russisk drage til venus
http://ing.dk/artikel/103177-russisk-drage-skal-svaeve-45-kilometer-over-venus
En drage skal flyve i mindste en måned over Venus på Ruslands næste mission, foreslår landets førende firma for rumudvikling.
Venus bliver det næste mål for Ruslands astrofysiske rumprogram. (Foto: Nasa)
Udforskningen af Venus skal ske med en drage, også kaldet en Vetrolet, når Rusland i 2016 sender deres nye sonde mod planeten. Det foreslår landets førende udvikler af rumteknologi, NPO Lavochkin.
Detaljerne om den kommende drage er endnu små, men planen er, at dragen skal svæve over planeten i 45 til 50 kilometers højde med letvægtsinstrumenter og en sender ombord. NPO Lavochkin har allerede testet prototyper af dragen og har netop fremlagt ideen på en konference hos rumfartsinstituttet IKI.
Ifølge NPO Lavochkin bør dragen kunne blive i luften mindst en måned og i princippet meget længere.
Missionen til Venus går under navnet Venera-D og venus-sonden skal medbringe en lang række instrumenter, herunder balloner og et landingsmodul. Indtil videre er det ikke afklaret, om man vil bruge tid og vægt på en drage og en løsning kan blive at lade den blive afprøvet på Venus uden instrumenter ombord.
18 russiske sonder har tidliger besøgt Venus
De nye planer om et besøg på Venus sker efter næsten to årtiers pause i udforskningen af planeten.
Rusland har inviteret vestlige lande til at bidrage til rumsonden og IKI var i forrige uge vært for en konference som skulle tiltrække europæiske og amerikanske forskere til projektet.
Sovjetunionens sidste besøg ved Venus var med de to Vega-sonder i 1985. Inden da havde Sovjetunionen mellem 1961 og 1983 sendt 16 sonder til Venus.
Formålet med missionen er at finde forklaringerne på en række af de mange mysterier, der stadig eksisterer omkring i og under Venus tætte skyer og en syreholdig tåge.
»Vi ønsker at denne mission bliver så teknologisk avanceret som muligt. I dag er det næsten ikke muligt at gennemføre en så ambitiøs mission alene, selv ikke for et rigt land. Derfor skal den gennemføre i et internationalt samarbejder.« siger Ludmila Zasova, der er en ledende planetforsker på IKI, til BBC online.
Rusland bruger flere penge til rummissioner
ESAs Hakan Svedhem, der har arbejdet på Venus Express, er overrasket over den ihærdighed som Rusland lægger for dagen med hensyn til Venera-D. Han vil ikke udelukke et europæiske bidrag. Det russiske rumforskningsbudget er vokset meget dramatisk de sidste par på, så han er sikker på, at der vil være plads til denne mission.
Balloner og landingsmodul skal til Venus
Russerne vil helt tæt på planeten med både balloner og et landingsmodul. Oprindeligt var det planen at Venera-Ds landingsmodul skulle kunne overleve i 30 dage på overfladen, men dette presser sondens pris ekstremt højt op, så man er gået ned til 24 timer.
Til gengæld har man tilføjet balloner, hvilket Sovjet tidligere har benyttet på Venus. Men nutidens letvægtssensorer gør det muligt at indsamle langt flere data, f.eks. om isotoper af gasser som xenon og krypton i atmosfæren.
Herudover kan ballonerne medbringe mikrostationer, som kan frigøres over forskellige områder og sende data tilbage til modersonden.
En drage skal flyve i mindste en måned over Venus på Ruslands næste mission, foreslår landets førende firma for rumudvikling.
Venus bliver det næste mål for Ruslands astrofysiske rumprogram. (Foto: Nasa)
Udforskningen af Venus skal ske med en drage, også kaldet en Vetrolet, når Rusland i 2016 sender deres nye sonde mod planeten. Det foreslår landets førende udvikler af rumteknologi, NPO Lavochkin.
Detaljerne om den kommende drage er endnu små, men planen er, at dragen skal svæve over planeten i 45 til 50 kilometers højde med letvægtsinstrumenter og en sender ombord. NPO Lavochkin har allerede testet prototyper af dragen og har netop fremlagt ideen på en konference hos rumfartsinstituttet IKI.
Ifølge NPO Lavochkin bør dragen kunne blive i luften mindst en måned og i princippet meget længere.
Missionen til Venus går under navnet Venera-D og venus-sonden skal medbringe en lang række instrumenter, herunder balloner og et landingsmodul. Indtil videre er det ikke afklaret, om man vil bruge tid og vægt på en drage og en løsning kan blive at lade den blive afprøvet på Venus uden instrumenter ombord.
18 russiske sonder har tidliger besøgt Venus
De nye planer om et besøg på Venus sker efter næsten to årtiers pause i udforskningen af planeten.
Rusland har inviteret vestlige lande til at bidrage til rumsonden og IKI var i forrige uge vært for en konference som skulle tiltrække europæiske og amerikanske forskere til projektet.
Sovjetunionens sidste besøg ved Venus var med de to Vega-sonder i 1985. Inden da havde Sovjetunionen mellem 1961 og 1983 sendt 16 sonder til Venus.
Formålet med missionen er at finde forklaringerne på en række af de mange mysterier, der stadig eksisterer omkring i og under Venus tætte skyer og en syreholdig tåge.
»Vi ønsker at denne mission bliver så teknologisk avanceret som muligt. I dag er det næsten ikke muligt at gennemføre en så ambitiøs mission alene, selv ikke for et rigt land. Derfor skal den gennemføre i et internationalt samarbejder.« siger Ludmila Zasova, der er en ledende planetforsker på IKI, til BBC online.
Rusland bruger flere penge til rummissioner
ESAs Hakan Svedhem, der har arbejdet på Venus Express, er overrasket over den ihærdighed som Rusland lægger for dagen med hensyn til Venera-D. Han vil ikke udelukke et europæiske bidrag. Det russiske rumforskningsbudget er vokset meget dramatisk de sidste par på, så han er sikker på, at der vil være plads til denne mission.
Balloner og landingsmodul skal til Venus
Russerne vil helt tæt på planeten med både balloner og et landingsmodul. Oprindeligt var det planen at Venera-Ds landingsmodul skulle kunne overleve i 30 dage på overfladen, men dette presser sondens pris ekstremt højt op, så man er gået ned til 24 timer.
Til gengæld har man tilføjet balloner, hvilket Sovjet tidligere har benyttet på Venus. Men nutidens letvægtssensorer gør det muligt at indsamle langt flere data, f.eks. om isotoper af gasser som xenon og krypton i atmosfæren.
Herudover kan ballonerne medbringe mikrostationer, som kan frigøres over forskellige områder og sende data tilbage til modersonden.