nej det tør jeg ikke, for så bliver han sur. Mig: jamen du kan ikke gå uden mad. Hende: han ved ikke jeg ikke kan lide osten, for jeg smider maden ud, for ellers bliver han sur når jeg ikke har spist op.
Jeg har været i statsamtet, forklaret alt omkring hans volsomme sider, mit politi tilhold på manden, mit ophold på krisecenter, at min datter græder og ikke vil afsted, at han er psykisk ude af balance osv.
Han nægter- siger hans psykiske tilstand er PGA mig- og at hen derfor har en god grund til han ikke vil se mig eller gicve mig et træf tlf nr til ham.
Statsamtet ville have min datter på 7 år til møde og hører hende ad- det ville hun aldrig tude, og jeg sagde nej.
Igår sagde jeg til hende: når du bliver 12 år kan du selv bestemme hvad du vil, hun svarede: jeg er nødt til at besøge far, jeg spurgte: er det fordi du savner ham eller er det fordi du er bange for far bliver ked af det, hun svarede: fordi det er synes for far ellers.
Min datter skal nu til psykolog, jeg har talt med hende skole.
Hvad skal jeg gøre- statsamtet er som at tale til lukkede døre, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre.
Min datter er bange for hende far begår selvmord, hvor hun har fået den ide fra, ja det ved jeg ikke.
jeg vil lige pointere at vi herhjemme ALDRIG taler dårligt om hende far!!!!!!!
Min mand og jeg er min datter har det tætteste og kærligste forhold man kan tænke sig, men hun kan ikke forstå hvorfor jeg ikke kan gøre noget når hun ikke vil afsted.
Jeg har vitterligt overvejet at flytte til Bornholm!!!!!!!!!!
hvad gør jeg???? hjælp modtages med kyshånd.

Hejsa,
Jeg kan da godt forstå du har det svært med den situation, det gør jo altid på en, når man ikke kan gøre det man finder bedst for sit barn 's*
MEN.. det er en god ting at hun skal til psykolog, skolepsykologerne er for det meste på barnets side *s* Du skal gøre dit bedste for at dit barn får tillid til den psykolog, så hun kan fortælle om sine inderste tanker - Så kan psykologen nemlig hjælpe. Så få hende afsted til den psykolog så hurtigt som muligt - pres på om nødvendigt.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med det.

jeg tror godt hende klasselærer ved det er alvorligt. hun er dog ikke så mærket af det i skolen som herhjemme, min datter. jeg har forklaret hende at man kan fortælle ALT til en psykolog og at de ikke fortæller det videre til nogen andre. til det sagde hun: åh mor det vil jeg gerne.
Jeg håber inderlig at skole psykologen kan hjælpe, men på hvad måde? statsamtet fandt ingen ordentlige beviser til at nedsættet samværet!
JA det gør ondt- det ALLERVÆRSTE er at faren er ligeglad, han vil ramme mig- og det ved han at han gør. men hvorfor skal min lille pige ødelægges pga. vores voksen problemer...
jeg forstår der bare ikke...

Hvor har jeg bare ondt af din datter. Jeg og min søster er selv skilsmissebørn (er i dag 31 og 28 år) men jeg kan fortælle dig, at selvom min søster kun var 2 år, da min mor smed min far ud pga vold, druk og utroskab, så har min søster traumer over det. Lægen har direkte sagt til min mor, at det skyldes det der skete da hun var lille.
Min søster er ikke klar over hvorfor hun har det sådan, men lægen direkte frarådede min mor at sende hende til psykolog, fordi han var bange for, at hun ville få det endnu værre.
Jeg håber nu hvor din datter selv gerne vil til psykolog, at der kan gøres noget. Skolen må da kunne komme med en udtalelse til statsamtet om, at det ikke er barnets tarv at hun ser sin far.
Krydser fingre for jer og tænker på din datter.
Knus

Da jeg var omkring syv-otte år ville jeg kun være hos min far, men blev altid tvunget ud til min mor og jeg tuede helt vildt hver gang. Kunne ikke forstå min far sende mig der ud, og fik også den med når du tolv må du selv bestemme. Men snak med hendes far sig din datter skal have en pause fra ham, ville være godt hvis hun så begynde at savne sin far i stedent for hun bliver tvunget der ud. Hun føler et kæmpe svigt fra dig fordi du ikke hjælper hende, gjorde jeg i hvertfald over for min far. Men heldigvis elsker jeg min mor højt i dag og vi har det meget bedre sammen. Held og lykke

Mit allerbedste råd til dig er at finde en anden psykolog til din datter (og dig!).
Gå uden om det offentlige system, og find en privat! jeg ved det er dyrere, men det offentlige er ikke gearet til at klare "hele turen..."
Og find så een som er vant til børn, og som I begge er tryg ved...
Held og lykke!

det varmer med opbakning, tak skal i ha.
Problemet er jo at jeg ikke KAN KOMME I KONTAKT med hendes FAR, kun hans SØSTER, og manden ville ALDRIG give hende en chance. i hans hovede er jeg jo ude på at kører ham psykisk ned, og der er opspind de hele fra min side!
Og sådan føler han virkelig- man kan IKKE snakke med ham.
JEG kan jo ikke sige at hun ikke kommer på weekend, samvær er fastsat i statsamtet, fra torsdag - tirsdag hveranden uge. det er jo længe.
Jeg har forældermyndigheden efter en ratsag, hvor han truede mig og råbte og skeg fuldstændig vildt i retten.
Men det er statsamtet ligeglad med. holder jeg hende hjemme kan jeg risikere at politit kommer og henter hende.
Ja han er skør, kugleskør- man han er bestemt IKKE DUM eller mindre begavet. Han kender regler og er ligeglad med alt.
Jeg løb ind i et hold af vores gamle venner vi havde da vi var sammen. de fortalte at han havde kontaktet dem nogle år tilbage ( da jeg søgte om forældermyndigheden) de havde rigtig hygget sig med ham og hans nye kæreste. efter 4-5 gange havde han ringet og spurgt om de ville vidne til hans fordel og fortælle i retten at jeg var en dårlig mor.
Det ville de ikke- og de droppede alt kontakt.
Min tidligere veninde sagde: han er syg, han er psykopat. udgiver sig for sød og rar, og bruger en til det kan kan. vi vil aldrig have kontakt med ham igen.
jeg kender ham jo bedre end nogen anden- alligevel bliver jeg ked af det.
Han er jo trods alt far til mit barn- det gør ondt han hader mig så meget at det skal gå ud over hende.
undskyld de lange indlæg- hvor er det godt af få læsset af :-)
men juridisk set, KAN JEG GØRE NOGET?

ville nok være en løsning også for dig. Det lyder som om du ikke er færdig med din eksmand - på et eller andet plan, dette begrunder jeg blandt andet i, at du diagnosticerer ham som værende psykisk syg. Forstår at I sammen havde en masse problemer, mest konstruktivt må være, at de voksne slutter fred. Vil han ikke tale med dig, så vil han ikke - og ingen kan tvinge ham til det. Vedr. ostemaden, synes jeg at du må "slippe kontrollen" lidt. Det er jo (desværre) heller ingen løsning for dig at flytte langt væk, det er vurderet at din eksmand har ret til samvær - og det må du leve med - medmindre han er syg..så vil der jo blive foretaget andre foranstaltninger. Det kræver meget energi (af jer alle) og derfor må du starte et sted - som du jo så har gjort(skolepsykolog)...der er altid en vej...fremad;0)

Er at jeg fra hans Psykiater fik besked på at flygte langt væk fra ham! det er ikke et begreb jeg bare griber i luften.
manden blev også indlagt på psykiatisk skadestue da jeg boede med ham. Han var kriminel, og polititet eftersøgte ham mange gange når han havde truet med selvmord og jeg var skrækslagen, efter 14 dage- 3 uger, hvor han havde gemt sig for at forskrække mig.
jeg har sagsakter fra psykiatisk skadestue hvor en læge har udtalt bekymring for mit og min datters liv.fordi manden ikke kan styre sit temprament- jeg har hørt denne læge sige ordret til ham: hvis du ikke lærer at styre dit raseri, ender du mange år i fængsel, for så gør du alvorlig skade på en en skønne dag.
Ja jeg har haft masser af bøvl- men er igennem det, jeg har fået masser af hjælp og terapi.
Men jeg ville da være en underlig mor hvis det ikke påvirkede mig at min datter er så ulykklig over hans opførsel, og bange for hans temprament.
når jeg tænker på hans råben og skrigen og smadren hjemmet, ja så løber det mig koldt ned af ryggen..... og hun er jo kun et lille barn, hvor skræmt er hun ikke...

er kommet Statsamtet i hænde; kan jeg med rette forstå din bekymring og undren. Hvis en psykiater udtaler at han er til fare for andre, så er det jo ganske alvorligt. Du bør i givet fald undersøge dine klagemuligheder og evt. møde op til gratis rådgivning i en af landets advokatvagter med sagens dokumenter i hånden..

og jeg har haft denne med i statsamtet, uden nytte, af nogen art.... jeg får af vide de intet kan gøre.... jeg har endda talt med en anden advokat.

Over magtesløsheden i din/jeres situation...
Ser ingen udvej, andet end at flygte langt væk, til udlandet.
- hvis det skal redde dig og din datter ud af jeres kattepine..
Den dansk stat, og dens berøringsangste 'pæne' lakajer kan/vil ikke
se sagen i jeres lys (håber du beskriver det sandfærdigt)..
Hun er 8 nu, og skal gennemleve 4 hårde psygiske år, før man vil
lytte til hendes stemme.. hvorfor ikke bruge 4 år på New Zealand
- Kaste jer ud i en helt ny virkelighed.. (det er ikke så farligt)
og jeg tror på, den danske stat er for nærrig, til at sende politi ud
for at hente jer/hende hjem...
Venligst Klaus

Mildest talt forfærdelig situation, som synes uløselig. Løsningen med 4 års udlandsophold virker måske mest brugbar.
Han er vred, meget vred - bobler af et indre raseri - fordi han har oplevet stribevis af skadelige svigt.
Størst skadevirkning sker i barndommen, hvor behovet for kærlig omsorg og respekt er størst.
Følgelig skal der ikke meget til at antænde hans vrede (oplevelse af afmagt).
Han må på et eller andet tidspunkt have følt at du svigtede ham, hvorefter tilliden til dig blev brudt og jeres forhold ændrede karakter.
Formentlig vil han aldrig kunne tilgive dig eller andre han føler der svigter ham. Han vil derfor heller ikke være lydhør over for dig. Han betragter dig nu som skadevoldende modstander.
Jeg tror at han elsker sin datter, at han gerne vil være en god far, men at han har svært ved at styre sit temperament. Han vil følgelig blive meget ked af det, når han erfarer at hun er bange for ham. Måske vil det være nøglen til løsning?
Enten går det helt galt for sådanne personer ellers får de det vise input som får afgørende positiv betydning for deres liv. Dette "reddende" input kommer typisk fra helt uventet kant, meget sjældent fra folk de er afhængige af. Det kan være en ellers ubetydelig kortvarig forbipasserende i hans liv.

Det er lige lykkedes hende at få "afskaffet" farmand. Hvis hendes kamp kan bruges, så du ikke skal opfinde den dybe tallerken een gang til, ville den være det mere værd.
Opret evt et indlæg hvor du efterlyser hende og få hendes e-mailadresse. Hun er med garanti fuld af gode råd.
Ingen børn skal være sammen med en far, de er bange for.

Han var helt og aldeles slået ud da jeg gik fra ham- så naturligvis har jeg svigtet ham, han sagde engang til et mælingsmøde i statsamtet med en psykolog derude, at jeg var hans livs største kærlighed. Det er selvfølelig synd for ham, også hans barndom.
Og jeg har faktisk stor forståelse for ham!
Han er blevet udsat for massiv svigt fra sin mor i hans barndom.
Og det skal på INGEN måde forstås sådan at jeg hader ham- det gør jeg ikke!
Han frustrerer mig- og rammer mig igennem min datter.
HAN formår IKKE og tilgive og give slip på gammelt nag- det gør han ikke. Og du har helt ret, det er ikke kun over for mig, sådan er han!
Jeg ved han elsker sin datter, jeg tror bare han har svært ved at være far. og så er der hans vplsomme temprament.
Problemet er jo bare at hun er et barn og ikke har den viden og forståelse som jeg har, og det skal hun heller ikke bebyrdes med.
Tak for dine kloge ord - du kender typen kan jeg hører.....

tak for dit indput :-)
Nej børn skal ikke være sammen med en far de er bange for... og vores situation må siges at være fastlåst efter 5 års had fra hans side.
jeg vil oprette en tråd med en efterlysning af Løvemor.

Det var nu ikke mig der afskaffede farmand, så meget som det var ham selv der blev uudholdelig for min datter.
Så hun afskaffede ham selv og det er vi begge glade for. Som den løvemor jeg er, støttede jeg hende i hendes valg!
Jeg har reflekteret på Mikmaks nødråb.
Løvemor

Det input ikke optræder, så går det udover en 6 årig pige, det er der der skal sættes ind. Pyt på idioten!
Sådan ser jeg på det han er voksen og kan hente hjælp. Hun er et barn og skal have hjælp af voksne/sin mor, som i det her må optræde som et vilddyr, en Løvemor. Der gør alt for at beskytte sine unger!
Nogle gange slår dyrenes konge jo også deres egne unger ihjel.
Mit råd er find din indre løvinde!
Løvemor

Jeg har nu sendt dig en mail. Dog har jeg først nu haft overskud til at læse dit indlæg grundigt igennem.
Det du gør nu, er at nægte at udlevere hende på samvær! Jeg havde ikke gjort det. At hun ikke forstår at du ikke kan gøre noget, forstår jeg SGÙ godt. Du er mor, få så kløerne frem for SATAN! Nægt at udlever barnet, så kan han sætte fogeden på så kan i jo se. Få det samvær stoppet NU, om du så skal forsvinde med barnet et lille stykke tid, når han henter eller hvad ved jeg.
Det er en afsindig kamp du er ude i og græsset trædes.
En anden ting. Hun kan godt høres nu, men bed om at det bliver i vante trygge omgivelser. De må forstå at dette er en ny samfundsborger, som skal have en god opvækst, ellers bliver hun endnu et narkovrag, som de/vi kan samle op på gaden om 20 år!!!!!!
Har jeg gjort mig selv klart?

Løvemor
Beklager banderiet, det er sjældent jeg lader mig hidse op i den grad! Men jeg kunne tage røret nu og få Statsfovaltningen til at ryste i bukserne hvis de ikke formelt får sat en stopper for noget så uhørt. Men jeg har min løveunge at tage vare på, nu må du tage hende i nakken og trampe af med hende, for din unge er i overhængende fare for at blive psykisk slået ihjel af løvernes - såkaldte konge!?

- findes der et sted i helved for kvinder, der ikke hjælper hinanden.. <griner>

Statsforvaltningen skal anmode skolen om en rapport, førend de er forpligtet til den slags!
Løvemor

du taler om?
Har du nogen erfaring?
Har du læst indlægget?
Det var dog den mest lalleglade kommentar jeg nogensinde har hørt!
Du kan ikke kommunikerer med en psykopat!
Løvemor

Han er psykopat!
Han har ingen følelser, det hele er din skyld. Tag den på dig, men bebyrd ikke din datter med den.
Hvis det kan hjælpe dig, som det gjorde mig da jeg netop var flygtet, så er Robin Norwoods bog "Kvinder der elsker for meget" Udemærket til at få forstand af.
Løvemor

dine kloge kommentarer Dulkis. Din gæve jyde. Du er altså ikke alene klog, men også med til at få folk til at trække smilebåndet i den rigtige retning!
Knus fra Løvemor

Alt i livet har mindst 2 sider, og debatten her er jo temmelig ensidig!
Jeg forstår ikke hvordan nogen kan (og det er mange) foreslå at man nægter samværet... Vi kan da for helv... ikke vide hvad der sandt her... Bør vores råd ikke være at hun bør søge hjælp og råd andetsteds end på en debatside?? De steder som forstår sig på at rådgive i disse tragiske sager?
Uagtet at de fleste råd er velmenende, så håber jeg at denne Mikmak mor prøver at bevare (eller få) et overblik og handler fornuftigt! Hun kan jo skade sit barn utrolig meget ved at træde forkert nu!
Vi lever i 2007, selvom ikke alle rådgivere i dette forum måske ved det!
Held og lykke, husk at gøre de rigtige ting... Rigtigt!

Det er ikke dig jeg prøver at træde på her, jeg tror du er en rigtig god far.
Jeg prøver at hjælpe et barn der er i overhængende fare. Jeg har fået hjælp på Solen masser af gange, blot ikke da jeg selv var i samme situation, som denne mor der råber på hjælp og støtte overfor noget hverken du eller hun forstår!
Jeg har været lige netop der, og kan se på mit barn at jeg har handlet rigtigt. Skulle jeg så ikke give min erfaring videre?
Kærligst Løvemor

Uanset om vi skriver 2007 eller 1907 eller for den sags skyld 2020, så findes der fædre og mødre, der er forbudt for børn.
I det her tilfælde er det en far, der af had til moderen, skræmmer sit barn fra vid og sans. Han har haft 5 år til at kommer over at blive vraget af moderen og han er ikke færdig med det endnu.
Hvad skal man så? Skal han have lov til at forpeste tilværelsen for sit barn, fordi vi ikke kan være bekendt at nøgte nogen samvær? Det mener jeg ikke. Jeg mener heller ikke det hverken er moderen eller barnet, der skal have psykologhjælp. Hvad skal de have hjælp til? At omgås en psykopat uden at tage skade på sjælen? Hvordan gør man det?
Det er ham, der ikke kan over sit gamle ægteskab, der skal have professionel hjælp til det. Når han er normaltfungerende igen og kan sætte sit barns tarv højere end sit had til moderen, så kan samværet jo genoptages. Men det kan ikke passe det er en forbrydelse, at man ikke vil ofre sit barn på det alter. Det er ubærligt, når et barn ikke kan regne med, at i hvert fald dets mor vil beskytte det, i en stor og farlig verden. Hvordan tror du et barn der er nægtet tryghed bliver som voksen?
Nu har vi fået justeret loven i fædrenes favør. De bestræber sig i sagsbehandlergrupperne på at efterleve denne. Nogle steder lige nidkært nok, andre steder går der vist lidt længere tid inden den rigigt bliver "implementeret i tankegangen", men alt i alt, så er det aldrig sjovt at skulle igennem de instanser og er det så også i rørte vande, så bliver det da helt galt.
Det den mor, der startede tråden, spørger om herinde, er hvad hun kan gøre og gribe i. Sidder der nogle her, der har været turen igennem har de måske erfaringer med andre muligheder end lige statsamterne og skolepsykologerne. Nogle har måske erfaringer med foreningen FAR andre med BØRNS VILKÅR osv. Det er de erfarínger/løsninger der spørges til herinde - ikke om man skal nægte samvær. Beslutningerne tager man selv, men middel og metode til at gennemføre den er det jo (heldigvis) ikke alle der kender.
- du har ganske ret i at det er vigtigt ikke blot at gøre tingene rigtigt, men at gøre de rigtige ting.

- Du skal have de her historie (de andre må også godt læse den) som en af mine kolleger sendte på en runde.
En lille sød historie...om det at være mor.
Jeg var ude at gå med min 4 år gamle datter. Hun samlede noget op fra jorden og ville putte det i munden. Jeg tog det fra hende og bad hende lade være med sådan noget.
"Hvorfor?", spurgte min datter.
"Fordi det har været på jorden. Du ved ikke, hvor det har været. Det er beskidt og sikkert fyldt med bakterier", svarede jeg.
Min datter kiggede fuld af beundring på mig og spurgte "Mor, hvor ved du alt det fra???".
"Uh", jeg tænkte hurtigt... "Alle mødre ved den slags ting. Det er med i mor-testen. Man er nødt til at vide det,
ellers får man ikke lov til at blive mor".
Vi gik videre i stilhed i 2-3 minutter, mens hun tyggede på disse nye oplysninger.
"Åh, nu ved jeg det", udbrød hun. "Hvis man ikke klarer mor-testen, er man nødt til at blive far i stedet for!".
"Lige præcis", svarede jeg med et stort smil.

Kære Dulkis!
Så kom det store grin frem, og så før kaffen!
Det er også det jeg siger, mænd har det hele i munden! Men hvor har man egentlig mange af den slags vidunderlige små historier.
Kender du Aristocats? Der er et sted, hvor musen Roquefort, dypper sin kiks i maden og efter at have smagt den siger han komplimenter til kokken!
Da min datter bare var 2 år, og vi stadig levede sammen med hendes far, havde jeg tilberedt et lækkert måltid til os. Hvilket fik min eksmand til at sige "Det smager vel nok dejligt Lou!" Min datter udbrød prompte "Ja, komplimenter til kokken!"
Vi kiggede på hinanden og lignede i første omgang store spørgsmålstegn, så huskede jeg på Aristocats og tænkte mit. Men sådan har hun altid været, lynhurtig og knivskarp i replikken.
Hav en herlig dag
Løvemor

Meeeen vi ved jo kun hvad den ene part fortæller... Og er en lille del af det sandt, skal der professionelle folk på banen!
Og med al respekt, så vrimler det ikke med professionelle herinde - Men sikkert mange velmenende personer!!

Men som jeg skrev tidligere har livet altid mindst 2 sider...
Vi kender kun den ene... Og som altid vil jeg tro at den er ganske farvet!
Så jeg kan kun gentage: Hvis blot en lille del af det er sandt skal der professionelle folk på banen! Det vrimler ikke med dem herinde, selvom alle sikkert er velmenende!

at stille dig til doms overfor folk herinde på solen?
Du skuffer mig med dit bedrevid.....!
Men forstår hvor du vil hen
Løvemor

Ja, det er jo med fare for træde de meget kloge herinde over tæerne... Meeeeen den risiko må jeg jo løbe ved at sige min mening!
At være velmenende er jo ikke altid det som at være hjælpende!!

Her må jeg gå i rette med dig søde Hvidgolf!
Der er tale om erfaring og nogle gange er personlig erfaring, til større hjælp end professionel!
Et eksempel. Jeg havde en diskussion med en sagsbehandler fra amtet, omkring samvær med min datter i sin tid. Hun blev ved med at køre frem med regeler osv. Til sidst spurgte jeg hende; "Sig mig lige engang, har du selv børn?" "Nej, hvorfor det?" "Så behøver vi ikke at tale mere sammen!"
Det er den slags professionelle du taler om, du aner ikke hvem det er du får i tale, nogle er måske nyuddannede, der ikke er i stand til at sige hverken buhh eller bæhh!
Min eksmand fik skræmt vores første sagsbehandler fra vid og sans, således at vi måtte skifte. Det var hans ulykke, for den nye, vidste præcis hvilken type han var og tog stilling udfra det. Hun havde også erfaring og pondus!
Så udvis lidt respekt for alder, erfaring og dermed livskloge individer på Solen
Løvemor
PS. Tro ikke at du kan træde mig over poterne!

Du læser ikke mine indlæg... Jeg har aldrig på noget tidspunkt kaldt en sagsbehandler i statsamtet klog... Og i det konkrete tilfælde er det jo slet ikke den slags hjælp at den familie har brug for!
Som jeg har forsøgt at udtale mig om i et andet indlæg, så ville jeg netop IKKE få/søge hjælp gennem det offentliges tilbud, da de ikke er tilstrækkelige, og slet ikke er baseret på at en hjælp ikke skal stoppe når blødningen er holdt op!
En sagsbehandler i statsamtet har jeg ikke erfaring med, da man sund fornuft, rette ekstern hjælp kun får brug for dem til at udfærdige papirer!
Men det er så pokkers svært at se klart når man står midt i slaget, og alle de velmenende råd går jo på enkeltdele af den store sammenhæng, som de måske synes de har oplevet... Men det er jo aldrig samme situation, og nogen bør rådgive med en noget større ballast - Både praktisk og teoretisk!
Der findes rigtig mange psykologer, psykoterapeuter, jurister, præster og andet godtfolk som er rigtig gode til at hjælpe... Og især hjælpe efter at blødningen er stoppet!
De fleste af de råd jeg har set her, gør bare hele situationen værre... Især på lang sigt!
Men igen, jeg er jo bare en af de mange med velmenende råd!

ved dine indlæg Hvidgolf er mest, at du prøver at se situationen udfra at alle mennesker er ligegode, at alle forældrer har ligeret til deres børn.
Det ville være vidunderligt, hvis verden var skruet sådan sammen. Men det er den ikke! Hvis du har læst hele tråden, og specielt Mikmaks. Så prøver hun jo netop at se det fra farmands side også. Den er gået i hårknude, fordi som jeg forstår, manden er psykopat! Han kan simpelthen ikke indse, at han skader sit eget barn grundet sit raseri til moderen!
Lad nu være med at tro at alle fraskilte fædre er som du! DET ER DE IKKE! Mikmak har brug for råd til hvordan hun takler satsforvaltningen. Det får hun!
Jeg har i øvrigt en rideveninde, som har en lille dreng med en mand, som hun selv kalder psykopat, som også slår hende. En dag hvor vi var ude på en ridetur, sagde hun; "Men min mand er nok ikke så slem som din var!" Jeg svarede; "Det ved jeg nu ikke, i det mindste kunne min eksmand undskylde sig med at han var alkoholiker!" Hvorpå vi grinende satte vores heste i en vild galop!
Det her er det virkelige liv kære Hvidgolf, og det er barskt for løvemødre der vil deres børn det bedste.
Knus Løvemor

Det skal jo ikke være moderen eller faderen som skal vurdere om den anden part har ret til samkvem... Det er jo netop den mørke tidsalder vi er på vej ud af!
Og Mikmaks situation ville givetvis blive meget bedre hvis den lille familie, far, mor og datter, samt hvad der er kommet til af partnere, fik ordentlig hjælp! Istedet for mange af disse velmenende råd herfra - inklusiv dine - som kun går på hvordan man her og nu kan stoppe blødningen. Der ER rigtig mange måder at stoppe en blødning på, men det er kun dem der holder i længden som er værd at gå efter!
Løsningen er givetvis IKKE at knuse faderen i statsamtet, men at rette op på ham så gennem hele livet kan være en god far for sit barn! Vi kan da ikke på den fremstilling vi kan læse her være dommere? Dette forum er jo "gadens parlament", og livet er heldigvis langt mere nuancert og det allerførste offer i disse sager er børnene eller barnet!
Løvemødre er godt, men hyænemødre er skidt! Og der er masser af hyæneråd i denne tråd!

at det er det der er meningen med disse velmente råd?
At knuse faderen i statsamtet?
Det er barnet jeg taler om!
Du bliver ved med at prøve at hjælpe en far, der ikke kan eller rettere vil hjælpes!
Løvemor

Til mange andre ved jeg hvad jeg tale om her, men at prøve at bringe hyæner ind her, er at blande katte og hunde familer sammen. I øvrigt, er Hyæner også glimrende forældrer, blot holder de mere sammen end løvefamilien.
Så jeg hører hvor du kommer fra
Løvemor

Jeg bekymrer mig om et uskyldigt barn!
Ingen børn kan undvære den ene af sine forældre!
Nogle børn kan blive nød til det... Men det skal være af reelle grunde!

Jeg kan jo god mærke at det ikke bekommer dig vel at jeg tror på det gode...
Men det har jeg nu gjort hele mit liv, og kan kun bekræftes i at det er rette vej...

- der står for naivismen herinde.
- Hvis du nu læser tråden grundigt, så vil det måske også gå op for dig at det er henvisninger til HVILKE instanser der virker. Der er jo ikke nogen der tilbyder at være "dommere" vel?
- Jeg synes det lidt lige som om, du har besluttet hvad der står i indlæggene inden du læser dem.
- Og så kan det godt være der er nogen der skal "hjælpe" den far, men det kan ikke passe at vi, blot fordi vi er mødre skal have en mand i livslang terapi. Du kan slæbe en hest til truget, men du kan ikke tvinge den til at drikke. Ham her, han vil bare være gal. Og før han selv indser problemet er de ikke andet at gøre end holde ham ud i stakt arm.
- Et barn kan sagtens undvære en far, det er bange for. Alt andet er en gang gøgl.

Kæreste Hvidgolf!
Du kan da være glad for at du ikke er kvinde, og har været i min situation. Så havde du ikke ovelevet!
Hvor lang tid tror du at jeg har været SÅ naiv?
Hvor lang tid tror du, at man kan tillade sig at være så naiv, når der er et lille barn involveret?
Den går fra naivitet til Løvemor, ellers trampes græsset!
Løvemor

Skynd dig at få en aftale i statsamtet med en børnesagkyndig.
Forklar hvad du tror er problemet. Så taler han/hun alene med din datter, og vil derefter kommentere spørgsmålet.
Jeg havde nogenlunde samme problematik med min datters far. Han er alkoholiker, og min datter blev mere og mere bange for at være der. Bange for sig selv men i høj grad også for sine små søskende. Til sidst begyndte det at påvirke hendes skolegang og hele hendes liv i meget negativ retning.
Så ville han have hende med på 14 dages ferie til Thailand. Og der knækkede hun. Hun turde ikke tage afsted med ham i 14 dage, var bange for at hun ikke magtede at være sammen med ham i så mange dage. Samtidig ville hun jo vældig gerne til Thailand, så hvordan tackler man lige den?
Vi talte med en børnesagkyndig, og det satte en masse ting på plads for os begge. Vi fik med hjælp fra statsamtet sat en grænse overfor hendes far, som han rent faktisk har respekteret siden.
Ring til dem så hurtigt som muligt.

Jeg vil da ikke diskuttere din konkrete sotuation... Dertil kender jeg jo alt for lidt til den!
Og det er jo præcis det som jeg skriver i andre indlæg! Vi (herinde) kender alt for lidt til de konkrete situationer der skrives om...

Bare tie og samtykke?
Løvemor

Passe på med de råd man giver...!

Hvidgolf!
Virkelig godt. Meningen er vel at man tager det man kan bruge, og smider resten væk? Så alle råd er ligegode, det er ens egen forstand, der skal bruge dem?
Keep Your feet on the ground an your hands et the level off your eyes! Citat fra Phantom of the Opera!
Løvemor

Indlæggende er som oftest alt for unuanceret... Det samme er fremstillingen af problemstillingen!!

Hej mikmak. jeg er desværre bange for at uanset hvor du flytter hen i landet har han ret til at have hende på weekend, da statsamtet ikke er til at snakke til fornuft og ikke gør noget ved det. Det er rigtig synd for din datter, men prøv lige at se hvad psykologen siger når din datter har været hos hende eller ham. håber det løser sig. Mvh superlotto

Hej må desværre trække på skuldren og sige endnu en hvor systemet svigter, er selv i samme situation min søn blive 8 år om en månede hans juridiske far(han er ikke biologisk) har lige afsluttet sit 4 behandlingsforløb for sit blandnings misbrug (alkohol og piller ) og de 4 forløb er forgået fra 2002 til 2007, han har 11 selvmordsforsøg bag sig i 2006 fik han tilkendt højste pension pga han er psykotisk men hverken fogedretten eller statsforvaltningen vil indhente oplysningerne jeg har kæmpet og modtaget bøder og have så lige en tvangsudlevering idag. Kan kun sige at det danske system hverken retten statsforvaltningen eller for den sag det offentlige arbejder i barnets tav men mere i hvad den anden forældre har krav på end hvad der er bedst for barnet krydser finger for dig

Jeg tænkte på at psykologen kunne hjælpe, for med i dennes jobbeskivelse er også at forebygge din datter at blive udsat for den form for stress. hun bliver udsat for. Du kunne evt. få hende til at tale med jer begge på samme tid slags familieterapi.
Men det vigtigste er nu en gang at barnets interesser blive varetaget. Så denne ikke kommer til at lide under dette i fremtiden.

undskyld mig lige et oejeblik her.Hvorfor skal barnet til skolepsykolog? er det ikke nærmere faderen som burde komme i behandling.Børn kan fornemme mere end man tror og hun kan ikke lide stemningen i sin far`s hus,hvad der er forstæeligt og hvem kan lide at stemningen af en underkuet papmor og en skrigende far? Hvorfor oedelægge barnet barndom blot fordi hun har en dum far som ikke er hendens skyld? der er ikke noget i vejen med det barn,kun faderen og underkuet papmor.Lad hende være i fred.