Så skred endnu en kvinde ud af mit liv *suk*

Det er superufedt det her - mødte den lækreste blondine, super intelligent, universitetsuddannet som jeg endog i samme fagområde, og pissesød og 12 år yngre og tilmed til SM som jeg selv og kendte hende i et par måneder. Hun gik med respekt og venlighed for mig her i søndags da hun havde mødt en anden.
I forvejen bollede hun ret meget rundt og havde været sammen med 11 fyre det sidste halve år, men altså det er hendes gode ret og det kunne jeg sagtens leve med, bare hun osse sov i min seng nogen gange. Blev selvfølgelig smålun på hende og har for første gang i mange år, sidste gang vist i 1998, tudet over tabet af en kvinde - selv om jeg da har været meget trist over tabet af nogen af ex-kæresterne/ex-dates før og ikke tudet udenpå, men helt sikkert inden i.
Har ikke hørt en kvinde sige at hun elsker mig siden 1993 - har haft ca. 5 kærester og en række affærer, men kun én har sagt hun elskede mig. Hvor sjovt tror du det er? Det er sgu ikke pissesjovt.
En af mine ex-dates fortalte endog at hun var sammen med mig fordi jeg gjorde hende bange og hendes tidligere kærester havde været danmarksmestre i kampsport eller været pushere. Hende holdt jeg op med at se efter den kommentar, da jeg ikke synes det var spor rart at høre.
Min mor siger jeg skræmmer hende nogen gange og flere af mine bekendte siger det samme. Det er især/mest/kun når jeg er fuld, er blevet alkoholiker med årene, at min knap så blide side skinner igennem, Og min sidste kæreste blev skræmt fra vid og sans, da jeg prøvede at stoppe en fyr i at bortføre en kvinde på gaden. Jeg griber altså ind, når kvinder bliver forsøgt trukket væk eller bliver tæsket på værtshuse og gader - og her det jo pludselig helt fint at man er som man er og tør gå op mod 1-8 mand alene, som jeg har gjort en del gange.
Jeg er pisseligeglad - do or die - hvis det er uretfærdigt, så skal der kæmpes!
Gennem mit liv har jeg, føler jeg, tvunget af omstændighederne - ændret mig fra at være en ret sød og kærlig fyr alene til også at kunne være relativt rå. Jeg er vokset op i et miljø med meget vold - voksede op i en rigtig bølleby - og blev mobbet en del fordi jeg var anderledes fx professoragtig og har leveret en del akutte nærdødsoplevelser, når det har været nødvendigt. Interessant fænomen at folk altid siger det samme når man kvæler dem: gi' sliiippp - han kvæler mig etc. forresten. Men alternativet har været at slå dem ned og jeg har da osse leveret et par brækkede næser, men foretrækker bare at kvæle folk så de fatter budskabet, men ellers kan gå helskindet derfra.
Ikke for at gøre dem fortræd, men for en gang for alle at slå fast at de ikke skal tro de slipper afsted med at true mig - for så sker det igen, hvis man ikke står fast første gang. Som teenager sparkede jeg fx engang en fyr - en voldsmand på amfetamin - meget kendt af politiet i forvejen - ud på vejen i håbet om at han blev klippet af en bil. Han fattede hintet efter et par forgæves forsøg på at komme ind på fortorvet igen og vaccinationen holdt ham væk i 3 år før der igen var pis med ham.
Jeg vil lige gøre opmærksom på jeg er fuldstændig ustraffet - selv om jeg før jeg fyldte 15 år næsten var mere på politistationen end i skole - betalte tilbage til samfundet føler jeg ved at vidne mod en kendt motorcykelgruppe på trods af politiets advarsel og havde også mareridt et halvt år efter retssagen, men nogen skal jo gøre det - ellers tager de hele armen.
Tilbage til udgangspunktet - hvorfor fanden kan jeg ikke møde en kvinde som elsker mig? Der er en teori der siger at kvinder opdeler mænd i 2 grupper - dem de vil knalde med og dem som de vil have børn med. Jeg tilhører klart kategori 1 og kunne ikke drømme om at få børn. Kvindernes svar på luder/madonna-syndromet som man ellers kun høre om ang. mænd. Men det medfører osse at jeg gang på gang bliver forladt af de kvinder jeg lærer at kende. Har sagt nej tak til mange, men når jeg først er hos en kvinde, så plejer jeg at blive der til den bitre ende.
Jeg har overvejet at opsøge professionel hjælp og været til en psykiatisk test der viser jeg ikke fejler en skid psykisk. Jeg har ikke råd til en psykolog og helt ærligt så har jeg det bedst med at tale med andre mænd om mine problemer som har lignende baggrund. Fx en tidligere narkoman jeg mødte forleden og andre fyre som ikke bare gled glat gennem systemet som mine i øvrigt dejlige 'bo bedre' venner med deres perfekte overflade, gode lønninger og søde børn.
Sådan blev mit liv bare ikke - og det gælder bare om at få det bedste ud af det.
PS: Please lad nu være med at svine mig til som så mange åbenbart har lyst til her på solen - jeg skriver sgudda for at få et godt råd eller to og ikke for at få at vide jeg er en idiot som selv er uden om det og lignende.

Det lyder som du har været igennem meget i dit liv, du skriver godt nok at du tilhører kategori 1, "engangsknaldet", men af en eller anden grund læser jeg dig som søgende efter stabilitet i dit liv.
Jeg tror faktisk du ville have godt af et fast parforhold. Du er såpas gammel nu at du har både erfaring både på godt og ondt at dele ud af hvis det skulle være, det er en god kvalitet hos en familiemand.
Du har indset at volden ikke er vejen, og du er faktisk rimelig obs. på dig selv, du er klar over hvad du er, men måske ikke helt hvad du vil (det er derfor jeg mistænker at du gerne vil være en familiemand aligevel selv om du godt nok siger engangsknald og ingen børn).
Jeg vil råde dig til følgende (uden at du skal tage det FOR seriøst, men mere som et åbent forslag):
- Hold dig væk fra narkovenner, uanset om du føler de har behov for din hjælp, jeg kan jo læse ud ifra det du skriver at det rå miljø ikke er helt ukendt for dig - samtidig som at det er fuldstændig åbenbart at du gerne vil hæve dig op på et bedre niveau, også for din kommende kæreste - hvor du måske egentlig hører hjemme, istedet for det der "lowball" niveau du henger rundt med.
- Vær så ærlig som du er her, ovenfor din kvinde, og ikke mindst dig selv, men lær også at et overstået kapittel ER OVERSTÅET så du ikke går rundt og kvæles af dårlige minder. Det tager længre tid at finde kvinder der elsker dig for den du er og ikke blot din krop. Husk, de kan være lige så overfladiske som dem vi kender (også os selv engang i blandt).
- Du beder folk om at lade være med at give dig en sviner her på sol, det - for mig - indikerer din personlige usikkerhed, her skal du få et supertip fra selveste Apple-Bossen Steve-Jobs som har kæmpet med kræft og mange andre issues i sit liv, han sagde følgende:
Jeg ved jeg skal dø, og kræften gør det ikke bedre, så jeg spørger mig selv: Hvordan ville jeg LEVE DENNE DAG som om dagen var den sidste dag i mit liv? Man skal finde en stol, sidde foran spejlet i 5 minutter hver morgen, og stille sig det spørgsmål.
Du bliver nødt til at regne med at folk vil altid være forskellige, der er idioter på alle niveauer,og du får sikker en hel del svinere, måske ikke her og nu, men i andre situationer - så bliver du nødt til at programmere dit indre "mentale-filter" og tiltrække din værdige opmærksomhed til folk der FORTJENER din opmærksomhed. Idioter fortjener ikke opmærksomhed - period! De skal blot ignoreres væk. Jeg ved det er let at sige, jeg bliver selv pisse provokeret af idioter der kommer med 1-liners smarte-bemærkninger om et eller andet, og jeg har nærmest lyst at smadre skærmen nogle gange (jaja..der kommer mine voldelige tendenser frem, selv om jeg aldrig har slået nogen i mit liv)...vi har dem alle sammen.
Jeg håber du kunne bruge lidt af det, og jeg ønsker dig al hel og lykke fremover. Det kan ikke gå helt galt når du er såpas klar over dig selv.

Prøv først at læse dit eget indlæg igennem og se på det med fremmede øjne.....
Først og fremmest er du jo utrolig egoistsisk og voldsfikseret.... Det kan godt være, at du er ustraffet, men al din snak om vold og om, hvor sej du tror du selv er, er slet ikke det, som en dejlig pige gider hører på. Det kan godt være, at hun indledsningsvis synes, at du er en rimelig sej fyr og finder dig interessant, men ret hurtigt finder hun ud af, at du er særdeles selvcentreret og elsker at fortælle om dine egne voldelige tendenser og drømme... Og så er det klart at de fordufter igen... Du er en tom skal som intet af værdi indeholder....
Tag og prøv at leve et normalt liv...🙂

Handler det ikke mere om hvorfor dit liv er fucked up. Det kan være kvinder spørger sig selv det samme.
Men kan du ikke finde svar hos psykiater eller psykolog, må du finde det selv. Sådan noget med indre ro og sådan noget.

Hej - fint indlæg du har skrevet - du er lidt over det hele, men du beskriver på glimrende vis hvor du er henne i dit liv. Her har du lidt feedback :)
1. Du har sikkert ret i, at mange piger finder dig interessant fordi, du er sådan lidt 'leaving las vegas' agtig (film med nicolas cage). Velbegavet, farlig og på en mission ... druk.
2. Uden at vide hvad kvinder tænker, så er det ikke i deres gener at vælge en livsledsager, der drikker. Det er muligvis spændende i en periode, men ikke på den lange bane. Unge kvinder, med hang til sm - holder af den kombination.
3. Mange kvinder i din aldersgruppe vil have børn. Du siger det muligvis ikke direkte til dem, at du ikke vil det. Men igen du signalerer det sikkert ganske klart alligevel. Det mindsker feltet betragteligt - særligt nu hvor du har besluttet dig for at blive i alle forhold til den bitre ende - som jeg hører er når, hun stopper forholdet.
Så hvad skal du gøre?!
Ad. 1. Stop det druk! Det er svært, men få styr på det, find en kur, få hjælp. Det er din altoverskyggende udfordring.
Ad. 2. Se 1.
Ad. 3. Du skal afklare med dig selv, om du halvmasochistisk vil gå ind i de her forhold og så vente på at de går i stykker - eller om du vil kæmpe for det, når den rette person er der? Kom videre end det seksuelle! og bevares SM er super fedt, men ikke nødvendigvis det perfekt ståsted, hvis du er den kroniske intellektuelle badboy libertiner med et alcohol problem som giver den som Dom/S. m-piger/subs leder også efter livsledsagere, der kan satses på i det lange løb. Og særligt efter den først attraktion ved vildskaben og selvdestruktionen i at leve med dig (lejlighedsvis) fortager sig. Endelig så nævner du det her med børn. Hvorfor er du i mod at få børn, du har givetvis evnerne til at have børn, og det kan meget vel være, at lige præcis det punkt er udslagsgivende for mange kvinder. Og ja! der er faktisk ikke mange kvinder, der har børn som et bevidst fravalg! Muligvis en retrospektiv beslutning fordi de ikke kan få det eller lign. Eller fordi deres biologisk ur løb ud. Det leder mig så også til, at du måske kigger i det forkerte alderssegment. Hvad med nogle på samme alder? Hvad med nogen, der har fået skiftende sexpartnere ud af systemet? Lev med at kvinderne ikke har ungdommen, men derimod noget andet, eksempelvis rygrad til at hjælpe dig videre med dit liv? Endelig kan du jo også spørge dig selv om den jagt på yngre kvinder (jeg ved godt, jeg kun tolker på dit sidste forhold i den her forbindelse) ikke er et udtryk for, at du vitterlig ønsker noget, der kan holde dig ung ... børn er glimrende i den forbindelse.
Beklager, hvis jeg bliver lidt for 'tolkende', men jeg har ikke tid til at skrive det her svar grundigt igennem!
Den sidste ting jeg vil nævne. Du har en hård og kynisk facon overfor andre. Det har du sikkert også overfor dig selv! Lad være med det - du fortjener helt rigtigt bedre. Men du bliver nød til at være venligere mod dine omgivelser. Og ja, det er ridderligt at kæmpe for uretfærdighed. Men måske skal du droppe at gå i byen og gøre det? Drop bylivet, drop drukken i byen. Og skal det være ridderligt, så meld dig ind i en organisation og gør noget for andre den vej. Bliv fadder whatever. Bare du gør noget godt for andre og dig selv.
I bedste mening,
Chris

Jeg kan ikke forstå du smutter fra en kvinde, fordi hun syntes du virker farlig, når du godt kan se det selv.
Jeg mener også dit fokus ligger for meget op ad det dystre og negative.
Du får hvad du tiltækker. Kan ikke sige det mere enklerer.
Jeg kommmer selv fra et dysfunktionelt hjem, med vold og stoffer.
Men det er en verden jeg som voksen selv kan vælge at være en del af, eller ej.
Jeg syntes den verden er for dyster. Derfor vælger jeg at fokusere på det jeg syntes er holdbart og nærende, istedet for at fokusere på det jeg ikke ønsker, og som jeg ved vil gøre ondt.
Jeg kan godt forstå du har taget det hårde look-skjold på dig. Det er din måde at beskytte dig selv på.
Men hvis du lære at fokusere på det trygge og give dig hen til det, får du ikke brug for dit skjold.
Jeg ved det er skræmmende. Men når først man finder ud af det ikke er farligt at gå hen ad en ny sti, har du ikke lyst til at komme tilbage til den gamle.
Held og lykke med det.
Og pas på din egen "life is pain" mentalitet. Det man fokusere på, får man.

men har brug for lige at tænke over dem, men nye interesserede skal være velkomne. Men igen det gælder om at få det bedste ud af hvem man er og hvad man har og jeg kan ikke bruge kommentarer som en af de ovenstående om at jeg er egoistisk og burde leve et 'normalt liv' til en skid.
Jeg lever ikke et normalt liv og jeg hænger ikke ud med junkies, kriminelle eller rockere hvis jeg kan blive fri- mødte bare ham ex-junkien ved et tilfælde, han har rettet sig helt op og er blevet flymekaniker, og så nogle fællestræk da vi kommer fra samme område.
Ellers så hænger jeg mest ud med mine gode almindelige venner der er pædagoger, skolelærere, ph.d'ere m.m. Men de har ikke den tid mere som de havde pga. familie og bjob - Og nej volden er sgu ikke vejen frem - har egentlig aldrig haft min store interesse, men prøv lige at sige det til en fyr som fx giver dig tåregas uden du har gjort noget som helst andet end bare være 'anderledes'- det var temmelig råt at vokse op i den lorteby som jeg kommer fra. Jeg turde slet ikke gå hen på det lokale diskotek, da der bare var så meget vold hver eneste fucking weekend og jeg kunne være helt siker på at blive inviteret.
Og nej, det er ikke et tegn på usikkerhed at jeg frabeder mig svinere, men sol.dk er et bredt forum og der er altid nogen som foretrækker at køre deres egne frustrationer af i stedet for at give et andet menneske en hjælpende hånd ud fra hvor det menneske nu en gang står i livet og prøve at få det bedste ud af situationen. Jeg prøver så godt jeg kan at hjælpe andre fremad selv.
Med hensyn til ønsket om stabilitet så er det klart rigtigt - vil da gerne have noget mere stabilitet i mit liv og kvinder er gode til at stabilisere ens liv - derfor jeg savner en rigtig kæreste. Yes, totalt uheldigt jeg er blevet alkoholiker og jeg ved udmærket godt jeg burde stoppe med at drikke og har prøvet det i 5 år med professionel hjælp, men jeg er hvor jeg er og det er hønen eller ægget. Hvis jeg møder hende som kan sige hun elsker mig og vice verca ville jeg langt nemmere kunne stoppe end når jeg bare rager rundt som single i den evige jagt på kvinder der vil dytte, da jeg synes det trods alt er at foretrække med hurtige affærer end et liv der vil føles alt for langt, hvis man kun spillede p..
Fortsæt endelig - heller en ide for meget end en for lidt ;)

Du er en hård nød at knække, men vil gerne forsøge.
Synes dog at jeg mangler at vide hvor meget du drikker ?

Jeg vil ikke knækkes - jeg vil gerne udbede mig konstruktive forslag🙂Jeg deltog i en undersøgelse om alkohol - KRAM - foretaget i den kommune jeg bor i og modtog et brev om at de ville orientere mig om jeg drak mere end 97% af befolkningen i mine kommune - som der forresten er den mest fordrukne kommune i DK overhovedet i følge en anden undersøgelse jeg læste om. Kan bare ikke helt lure om det er fordi akademikere, som der er rigtig mange af her, bare har mere selvindsigt og gider deltage i den slags undersøgelser, end fyrene på bænken.
Altså folkene bag KRAM læste jeg har sagt at kun 17% af mændene gider svare på deres spørgsmål, så det er totalt umuligt for dem at forudsige en disse om behandling af mænds diverse sygdomme da mænd lider af tarzan-syndromet lissom jeg selv. Brækkede engang en arm som ca. 30 årig og gu' gjorde det nas men tanken om at tage på skadestuen opstod kun fordi 5 venlige medpassagerer i s-toget foreslog det Eller før jul hvor min ene søster sagde jeg nok havde lungebetændelse - overvejede slet ikke at gå til læge bare fordi jeg var syg i ugevis.

...jeg vil kun forsøge at knække dig på den gode måde :)
Jeg tænkte på hvor mange genstande om ugen og måske et par ord om i hvilke situationer ?

- Du kan møde dem på behandlingsstederne, hvor de først kommer, når de er færdig med at drikke. Det er virkelig dit altoverskyggende problem, jeg tror bare, du er meget langt fra klar til en tørlægning. Hvad arbejder du med?
- Der er ikke en kvinde der kan redde dig, ved at elske dig. Der er sikkert mange kvinder, der kunne gå i stykker på at forsøge, men den eneste, der kan redde dig ud af suppedasen, det er dig.
- Jeg er så en af dem, der tror på, at mange menneskers druk er en form for selvmedicinering. Er det også det for dig? Eller har du bare festet dig til problemet?
- Du skriver, du ikke har råd til en psykolog. Hmmm... var det da ikke en relativ lille investering i et ordentligt liv? Der er da til sprutten, ikke? Jeg tror det handler om prioritering og så måske også lidt akademikersyndrom. Det sidste giver sig udslag i tanker som "og hvad hjælper det så? Ved han noget jeg ikke selv kan læse i en bog?" - tænk over om din stolthed har det sværer end din pengepung.
- Og så lige en anden ting. Er de kvinder du drømte om for 15 år siden stadig den samme type, du omgås/opsøger i dag, eller har du sænket bjælken en par trin? Hvis svaret er ja, så tænk over hvad årsagen til det nu kan være.

Har respekt for dig, da jeg langt hen ad vejen kan fornemme vi har mange ens holdninger, når jeg ellers har læst dine svar. Kan trods alt ikke følge med i alle dine debattråde ;)
Jeg arbejder med absolut sikkerhed - jeg mener absolut - og kan ikke sige mere.
Tjae, jeg hælder mest til tanken om selvmedicinering og er begyndt at tale om det med min læge om jeg mangler et eller andet kemisk stof eller noget andet siden jeg har det store behov for et kick og alkohol. Men har helt sikkert bare startet med at se det som en fest, hvor jeg allerede i starten af 20'erne 'festede' 3-4 gange om ugen.
Min økonomi er ad helvede til og en psykolog koster snildt ca. 800 i timen, så det er helt udelukket. Prøvede at gå til psykolog da jeg var i midten af 20'erne og magen til spild af tid og penge. Var ikke nødveendigivs ringe det han sagde - men jeg fik gratis det samme at vide af vennerne.
Jeg ved ikke om det er de samme kvinder jeg opsøger - altså jeg kan bare bedst lide unge kvinder i 20'erne - men egentlig handler det nok bare mest om min far er 13 år ældre end min mor så det føles normalt. Andre af mine venner som har en mor som er syv år ældre end faren er så i dag sammen med ældre kvinder. Man kopierer jo det familiemønster man er opvokset med,

- din økonomi er ikke bare elendig, den er også svingende. Og 800 i timen - come on, hvad koster en konsulenttime? Sidst jeg så efter (ham den billige) var det 1050+. Hvis du ville finde de penge, så kunne du. Det er sikkert.
- Nu har du så en dårlig erfaring, men der er altså andre muligheder end kliniske psykologer og både på terapeutmarkedet og coach-markedet er der faktisk flere gode, men dermed ikke sagt at der bag enhver titel af slagsen er bingo. Det har altså også med kemi at gøre.
- Måske du skulle overveje at gøre det omvendt. Kig dig omkring efter en sparring til det her projekt "livskvalite" og når så du møder en, du tror er pengene værd, så finder du dem sikkert. Prøv at kigge lidt i NLP-regi.
- Med det jeg spurgte til om kvinderne tænkte jeg ikke i alder. Jeg har haft kærester, der var 15 år ældre end mig og 11 yngre, så jeg anser det ikke for en væsentlig faktor, men jeg har lagt mærke til at typen skifter nogle gange, når mænd bliver mindre tilfredse med sig selv - det går sjældent op ad. 😉

måske har du ramt på pletten og føler det sådan lige nu - bliver simpelthen nød til at tygge på den i mere end 10 sekunder, men har det sådan lige nu at her har du givet mig det stof til eftertanke som jeg kan bruge😉Så tak for det - og lover dig jeg er ofte er en hjælpsom fyr som gratis og uden egoistiske motiver seriøst prøver at få folk fremad selv )
Tak - men skal tænke og lover ikke noget, men det var sgu fedt at høre en kommentar som rammer mere end andre svar ;)

Som jo står for anonyme alkoholikere. Min mor har levet hele sin barndom med alkoholiske forældre og går i noget som hedder ACA, så er for personer af alkoholiske forældre.
Hun har gennem 10 år gået til møder hvor man fortæller om sin barndom og hvad der ellers trykker én. Det har virkelig hjulpet hende! Bare det at alle andre har det på samme måde og har oplevet de samme ting er en stor hjælp. Hun har fået det rigtig godt den dag i dag og det er virkelig noget som kan anbefales. Måske er det ikke en psykolog som kan hjælpe dig, men en som har det ligesom dig selv.
Her er siden, hvis du får lyst til at kigge:
http://www.anonyme-alkoholikere.dk/main/
Og jeg er sikker på der også er en kvinde til dig derude[f]

...

hvis hun samtidig siger at hun elsker dig. De ord er jo så totalt uforpligtende og falske, hvis hun gør sådan noget samtidig, så tag og drop hende og kom videre med dit liv.
Kendte selv engang en pige, som sagde hun elskede mig og bollede til højre og venstre, samtidig med at hun forsøgte at overvåge mig, ødelægge mit forhold til andre piger, vende mine venner og familie imod mig med meget andet og så ovenikøbet igennem flere år.
Da hun så fandt ud af, at alt det hun troede om mig ikke passede, fortsatte hun bare uden videre. Der var ikke noget med at sætte sig ned og forsøge at forklare, ændre opførsel, undskylde, forsøge at opbygge et normalt forhold eller noget. Sådan en er ikke værd at samle på.

Hvordan i alverden kan du vide noget om min økonomiske situation med studiegæld, boliglån etc. Yes, har råd til alkohol, men er mester i at købe billigt og tror ikke en disse på psykologhjælp etc.
Har været offentlig ansat og blev tilbudt 'hjælp' efter jeg blev gennembanket på jobbet, mnen vil langt hellere have noget politi som bruger tiden på at jage de folk som slår folk ned end på tåbelige ting som at slå i dynen overfor fx Christinia eller det spild af ressourcer der er med at visitere helt harmløse indvandrerdrenge som fx studerer til læge. Der findes indvandrerdrenge her i landet som bliver stoppet flere gange om ugen på nørrebro alene fordi de er brune, men er ellers totalt civiliserede alm. mennesker.
Jeg vil se handling og resultater - jeg gider ikke snakke med en psykolog når jeg hellere vil have busted de folk som fx tæskede mig. Det vil give mig en langt større tryghed og tilfredsstillelse. Vil hellere bare snakke med folk som jer her på solen, venner etc som ikke får penge for at gøre det. 1050 er forresten en latterlig høj pris for at fyre noget pis af som man kan gå gratis af sine medmennesker.
En af de skarpeste knive i skuffen jeg studerede med, hans mor var psykolog, og i følge ham så mener psykologer jo aldrig du er færdigbehanldet=penge i lommen selv om de bevidst eller ej, naturligvis har nogle faglige argumenter for at du skal forsætte.
Min mor er blevet malket i 20 år snart af sin psykolog - fuck - altså hvor lang tid kan det tage at komme sig over at blive bombet og bo ved siden af en KZ-lejr og have SS rendende konstant? Sætter den på spidsen nu, men come one 20 år ;)

og det virkede godt i starten og jeg overvejer det igen og har gennem AA mødt mange mennesker som er blevet mægtig glade for AA. Fine folk bortset fra deres religiøse amerikanske pis og jeg har lært en del af den håndfuld møder jeg har været til. Terapimodellen er god nok, men jeg brækker mig over den robotagtige måde AA accepterer begrebet GUD som værende en del af deres idegrundlag. Er agnostiker/ateist - søn af en præst og får kvalme når jeg hører ordet gud. Det er så naragtigt at folk tror på en religion og at lige netop deres tolkning er så fed, når man kan se religion findes i så mange former over alt på jorden, så man er jo snotdum hvis man virkelig tror på der findes én gud. Det er for stenalderfolket.

kritiserer du mig for at min økonomi er svingende - er det ikke gået op for dig at vi befinder os i en kæmpefinanskrise og selv de såkaldte hæderkronede gamle virksomheder bliver røvpulet for tiden? Lyder som om du har været off. ansat i så lang tid og i fast job at du slet ikke kan sætte dig ind i en situation, hvor man lever fra dag til dag og bare er glad for at have til huslejen endnu en måned. Min lejlighed har været på spil så mange gange du tror det er løgn - og jo, jeg ville da gerne have en stabil fast indtægt, men sådan er livet altså ikke for os alle - slet ikke for os som tør tage en risiko vel?
Du kan tro du ændrer holdning hvis du får sparket en dag og pludselig står uden fast job og brat vågner op fra din tornerosesøvn med fast ansættelse. Har set mange folk før som troede de var på den sikre side som opdagede at de blev opsagt og pludselig ikke var interesant mere for nogen.

hun er da totalt i sin gode ret til at bolle rundt sålænge vi ikke har en aftale om andet og hun har aldrig sagt hun elskede mig. LÆS før du skriver en anden gang please :)

- Om jeg kritisere dig for din svingende økonomi? Er du da bindegal, det kunne da ved gud aldrig falde mig ind, og de 1050,- jeg nævnte var ikke en psykologtime, men en billig konsulenttime.
- Og så skal jeg ellers love for jeg får, hva´!?😮 Ja, jeg arbejder for det offentlige, men jeg er ikke offentlig ansat og den kontrakt jeg har, udløber når de sidste pjalter er indlemret i regionen. Jeg er da lige ved at tro, det hedder en konsulentkontrakt😮😉 Skal vi snakke om a l l e mine andre fastansættelser, så bliver det ikke her. Forskellen på dig og mig, der er sikkert mange, er blandt andet - og det er den altoverskyggende - at jeg ikke har dit problem. Derforuden har jeg lavet et set-up, så jeg har råd til at være arbejdsløs i mindst 3 år (det kan så være lige meget nu, hvor vi skal genoprettes) og det har betydet, jeg ikke behøver arbejde med nogen eller for nogen jeg ikke vil. Jeg har set rigeligt med folk, der har solgt ud af både holdninger og anstændighed p.g.a en termin. Jeg vil ikke. Og jeg vil have lov til at sige det der passer mig. Har vi så overstået den del?
- Hvis jeg havde din erfaring med psykologer, så var det nok heller ikke en løsning jeg ville vælge. Den kan vi lige så godt slå helt død - enig i det. Hvad er der så? Lad nu være med at brænde en sikring igen, men jeg har en fornemmelse af, at du ikke bliver godt nok betalt for dine ydelser, når du arbejder. Hvad mener du selv om det?

Måske er jeg lidt for stresset siden jeg læste det sådan- har netop idag bedt min chef om en fyreseddel, projektet kører i de sidste desperate krampetrækninger og sagt til ham at hvis han skriver en rigtig god udtalelse så kan det være han sparer nogen penge i opsigelsesperiode - er meget nemmere at få et job, når man er i job jo. Pt. bliver jeg egentlig betalt 500 i reelt eller mere pr. time - kan ikke løse mine opgaver med de ressourcer jeg har til rådighed, så jeg har bl.a. brugt tiden på at lave fotosession med studinen i arbejdstiden før hun skred altså😉Men da jeg kun får 20k i grundløn for 20 timer om ugen + bonus men der er ingen salg, så har jeg ikke ret meget at rutte med. Var til en anden samtale for nogen måneder siden de ville kun betale 20k også i grundløn men for 37 timer - skal eddermame love for lønningerne er røget voldsomt ned efter finanskrisen. Jeg er forresten helt enig i det med at man sælger ud af sine holdninger, når bsre man er presset nok - og det er jeg. Og ellers tak for dine svar ;)

Jeg anede ikke at de talte så meget om gud. Det kan man jo ikke rigtig bruge til noget.. Hmm.. Men der er måske også forskel på møderne. De holdes jo rigtig mange steder.
Min mor har gået meget inde i Kbh og hun har aldrig nævnt noget om gud..
Måske du kunne prøve et nyt område, de holdes jo rigtig mange steder.
Men ellers kunne du måske få dig en sponsor? Eller skal man ha' gennemgået de 12 trin for at kunne få det? Ved lidt om det, men ikke helt.. Ha ha🙂

hvad pigerne ser i dig, men du kan jo også bedst lide de unge, der kan lade sig forblænde af alle dine fantastiske evner?
Du har nogle problemer, men vil ikke hjælpes til at komme ud af dem - så hvad forventer du egentligt??

AA som jeg kender det hæfter sig ikke voldsomt ved gud. Da jeg før mødet startede forklarede mødelederen at jeg havde det ret svært med begrebet GUD så kom han med en fed kommentar nemlig at GUD betød Glad Uden Druk :)
Men altså igen der er fælleskrammer til sidst, hvor gud bliver nævnt lige inden og gud bliver nævnt som en del af ritualerne. Filosofien er ikke at man skal være kristen, men kan have enhver religion, men at der findes 'en højere magt' end dig selv. Det gør der altså bare ikke, hvis man som jeg er ateist/agnostiker og kun tror på at man har ét liv og at man bare er endnu et lille snefnug der hurtigt smelter bort i evighedens perspektiv.
Ville ønske, og burde måske opstarte en tilsvarende organisation, gerne i samarbejde med AA, altså lave ikke-religisøe AA møder, som ikke bygger på et religiøst grundlag, men for ateister der som jeg som brækker sig at høre en ord om at der findes en højere magt.
USA er meget religiøst og ideen om gud har klart hjulpet mange mennesker til at kæmpe mod deres druk selv om man som jeg mener at det er at stikke sig selv blår i øjnene at tro at der er nogen som helst andre end dig selv, dine venner etc. som kan hjælpe dig.

jeg skal svare på dit indlæg? Det er sgudda helt normalt at ønske sig en væsentligt yngre partner, alkoholiker og sadomasochist eller ej, Og hvis jeg ikke ønskede at få et par gode råd med på vejen at tænke over, så ville jeg nok ikke have skrevet der her indlæg vel?

Kan du så ikke prøve at oprette en gruppe? Evt. med de mennesker fra AA, som har været søde og forstående. Dem som har samme "overbevisning" som dig selv.
Mødelederen lyder (undskyld) som en nar, forstår da godt du ikke gider deltage.
Til min mors møder kan jeg huske (jeg var altid med som lille) at de altid afsluttede med: "Giv mig styrke til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan og visdom til at se forskellen". Det har jo ikke noget med gud at gøre, egentlig meget klogt. Der var aldrig en mødeleder & alle var på lige fod.
Hvis folk ville sige noget kunne du gøre det, eller lade vær. Det var valgfrit.
Men tror virkelig det er godt at snakke med personer som har det på samme måde.
End f.eks. en ven eller herinde på sol 😮
Jeg synes da helt klart, at det hjælper at tale med andre som har det på samme måde som én selv. De forstår bedre ens situation og kan måske komme med råd, hvordan man kommer videre. Jeg ville ønske de lavede flere grupper for andre slags problemer.
I USA har de jo grupper for alt, det ville nogle gange være rart.

Du er som du er, sådan er det!
Du er 39, lidt rå og alkoholiker!!!!!Og lidt selektiv mht til kvinder, kan jeg fornemme.
Men prøv lige at se verden fra kvindens side, hun vil komme hjem til (det ved hun egentligt ikke) enten en fuld fyr der er glad idag eller i dårligt humør. Alkoholikere er som regel ret dårlige "dyttere" da alkohol med tiden giver impotens, så hun skal med tiden høre på undskyldninger over dit og dat, samtidig med at hun skal holde sammen på hendes job og hendes egen verden.
Tit giver alkoholikeren kvinden så skylden for hans manglende evne, og meget tit ender det med at han altid er utilfreds og hun altid ked og usikker.
At være i forhold til en alkoholiker, er altid besværligt og nogen gange ganske frygteligt.
Jeg skriver af erfaring, så jeg har en del at have det i.
P.S alkohol og SM hører absolut ikke sammen ALDRIG!

Svarene kommer lidt senere des ældre tråden er men tak for det alligevel😉Jeg er på viagravågnen og kan knalde som en 21-årig igen, så heldigvis er sex slet ikke noget praktisk problem - men du har ret - jeg bruger jo viagra pga. alder og sikkert ikke mindst alkohol, men nu er fætteren hård som stål igen og jeg kan knalde i lang tid og flere gange - er som at være 21 igen (næsten) ;)
Jeg svinger ikke ret meget i humør heldgivis og skælder ikke pigerne ud jeg kender eller giver dem skylden for mine evt. manglende evner i sengen. Min filosofi er at man skal støtte og hjælpe sin partner med at komme fremad på alle mulige måder og ikke få dem til at føle sig dårligt tilpas og det er - med menneskelige fejl - gået ret godt so far. Og har med ganske få undtagelser skældt lidt ud de sidste 20 år - måske ca. 5 gange højest. Jeg prøver tværtimod at booste kvindernes selvtillid og fortæller dem, hvor begavede, dygtige, smukke og lækre de er😉Ikke for at manipulere dem - men det er kun den type kvinder jeg gider møde, hvor jeg ærligt kan sige det. Lyver ikke for dem - men fortæller ikke en ny partner jeg er alkoholiker - mange af de piger jeg har mødt har andre problemer, så den står bare 1-1 på den front for det meste.

Jeg ved godt det er en udbredt holdning at sm og druk ikke hører sammen, men har da haft det pissesjovt småfulde med en pisk i hånden😉Okay, den gik lidt galt en enkelt gang, men altså uheld sker jo og det var ikke være end at hun selv skreg af grin, mens jeg piskede hende, men blev noget sur over at have en blå røv i 14 dage efter😉Men ikke mere sur end vi da sås igen ;)
Tak for dit svar :)

altså AA kan måske være til at snakke med - deres vigtigste mål er jo kun at hjælpe folk ud af druk ikke at pådutte dem noget religiøst. Og ja, der er kloge ting de siger - helt sikkert - men altså jeg får det så dårligt når jeg hører ordet gud - er blevet forsøgt påduttet det fis som barn og bliver vred, når jeg nødtvunget går i kirke til barnedåb, bryllup og begravelse og skal høre på de ammestuehistorier.
Og klart godt at snakke med andre personer i samme situation og rart at få et indspark af sine medmennesker her på solen også, så jeg har noget at tænke over og siger tak for det ;)

Jeg har levet på den anden side af hækken og gør det stadig. Min eks-kæreste gik til angreb på mig og var tæt på at knække nakken på mig for noget tid siden. Jeg er pisse-bange for ham og stoler ikke på ham over en dørtærskel.
Du synes sikkert jeg sviner dig til nu, men du trænger åbenbart til at høre det og det indeholder også råd!
Hans undskyldninger var/er også at buuhuu han voksede op med vold og i et hårdt miljø og hvad ved jeg. Bullshit!!! Jeg er også vokset op i et hårdt kvarter, har færdedes i hårde miljøer, oplevet grov mobning og hvad ved jeg. Men jeg har taget ansvar for mig selv og forventer ikke at andre kommer og redder min røv og gør mig til en lille baby der ikke skal tage ansvar for noget!
Hvis man er vokset op sådan et sted, ved at man selv er voldelig, drikker og har et problem så bør man fanme søge hjælp når man er voksen! Gå til læge, sig at du er voldelig og alkoholiseret og få den nødvendige hjælp. Udnyt mulighederne i stedet for bare at lade stå til, mens du ødelægger andre.
Det er så latterlige og ynkelige undskyldninger at forsøge at retfærdiggøre sig med - og vil man ikke søge hjælp så fortjener man fanme at miste alt! ALT! Hvis man sidder og piber og har så ondt af sig selv, så gør dog noget ved det!
At bruge sine traumer som undskyldning for at skræmme andre og ødelægge deres liv mange år frem, fordi man fremprovokerer angst og bæven, ja det er det samme som at sige at man er skideligeglad med alle andre end sig selv. I min verden fortjener man ikke en fucking skid af det gode hvis man med bevidstheden om at man har alvorlige problemer ikke gør noget ved det. Der er hjælp at hente, men man skal ville det reelt, og ikke bare pibe over at man selv er syg i bøtten uden at gøre noget ved det.
Prøv du at leve i angst og bæven for hvornår din kæreste næste gang er fuld og tænder af eller bliver ond. Prøv du at leve med angsten for at få øretæver eller miste livet når din kæreste lige har lyst til at være ond. Så kan du måske finde ud af at få noget hjælp; gå til lægen, tag på psykiatrisk skadestue eller dialog mod vold og luk munden op!

Du skal redde dig selv, for du kan ikke tillade dig at lægge ansvaret over på andre.
Den der "hvis jeg bare mødte hende der kunne elske mig og blahblahblah", det ved du jo godt bare er en undskyldning. Jeg vil vædde på at selv hvis du fandt hende osv., så vil du ødelægge det forhold og den stabilitet også - så du bør gøre noget andet end det du gør nu.
Du skal sandsynligvis i døgnbehandling, men af en eller anden mærkelig årsag vil mange misbrugere ikke det, måske fordi risikoen for succes er for stor og presset for at se sig selv i øjnene gør for ondt?
Men det må være mit råd. Dit liv fungerer jo af helvede til nu og vil du virkelig gøre noget, så gør du alt.
Og lad så være med at lede efter en kæreste, for du er ikke engang tæt på at være klar til det. Et forhold skal ikke kun gå den ene vej, hverken i forhold til omsorg eller noget andet, og lige nu kan du ikke tilbyde en kvinde noget som helst. Medmindre selvfølgelig at hun aktivt leder efter et "projekt" hun kan redde.

Tænk, er det "helt normalt at ønske sig en væsentligt yngre"?
Min erfaring er at det hovedsageligt er mænd som ikke vil have én der sætter grænser eller kræver noget af dem, der ønsker nogen som er så meget yngre.
En ting er at møde én man falder for sådan lige, men i de kredse jeg har færdedes da jeg var ung, var det næsten altid mænd med massive problemer af den ene eller anden slags der valgte kvinder som var meget yngre. De fandt sig i langt mere end deres jævnaldrende og krævede heller ikke så meget i form af omsorg, opmærksomhed og ligeværd.

hej fordrukken mand på 39
hvad er dit problem hvis du selv skal sige det med få ord ?
HVAD ER DET DU VIL RETTE OP PÅ ?
har du svært ved at kun drikke f.eks. 6 genstande. eller skal du drikke så du segner eller kan du styrer dig, hvordan er dit drikke mønster.
tak for ellers spændene læsning 🙂

Jeg vil ikke svine dig til...
Men nu har du den erfaring, at den måde du lever på (er på når du er fuld) ikke giver dig det som du ønsker.
Ergo så må du lave alt om...
Hvis jeg var dig ville jeg...
Opsøge en hypnotisør, som kan hjælpe dig med at komme dit alkohol til livs, gå til psykoterapeut.
Så ville jeg smide alle minder ud, måske flytte...nye møbler osv. og starte på et nyt liv..
Find en sportsgren eller noget foreningsliv som du aldrig har prøvet før... om det så er heste og cowboyridning...what ever
Når du ændre dit liv/livsførelsel så ændre du dig og tiltrækker andre mennesker end du hidtil har gjort..
Sååå bare mit råd som du kan vælge at følge lidt eller meget af eller smide i skraldespanden.. ;-)