Så døde han......min far.

Han blev 88 år, og sov stille ind for en time siden. Han var det sidste års tid, ikke i stand til at kommunikere mere, og kunne heller ikke gå grundet for mange små blodpropper i hjernen. Han forstod dog hvad man sagde og holdt af at blive læst for.
Selv nu hvor jeg sidder her og skriver dette, prøver jeg at finde det sted i hjertet hvor sorgen sidder. Men alt jeg finder, er sorgen over at min far ikke var som alle andre fædre. Dem der betingelsesløst elsker deres børn. De fædre der IKKE fortæller sine børn at de var kede af at de ikke havde slået dem ihjel tidligt i deres liv.
Jeg fik dog chancen for at fortælle ham at jeg tilgav ham alle slag han havde givet mig, og den angst jeg havde for ham. Men kun over telefonen. Jeg havde ikke råd til at tage derop, og han syntes ikke at det var pengene værd at tage herned.
Farvel Far......du gjorde mig ondt.

Håber du fik luft.😉
Men også at du med tiden for fred for ham. [l]
Alt det bedste til dig.[f]
Venlig hilsen
Grøn

sikke en omgang.. og de føleslser du må have selvom det måske ikke er rettet mod din far.
Håber du finder fred nu.
Alt godt til dig

Jeg troede at der skulle falde tons af skulderne af mig når han døde, men det gjorde det ikke. Jeg er bare vred over at han var sådan en idiot. 😕 Men sorgen er der alligevel, bare i en anden form. Jeg ville bare så gerne have haft en almindelig far.

...fordi at jeg er så træt af at være vred. Vred på det der ikke kan laves om. Du ved...idiotiske småting, såsom.....hvor fedt det ville have været hvis han havde været en ordentlig far og måske haft en tale klar til mit bryllup, i stedet for at drikke af gæsternes drinks og øl. Eller at han måske kunne havde ladt være med at drikke så meget da jeg var barn og alene med ham i sommerhuset mens mor var på ferie i England. På den måde havde jeg været fri for at tørre bræk op efter ham. Sådan nogen småting.....
Tak for din deltagelse Slankepigen. [l]

Dem fra nordlandet, og i tid og sted... sådan var det dengang, jeg hørte meget på SAL
med tamke til dig [l]

[s]
[s]og det skal den altid 😉[s]

ender vi alle en dag, og det er en skam at nogen ikke kan finde ud af at være søde og ordentlige mod dem der er ens nærmeste.
en dag er det for sent.
håber at du trods alt får et lykkeligt og rigt liv.

- Fred være med ham
[l]/Dulkis

Jeg kan mærke de varme stråler hele vejen til Århus/udenfor Århus. 🙂 Tanken varmer også. 🙂 Må solen skinne på dig også Aroe. [s][l]

...og om ikke andet, så vil jeg arbejde kraftigt på det. Min mand støtter mig hele vejen i min vrede, og jeg kommer vel lige så stille af med min dårlige samvittighed over at ikke have elsket min far som man skulle. Jeg kunne bare ikke. Han gjorde mig fortræd for mange gange.

At du ikke fik en far som respekterede dig og holdt af dig. Min far døde for 12 år siden, men jeg mindes ham ret ofte, for han var alletiders rollemodel: nærværende og rar, et menneske man hele vejen igennem kunne se op til.
Min far fik også tæsk da han var barn (det var i 20'erne og 30'erne), men han gjorde det til sin livsopgave ikke at bruge de hårde metoder i samværet med børn. Det er jeg ham evigt taknemmelig for. Håber du kan finde samme indstilling i dit liv fremover! Husk: man høster som man sår!

...og det håber jeg virkelig at han får. Tak ven. [l]

Se, det var sådan en far min skulle have været. 🙂 Jeg har heldigvis 2 dejlige børn, hvoraf den ene, min datter, nu er på vej at gøre mig til mormor. 🙂 Jeg er ikke i tvivl om deres kærlighed til mig, heldigvis, og de heller ikke om min. 🙂
Vær taknemmelig for at du havde en far der elskede dig, og viste det. [l]

det har ingen fortjent at have desværre er det ikke desto mindre det mange oplever...
men ja håber du kan selvom det et eller andet sted vil blive i dig så vinder du over ham psykisk ved at tilgive og komme vidre fordi du netop har den stærke side han ikke formåede at have.
Håber du har en dejlig familie som du kan vise kærelighed og støtte og alle de gode ting din far ikke kunne/ville give dig dengang.
Så lidt sådan noget optager mig altid.
Sender et varmt knus

...og det gør alle jeres indlæg. 🙂[l] Jeg er jo velsignet med en rigtig dejlig familie, og en søster oppe i Sverige der ville give sin højre arm for at jeg skal have det godt.
Jeg mangler heldigvis ikke noget, hverken i kærlighed eller andet, og jeg kan godt vende det her til noget godt. En ting skal dog siges, og det er at jeg er meget taknemmelig for at han døde i stilhed og uden smerter.

At miste et familiemedlem er naturligvis aldrig rart.
Men du må have det OK med at du nåede at fortælle ham, at du tilgav ham - på trods af al modgangen ?
De varmeste tanker til dig
EfB

Jeg har det ok med at han vidste at han havde gjort mig ondt, og at jeg var vred over hans behandling af mig......men havde også altid på fornemmelsen at det trods alt ikke betød så meget i hans verden HVAD jeg syntes om ham. Han kom altid videre, og jeg stod stil. Jeg kunne ikke gøre for at jeg syntes at det var så dybt uretfærdigt. Det var jo ham der var galt på den....
Han var en selvudnævnt, gudbenådet egoist, der så sig selv som guds gave til menneskeheden.
Jeg siger dig et dybtfølt tak for dine varme tanker. [l]