at date en kendt.

Jeg har mødt den mest fantastiske fyr. Han er skøn, varm, opmærksom og ikke mindst MEGET glad for mig. Desværre er han også semikendt. Jeg kommer ikke selv fra "hans" verden, men kan da godt falde lidt på halen over de mange - kendte - mennesker, som er en naturlig del af hans omgangskreds. Tilgengæld synes jeg ikke at det er specielt sjovt, at både mine forældre, mine veninder og mine kollegaer er helt exede over at jeg nu ser denne mand.
Hvordan tackler jeg bedst deres overdrevne fokus på vores forhold? og får den til at behandle ham, så den helt almindelig mand han også er ???
Det skal sige at vi begge er i 30érne.
KH

hvad branche er han i, rettere. Så kan vi måske bedre hjælpe :)

Snak om dem og alle deres enorme talenter. Det eneste, som folk elsker mere end at sladre om andre, er at snakke om sig selv :)

I skal bare fetere os, at vi overhovedet gider almindelige småborgerlige viser blot vores betydning, beundring er dagligdag for os. Jeres opgave er at fetere os, gør i det ikke, er vi intet og så slutter bekendtskabet med det.
Vh.

Dejligt at høre om jeres lykke... og ser klart at det er en
stor mundfuld at forholde sig til, p.g.a. andres reaktioner...
Du skal bare være overbevidst om, at det er det naturligste i verden
at i 2 elsker hinanden, Giv den 100% ærligt og flyd med, find dine
egne kreative resurser frem, for nu er du i et forum, hvor de kan gro.
Kærligst Klaus

- Når du er færdig med at være "benovet" over fangsten, så blive dine omgivelser det helt automatisk.
Det er fuldstændig det samme som med svigerfamilier. Når kæresten er "åndsvag" sladre man til moar - resultat; mor bryder sig ikke om kæresten.

"Han er skøn, varm, opmærksom og ikke mindst MEGET glad for mig. Desværre er han også semikendt. Jeg kommer ikke selv fra "hans" verden, men kan da godt falde lidt på halen over de mange - kendte - mennesker, som er en naturlig del af hans omgangskreds."

... Som jeg læser det er du vist mere benovet over ham fordi han er "semi"kendt end du er forelsket ... Du skriver at HAN er MEGET glad for dig.. på intet tidspunkt skriver du at du er vild med ham, men at alle andre er vilde med ham. og for mig personligt lyder det som om du allerede føler dig underdaning iforhold til ham. I "dater" kun og du har allerede fortalt din familie det og alle dine kollegaer ikke bare at han er en dejlig fyr men at han er kendt".. Det kan næsten ikke ende ret godt.

Det var da ellers noget af en tolkning!!!! Du læser meget mellem linierne. Jeg ER meget, meget glad for manden. Og jeg tror rent faktisk at vi har noget at det helt unikke, som kun er forundt få mennesker! Måske bliver jeg en smule beklemt til fester i hans omgangskreds, da den jo som nævnt indeholder en del kendte mennesker, men jeg genkendte faktisk ikke ham da jeg mødte ham,- og først på anden date gik det op for mig, hvor mange mennesker der egentligt kender hans ansigt.
Vi har set hinanden i over et ½ år, og er begyndt at tale om at flytte sammen. Selvfølgelig har jeg fortalt min familie og mine venner om ham, - han fylder jo meget i min verden! - og en stor del af dem har da også mødt ham. Skulle jeg skjule at jeg ser og er forelsket i mand med et lidt specielt erhverv, - ja, så var jeg da først mærkelig. Jeg havde fortalt mine nærmeste hvis han var skolelærer, vvs-mand eller andet, - det er da naturligt at gøre!!
Tror du ikke bare det er dig selv, der har det lidt svært ved, at man rent faktisk godt kan elske en kendt for det de indeholder - og ikke det de er makedsført til eller spiller at være???????
Men din holdning passer fint, men den jeg ellers møder.

- en gammel gubbe sagde engang til mig...at det sværeste for mennesket at udholde, er når det er lykkeligt (det finder straks på noget som er "galt")....så føler du dig det mindste lykkelig, skal du bare holde tungen lige i munden og nyde det;0)!
...Du kan gøre en forskel ved altid at "behandle ham, som den helt almindelige mand han også er" - det privilegium (m. det alm.), er vel nok noget han bedst lever ud m. egne venner, kolleger og dig...det tager nok lidt tid m. familie og venner i dit bagland - du kan jo slå bremsen i og fortælle dem, helt ærligt, at det gør dig ilde til mode eller du kan vælge at rumme dem og deres interesse (selvom den er overdrevet).....så længe de glæder sig på dine vegne er det til at overskue.
Han må være vant til folks forskellige reaktioner på sin person og han må da side inde m. en del erfaringer på området...
Må i begge to få et vidunderligt forår, :0)).

Vil nu holde med Semikendt. Hvad er dit problem endelig❓Hvis i er lykkelige, hvorfor så tænke på hvordan familie og venner tænker og syntes om jeres forhold. Tror også, du skal starte med at se på dig selv. Held og lykke til jer.