Op og ned og op og ned

Tænk at man den ene dage kan synes man har det hele, den næste dag er ens følelser næsten døde. Den ene dag er det "forever love", den anden dag mangler der lidenskab. Den ene dag skal han være far til mine børn, være HAM der står i kirken, den anden dag er det måske ikke sikkert det er ham. Op ned op ned op ned!!!! Arrrrrghhhhhhhhhhh!

Han må da ha' det forfærdeligt.
Tag dig sammen og tag en beslutning.

Din samlever er bedst tjent med én, der ikke er i tvivl hvert 2. øjeblik.
Hvordan ville du selv have det med en mand, som var i tvivl om det skulle være jer? Ville du have barn med ham?

Hejsa.
Mit forhold med min mand har også været sådan i mange år og vi er faktisk ok. Du skal vide, at forhold er forskellige. Nogle lever sammen næsten uden skænderi og næsten uden et rigtig intenst forhold. Og så er der dem i midten. Vi er så dem med et MEGET intenst forhold og sådan er det. Det er bare op til dig, hvordan du vil have dit forhold og hvormeget I kan klare. Selvfølgelig ville jeg også ønske, at jeg ikke har det sådan og at vi vil blive bare en smule mere stabile, men rent faktisk er vores forhold blevet meget mere stabilt end det var lige i starten ;)
Jeg har bare lært at acceptere, at vi er som vi er. Har jeg brug for at tale om noget eller synes jeg, at noget et latterligt eller sårende, så skal han også vide det. Han har det næsten på samme måde. Han er dog lidt problemsky, men når vi skændes, sådan RIGTIG skændes (ca. 2-3 gange om måneden) så er han ligeså slem som mig😉
I skal bare huske at undskylde og så prøve at gøre det godt igen ;)

vælger du så tilværelsen sammen med én, som du tvivler på?
Er du bange for at være alene?
Man tror jo altid græsset er grønnere på den anden side, men det er det sjældent, hvis det kan berolige dig.
På den anden side må det da være ulideligt at være i et forhold, hvor man er i evigt vægelsind, om det er det rigtige.
Jovist kender jeg til vægelsind, men mestendels, da jeg var en ung og forvirret teenager.

Teenageårene nu og gør oprør🙂for det har jeg aldrig gjort før. Desværre jeg har jeg befundet mig i et forhold alt for længe, som tog 10 år af min ungdom. Han kørte totalt psykisk terror på mig, så jeg tror, der er en grund til, jeg har det som jeg har det. Jeg har bare fulgt med strømmen som en død fisk, men nu skal det være nok. Nu skal jeg hele tiden vurdere om det er lige det, JEG vil:) min kæreste lever med det og har gjort det i 2,5 år. Jeg elsker ham og bliver hos ham. Men den her usikkerhed, lad os kalde det vægelsind, og tvivlen på om det er det rigtige for mig. Den er svær at tygge.:(

Det med at være usikker😮
Nu ved jeg ikke lige hvor gammel du er men tror du ikke, det handler om at man er nået til den alder, hvor det hele lige pludselig bliver lidt mere seriøst? Man binder sig (formentlig/forhåbentlig) for resten af livet, og det er da vildt at tænke på! Man skal jo vælge helt rigtigt.
Jeg kan også godt have de ture der, men har det som dig, at jeg ikke går fra min kæreste for det har jeg simpelthen ikke lyst til - og hvorfor skulle man så? Min kæreste griner lidt af det og kalder det en tøseting, og alle er vel et eller andet sted henne bange for at gå glip af noget, eller overvejer om græsset er grønnere på den anden side...
Hvis du vil ham...så slap bare af i tankerne, tror jeg.
God vind[l][s][f]😃