9tilføjet af

Æble-allergi - kan det kureres?

Jeg har fået æbleallergi som ekstra bonus til min pollenallergi, dvs jeg kan ikke tåle æbler, pærer, ferskner, kirsebær osv.
Er der nogen, der har erfaring med dette? Kan det kureres?
tilføjet af

Æble-allergi

Hej Charlotte
Jeg har haft æble-allergi i over 15 år nu, det er en slags krydsallergi til pollen-allergi. Dvs den kan ikke kureres på samme måde som pollen-allergi. De indsprøjtninger man kan få ved lægen for pollen-allergi hjælper nemlig ikke for krydsallergier - hvilket jo er surt.
Det eneste der er at gøre - lær at leve med det, så vidt jeg har fået at vide !
Mvh Lene
tilføjet af

Madallergi

Hej Charlotte
Din reaktion på frisk frugt, bl. a. æbler er ikke en egentlig allergi med det der kaldes en krydsreaktion. Kort kan det forklares med, at din krop ikke kan kende forskel på det du egenlig er allergisk for- i denne sammenhæng typisk birkepollen- og så det du spiser. Og nej, det kan ikke kureres, almindelig antihistaminbehandling virker ikke på det, da det ikke er en "ægte" allergi. Der er en chance for, at det kan mindskes/forsvinde ved desinsibilisering overfor den egentlige allergi - pollen/græs osv. - men der er ingen garanti. Desensibilisering kaldes også pollenvaccinering, og foretages over 3-4 år hos din læge, hvor din krop langsomt vænnes til det, den er allergisk overfor. På apoteket kan du få en pollenkalender, med liste over krydsreaktioner. De er forskellige, alt efter hvilke pollen man er allergisk overfor.
Du kan kun gøre en ting, nemlig at lære din krops signaler at kende, og undgå de fødevarer du reagerer på. Man bliver en mester i at læse deklarationer, da birkepollen, næsten al frisk frugt og nødder, mandler, solsikkekerner, græskarkerner, hørfrø m.m. ofte følges ad. Hvor man kan koge/varme sig fri af reaktioner på det meste, kan det desværre vise sig umuligt på div. nødder, så væk med marcipanbrød, nougat, blød nougat peanuts, solsikke-/valnøddebrød m.m.m.-man lærer at leve uden, men er en ret besværlig gæst !!
M.v.h.
Lisbeth, forhåbentlig om et par år eks-birkepol-lenallergiker
tilføjet af

madallergi

Du kan prøve dig frem, med kogt eller bagt frugt,
det kan jeg godt tåle, i fex. kage ell.
Nu er det jo jul, og man skal have marcipan, der er en marcipan uden mandler, der kan købes i de store varehuse.
Man må prøve sig frem, med de forskellige frugter og nødder,pludselig i år kunne jeg tåle en masse frugt og også mandler, som jeg ikke har spist i snart 10 år! Så det kan andre sig meget med årene.
Held og lykke med forsøgne.
tilføjet af

allergier kan helbredes!

Allergier kan helbredes naturligt med homøopati. Det er SÅ individuelt, så der er ikke en generel opskrift.
Gået i dybden med det og beskæftiget mig med det i 15-20 år, så jeg tror jeg har lidt substans i det jeg skriver.
www.gisiger.dk mail: melissa@gisiger.dk
tilføjet af

NØGLEN til allergien er gemt i HUKOMMELSEN

Allergibehandling ny gennemprøvet metode
Effektiv allegibehandling udføres af
Sundhedskonsulenterne Else & Benny Rosenqvist, Rosengårdsvænget 11, Kværkeby, 4100 Ringsted
Tlf. 5753 3053 Tlf./Fax 5753 3353 @: allergifri@brain4hire.dk W: www.brain4hire.dk
Speciale:
Behandling af allergier/intolerancer/overreaktioner samt div. former for fobier.
Smertescreening og behandling af kroniske smerter, hovedpine m.v.
tilføjet af

Madallergi

Jeg har hassel allergi det vil sige alle former for nødder og frugt undtaget banaer, appelsinger, melon, vindruger. men jeg kan spise lobo æbler, som ikke indholder nøddesyre, men ikke overspise .
tilføjet af

InJiva behandling afhjælper mange

Hej du!
Jeg kender et par stykker af landets InJiva behandlere og de siger, at madallergi kan afhjælpes på få uger eller måneder, ved at du dykker ned i årsagen til problemet.
Jeg har selv prøvet behandlingen for andre lidelser og det virkede helt efter planen. Du kan jo prøve at læse lidt på hjemmesiden www.injiva.dk for at se nærmere på sagen.
Held og lykke med dine fremskridt...
tilføjet af

Hej Charlotte

Har faktisk lige fundet ud af, at jeg også har fruft allergi. Jeg har godt nok pollen allergi, og det har jeg fået en indsprøjtning for, og det har hjulpet. MEN, i løbet af de sidste 3-4 uger, har jeg lagt mærke til, at når jeg spiste frugter, begyndte det at prikke i munden, og i ganen. (føles næsten som at bide i en chilli). Jeg tænkte, hvad satan, måske har jeg ikke vasket dem ordenligt. Men, nej, jeg får det af vindruer, æbler, pærer, ferskner, ja.. næsten alt. Så tænkte jeg at kig' lidt på nettet, for at se om der virkelig fandtes noget der hedder frugtallergi. Så endte jeg her.. Men, jeg ville høre om, hvordan dimne symptomer er. Hvad føler du præcis når du spiser æbler?
Og, det er der lidt surt hvis det ikke kan kureres.. som nogle skriver her ovenover. Puha.. sikke en straf !!! Hva' har jeg gjort galt?? 😉
tilføjet af

Æble - hasselnødde allergi

Hej
Jeg har udslæt omkring munden ved spisning af rå æbler og hasselnødder. De seneste år har det også givet ruhed i halsen. Men ved at varmebehandle æbler eller hasselnødderne kan jeg godt tåle dem. Så æblemos, ristede hasselnødder og bagværk med æbler og nødder er min mulighed for at spise herlighederne.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.