14tilføjet af

Netutroskab - msn o.l?

Jeg spørger bare?-
Har nogen - og hvad er holdningen -,til, at "man", "sådan lige" synes,at det er helt OK, at sidde og chatte "hemmeligt"?
Om div. personlige ting og sager og hvad ved jeg?
Jeg er bare et stort ???????
Hvor går grænsen?
(Er bare selv blevet utrolig såret.)
tilføjet af

netutroskab

Hej
Også jeg har oplevet det hurtige, nemme, og åbenbart konsekvensløse flirteri som findes blandt nogle mennesker her på nettet. Jeg har også oplevet at min kæreste finder månedlige partnere, i sin søgen efter den eneste ene. Og at der findes mennesker som scorer lette ofre på suveræn dialog. Det gør ondt når man finder ud af at ens kæreste er kommet sig efter jeres seneste kurre på tråden, 2 uger efter at kurren var der. Og går i seng med andre få dage efter.
Jeg tror vi er mange.
tilføjet af

ja vi er rigtig mange

Jeg har selv oplevet at min mand har fundet sex/tlf6 på den måde, og det gør rigtig ondt, især når han ikke ser det som et problem.
Jeg opfatter det som en nem løsning på et umiddelbart problem i forholdet, men i virkeligheden er det slet ingen løsning, det er blot en forskydning eller flugt fra virkeligheden, om i vil.
Jeg kunne da godt tænke mig at høre fra dem som dyrker denne form for utroskab på nettet, hvordan opfatter de selv det der sker? og er det, det værd? at sætte kærligheden og forholdet på spil for en flirt på nettet?
betyder dagligdagen, nærheden og familien (de håndgribelige ting) så lidt??
mit ægteskab er dødt, det er muligt at det aldrig har været andet en flirt og tlf6 som han påstår og det kan godt være at jeg "bare" er gammeldags men det har ødelagt mit forhold til ham, jeg stoler ikke på ham, gider faktisk ikke længere kæmpe for noget der er så ligegyldigt for ham, at det kan erstattes af den ansigtsløs computerskærm....
ja det gør sgu ondt at bliver udskiftet med en PC!!!
mille
tilføjet af

Deltag i det!

Kommunikation og åbenhed er så ofte løsningen i parforhold, og det gælder også ved nettet, hvor der pludselig kan komme helt nye problemer i et forhold.
Jeg kan kun anbefale, at man selv undersøger, hvad det går ud på at tale med fremmede på nettet om alt. Derefter må du stille og roligt forklare din partner, at det sårer dig, når der tales hemmeligt på nettet.
Foreslå, at I taler sammen på nettet. Det kan blive kanongodt. Jeg har fået et fantastisk forhold til min kæreste, fordi vi snakker om alt på nettet. Det gør også, at hvis han chatter med gamle kontakter og kærester, så har han intet imod, at jeg kigger med indimellem. Han vil have, at jeg kan stole på ham 100%, og han mener ikke, at der ligger noget bag, når han snakker med andre piger.
Så - åbenhed skal der til.
tilføjet af

Jo det gør altså ondt

Selvfølgelig gør det ondt at opdage at den man holder af, holder noget så vigtigt hemmeligt.
Åbenheden gør altså også ondt, men er absolut det mindste af to onder i min verden.
I mine øjne er der to der danser tango når "netutroskab" foregår, så et eller andet sted sidder der lige så mange kvinder som mænd og deltager i denne spøg.
SÅ længe det er "uskyldige" chats uden ansigt og navn - ja så går det måske endda, men MEN - ofte fortsætter det uskyldige anonyme spil videre over i "webcamsamtaler" og "sex via webcam" og her er grænsen mellem "uskyldige samtaler " og sex med andre overskredet for mit vedkommende. Når der kommer personlig kontakt og ansigter og andre intime legemsdele på, ja så er der i min verden tale om sex sammen med en udvalgt person med ansigt og navn og dermed "utroskab" med mindre man som par på forhånd er enige om at det også er tilladt. Jeg ved at grænsen mellem at se og at få lyst til at prøve rigtigt er meget lille....
Og det gør altså ondt - også på de mænd der pludselig bliver konfronteret med at konen kender alle mulige og deltager i dette spil uden at sige det eller aftale det med ham. Her har vi desværre ikke meget at lade hinanden høre - ved jeg af erfaring med en sådan K - der IKKE vil sige noget til sin mand - og har hundesvært ved at acceptere vores åbenhed og mit kendskab til hendes eksistens - og sexinteresse for min M...Synd for hende, men det er sgu hendes problem og ikke vores - det er også hendes ægteskab der ryger når han kommer under vejr med hendes udskejelser, og det gør han helt sikkert, da hun er MEGET påtrængende både med mails, chats og SMS.
Jeg har på grund af åbenheden heldigvis indsigt i det der foregår, og kan være med til at sætte mine grænser for hvad jeg vil have videregivet og hvad der SKAL blive mellem os som par....så TAL dog med hinanden og find ud af hvor i er inden i begynder at dyrke dette "hemmelige chatspil" - det kan koste rigtigt meget ikke at være ærlige..
Se i øvrigt nogle af de andre tråde, der er der mange flere kommentarer til dette "ømme" emne.
E_F_K
tilføjet af

Desauvering!!

Det er både sårende og til en vis grad desauverende, når man som partner bliver klar over, at det der foregår i PC-rummet indeholder lyssky virksomhed. En sådan trafik kan hurtig skrælle glansen af et ellers godt forhold. Man væmmes vel egentlig, og føler sig grundigt trådt på!!
Keder vi os så meget i vore forhold d.d.at loyalitet osv. begynder at ligne en by i Rusland, eller er vi bare underlagt en narcissictisk kultur hvor enhver bevæglelse kun peger mod tilfredsstillelse af det enkelte jeg??
Det er en svær størrelse detteher.
Sille
tilføjet af

Der var engang.....

Før der kom en pc i næsten ethvert hjem, var det næsten en katastrofe, når en kone/kæreste fandt et pornoblad i mandens gemmer. Endnu værre var det, når han gik til en prostitueret. Hvad vil der må komme efter pc? Måske en tur i den 7. himmel. Hvad med alt, hvad der sker på kurser med overnatning, "forretningsrejser", overarbejde og julefrokoster? For mig at se er én gang ingen gang, men er det noget der fortsætter, så er der helt bestemt noget galt i et forhold. Jeg har været på flere kurser, og hverken kvinderne elller mændene har noget at lade hinanden høre for, her trives ligeberettigelsen. Hvordan samvittigheden så er ved hjemkomsten, kan der kun gisnes om.
tilføjet af

Tak

Tusind tak for de svar, der er kommet til mit indlæg indtil nu.
Dejligt, at høre, at jeg ikke er alene om, at føle mig som offer i dette pc-medie. At føle sig trådt på og ydmyget, og udleveret - uden selv, at kunne svare igen.
Ja,- Jeg er måske også "gammeldags", som en af jer skrev.
Og det vedkender jeg mig så gerne.
Men,- og det mener jeg virkelig,- mennesker, der bare forsøger at øge deres eget mindreværd på denne måde er mig en gåde! (Et nemt scoremedie, fordi man kan skjule sig lidt -)
Jeg respekterer dog langt højere et ærligt og virkeligt dybt kig i øjnene o.l. Som det var engang.
At stå ved sig selv.
Igen tak - godt, at se, at man ikke er alene.
tilføjet af

Fint nok!

Livet er sgu for kort til sur sex derhjemme, så at bruge nettet til den slags også må da være helt naturligt! Det må jo være op til den enkelte at afgøre om han eller hun syntes det er acceptabelt.
Jeg har selv gjort det 8-10 gange og besluttede så at blive skildt, for det var sgu en del skæggere at få det man havde lyst til gennem nettet.
Og jeg har absolut intet fortrudt!
Mennesket er ikke noget monogamt væsen, så hvorfor tvinge sig selv til den slags plagerier - man køber vel heller ikke sko der er for små??? Bare fordi farven er populær?
tilføjet af

Kig Indad

Umiddelbart virker dit indlæg barskt og koldt. Men jeg vil faktisk gi dig ret alligevel. Jeg er af den overbevisning at rigtigt mange kvinder burde kigge lidt indad. Jeg er kvinde, sexuelt sulten og chatter meget. Jeg møder de mænd ! de net-utro mænd. De er liderlige og meget sultne efter FRÆK sex. De trænger til fornyelse, udfordringer og at få deres fantasier udlevet. De fortæller mig om koner der ikke giiider, tør eller vil noget som helst i ægtesengen. ''Jooo i starten af vores ægteskab havde hun altid lyst, men nu vil hun ikke og jeg orker ikke presse hende'' og '' nej, hun vil da SLET ikke tale om det !!''det er både pinligt og ulækkert!!
HELT ÆRLIGT medsøstre !! hvad sker der for jer ?? jeg sidder ikke og leger på nettet for at tilfredsstille jeres mænd, eller lege luder, Men udelukkende for min egen skyld. Kig dog ind ad, luk jer op, find jeres lyst igen, nyd jeres frække mænd, gå i par-terapi, ta' på ferie uden børn, bare GØR NOGET. Ellers møder han en dejlig levende kvinde på nettet og pakker sit tøj og går.
tilføjet af

Elektronisk kærlighed

Hej Mille
Jeg er gift med den skønneste kvinde, MEN hun drømmer sig nogle gange væk i film og fantasiverdener.
Jeg er selv i tvivl om hvor grænsen er? Hvad hvis hun blev ligefrem forelsket i en person eller rollemodel fra en af disse drømmeverdener. Jeg har nogle gange en indre konflikt, fordi hvad hvis jeg havde giftet mig med en kvinde som brugte mere energi på at drømme om os.
Min kone og jeg taler fint om det, jeg kalder det en elektronisk genvej til lykke. Jeg tror mere på det virkelige, her og nu !
Skal jeg finde mig i det eller brokke mig ?
Hilsen
Jesper
tilføjet af

til "kig indad"

Har du selv en kæreste/mand?
Jeg kan følge dig så langt, at enhver er ansvarlig for egne handlinger,- så længe man ikke sårer.
Hver ting til sin tid.
Og tror du virkelig, at SÅ mange kvinder/koner er SÅ kedelige. Det tror jeg faktisk ikke er tilfældet. Så ser det godt nok sort ud med den kvindelige del af dagens Danmark.
Jeg mener, bare, at måske er det bare blevet for nemt, at gemme sig,- med eller uden ansigt,- bag en skærm. Og nemmere, for nogle (læs "mange"), at sige ting via en pc-chat eller mail,- end tage en personlig kontakt.
OK og helt fint for singler,- men jeg synes det ikke for de, der i parforhold.
Selvfølgelig, med mindre,- det er aftalt, at være i orden parterne imellem!!!!
tilføjet af

Hvad - forholder det sig sådan?

Har du selv en kæreste/mand?
Hver ting til sin tid.
Mener du virkelig, at SÅ mange kvinder/koner er SÅ kedelige. Det tror jeg faktisk ikke er tilfældet. Så ser det godt nok sort ud med den kvindelige del af dagens Danmark,ifølge det du siger.
Måske er der for nogle, gået lidt kedsomhed i dagligdagen og det er blevet for nemt, at tage "kontakt" til ekstra "spænding" via nettet, frem for, at tale med sin partner om, der måske,- er noget man savner.
Jeg mener, bare, at det bare blevet for nemt, at gemme sig,- med eller uden ansigt,- bag en skærm. Og nemmere, for nogle (læs "mange"), at sige ting via en pc-chat eller mail,- end tage en personlig kontakt.
OK og helt fint for singler,- men jeg synes det ikke for de, der i parforhold.
Selvfølgelig, med mindre,- det er aftalt, at være i orden parterne imellem!!!!
Og ja, - men der jo flere aspekter i dette.
I mit eget tilfælde var det en "med ansigt/bekendt", der kontaktede min mand først via en mail og dernæst chat. Og det gjorde ondt.Meget.
tilføjet af

Retten til at have noget hemmeligt

Hej.
Jeg mener at man bør bevare nogle hemmeligheder for sin kæreste. Ikke at man ikke skal være åben og ærlig, men man behøver ikke at fortælle hinanden alt. Hvis man fortæller sin kæreste alt har man ikke længere noget der er helt ens eget. Man smelter sammen i forholdet, og den svageste risikerer at miste sin identitet.
Reel utroskab er selvfølgeligt ikke i orden, men har man først gjort det, må man selv leve med skammen, og jeg mener ikke man skal sige det til ens kæreste og såre personen med det. Dette selvfølgeligt forudsat at man fortryder sit utroskab. Hvad angår flirt og chat på nettet, mener jeg at det er lige så uskyldigt som lidt flirteri når man er i byen uden kæresten. Det handler om at kunne sætte grænsen mellem flirt og sex. Jeg tror godt man ved med sig selv hvornår man overtræder grænsen. Hvad angår kærestens grænser, kan de jo være nogle andre, så det er svært at sige, men man kender dem jo nok godt, og ved derfor også hvornår man overtræder dem. hvis man overtræder dem, uden at det var en flirt som man selv synes gik over stregen, er mit råd "hold din kæft med det". der er ingen grund til at såre nogen unødigt. Hvis man flirter i timevis på nettet, sender SMS beskeder osv, er der nok mere i det end flirt. jeg beklager at høre at mænd finder deres koner SÅ kedelige, men spørger mig selv om der ikke også er en anden faktor man bør tage i betragtning. Snakker disse mænd virkeligt om deres fantasier med deres koner? Jeg tror det ikke, og den der med at de ikke orker det, er en dårlig undskyldning. Snak med jeres koner om jeres fantasier og sexuelle ønsker. Måske gider hun ikke have sex mere, fordi det bare er blevet for kedeligt og ensformigt i ægtesengen. Måske higer hun også efter mere krydderi på sexlivet, men har ikke mod på at spørge manden, da hun er bange for at udstille sig selv som liderlig (jeg ved godt det lyder underligt, men man kan godt være så tæt på en person, at man er bange for at fremstå som noget beskidt fordi man forsat ønsker respekt og anerkendelse fra sin mand).
Alt i alt vil jeg sige det samme om net flirt, som flirt i det virkelige liv. I kender godt selv grænsen når i mærker efter, og hvis i begynder at udvikle følelser for en i chatter med på nettet, så er det nok over grænsen.
tilføjet af

for kort liv

Tja hvad skal man sige. Det er da godt at du turde tage konsekvensen af dine handlinger.
Jeg ved blot hvor forbandet meget ondt det gør når man som partner opdager at den man troede på og havde tillid til - pludselig IKKE havde nok i ellers meget fri og avanceret sex. Men valgte en netkvinde med "dejlige" lyster og lyst til at dyrke webcamsex og hemmelige sexmøder for at få nye oplevelser.
Det var altså ikke at han webcamsexede med hende eller mødtes med hende mm. Det var hemmeligholdelsen og løgnen, (som jeg faktisk er ret sikker på fortsat finder sted).....Det sårer mere end mange indser i det ophidsende øjeblik.
Og det er altså ikke altid fordi ham/hende derhjemme er "kedelig", jeg tror måske meget mere på at det handler om spændingen ved at holde noget hemmeligt, og følelsen af " at tænk hvor dejligt vi har det som hemmelige venner mm og sikke god webcamsex vi havde i går TIHI." og følelsen af at "de dumme uforstående sexløse individer vi har valgt som partnere" ikke ved hvor dejligt vi har det med hinanden..
I vores tilfælde er det endt med at jeg ved, men hendes mand ikke ved. Jeg er stået af det og vil ikke involveres mere i det rod de to utro har skabt gennem deres bedrageriske adfærd. De to må selv finde ud af det.
Jeg overvejer stadig om jeg kan leve med at min mand er gået med på den galej og har tilladt sig at lege med i det hemmelighedskræmmeri og den ondskab og det misbrug af tillid det har været over for mig samt hendes mand.
Dette her er sket på trods af åbenhed og en tilværelse med meget, forskellig og god sex, både herhjemme og i swingermiljøet.
Så selv om der er stor åbenhed, meget frihed og et varieret sexliv, ja så kan det stadig gå galt.
Jeg har selv valgt at være MEGET påpasselig med mine chat- og webkontakter fremover. Jeg VIL IKKE bidrage yderligere til den form for utroskab der tilsyneladende er "så accepteret" og "bare leg på nettet" og kun lidt "sexchat og ja så webcamsexede vi i øvrigt da også lidt" men det betyder da ikke noget "vel skat" jeg rørte jo slet ikke ved hende/ham så det er da ikke at være utro??.
Jeg spørger fremover MEGET direkte om partneren ved at det foregår, og melder omgående pas hvis de ikke ved det. Selvfølgelig ved jeg da godt at netkontakter jo også sagtens kan lyve, men det bliver nu som hovedregel meget hurtigt afsløret i snakken.
Hvad andre gør må de selv om - de skal jo selv leve videre med "løgnene" - det gør mig blot ondt for de partnere der bliver beskyldt for alt muligt - herunder at være sexuelt "døde og kedelige" i spændingens hellige navn.
E_F_K
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.